Digitale magasiner

1.0 INDLEDNING...............................................................................................................................4
2.0 PROBLEMFORMULERING.......................................................................................................5
3.0 AFGRÆNSNING OG BEGRUNDELSE:....................................................................................5
3.1 BILMAGASINET............................................................................................................................................5
4.0 DEFINITIONER...........................................................................................................................6
4.1 OPLEVELSEN................................................................................................................................................6
4.2 DIGITALISERING OG E-­‐MAGASINER..........................................................................................................6
4.2.1 Digitalisering:..................................................................................................................................... 6
4.2.2 E-­‐magasin............................................................................................................................................. 7
5.0 TEORI............................................................................................................................................7
5.1 TERESA RYBERG .........................................................................................................................................7
5.2 JOSHUA MEYROWITZ..................................................................................................................................8
5.3 BENTE HALKIER .........................................................................................................................................8
5.4 NEIL SPICER.................................................................................................................................................8
6.0 METODE.......................................................................................................................................8
6.1 BAGGRUNDSINFORMATION – INTERVIEW MED MIKKEL THOMSAGER.............................................8
6.2 KVALITATIV OPLEVELSE – FOKUSGRUPPEINTERVIEW ........................................................................9
6.3 KVANTITATIVE FORVENTNINGER – SURVEY ...................................................................................... 10
6.4 SAMSPILLET IMELLEM VORES METODER............................................................................................. 11
6.5 METODE KRITIK....................................................................................................................................... 11
7.0 CASEBESKRIVELSE AF BIL MAGASINET ......................................................................... 12
8.0 CROSSMEDIAANALYSE AF BIL MAGASINET.................................................................. 14
8.1 BIL MAGASINET SOM TVÆRMEDIELT KONCEPT................................................................................. 15
8.2 KONCEPTUEL TVÆRMEDIALITET.......................................................................................................... 18
9.0 BRANDING OG IDENTITET.................................................................................................. 18
10.0 RESULTATER ........................................................................................................................ 22
10.1 MIKKEL THOMSAGER INTERVIEW..................................................................................................... 22
10.2 DELKONKLUSION INTERVIEW MT..................................................................................................... 25
10.2 FOKUSGRUPPE ....................................................................................................................................... 26
10.3 SURVEY ................................................................................................................................................... 32
10.3.1 Deskriptive data vedr. deltagerne.........................................................................................32
10.3.2 Surveys opbygning .......................................................................................................................34
10.3.4 Hypotese 2 – Navigation............................................................................................................37
10.3.5 Hypotese 3 -­‐ Multimedie............................................................................................................39
10.3.6 Hypotese 4 -­‐ Interaktion............................................................................................................41
11.0 DISKUSSION .......................................................................................................................... 42
11.1 BIL MAGASINET+ OG BILMAGASINET. .............................................................................................. 42
11.2 DET DIGITALE MAGASIN....................................................................................................................... 43
11.2.1 Værdier tilknyttet det printede magasin ...........................................................................43
11.2.2 Miljø....................................................................................................................................................45
11.2.3 Lean Back.........................................................................................................................................45
11.2.4 Navigation.......................................................................................................................................45
11.2.5 Integration af multimedieelementer:..................................................................................47
11.2.6 Interaktivitet ..................................................................................................................................48
11.2.7 Diverse selvfølger..........................................................................................................................49
12.0 KONKLUSION........................................................................................................................ 50
13.0 EVALUERING......................................................................................................................... 51
14.0 LITTERATUR ........................................................................................................................ 53
2

ARTIKLER:........................................................................................................................................................ 53
BØGER:.............................................................................................................................................................. 53
KANDIDAT SPECIALER: .................................................................................................................................. 53
CITEREDE VÆRKER:........................................................................................................................................ 53
HJEMMESIDER ................................................................................................................................................. 53
15.0 BILAG ...................................................................................................................................... 54
3

1.0 Indledning
De danske mediebureauer er med internettets udvikling imod allemandseje, gået
en digitaliseringstid i møde. Her har de måttet tilpasse deres forlag grundet
faldende salgstal og konkurrence, som er blevet skærpet i kraft af den digitale
tidsalder. En tidsalder hvor mediekonvergens har vist sig at være vejen frem.
Det er i denne digitaliseringstid blevet væsentlig lettere at producere bøger,
blade og magasiner, da disse i det digitale format ikke kræver samme udgifter
og maskineri til produktion. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med,
at kvaliteten er blevet bedre, da læserens behov kan have ændret sig qua den
digitale mediekonvergensen.
Undersøgelser påviser, at de der benytter netaviser ikke læser de enkelte
nyheder med samme grundighed, som ved læsning i de gammeldags trykte
aviser. Dermed kan det være tilfældet, at de digitale medier tilpasser deres
format efter læserens vaner og derfor går på kompromis med kvaliteterne kendt
fra det trykte format. Dette giver anledning til at antage, at oplevelserne ved et
digitalt og trykt format kan være forskellige.
Udviklingen kan skabe førhen ikke eksisterende behov. Disse behov kan
adresseres i nye produkter, og dette kan skabe nye tendenser som får
konsekvenser andetsteds.
Et godt eksempel på et produkt, som på mange fronter har bidraget til en øget
digitalisering er, Apples tablet computer iPad. Denne tablet er særdeles velegnet
som læse-device og påvirker derfor forlagenes udvikling af digitalt læsestof.
iPad’en er et glimrende billede på mediekonvergens, da den blandt andet får
forlag til at skabe deres trykte magasin i digital form.
Vores udgangspunkt for projekt blev med fokus på Apples tablet, fordi iPad’en i
den seneste tid har fået stor mediedækning samt, at den har vundet frem stort
set alle steder. Eksempelvis er vi som studerende på IT-Universitetet utrolig
eksponeret for iPad’en, hvilket på mange måder giver god mening. Ikke nok
med, at denne computer er en ny gadget og derfor er utrolig spændende, så
rummer den også mange interessante redskaber.
Konvergensens digitaliserende tendenser har medført, at mange analoge
produkter er endt som applikationer, altså programmet til for eksempel en iPad.
Disse applikationer, også omtalt app.’s, er i mange tilfælde analoge ting, der er
blevet forsøgt digitaliseret, som det for eksempel ses med e-magasiner. I den
forbindelse fremviste et af gruppens medlemmer et digitalt magasin, som
4

praktisk talt kun var en kopi af det trykte omsat til en pdf fil. Dette virkede fjollet,
omend praktisk da dette optager mindre fysisk plads på iPad’en.
Via internettet kom vi i besiddelse af informationer, om Benjamin Medias og
deres nylige lancerede applikation i form af e-magasinet, Bil Magasinet+. Dette
blev udgangspunktet for vores projekt. Bil Magasinet havde modsat andre
danske e-magasinudgivere, fokuseret på at skabe et meget levende og
innovativt e-magasin, hvor det tydeligt fremgik, at oplevelsen var i højsædet.
Denne oplevelse som det nye magasin skulle udgøre, mente vi var interessant,
da Bil Magasinet i forvejen leverede en lignende oplevelse igennem deres trykte
magasin. Dette førte os frem til følgende problemformulering.
2.0 Problemformulering
Hvad er forskellen på brugsoplevelsen af et e-magasin og et trykt magasin - og
hvordan digitaliseres et magasin, så brugsoplevelsen på en iPad bliver bedst
mulig?
3.0 Afgrænsning og begrundelse:
Vores begrundelse for at arbejde med iPad’en som magasinlæser er flergrundet.
Dels er iPad’en den eneste første tablet hjemme i Danmark, der tilbyder en
platform, hvor oplevelsen af et magasin vil være optimal. Dels pga.
skærmstørrelsen, men dels også fordi iPad’en er udstyret med en farveskærm,
hvilket gør den markant bedre end sine konkurrenter til visning af farvebilleder og
grafik, som for magasinerne er essentielt.
IPad’en er desuden forbundet med Apples applikations økosystem Appstore,
hvilket klart er det største på markedet, med over 350.000 tilgængelige apps
(Apple, 2011, Bilag 1) til både iPhone, iPod Touch og iPad, og derfor den butik
der har floreret på markedet i længst tid, fremfor eksempelvis konkurrenten
Android og deres Android Market. Derfor valgte vi iPad, og et magasin der var
tilgængeligt i dennes Appstore.
3.1 Bilmagasinet
Bil Magasinet var interessant at undersøge af flere årsager. Dels havde vi I
gruppen et kendskab til redaktionen, og vi kunne derved let og hurtigt opnå
kontakt og baggrundsviden i forbindelse med deres iPad applikation. Dels også
fordi, at de i lang tid har bevæget sig i crossmedia grænselandet, og opererer i
dag på en lang række platforme. Som trykt blad består de af ca. 15000
5

abonnenter og med et oplag på ca. 34.000 månedligt, gør dette Bil Magasinet til
et at de største blade set på abonnementstal (Thomsager, 2011). Deres
hjemmeside www.bilmagasinet.dk er vel besøgt, og siden er et område der
støtter op om deres bladsalg, og som løbende udvikles mht. annoncesalg.
4.0 Definitioner
4.1 Oplevelsen
I denne opgave, berører vi begrebet oplevelse en del, men med et så subjektivt
og kulturelt betinget begreb, behøver vi en klar definition for, hvad der menes,
når vi omtaler en oplevelse.
Følgende punkter har vi som udgangspunkt for beskrivelsen af hvad vores
oplevelse er:
• En relation mellem individ og iPad’en
o Her tænkes på den fysiske udformning iPad’en besidder med
dens aluminiumscover og glas frontpanel.
• En relation mellem individet og Bil Magasinet+ (Bil Magasinets e-magasin)
o Magasinet skal tilbyde fokuseret og engageret læsning, og
oplevelsen findes i relationen mellem det skrevne ord, det viste
billede og det sete videoklip i samspil.
• Tidsafgrænset
o Oplevelsen begynder i det man trykker på Bil Magasinets
applikation, og begynder sin læsning. Denne slutter igen, når man
går ud af denne applikation.
• Feedback
o iPad’ens feedback og respons på brugerens interaktion indvirker
på dennes oplevelse af mediet.
• Situationsbestemt
o Situationen du som læser befinder dig i, imens du læser, er med til
at bestemme oplevelsen. Her sætter vi lighedstegn mellem de
miljøer det trykte- og digitale magasin opleves i.
• Stimulering af sanser
o En oplevelse er en stimulering af individets sanser, der skaber
stimuli til dennes velvære.
o En oplevelse er her set som et samspil mellem alle individets
sanser og indtryk, i det tidsrum læsningen foregår.
4.2 Digitalisering og e-magasiner
4.2.1 Digitalisering:
Digitalisering er et andet begreb, vi fra start bliver nødt til at definere for at have
klare linjer igennem opgaven og for at undgå misforståelser.
6

Digitalisering betyder i sin enkelthed at ”omsætte til cifre”, hvilket i denne
forbindelse ville betyde at omstætte det trykte magasin til cifre, der forstås af et
computersystem. Dette er dog ikke helt tilfældet i form af den arbejdsmæssige
opbygning journalisterne og redaktionen besidder. Her arbejder journalisten og
layouteren digitalt, og konverterer derefter det digitale henholdsvis til tryk eller
digital iPad-version.
Vores brug af ordet digitalisering ligger i processen bag tilblivelsen af emagasiner.
Dog rækker vores brug af ordet længere end dette. Når vi i opgaven
omtaler en digitalisering er det ikke blot det tekniske aspekt, men også
outputtets måde at influere omgivelserne på og dets medførelse af nye
situationer.
4.2.2 E-magasin
Vi benytter i problemformuleringen ordet e-magasin, hvilket er en forkortelse og
sammentrækning af elektronisk magasin. E-magasin beskrives også i opgaven
som digitalt magasin, da disse begreber referere til samme produkt.
5.0 Teori
Vores teoretiske udgangspunkt er sammenfattet ud fra flere teoretikere og
undersøgelser. Vi sammenfatter i følgende afsnit teoretiske eksplorative
konklusioner fra disse. Dem vil vi benytte som reference til vores egne kvalitative
og kvantitative undersøgelser. Dette gøres for at kunne sætte vores egen
undersøgelse ind i denne sammenhæng, og sammenfatte eller supplere det
teoretiske grundlag for det optimale digitale magasin.
5.1 Teresa Ryberg
Svensk kandidat studerende ved Royal Institute of Technology i Stockholm. Hun
studerer Media Management, og har i samarbejde med Bonnier Publications
sammenfattet sit speciale omkring fremtiden for det digitale magasin. Hun har
gennem flere kvalitative interviews med læsere af to forskellige svenske
magasiner sammenfattet en række værdier indeholdt i det trykte magasin.
Ydermere har hun fra både læsere og annoncørers udgangspunkt, resumeret en
række forventninger til det nye digitale magasin, således at dette kan levere en
ligeså engageret og fokuseret læsning som det nuværende analoge magasin.
Samlet konkluderer hun, at både læsere og annoncører forventer et højt
interaktionsniveau, innovative funktioner og nyt digitalt indhold.
7

5.2 Joshua Meyrowitz
Meyrowitz introducerer en række begreber til forståelse af menneskers færden
på nettet, og den kontekst de optræder i. Blandt andet hans middle, deep back
og forefront begreber benyttes til analyse af Mikkel Thomsager, og den kontekst
han som redaktør af Bil Magasinet optræder i.
5.3 Bente Halkier
Halkiers bog Fokusgrupper har fungeret som omdrejningspunkt til
struktureringen af vores fokusgruppe. Hendes teoretiske overvejelser i denne
sammenhæng er blevet benyttet i vores videre analyse af deltagernes svar.
5.4 Neil Spicer
Til vores metodiske tilgang har Neil Spicer fungeret som inspiration og
moderator til vores kobling af kvalitativ og kvantitativ empiri.
Yderligere indgår gennem opgaven en række citerede værker fra andre
teoretikere. Da disse ikke har direkte forankring i opgaven, har vi valgt kun at
citere dem i deres relevante sammenhæng.
6.0 Metode
I følgende afsnit vil vi kort introducere, vores metodiske fremgangsmåde for
indsamlingen af den respektive empiri.
6.1 Baggrundsinformation – Interview med Mikkel Thomsager
Som et led i indsamling af baggrundsviden, tog vi kontakt til chefredaktøren af
Bil Magasinet, Mikkel Thomsager, som indvilgede i at hjælpe til opgaven i kraft af
et interview.
Mikkel Thomsager inviterede os indenfor på forlaget Benjamin, hvor interviewet
blev afholdt. Mikkel Thomsager gav os i interviewet viden omkring Bil Magasinet,
forlaget og deres visioner. I interviewet kom han blandt andet omkring strategien
bag lancering af Bil Magasinets applikation til iPad. Denne indsamlede viden
førte til valg af problemformulering og det øvrige arbejde i crossmediaopgaven
Interviewet var åbent, eksplorativt og udformet semistruktureret, idet
spørgsmålene og deres rækkefølge var fastlagt på forhånd, hvorimod deres
formulering var åben. Ifølge George Gaskell (2000) bør interviewguiden være et
sæt af punkter der lader intervieweren formulere sig frit, snarere end præcise
8

spørgsmål. En god interviewguide giver komfortable rammer for diskussionen,
og giver en logisk og plausibel progression gennem emnerne i fokus. En
interviewguide i punktform giver samtidig et let overblik over interviewets forløb
og sikrer, at man når om alle emner.
Interviewet blev afholdt i redaktørens faste rammer på forlaget Benjamin i håbet
på, at vi kunne opnå et optimalt udbytte. Blomberg (2003) forklarer, at det er på
interviewedes eget domæne og vante omgivelser, at man må forvente, at denne
er bedst tilpas. Jo bedre tilpas, desto mere kan vi antage, at Thomsager åbner
op og dermed bidrager til et større og mere dybdegående udbytte af
interviewet.
Ydermere fik vi et værdifuldt indblik i det redaktionelle arbejde, der ligger til
grund for både det trykte og digitale Bil Magasin.
6.2 Kvalitativ oplevelse – Fokusgruppeinterview
For at forankre vores indtryk fra interviewet med Mikkel Thomsager, valgte vi at
afholde en fokusgruppe, der havde til formål at belyse den individuelle
interaktion, som hver enkelt deltager havde med henholdsvis det trykte og
digitale Bil Magasin. Ydermere var formålet at belyse de værdier, hver enkelt
lagde i det traditionelle magasin på tryk.
Fokusgruppeinterviewets force er den interaktion der opstår deltagerne imellem.
Bente Halkier lægger sig meget op af David Morgans (1997:2) egen definition af
fokusgruppeinterviews (Citeret i Halkier, 2008), at de er en blanding af et
forskerbestemt emne-fokus og gruppeinteraktionen i mellem
interviewpersonerne.
I vores situation var fokus ikke lagt på interaktionen mellem deltagerne, men i
højere grad på interaktionen mellem deltagerne og e-magasinet. I det videre
forløb spurgte vi ind til deres oplevelser med disse, og lagde derefter op til
indbyrdes diskussion.
Vores ordstyrers funktion bestod udelukkende i at stille spørgsmål og dirigere
ordet mellem de deltagende for at sikre, at alle kom til orde.
Situationer hvor diskussionerne tog til, trådte ordstyreren i baggrunden for dels
at se interaktionen i gruppen og dels sørge for at få alles meninger og holdninger
med.
9

6.3 Kvantitative forventninger – Survey
Til vores kvantitative vinkel på opgaven, valgte vi at benyttes os, af de tematikker
vi igennem vores undersøgelse havde stiftet bekendtskab med. Disse blev
sammenfattet i et survey, der havde til opgave at be- eller afkræfte fire opstillede
hypoteser, der belyste områder af respondenternes forventninger til et emagasin.
For at fastslå, hvordan en god brugsoplevelse af et digitalt magasin opnås på
iPad, valgte vi at undersøge, hvordan oplevelsen af et trykt magasin forholder
sig, samt hvilke værdier der er tilknyttet denne oplevelse. Det var blandt andet
formålet i det føromtalte fokusgruppeinterview.
For at få et mere repræsentativt indtryk, benyttede vi os også af en kvantitativt
metode i form af et survey.
De fire hypoteser lød således:
”Personer der læser trykte magasiner har værdier tilknyttet det trykte medie”
”Et simpelt og overskueligt digitalt magasin, giver en bedre oplevelse.”
”Det er vigtigt, at et digitalt magasin udnytter de multimediemuligheder dens
platform har.”
”Det er vigtigt, at et digitalt magasin tilbyder interaktion”
Under hvert enkelt af de ovenstående hypoteser, opstillede vi en række
spørgsmål, der alle relaterede sig til deres respektive hypotese. (For udformning
af surveydesign, se bilag 2).
Da markedet for digitale udgivelser til tablets er forholdsvis nyt, samt antallet af
danskere med eksempelvis iPad er fåtalligt, er det svært at stille spørgsmål vedr.
deres erfaringer med netop brugen af iPad. Dette var dog ikke et problem i
fokusgruppeinterviewet, da vi stillede en iPad til rådighed til alle deltagere.
Vi mener godt at kunne argumentere for at spørge ind til brugernes forventninger
i et e-magasin, da indholdselementer såsom video, lyd og interaktion indgår i
andre elektroniske medier kendt fra computerbrug. Ydermere lå spørgeskemaet
i et digitalt format på internettet, hvorpå respondenter tilgik det. Vi må derfor
kunne forvente, at alle havde stiftet bekendtskab med disse indholdselementer
og brugen af en computer.
Vores kvantitative survey henvendte sig ikke blot til Bil Magasinets målgruppe,
men derimod også en bredere og udefineret skare, idet vi tog vores
10

udgangspunkt i et generelt billede af et e-magasin. Derfor blev dette survey
udgivet på Facebook via Bil Magasinets egen fanside, og gennem vores eget
netværk for derigennem at opnå så mange respondenter som muligt.
6.4 Samspillet imellem vores metoder
Triangulering er anvendt i analyse- og dataindsamlingsprocessen for at forbedre
analyseresultaterne, og dermed øge validiteten af oplysningerne. Traditionelt er
triangulering en kombination mellem kvantitative og kvalitative metoder (Neil
Spicer, 2004).
Trianguleringen er dog som metode kritiseret, for at producere empiri som ikke
stemmer overens. Problemet er eksempelvis, hvis et spørgsmål forsøges
besvaret ved både kvalitative og kvantitative metoder. Dette bygger på, at der i
arbejdet med spørgeskemaundersøgelsen er en begrænset mulighed for
uddybning af spørgsmålene.
”In practice, each qualitative or quantitative method has its own strengths and
weaknesses and hence can appropriately address different kinds of research
question that constitute different facets of an overall research problem. This
allows for a broader range of issues to be addressed than might otherwise be
possible in using a single method”. (Neil Spicer, 2004, s. 298)
For vores undersøgelsesdesign har denne triangulering betydet, at vi med hver
metode har udnyttet de enkelte styrker og derigennem opnået en række
områder til videre undersøgelse.
I fokusgruppen blev deltagerne stillet overfor en række spørgsmål med direkte
relation til problemformuleringen. Interviewet førte til nye og hidtil uforudsete
problemstillinger, som vi ikke tidligere havde haft i søgelyset.
I vores survey gik vi i dybden med problemstillingerne og undersøgte dem
yderligere.
6.5 Metode kritik
Gennem vores undersøgelse har vi gjort os flere erfaringer, der kunne have
optimeret vores metodiske fremgangsmåde. Disse erfaringer er beskrevet i det
følgende afsnit gennem de anvendte metoder.
En af svaghederne ved fokusgrupper er at samle en gruppe mennesker og hive
dem ud af deres sociale kontekst. Herved mister man en del af den interessante
interaktion, der kun vil forekomme i deltagernes egne vante omgivelser, hvor
interaktionen med et blad burde finde sted. Man hiver personer ud af deres
tryghedszone, tvinger dem til at interagere med andre og diskutere holdninger til
11

emner de ikke kender til. Hermed får man noget at vide om, hvad folk kan blive
enige eller uenige om (Halkier, 2008). En af de ting vi var opmærksomme på, var
tendensen til konformitet eller polarisering der kunne opstå mellem deltagerne.
Begge ting kan lægge en dæmper på variationen i deltagernes udtryk for
forståelse og erfaringer, og vi var derfor opmærksomme på, om nogle af
deltagerne lå under for et mere eller mindre indirekte gruppepres, hvor
vedkommende måske ville forsøge at tilpasse sig gruppens normer og
holdninger.
Modsat kan visse holdninger også forstærkes af den fælles gruppes påvirkning,
og samtidig gøre nogle til medløbere i holdninger, hvis man ikke er opmærksom
på dette.
Til sidst skal det også nævnes, at ordstyren kan påvirke deltagerne ved at stille
ledende spørgsmål og komme med kommentarer til deres holdninger. Det er
derfor vigtigt, at den ordstyrende har denne effekt i mente, så personen ikke gør
skade på den indsamlede empiri.
7.0 Casebeskrivelse af Bil Magasinet
Valget af case er naturligt faldet på Bil Magasinet i kraft af, at de ved årsskiftet
lanceret deres trykte magasin i en ny og elektronisk udgave til Apples tablet
iPad.
Bil Magasinets trykte format adskiller sig som sådan ikke fra andre magasiner.
Udseende og opsætning er skabt ud fra mange af de samme præmisser og
værdier, som er kendt fra andre magasiner. Det er bl.a. papirkvaliteten og valg af
tryk samt fonttype, som skal være med til at give læseren en god oplevelse.
Ligeledes gælder det også opsætningen af magasinets layout, som er en
klassisk opbygning af reklamer, billeder og tekst. Det kan ofte blive lidt trangt
med pladsen, hvilket formentlig må føre til et kompromis af det fotografiske og
journalistiske materiale.
Den elektroniske udgave af magasinet er derimod opbygget i et innovativt
format, hvor læseren intuitivt kan navigere gennem magasinets indhold og
iPad’ens mange interaktive funktioner. Det elektroniske magasin ser også ud til
at have løst problemet med pladsmanglen. I den udgave er det nemlig muligt for
læseren at slå teksten fra, så han kun oplever det rene billede, uden at blive
forstyrret af teksten. Det er på flere punkter et anderledes magasin, hvor der
bl.a. kan opleves video og lyd, selvom redaktøren hævder, at indholdssiden er
den samme som i det trykte magasin (Thomsager, 2011). Han fortæller, at de fra
12

Bil Magasinets side ønsker, at læseren skal have samme udbytte og oplevelse,
hvad enten han benytter sig af det trykte eller elektroniske magasin.
Som tidligere nævnt er har Bil Magasinet ca. 15.000 abonnenter. En del af
forklaringen på deres mange faste abonnementer blev afsløret i et interview med
Bil Magasinets chefredaktør Mikkel Thomsager. Han fortalte, at de på Bil
Magasinet gjorde meget ud af, at man gennem deres magasin skulle opnå en
følelse af fællesskab og kammeratskabsklub (Thomsager, 2011). Dette vil blive
uddybet i crossmediaanalysen og interviewet af Mikkel Thomsager. Deres
gennemsnitlige læser er mænd på ca. 38 år, hvor en stor del af dem har
interesse eller referencer til reklame og medieverdenen (Thomsager, 2011).
Bil Magasinet udkommer under det danske forlag Benjamin Media, som også
står bag en række andre magasiner, så som V-max, Woman og M! Benjamin
Media hører under det svenske Bonnier Publications, som er nordens største
udgiver af magasiner. Bonnier Publications leverer hver måned videns- og
underholdningsmagasiner til omkring to millioner læsere i 20 lande. Deres mest
kendte magasiner er Illustreret Videnskab, Bo bedre, I Form og Gør Det Selv.
Det, at Bonnier Publications er nordens og absolut Skandinaviens største
magasinudgiver skyldes bl.a., at de hos Bonnier har speciale i Cross-border
publishing. Cross-border publishing betyder i al sin enkelthed, at Bonnier har en
række magasiner som udkommer i flere lande under én fælles hovedredaktion,
hvilken er placeret i København. Det er her, at de oversætter og bearbejder
magasinerne nationalt (Bonnier, 2011).
I det førnævnte interview med Mikkel Thomsager, løftede han sløret for de
forretningsmæssige perspektiver i Bil Magasinets satsning på applikation til iPad.
Mikkel Thomsager resumerede i den forbindelse historien om de første
elektroniske medier og hvordan de store mediehuse i 90’erne, da internettet for
alvor blev interessant, havde øjnet en ekstra indtjening ved at satse på disse
elektroniske medier. Mediehusene havde dengang investeret store beløb i
internetbaseret aviser. Det lykkedes midlertidigt ikke, for som Mikkel Thomsager
beskriver det:
”…det lykkedes jo aldrig. Altså.. Vi ved jo, at alt hvad der foregår på
nettet, det er gratis medmindre det er helt specielt, eller helt ualmindeligt
interessant i en eller anden sammenhæng, så betaler vi ikke for noget på
nettet som vi skal læse.” (Thomsager, 2011)
Bil Magasinets applikation til iPad er i høj grad en strategisk satsning, som
Bonnier traf, da de ønsker at være med på tablet markedet fra starten. Tankerne
bag strategien går bl.a. ud på, at Bonniers forlag skal få mulighed for at forme
13

og have indflydelse på brugen af fremtidens E-magasiner, som primært
henvender sig til tabloid computeren.
Bil Magasinet blev, ud fra interne brugerundersøgelser, udvalgt til at opstarte og
afprøve det nye e-magasins format. Man vurderede simpelthen, at der blandt
deres læsere var størst sandsynlighed for, at folk havde en iPad, i kraft af deres
alder og interesse i mediebranchen. Udover målgruppens fordele mente man
også at Bil Magasinet havde det rette indhold i form af kvalitetsbilleder og
videoer af biler, som ville fremstå godt på en iPad (Thomsager, 2011).
Det elektroniske format, som Bil Magasinets applikation præsenteres i, er skabt i
programmet Mag+ som i forbindelse med lanceringen af iPad’en blev skabt. Det
er et format, som Bonnier tidligere brugte, mere præcist, da Apples
administrerende direktør Steve Jobs for første gang præsenterede Apples iPad.
På denne præsentation fremviste Steve Jobs en udgave af Science Illustrated,
som er et af Bonniers cross-border published produkter. Vi kender i Danmark
Science Illustrated under navnet Illustreret Videnskab.
Det er interessant at bruge Bil Magasinet som case, da deres iPad-version er
veludviklet og formålet ikke blot er at være de første, men også at være blandt
de bedste E-magasiner.
8.0 Crossmediaanalyse af Bil Magasinet
Før i tiden eksisterede Bil Magasinet kun som trykt magasin, hvor Bil Magasinet i
dag udbyder tjenester på flere platforme. Selv skriver de på bilmagasinet.dk, at
de nu er tilgængelige på hele ni platforme, hvorved Bil Magasinet i dag er blevet
et koncept. Herunder er platforme som tryk, iPad, Podcast, smartphone,
bilmagasinet.dk, bilmagasinettv.dk- Bil Magasinet TV, bmf1.dk -Bil Magasinet
F1, nyhedsbrev og Facebooksiden Bil Magasinet.
Ankermediet i Bil Magasinets flermedielle-koncept er uden tvivl det trykte
magasin. Det kan også betragtes som deres flagskib i forhold til de øvrige
platforme, da det står for hovedparten af de samlede indtægter. Dette fik vi
bekræftet i interviewet med chefredaktør Mikkel Thomsager (Thomsager, 2011).
Han kunne ydermere fortælle, at Bil Magasinets overordnet mål med disse
mange platforme, er at være så synlige som muligt. Synligheden som Bil
Magasinet får ved at være leverandør af underholdning, nyheder og fakta er
tiltænkt at skulle holde på, men også lokke nye abonnenter til. Hvorfor flere af
platformene er gratis for brugeren. Heraf Bilmagasinet.dk, Bilmagasinettv.dk,
bmf1.dk, nyhedsbrevene og sidst men ikke mindst Facebooksiden ”Bil
Magasinet”.
14

Selvom det er vigtigt for Bil Magasinet at være synlig, bl.a. i form af de gratis
produkter på internettet, er alle platformene ikke ligeligt prioriteret. Dette skyldes,
at interessen for økonomiske investeringer afspejles i afkastet. Sagt på en anden
måde, så er Bil Magasinets tiltag til slut og sidst forbundet med bundlinjen, hvori
den større sammenhæng findes.
På nedenstående figur er Bil Magasinets udbud af tjenester illustreret i den
platform de bruges samt hvilken måde de opererer i forhold til designeren og
brugeren.
(fig. Mapping af Bil Magasinets platforme)
8.1 Bil Magasinet som tværmedielt koncept
Ankermediet består af det traditionelle trykte Bil Magasin. Bil Magasinet som
koncept synliggøres blandt andet gennem de respektive internetbaserede
platforme, hvor læseren kan interagere, hvilket ikke er muligt med det trykte
15

magasin, hvor kommunikationen er envejs. Dette gælder dog også det digitale
magasin, da interaktionen ikke omfatter kommunikation. Magasinerne adskiller
sig således fra resten af Bil Magasinets services, hvor kommunikationen
fungerer envejs. Ydermere har Bil Magasinets redaktion mulighed for at se
læsernes trafik på de enkelte platforme, hvorpå de kan optage viden om
læserens vaner og søgen, i from af data, som læseren efterlader sig på Bil
Magasinets platforme.
På den måde opstår en kanal gennem internettet, hvor kritik fra brugeren kan
udnyttes til at forbedre både ankermediet, men i høj grad også Bil Magasinet
som koncept. I forlængelse af denne opmærksomhed på læseren, opdateres de
internetbaseret platforme med nyheder og indlæg fra redaktionen, som dermed
opretholder en hvis aktivitet på de enkelte sider. Mikkel Thomsager (2011)
beskriver selv, hvordan redaktionens journalister selv er bilentusiaster med høj
integritet, hvorved der kritisk udvælges indhold til læserens fordel.
Bil Magasinet beskriver selv deres koncept som værende tilgængeligt på
platforme som smartphone og Podcast, hvor smartphone applikationen er en
ombygget version af bilmagasinet.dk og Podcast’en består af videoer fra
bilmagasinettv.dk. Denne Podcast er blandt andet tilgængelig gennem Apples
program iTunes, hvorfor konceptet også er funktionel tværmedialitet, idet
produkterne tilpasses og genbruges (Petersen, 2007). På den måde er deres
produkter gjort tilgængelige til flere platforme.
Seks af Bil Magasinets tjenester er direkte forbundet via Internettet i kraft af
deres platform. De ni tjenesterne er ikke komplet adskilte, da flere af dem
benyttes via en hjemmeside eller som tjeneste er tilknyttet en hjemmeside. Der
er blandt andet tale om bmf1.dk, bilmagasinettv.dk og det der betegnes som
hovedsiden, bilmagasinet.dk. Disse tre sider er direkte forbundet, da Bil
Magasinet ejer hjemmesiderne, administrerer dem og derfor har direkte links
imellem siderne, hvorpå de også kan påstås at køre parallelt med hinanden. Det
er blot indholdssiden, der varierer. Der er tale om, jf. Anja Bechman Petersens
definitioner, navigationel tværmedialitet idet, hjemmesidernes krydsreferencer og
layoutmæssige udtryk giver kontakt imellem brugeren og de forskellige sites.
Dailey et al. (2003) (citeret af Petersen) kalder dette for cross-promotion. Fra et
tværmedielt perspektiv betyder det, at brugeren tager aktiv position i brugen af
et koncept, ved at føle opfordring til skift mellem flere platforme.
Hos Bil Magasinet kommer den tværmedielle navigering til udtryk, gennem det
skriftlige og visuelle udtryk, der skaber en fælles sammenhæng i konceptet. I
navigationsbaren på hovedhjemmesiden bilmagasinet.dk findes eksempelvis
henvisninger til både deres Formel 1 side og Bil TV.
16

Udover referencer imellem deres internettjenester bruges disse onlinemedier
også til mere eksplicitte referencer til det trykte medie. Informationer omkring
salg, denne måneds udgave og næste måneds udgave er tiltag, der som
tidligere nævnt gerne skulle vises i det økonomiske afkast.
Da internettet som medie ikke lægger op til koncentreret læsning og fordybelse,
er indholdet på disse sites mere spiseligt end indholdet i det trykte medie. Dette
betyder konkret, at hjemmesiderne har kortere og mindre uddybede artikler. På
samme måde fungerer Facebooksiden som en slags smagsprøve på Bil
Magasinet, da indholdssiden også langt fra er den samme, som på de tre andre
sider under Bil Magasinet. Det skyldes selvfølgelig, at Facebook udelukkende er
til for PR, da virksomheder ikke kan drive direkte kommerciel forretning på
Facebooks medieplatform. Det er på Facebook siden, modsat Bil Magasinets
andre tjenester, muligt at kommunikerer direkte til Bil Magasinet, men også med
andre læsere som deler samme passion. Bil Magasinet har med Facebooksiden
skabt en form for hyggekrog, hvor læseren kan udleve sine mere drengede sider
gennem uforpligtende kommentarer og chat eller dele videoklip af voldsom
hjulspind.
Dette er samtidig i god ånd denne kammeratskabsklub, hvormed der dannes en
form for relation mellem læserne og Bil Magasinet. Dette afspejles også fint på
Facebook, hvor Bil Magasinet, i deres infofelt skriver:
” Bil Magasinet er biltossernes frirum. Basta!” (Facebook, 2011)
Dette frirum, som omtales i citatet, er virkelighed for læserne, i hvert fald hvis
man skal tro chefredaktøren selv. Han pointere, at Bil Magasinets læsere ofte
er familiefædre, som udover deres fædre rolle også har en sideløbende
karriere. De har derfor stor gavn af dette frirum, hvor igennem de kan drømme
og være drengerøve for en stund (Thomsager, 2011).
Bil Magasinet gør derfor meget for sine læsere, da læserne ikke kun bidrager
økonomisk til drift af redaktionen, men i en grad også er med til at skabe
rammerne for magasinets indhold. Bil Magasinet er, som chefredaktøren
udtrykker det, afhængig af deres faste læsere (Thomsager, 2011).
17

8.2 Konceptuel tværmedialitet
Bil Magasinets koncept dækker over alt lige fra denne føromtalte hyggekrog på
Facebook og til deres betalingsprodukter. Bil Magasinet gør meget ud af at have
den samme designmæssige linje, gennem alle de platformene, hvor de udbyder
tjenester. Det sker bl.a. gennem deres solide røde logo, som toner frem på alle
deres forsider. Logoet er påført en tung fonttype, hvor der står ”BIL” og en
lettere font der er brugt til ”Magasinet”. Begge fonts er simple og har en
mekanisk æstetik over sig. Der kan også argumenteres for, at der ligger noget
meget symbolsk i selve konstruktionen ”BIL”, som står skrevet med store
bogstaver. Der ligges tydeligt vægt på, hvad dette magasin indeholder, hvor den
kraftige røde farve giver en simpel overskuelige linje over samtlige platforme.
Konceptuel tværmedialitet er ikke kun præget af æstetik, da det rent
brandingmæssigt handler om genkendelsesfaktoren. Værter, redaktører eller
skribenter er derfor også med til at brande et givent produkt.
Ifølge Anja Bechmann er det essentielle design i konceptuel tværmedialitet,
således ikke kun visuel, men også i høj grad auditiv og hænger nøje sammen
med branding og genkendelseseffekt. Værternes optræden i platforme udenfor
konceptet såsom omtale i ugeblade er en særlig form for tværmediel reference,
(Genette, 1997a) der ligeledes brander konceptet (Petersen, 2007).
Bil Magasinet gør meget i at vise deres ansigt udadtil. Selv henleder Mikkel
Thomsager til denne føromtalte kammeratskabs og klubfølelse. Det er derfor
vigtigt at journalister, ligesom redaktøren er opmærksom på at følge denne
diskurs.
Journalisternes ansigt er bl.a. afbilledet i magasinets klummer og artikler,
hvorved læseren skal føle relation til journalisten.
Journalisternes personligheder skal derfor tydeligt afspejle bekendtskab, sympati
og imødekommenhed, så læseren føler tryghed, når han eller hun giver sig i kast
med en video eller artikel. På denne måde skaber Bil Magasinet, sammen med
deres design, en genkendelighedsfaktor på tværs af flere platforme.
9.0 Branding og identitet
I dette afsnit graver vi dybere ind Mikkel Thomsagers rolle hos Benjamin Media.
Vi ser på hvordan denne rolle er med til at brande Bil Magasinets koncept, ud fra
hans optrædener i forskellige sammenhænge.
18

”Immaterial content, like brands, can travel between different enviromentes and
across different media platforms …”
(cf. Hesmondhalgh, 2002; Murdoch, 2000)
Dette stemmer godt overens med det faktum, at Bil Magasinet som koncept
spænder over en bredt vifte af produkter på forskellige platforme.
Der vil i afsnittet inddrages teoretiske begreber fra Joshua Meyrowitz, der i
forlængelse af Ervin Goffmans dramaturgiske perspektiv har udviklet begreberne
forefront, middle region og deep back (Meyrowitz, 1985).
Mikkel Thomsager har i hans karriere medvirket i en række TV-programmer som
bilekspert. Han var bl.a. en del af ekspertpanelet på TV 2s ’God Morgen
Danmark’, hvor han gav gode råd om alt lige fra sikkerhed til nye tendenser i
bilverdenen som eksempelvis billeasing og anmeldelser af biler.
Meyrowitz bruger disse begreber på mennesker, og deres måde at agere på i
forskellige situationer. ”Deep back” regionen betegnes f.eks. som de ting, der er
uundværlige i vores liv som at sove og spise, eller handlinger som disse
personer foretager sig i deres private tilværelse. Dette kan også betragtes som
øvelse af performance. Forefront er derimod optræden i mere offentlige
sammenhæng, hvor den optrædende præsenterer et selvbillede som gerne skal
stemme overens med omgivelsernes normer og reglementer, hvis selvfølgelig
dette selvbillede ønskes præsentabelt. Middleregion kan derfor betragtes som
en mellemting af offentlig og privat optræden, forstået på den måde, at ens
performance giver tilskuere et billede af personen som både professionel og
privat. Dette er dog let fortolket, da hensigten i dette afsnit ikke er at analysere
på Bil Magasinets ansatte i deres privatliv. Afsnittet handler derimod om Mikkel
Thomsager og hans optræden på TV. Herigennem repræsenterer han Bil
Magasinet, hvilket stiller krav til hans performance og derved præsentationen af
selvbilledet som offentlig person i en professionel sammenhæng.
Hvis man overfører disse termer til Bil Magasinet, figurerer Mikkel Thomsager i
hans arbejde som redaktør i ”deep back” regionen bag kulissen i produktionen
af Bil Magasinet.
Når Mikkel Thomsager har optrådt på TV 2, har han været i en blanding af det
Meyrowitz betegner som ”forefront” og ”middle region” i forhold til Bil Magasinet.
Ud fra Meyrowitz’ teatertematik er det området imellem kulissen og scenen,
samt scenen hvor man performer det show, der er blevet forberedt og øvet i
”deep back” regionen.
19

Dette gør sig gældende ved, at Thomsager er i national TV og må forventes at
agere ud fra normer om god opførsel og ved, at hans ekspertviden er et udtryk
for hans egne personlige og professionelle meninger. Det er hverken Thomsager
som chefredaktør eller privatperson vi får at se, men en blanding af de to.
”…enhver medarbejder fungerer som ambassadør for virksomhedens image.”
(Lund & Pedersen, 1999 s. 124 )
Jf. Lund og Pedersens definition af forholdet mellem virksomhed og
medarbejder vil Mikkel Thomsagers fremtræden på tv afspejle Bil Magasinet,
men ikke være et direkte produkt af Bil Magasinet. Det er klart, at hvis Mikkel
Thomsager på TV kommer til at sige noget der ikke er sandt eller på anden
måde kommer til at fremstå negativt, vil det afspejle og eventuelt have
indflydelse på Bil Magasinet.
”A middle region, or sidestage, behavior patterns contains elements of both
the former onstage and offstage behaviors but lacks their extremes.”
(Meyrowitz, 1985, s. 47)
Når Mikkel Thomsager taler som ekspert for Go’ Morgen Danmark, er det som
udgangspunkt ikke i Bil Magasinets embede, dog vil han ikke adskilles fra Bil
Magasinet, da hans optræden ses i sammenhæng og forlængelse af bladet Bil
Magasinet. Hans optræden på TV vil kunne influere læserens forståelse af
bladet. Næste gang Mikkel Thomsager skriver en klumme eller på anden måde
optræder i Bil Magasinets sammenhæng, vil der nu være en reference mellem
ham og Go’ Morgen Danmark. Læseren kan altså have fået et indblik i noget der
sker bag scenen i ”deep back” området.
Som udgangspunkt er personen Mikkel Thomsager for læseren irrelevant, da Bil
Magasinet vil være det samme blad, uanset om man har kendskab til, hvem
Mikkel Thomsager er eller ej. Dog gør Bil Magasinet meget ud af at vise sin
”deep back” region, idet der på deres forskellige platforme fremgår informationer
om redaktionen. Her er der altså ikke tale om Mikkel Thomsager og
redaktionens journalister som personer, men som elementer i eksistensen af Bil
Magasinet.
Bil Magasinets eksistens betegnes af Mikkel Thomsager, som en værende en
fællesskabsfølelse for ’klubben’.
”Det er klubben, det handler om. Det er den, vi er fælles om. Det er den, der
er vores fælles emne. Det er der vi mødes. Det er der, vi er enige. Det er der,
vi er enige om at være uenige os, og vi har holdninger til tingene.”
(Thomsager, 2011)
20

Fælleskabet imellem redaktionen og læserne er denne fælles klub, hvor biler er
fællesnævneren. Det er denne ideologi, konceptet lever på. Dette gør sig især
gældende på deres online platforme, hvor Bil Magasinets identitet dannes ud fra
deres egen adfærd og brug af mediet. På denne måde lægger muligheden for at
kommentere og deltage aktivt op til en interaktivitet, der i sidste ende gerne
skulle gøre brugernes tilhørsforhold til klubben større.
Hovedsiden bilmagasinet.dk har delsider som ”Redaktørens Dagbog”, hvor
Thomsager blogger for at fortælle om egne oplevelser som redaktør. Hans
blogindlæg handler om de nyeste biler i test, interessante nyheder og om ting i
hans eget liv. I denne ”deep back” til ”middle region” sfære viser han en stor del
af sig selv og giver læseren en fornemmelse af, at de selv kan følge med i hvad
der foregår både på redaktion og i hans eget privatliv. Det samme ser vi på
redaktørens åbne Facebookprofil, der lader enhver følge med i det
chefredaktøren selv vælger at dele. Dette giver en følelsen af at følge ham
personligt. Dette personlige univers er selvfremstillet, fordi Thomsager
egenhændigt beslutter, hvad han vil dele med omverdenen. Det lader ham i
store træk selv bestemme, hvordan han vil opfattes, og dette udnyttes med stor
dygtighed til at skabe sympati omkring ham som person og redaktionen som
helhed.
På konceptets Facebookside er temaet mere ungdommeligt, her oploades sjove
klip fra siden YouTube og nyheder med mere kant og spænding end på Bil
Magasinets andre sider. Facebookdelens indhold er styret af journalisten
Mathias, som har fået titlen ”Facebook”-redaktør, og det er på denne side, at
den største interaktion imellem brugerne sker, da alle kan tilføje og skrive på
siden.
Som helhed kommer redaktionens kulisse til udtryk i de mange indlæg på de
forskellige platforme, der oftest handler om, hvad der er foregået i perioden for
udarbejdelsen af hver udgave. Vi kan følge med i, hvilke biler der er blevet testet,
og det forekommer som en god teaser til de uddybende artikler i næste nummer
af magasinet. Journalisternes ansigter og navne pryder hvert indlæg enten i form
af billeder eller video. Dette giver en genkendelsesfaktor, som læseren vil kunne
identificere artiklens forfatter med. Endeligt skaber det, denne følelse af at høre
til i ”klubben”, som Mikkel Thomsager refererer til.
21

10.0 Resultater
10.1 Mikkel Thomsager Interview
For transskribering og lydfil af interviewet, se bilag 3 og 4
I dette afsnit følger en uddybning af interviewet med Mikkel Thomsager –
Chefredaktør på Bil Magasinet, som kan læses i forlængelse af Case
beskrivelsen og Crossmediaanalysen.
“To gain an understanding of a world you know little about, you must
encounter it firsthand. “(Blomberg, Burrell and Guest, 2003, s. 966)
Ovenstående og det faktum, at Mikkel Thomsager er en travl person inspirerede
til en etnografisk tilgang til vores interview. Dette vil sige, at vi afholdte interviewet
hos forlaget Benjamin i Bil Magasinets egne omgivelser.
Den etnografiske tilgang til interviewet var ikke essentielt, for det output vi i
sidste ende ønskede af interviewet, men det gav et godt indblik i Bil Magasinet
som arbejdsplads.
“…etnographers are interested in gaining an insider’s view of a situation.”
(Blomberg, Burrell and Guest, 2003, s. 967)
Mikkel Thomsager lagde ud med en præsentation og en rundvisning af forlaget
Benjamin, hvilket naturligvis har resulteret i, at vi har en anderledes tilgang til Bil
Magasinet, da vi har fået et indblik og en forståelse af magasinet, som den
normale læser ikke har.
Forud for det semistrukturerede interview havde vi diskuteret de områder vi
mente, at Mikkel Thomsager kunne give os et fyldestgørende indblik i. Vores
oplæg til interviewet kan ses på bilag 5 (Interviewguide til interview af Mikkel
Thomsager).
Da vi kom til det egentlige interview, var Mikkel Thomsager allerede talt varm og
styrede mere eller mindre samtalen fra første færd. Vi fik dog fulgt vores
interviewguide, og kom godt omkring vores emner.
”[…] indledningsvis, så bliver jeg jo nødt til at sige, at vores iPad-løsning jo i
høj grad indtil videre er på et.. hvad skal man sige, et strategisk niveau […]”
(Thomsager, Interview 2011)
Som Mikkel Thomsager selv siger, har det fra Bonniers side været en stratetisk
satsning at lancere Bil Magasinet på iPad. Bonnier har villet være nogle af de
22

første på markedet med et iPad magasin, og de havde deres første iPad
magasin klar allerede ved lanceringen af selve iPad’en.
”[…] det var faktisk sådan, at da Steve Jobs (direktør for Apple, red.) han viste
den her [peger på iPad], for […] halvandet år siden, på et kæmpe anlagt
møde, så råbte han jo,: ’and look what these guys have done, they’ve allready
done a brand new magazine for us’ og det han viste, det var det der hedder
Science Illustrated.” (Thomsager, Interview 2011)
Science Illustrated der på dansk hedder Illustreret Videnskab, er med ca. 3
millioner læsere på verdensplan 1 Bonniers mest solgte magasin, og det er ingen
overraskelse, at når Steve Jobs præsenterer dette magasin til en fremvisning af
iPad’en, vil det automatisk give en del reklame. Både på baggrund af det ethos
Steve Jobs besidder som medstifter og administrerende direktør af Apple, men
også fordi Bonnier er ’first movers’ (Peter Nuttall, et al. 2010) på markedet med
et magasin til en iPad. Herefter blev der spekuleret i, hvem der brugte iPads, og
hvem der ville være interesseret i at købe magasiner til iPad.
På baggrund af dette valgte Bonnier og Benjamin at lancere en iPad version af
Bil Magasinet, da man fra ledelsens side mente, at der her ville være den bedste
overensstemmelse imellem brugerne af iPads og læserne af magasinet. Det har
da også vist sig, at Bil Magasinet på iPad i Danmark sælger mere end Illustreret
Videnskab på iPad.Da 200 solgte e-magasiner ikke er et reelt
forretningsområde, men som Mikkel Thomsager vælger at betegne det; et
udviklingsområde, er det oplagt at spørge indtil hvad Bil Magasinet vil gøre for at
få flere læsere, til dette svarer Mikkel Thomsager:
”[…] personer, som interesserer sig for biler, de er utroligt svære at ramme.
Altså vi kan jo selvfølgelig markedsføre os på vores hjemmeside og i bladet.
[…] der vil givetvis være mange som har en iPad, som ikke interesserer sig
meget for biler, men som ville synes det var sjovt at læse vores magasin på
iPad, fordi det er… tager sig anderledes ud, men de er enormt svære at
ramme. Men som sagt, vi er ikke så aktive på det område indtil videre, nu vil vi
bare gerne have etableret en historie omkring begrebet, og det at få det op og
køre, for at sikre os, at vi får integreret det i den løbende produktion af
magasiner […] Det meget svært for os at gøre noget på markedsføringssiden,
fordi hvis vi annoncerer i BT eller sådan noget, så rammer vi bare ingen ift. de
omkostninger der er forbundet med det. Det en meget meget høj kontaktpris,
også selvom de har mange læsere. Så er vi igen tilbage til iPad’en: ’Hvordan
rammer vi de 1000 ud af 100.000 iPad-brugere, som interesserer sig for
emnet” det meget vanskeligt.” (Thomasager, 2011)
1 http://bonnierpublications.com/publikationer/illustreret-videnskab
23

Bil Magasinet på iPad er en revolutionerende teknologisk satsning, men ifølge
Thomsager foreløbigt uden en konkret plan for, hvordan det digitale magasin
skal sælges. Denne er vi i hvert fald ikke blevet præsenteret for.
Vi spørger derfor videre indtil, hvilken rolle iPad-versionen spiller i forhold til det
trykte magasin, og hvilke teknologiske overvejelser der har ligget bag udviklingen
af den iPad-version Bonnier arbejder med. Mikkel Thomsager forklarer, at det
journalistiske indhold er identisk imellem den trykte- og iPad-versionen. Dog kan
det forekomme, at der på iPad-versionen er flere billeder og, at artiklerne ikke
bliver forkortet på samme måde som i det trykte magasin. Med hensyn til
brugerfladen og det tekniske bag Bil Magasinet på iPad svarer Mikkel
Thomsager således:
”Det som der, har været det grundlæggende i udviklingen af selve
brugerfladen, er, at du skal opleve, at det er et magasin, altså du skal have
oplevelsen af, at du bladrer i et magasin. Hvis I har læst nogle af de
magasiner, der er lavet på Adobes program, så vil I se, at de har meget mere
magasin-præg, end vi har, forstået på den måde, at du kan næsten se
pagineringen. Det hele er nærmest et fotografi af en side. Der har vi så valgt at
sige, det er så også okay, men vi vil gerne udnytte mediet lidt mere, men den
store udfordring for os har været, at balancere imellem at lave noget som du
oplever som et magasin at bladrer i, men samtidig selvfølgelig udnytte de
muligheder, der er i teknikken. Men der er også en fare for, at vi udnytter
teknikken for meget, og det dermed går hen og bliver til en hjemmeside.”
(Thomsager, 2011)
Opsummeringsvis, skal Bil Magasinet ikke være et trykt magasin lagt over på en
iPad, men på den anden side heller ikke være en hjemmeside præsenteret på
en iPad. Mikkel Thomsager understreger det således:
”Ja, og altså på den måde skal de tre ting kunne stå alene. Altså det skal ikke
være sådan, at du skal have det trykte magasin for at få fuldt udbytte af
iPad’en eller omvendt. Og på den samme måde med nettet.” (Thomsager,
2011)
Endvidere forklarer Mikkel Thomsager kort om deres tanker angående
navigationen, og gør os opmærksom på, at der er plads til forbedring:
”Det må heller ikke blive for indviklet at bruge, der må heller ikke være for
mange knapper der gør ting, og sender dig rundt i magasinet, […] og du
mister overblikket hvor langt er jeg nu kommet, og sådan noget. På den front
er vi slet ikke færdige med at udvikle endnu […] vores navigation er meget
ringe, den er vi ikke særlig stolte af.” (Thomsager, 2011)
I vores diskussion om teknikken og navigationen kommer Mikkel også ind på
forskellene på, hvornår du vil læse et trykt magasin frem for et e-magasin.
24

”[…] At man stadig kan sidde henne i lænestolen, med sit blad og det får man
sgu ikke helt på samme måde på en iPad. Man bliver i øvrigt også træt i
hånden, af at sidde med den hvis man skal læse. Det er lidt besværligt. Og
når du sidder på nettet, så er det jo mere flygtigt, du sætter dig jo ikke og
fordyber dig i en artikel, vedmindre du skal bruge den til et eller andet konkret,
altså noget uddannelse eller noget undersøgelse eller et andet man skal gøre
sig klogere på. Det er jo mere flygtigt, ganske enkelt.” (Thomsager, 2011)
Afslutningsvis spurgte vi Mikkel Thomsager om, hvad der kunne være
interessant for ham at få svar på.
”For mig handler det jo om, at du har oplevelsen af, at det er et magasin du
har i hånden, når du sidder med din iPad. Fordi ellers, hvis ikke du har det, så
adskiller den sig ikke tilstrækkelig meget fra en hjemmeside eller en
computerting. […] Men det vigtig for os at prøve at sælge begrebet, at det her
er et elektronisk magasin, og det kunne jeg godt tænke mig at vide, om vi
slipper af sted med.” (Thomsager, 2011)
Vi vil på baggrund af dette citat kort knytte en kommentar til, hvorvidt Bil
Magasinet+ lykkes som e-magasin ud fra resultatet af de undersøgelser, der er
foretaget med henblik på problemformuleringen.
10.2 Delkonklusion interview MT
Mikkel Thomsager og Bil Magasinet vil give læseren af deres e-magasinet en
oplevelse af, at de læser et rigtigt magasin. Læseren skal for eksempel kunne
bladre i bladet, men uden at det bliver en direkte afbildning af det trykte
magasin.
De multimedieelementer iPad’en lægger op til skal også inddrages. Dog må det
ikke nå så vidt, at magasinet fungerer som en hjemmeside, da der skal være en
klar forskel på magasinet, e-magasinet og hjemmesiden. Dette indrømmer
Mikkel Thomsager, har været en udfordring for dem.
Endvidere indrømmer Mikkel Thomsager, at deres navigation ikke fungerer
endnu. Et klar mål for Bil Magasinet på iPad er, at navigationen er let og
overskuelig, og læseren må ikke blive sendt rundt i magasinet via for mange
links og muligheder.
Alt i alt er det utroligt vigtigt for Mikkel Thomsager, at læseren ikke har en
fornemmelse af, at det er et printet magasin, der er afbilledet, eller en
hjemmeside bygget op som et magasin. Det er også derfor vigtigt for Mikkel
Thomsager at finde ud af, om Bil Magasinet på iPad lykkes som en version Bil
Magasinet uafhængig af de andre platforme.
25

10.2 Fokusgruppe
For transskribering og lydfil af interviewet, se bilag 6 og 7
Vi var fra start klar over, at vi ikke kunne bygge fokusgruppeinterviewet på vores
individuelle forestillinger og syn på problemfelter, da disse ville være for
hypotetiske og formentlig ugyldige. Vores syn på både iPads og Bil Magasinet
kunne lede fokusgruppeinterviewet i en forkert retning. Det var
grunden til, at vi valgte at plukke indhold ud fra interviewet med
Mikkel Thomsager, hvorpå dette skulle danne ramme for et
Mand 19 år
fokusgruppeinterview.
Mand 20 år
Bil Magasinets målgruppe er gennemsnitlig 38år, hvilket vi
havde meget svært ved at matche i fokusgruppeinterviewet,
hvor deltagerne aldersmæssigt var fordelt således, som vist i
figuren. Deltagerne var med udgangspunkt i Halkiers
fokusgrupper udvalgt selektivt af os, på baggrund af flere
faktorer.
Mia Bjerregaard er til daglig grafisk designer, og kunne
derigennem give os et detaljeret syn på magasiners opbygning,
og den generelle arbejdsproces der ligger bag udformningen af
denne.
Frederik Vitting er til daglig politisk skribent for det uafhængige politiske magasin
Ræson med tv-vært Clement Kjersgaard som chefredaktør og grundlægger.
Frederik V. ejer desuden en iPad, og benytter denne dagligt til arbejde og
underholdning.
Frederik Vanggaard er hyppig bruger af digitale magasiner på sin iPad.
Mand 21 år
Mand 22 år
Mand 31 år
Kvinde 23 år
Jacques Holst er ITU studerende, og ejer selv en iPad. Han havde dog ikke den
store erfaring med digitale magasiner, hvilket vi så som en fordel i forhold til den
allerede etablerede gruppe.
Oskar Mule ejer ikke en iPad, men er daglig bruger og abonnent på flere trykte
magasiner. Oskar er med sine 31 år alderspræsident, og var derfor det tætteste
vi aldersmæssigt kom på målgruppen.
Mads Frank var deltager på et wildcard grundet et afbud, men er til daglig ITU
studerende på Digitale Medier og Design, og har derigennem en teoretisk
forståelse for forståelsen af iPad’en i det store digitale billede.
26

Alle deltagerne blev ydermere udvalgt på baggrund af deres sparsomme
kendskab til Bil Magasinet. Alle havde hørt om det, men ikke før stiftet
bekendtskab med hverken det trykte eller digitale magasin.
Vi gjorde umage med at erhverve deltagere, der ikke på forhånd kendte
hinanden indbyrdes. ”Mennesker, der ikke kender hinanden, udspiller ikke en
masse eksisterende sociale relationer, som kan forplumre de indholdsmæssige
mønstre i deltagernes udtagelser.” (Halkier, 2008)
Dette gav os større chance for at bibeholde ordstyrerens magt, da han heller
ikke kendte nogle af deltagerne, og derfor undgik at influere eventuelle sociale
mønstre. Han kunne derved sørge for, at alle blev ligeligt hørt, og samtidig
lægge op til diskussion deltagerne i blandt. Således fik vi størst muligt udbytte af
vores interview.
Vi benyttede samme retningslinjer til fokusgruppeinterviewet, som ved
interviewet af Mikkel Thomsager – et semistruktureret interview. Dette samt
oplægget til fokusgruppen, kan ses på bilag 8. Vi opdelte selve interviewet i 3
dele; første del omhandlede det trykte magasin, anden del handlede om det
digitale magasin på iPad og i sidst del lod vi deltagerene snakke frit ud fra deres
gjorte erfaringer med de to magasinformer.
Vi startede med at lade vores fokusgruppedeltagere se og undersøge den trykte
version af Bil Magasinet. Herefter spurgte vi ind til hvad de syntes om bladet,
inden for et grafisk perspektiv. Efterfølgende lod vi dem undersøge iPad
versionen af Bil Magasinet, hvor vi igen spurgte nærmere ind – denne gang til
deres meninger omkring udformingen af det digitale magasin. Til sidst lod vi
deltagerne sammenligne de to versioner af Bil Magasinet, for at høre deres
mening om hvorvidt oplevelsen var den samme eller hvordan den eventuelt
adskilte sig.
Vi lagde ud med en ”tænke højt test”, hvor hver deltager fik udleveret et trykt
magasin, som de i ti minutter undersøgte, gennemlæste og behandlede, alt
imens de sagde deres tanker højt. På den måde kunne deltagerne frit fortælle,
om deres umiddelbare oplevelse af produktet og dets funktioner. Deltagerne
kom blandt andet ind på områder som vægt, farver, størrelse, håndterbarhed
etc. Med andre ord, var deltagernes fremhævning af punkter en blanding af
negativ og positiv karakter. Her var et kritikpunkt af det trykte magasin, dets
tendens til at virke komprimeret, så kvaliteten af billeder samt artikler virkede
sammenklemt af eksempelvis reklamer. Dette problem havde iPad’en ikke,
hvilket kan skyldes, at det ikke indeholder reklamer i samme omfang qua det
minimale salgstal. En deltager kom også ind på, at E-magasinet havde en klar
fordel i fremvisning, da man som læser ikke blev chikaneret af det trykte
27

magasins midtersamling, hvor dele af billeder og tekst blev unaturligt opdelt i
magasinets midte. Jacques beskriver følgende, hvorfor han finder layoutet
irriterende.
Fig. 1 Dobbeltsidet artikel i det trykte magasin
”Det her der synes jeg så, layoutet er lavet til den side og til den side, så det
er egentlig to individuelle sider, men så her, så er det ligesom hele siden der
er lavet layout til. Det er lidt irriterende fordi så ved jeg ikke om jeg går glip at
et eller andet derinde.” (Jacques, 2011)
Der var en generel enighed om, at de fysiske rammer for bladet ikke
harmonerede, som når en dobbeltside bliver delt af bladets samling på midten.
Endvidere nævnte Oskar, at bladets opbygning og det generelle visuelle layout
er rodet og beskriver det således:
”[...] det er alt alt for pakket sammen, altså det er en stor farvelade af ting. Der
er ikke særlig grafisk pænt synes jeg. Og så er det lidt sjovt ikk? For man
tænker lidt; hvad vil de? Først så bliver vi ramt af en artikel om Murciélago fra
Lamborghini som ser fin ud og så kommer man hen på side 24 og så ser det
ud som om, at vi er røjet et helt andet sted hen, i hvert fald andet segment, en
Lotus Omega som minder om et eller andet fra 80’erne[…]”(Oskar, 2011)
Den generelle kritik af layoutet over mangel på overblik er ifølge Mia ekstra
kritisabel da målgruppen ligger i det middel aldrende segment, der ikke på
samme måde som unge, er vant til at læse uoverskuelige og roede tekster.
”Jamen derfor skulle de måske have et bedre overblik, altså vi (unge, red.) er
jo dresserede til at, altså vi kan jo læse alt som unge mennesker, altså det er
28

jo lige meget hvor fucked teksten er, så er vi vant til at kigge på ting og vi kan
læse det.” (Mia, 2011)
På trods af det uoverskuelige layout, var der dog en overvejende enighed om, at
det analoge magasin altid vil kunne give læseren et overblik over, hvor langt man
er i bladet, noget iPad versionen blev kritiseret for ikke at præstere.
”du kan mærke hvor tykt det er, du ved med det samme når du bladrer hvor
langt du er i dit blad, det synes jeg er de fedeste ved de her analoge
magasiner. Du ved præcist hvor langt du er hele tiden og du kan markere en
side ved at lave et æseløre” (Mia, 2011)
Dog var en af deltagerne ved fokusgruppen uenig, da det ikke hjalp ham at vide
hvor langt i bladet han var, når der alligevel ikke var nogen logisk opbygning.
”Siderne er forskellige farver hele tiden, det er rodet, jeg kan ikke finde rundt i
det, jeg ikke se fordelen ved at det er analog som du siger fordi der er ikke
nogen hjælp at hente i det her.” (Oskar, 2011)
Disse to udsagn gjorde, at vi fandt det åbenlyst at spørge ind til dette i vores
senere kvantitative spørgeskema.
På baggrund af fokusgruppen var det klart, at en af de store forskelle på det
trykte magasin kontra iPad versionen, er det fysiske element og rammer. Det er
blandt andet muligt, at producere flere sider til et digitalt magasin fremfor et
trykt, da det trykte kan blive for dyrt i produktion og fysisk være til besvær qua
dets vægt og håndterbarhed. I dette tilfælde er e-magasinet lettere at strække
over flere sider.
Det trykte magasin var for flere i fokusgruppen et samleobjekt, der via forside og
rygmargen fungerede som udsmykning i hjemmet. Mia beskriver det således:
”Det er også, hvis man abstraherer fra det er Bil Magasinet, så er der jo også
mange af de blade man kan købe, er jo samler objekter, det er jo lidt som du
køber kunst så samler du på bestemte magasiner, for på den måde de har
valgt at trykke det på, den måde de har lavet layoutet på det er så cool at det
bliver noget du faktisk gerne vil have stående i dit hjem” (Mia, 2011)
I forlængelse af dette mente Jacques, at et magasins formål er meget direkte,
hvor en iPad har så mange muligheder, at du aldrig vil nøjes med at tænke på
den som et magasin.
”Det eneste jeg kan se der er fordel ved et analog magasin er, at du kan have
det liggende fremme og så kan du hele tiden blive ’reminded’ om at det er der,
hvor iPad det er så mange ting.” (Jacques, 2011)
29

Hvor formålet med et magasin er givet på forhånd, og det eneste der kan
overraske er det litterære indhold, er en iPad altså en kombination af så mange
ting, at man let kan lade sig friste og glemme hvad man tog den i hånden for.
Derudover tilbyder iPad’en sig heller ikke på samme måde som et magasin, da
den altid vil symbolisere mange andre ting og ikke nødvendigvis én konkret
funktion.
I forlængelse af diskussionen omkring mulighederne ved en iPad, blev
diskussionen ledt i mod de interaktive elementer kendt fra internettet, hvor der
var en generel uforståenhed over, at disse interaktionsmuligheder ikke var at
finde på iPad magasinet.
”Jeg synes det er utroligt mærkeligt at man ikke kan være med på noget
tidspunkt selv. Du kan ikke rate noget som helst, du kan ikke skrive
kommentarer til noget som helst. Det er fuldstændigt lukket.” (Mads, 2011)
Endvidere var fokusgruppedeltagerne vant til at blive ledt til eksterne sider, når
de surfer på internettet, hvilket også afspejlede deres syn på brugen af det
digitale magasin. Frederik var forundret over, at han ikke kunne ledes videre til
ekstern og dybdegående materiale i de forskellige artikler.
”Der burde være nogle links hvor du kan læse mere om de forskellige biler”
(Frederik Vanggaard, 2011)
Disse vaner fra brugen af internettet afspejles også i fokusgruppens syn på den
manglende mulighed for at kunne interagere med andre via magasinet.
”[…] der er ikke rigtig nogen mulighed for at sige, send url.’en til en ven eller
facebook” (Jacques, 2011)
Da de fleste hjemmesider i dag har referencer eller kan deles via online sociale
netværk, var det en overraskelse for fokusgruppen, at dette ikke var muligt via
det digitale magasin.
Denne detalje, hvor deltageren ønskede links til andre sider, kan forklares ud fra
Bil Magasinets ønsker, hvilke grunder i en strategi om helhed. Bil Magasinet er
ikke interesseret i, at læseren skal linkes videre til andre sider, da de har betalt
for magasinet og derfor ikke skal have oplevelsen af en eventuel mangel eller
besparelse. Dette mener chefredaktøren er et vigtigt punkt at have i mente, da
læserne i sidste ende betyder alt for Bil Magasinets eksistens.
Der var i fokusgruppen en del uenighed om, hvorvidt de multimediemuligheder
en iPad byder, skulle starte af sig selv eller om læseren selv skulle aktivere dem.
Et af argumenterne var, at når bladet havde disse muligheder, så skulle de også
udnyttes. Modargumentet til dette var, at man selv skulle kunne styre et blad
30

man har betalt penge for, for ikke at lade det ende overklistret med aktive
reklamer der ville virke forstyrrende for indholdet.
”[…] der er da ikke nogle der vælger, at en bil skal køre, den skal da bare køre
når jeg bladrer om på siden.” (Mia, 2011)
”Jeg er ikke enig, jeg ville ikke have videoer til at starte af sig selv […] men
man kan godt putte det på som en mulighed” (Oskar, 2011)
”[…] så bliver det netop en reklame som kommer til at køre hele tiden, og man
har ikke købt det her og betalt penge for at få en reklame.” (Oskar, 2011)
Et andet vigtigt element i diskussionen var de fysiske omgivelser, for hvilken
platform hvor deltagerne ville bruge det trykte magasin frem for det digitale og
vice versa.
”Hvis jeg var i køkkenet ville jeg ikke bruge min iPad” (Frederik Vanggaard,
2011)
Det overstående udsagn var for nogle af deltagerne åbenlyst, i mens andre
opfattede iPad’en som en brugsgenstand og brugte den hvor end de var. Dog
var alle enige om, at iPad’en var ideel i forbindelse med længere transport og
ferier.
På baggrund af vores fokusgruppe har vi opridset de emner der lagde op til
vores kvantitative spørgeskema. Disse skal forsøge at belyse brugernes
forventninger til et godt e-magasin.
Overblik og layout. Overblik og i særdeleshed layout er subjektivt, men det var
tydeligt at de deltagende havde mange meninger om emnet. Det har derfor
været ideelt at spørge ind til dette i vores spørgeskema, samt få belyst nogle af
de konkrete muligheder de deltagende savnede da de blev præsenteret for Bil
Magasinet.
Tangibility og fysiske aspekter. Der var tydelig uenighed om, hvorvidt man helst
ville fylde sine reoler eller sin iPad med magasiner, og hele diskussionen om den
fysiske forskel, der er ved at betjene et printet magasin frem for et digitalt, var
noget vores deltagere gik meget op i. Ligesom der var stor forskel på, hvornår
deltagerne foretrak den ene platform frem for den anden.
Der hvor de deltagende muligvis var mest uenige, var ved spørgsmålet om
hvordan man bedst udnytter de multimediemuligheder en iPad har. Hvor nogle
deltagere foretrak, at lyd og billede startede af sig selv og dermed var en del af
den implementerede underholdning ved bladet, ville andre aktivt kunne styre
hvad der skulle afspilles og hvornår.
31

10.3 Survey
For yderligere statistiske data, se bilag 9
10.3.1 Deskriptive data vedr. deltagerne
Vi har i vores survey fået svar fra 112 personer. Denne mængde er ikke
repræsentativt i forhold til den samlede befolkning. Dog afhænger validiteten i et
datasæt i ligeså høj grad af hvordan normalkurven i et histogram falder. I det
følgende afsnit ser vi nærmere på vores surveys respondenter.
Alder
Vi lod deltagerne i vores spørgeskemaundersøgelse vælge deres alder imellem 6
intervaller:
1: 11-20
2: 21-30
3: 31-40
4: 41-50
5: 51-60
6: 61-70
Vi havde desværre ingen besvarelser fra
personer i alderen 11-20. Dette er en mulig fejlkilde, da ikke alle aldersgrupper er
repræsenteret.
Tilsvarende så vi en klar overrepræsentation af personer i alderen 21-30. Dette
er også en mulig fejkilde, da vi risikerer, at svarene fra en overrepræsenteret
aldersgruppe ikke stemmer overens med svarene fra underrepræsenterede
grupper. Dette skal der tages forbehold for i vores analyse og behandling af
empiri.
32

Køn
Blandt vores 112 deltagende har vi en god
ligevægt af mænd og kvinder. Det hedder, at vi
har 62 besvarelser fra mænd og 50 besvarelser
fra kvinder. Dette er en forskel på 10,7% hvilket
vi vælger at accepterer, da vi i nedenstående
udpensler forskellene for henholdsvis mænd og
kvinder i vores enkelte underspørgsmål.
I vores undersøgelser kan køn som variabel bruges til at bestemme forskelle i
forventninger til et digitalt magasin. Disse forventninger kan eksempelvis bruges
til at bestemme, om alle digitale magasiner skal udformes ens, eller om de skal
udformes efter målgruppens ønsker på lige vis med trykte magasiner.
Ejer af iPad
I vores undersøgelse var kun 19,64 % af deltagerne ejere af en iPad, hvilket kan
syntes problematisk. Som tidligere nævnt i metodeafsnittet er dette ikke
optimalt, men det var forventeligt, da mediet endnu ikke er så udbredt, som
eksempelvis bærbare computere og smartphones.
Vores undersøgelsesdesign er udformet så
dette var forberedt på svar fra personer uden
ejerskab af en iPad. På den måde går
spørgsmålene i højere grad på forventninger,
end reelle erfaringer med mediet. Således har
personer uden kendskab til iPad’en som
medie kunnet svare på skemaet.
Det problematiske ved at lade personer svare på et survey uden et grundigt
kendskab til emnet kan vendes til en fordel.
33

Fordelen for os er, at vi i kommende analyser kan se på forskellene i svarene fra
personer med og uden iPad. Dette kan give os et billede på om man i brugen af
en iPad vænnes til dens univers.
10.3.2 Surveys opbygning
Spørgeskemaundersøgelsen er opbygget med fem svarmuligheder:
1=”Meget Uenig” 2=”Uenig” 3=”Neutral” 4=”Enig” 5=”Meget Enig”
Hvert spørgsmål kan minimum give 1 point og maksimalt 5 point.
For hver af de fire hypoteser er der X antal spørgsmål. De point respondenterne
har givet hvert spørgsmål er lagt sammen til en samlet variabel.
Værdien for variablen kan derfor variere indenfor intervallet
Minimum = 1 * X Maksimum = 5 * X
Intervallet skrives således X (1 – 5)
Da 3 er den neutrale værdi betegner vi derfor den ”Neutrale Zone” således:
X * 3
Dette gøres for at kunne sammenligne den nye variabels værdier med vores
svarmuligheder.
Hypoteser i det kvantitative survey
Til forklaring af følgende hypoteser, benytter vi os af t-test funktionen i
dataprogrammet SPSS. T-testen er en styrketest, der beskriver vores
sandsynlighed for at kunne bekræfte eller forkaste vores opstillede hypotese.
Hver gang vi introducerer en hypotese, har hver enkelt hypotese en modstående
0 hypotese, som kan beskrives som den negative effekt af hypotesen. Fx
hypotesen ”Der er en forskel imellem besvarelser fra mænd og kvinder”. Dette er
vores hypotese, og vores modsvarende 0 hypotese til denne ville i dette tilfælde
være: ”Der er IKKE en forskel imellem besvarelser fra mænd og kvinder”. Ttesten
fortæller os hvilken af hypoteserne der er bekræftet, og hvilken der er
forkastet.
34

10.3.3 Hypotese 1: Værdier i printede medie
Beskrivelse
I vores fokusgruppe så vi en tendens til, at enkelte deltagere havde en række
værdier tilknyttet trykte magasiner. Vores hypotese er derfor at
”Personer der læser trykte magasiner har værdier tilknyttet det trykte medie”.
Denne hypotese indeholder 7 spørgsmål (Se bilag 9,1) Hvert af spørgsmålene
undersøger hvilke af de værdier nævnt i fokusgruppen, som vores kvantitative
respondenter er enige eller uenige i (disse kan findes i bilag 9).
”Neutralzone” Interval
X*3 X * ( 1 – 5)
7*3 7*(1 – 5)
21 7 – 40
Der er fem svarmuligheder fra ”Meget Uenig” til ”Meget Enig” på en skala. Altså
kan hvert spørgsmål maksimalt få 5 point. De syv spørgsmål er lagt sammen til
en ny variabel og har derfor et interval på 7 - 35 point.
Denne hypoteses neutrale zone er på 21 point. Den neutrale zone findes ud fra
svarmulighederne 1 – 5 med ”Neutral” = 3. Med hypotesens 7 spørgsmål, har vi
da værdien 7*3=21 som neutral zone.
Analyse
35

Ovenfor ses det samlede histogram for hypotesen. Histogrammet viser, at
dataene tager sig pænt ud idet den sortfarvede normalkurve og histogrammet
falder simultant. Histogrammet er centreret og har et gennemsnit på 21,03,
hvorfor denne befinder sig i den ”neutrale zone”. Dette vil sige, at vi hverken kan
bekræfte vores hypotese, eller forkaste vores 0 hypotese.
Standardafvigelsen støtter os i, at der ikke er nogen store udsving i besvarelsen
(Std. Dev. =4,777). Hvis afvigelsen havde været større, kunnet dette være blevet
set som tegn på, at besvarelserne differentierer mere og derfor ville
undersøgelsen have været mindre valid. Vores hypotese kan som sagt hverken
be- eller afkræftes.
For en bekræftet hypotese havde det været nødvendigt med en mere højre stillet
normalkurve. Hvilket vil sige, at den gennemsnitlige værdi af vores svar ville have
været større end den neutrale zones værdi 21, og ligge tættere på svar
muligheden ”enig”, hvis samlede værdi er 28.
Dette betyder, at vi ikke kan fastslå, at personer der læser trykte magasiner har
værdier tilknyttet det trykte medie.
Det betyder dog også, at vi heller ikke kan fastslå, at personer der læser trykte
magasiner ikke har værdier tilknyttet til det trykte medie.
36

I stedet må vi i den videre analyse undersøge hvert spørgsmål og se efter
relevante knudepunkter med signifikante forskelle eller ligheder, for at få et mere
nuanceret billede af denne hypotese.
Blandt besvarelserne var en forskel i gennemsnittet på 1,730 imellem
respondenter der ejer en iPad (mean = 19,64) og respondenter der ikke gør
(mean = 21,37).
Dette skal dog ses ud fra en sammenhæng af maksimale 35 mulige point og der
er derfor ingen signifikant forskel mellem respondenterne der ejer en iPad og
respondenter der ikke gør, jf. T-test (bilag 9,2) (r = 0,128 (two-tailed) < 0,05). Ttesten
bekræfter 0 hypotesen om, at der ingen forskel er imellem grupperne .
Blandt besvarelserne var også en forskel i gennemsnittet på 1,722 imellem
mænd (mean = 20,26) og kvinder (mean = 21,98). Denne forskel er dog ikke
signifikant jf. T-test (bilag 9,3) (r = 0,57 (two-tailed) < 0,05). Dette bekræfter
vores 0 hypotese, og viser, at der ingen forskel er imellem kønnene.
10.3.4 Hypotese 2 – Navigation
Beskrivelse og forventninger
I vores fokusgruppe så vi, at problemer ved navigationen i det digitale magasin
kunne lede til irritation. Derfor er vores hypotese at
”Et simpelt og overskueligt digitalt magasin, giver en bedre oplevelse.”
Denne hypotese er til for at klarlægge vigtigheden af navigationens udformning,
samt hvad der leder til god navigation i et digitalt magasin. Dette kan i sidste
ende indikerer for os, hvordan navigationen i et digitalt magasin bør udformes.
Denne hypotese indeholder 6 spørgsmål
”Neutralzone” Interval
X*3 X * ( 1 – 5)
6*3 6*(1 – 5)
18 6 – 30
Hypotesen består af seks
spørgsmål. (bilag 9,1) Der er
fem svarmuligheder fra
”Meget Uenig” til ”Meget
Enig” på en skala 1 - 5. Altså
kan hvert spørgsmål
maksimalt få 5 point. De
37

seks spørgsmål er lagt sammen til en ny variabel og har derfor et interval på 6 –
30 point.
Denne hypoteses neutrale zone er på 18 point. Neutrale zone findes ud fra
svarmulighederne 1 – 5 med ”Neutral” = 3. Med hypotesens 6 spørgsmål, har vi
da 6*3=18.
Analyse
Ovenfor ses hypotesens samlede histogram. Dataene tager sig okay ud idet
histogrammet og normalkurven følges til dels. Abnormaliteten vi ser ved
normalkurvens højre side kan skyldes antallet af respondenter, der har svaret
med optimalt antal point 30. Dette forskyder kurven.
Normalkurven er højrestillet ift. vores neutrale zone 18 point. Dette ses som en
bekræftelse af hypotesen også støttet af gennemsnittet på 22,08 og en
standardafvigelse på 4,671. Derfor giver et simpelt og overskueligt magasin en
bedre oplevelse.
Blandt besvarelserne for hypotesen var ingen forskel imellem respondenter der
ejer en iPad (mean = 22,00) og respondenter der ikke gør (mean = 22,10). Der
er derfor ingen signifikant forskel mellem respondenterne der ejer en iPad og
respondenter der ikke gør, jf. T-test (bilag 9,4) (r = 0,929 (two-tailed) < 0,05). Ttesten
bekræfter 0 hypotesen om, at der ingen forskel er imellem grupperne.
Blandt besvarelserne var en forskel i gennemsnittet på 1,083 imellem mænd
(mean = 21,60) og kvinder (mean = 22,68). Denne forskel er dog ikke signifikant
38

jf. T-test (bilag 9,3) (r = 0,224 (two-tailed) < 0,05). Dette bekræfter 0 hypotesen
om, at der ingen forskel er imellem kønnene.
Dette betyder, at personer med eller uden iPad har samme forventninger, og at
kvinder generelt har lidt højere forventninger end mænd til de
navigationsmuligheder de tilbydes. Dette må naturligvis overvejes når et digitalt
magasin udformes til henholdsvis mænd og kvinder.
Præcis hvad der hjælper til dette vil vi gå i dybden og overveje senere i
rapporten. Herunder er der tale om hvilke navigationsmuligheder der er vigtigere
end andre.
10.3.5 Hypotese 3 - Multimedie
Beskrivelse
Vi oplevede i fokusgruppen en diskussion om hvilke multimedieelementer som
video, lyd og billeder der skal integrereres i et digitalt magasin. I diskussionen
oplevede vi uenighed om under hvilke præmisser disse skal integreres. Dette har
ført til hypotesen:
”Det er vigtigt, at et digitalt magasin udnytter de multimediemuligheder dens
platform har.”
Hvert af spørgsmålene undersøger hvilke elementer samt hvordan disse skal
integreres i et digitalt magasin (disse kan findes i bilag 1). Denne hypotese
indeholder 12 spørgsmål.
”Neutralzone” Interval
X*3 X * ( 1 – 5)
12*3 12*(1 – 5)
36 12 – 72
Der er fem svarmuligheder fra ”Meget Uenig” til ”Meget Enig” på en skala 1 - 5.
Altså kan hvert spørgsmål maksimalt få 5 point. De 12 spørgsmål er lagt
sammen til en ny variabel og har derfor et interval på 12 - 72 point.
39

Denne hypoteses neutrale zone er på 36 point. Neutrale zone findes ud fra
svarmulighederne 1 – 5 med ”Neutral” = 3. Med hypotesens 6 spørgsmål, har vi
da 12*3=36.
Analyse
Ovenfor ses hypotesens samlede histogram. Denne normalkurve tager sig flot
ud, fordi den følger histogrammet meget lige. Det angiver, at denne hypotese
data er pålidelige. Det ses også i standardafvigelsen, der trods det store interval,
er på 7,555. Vores neutrale zone ligger på værdien 36. Derfor er normalkurven
en smule venstre stillet, hvilket også antydes af gennemsnittet er på 31,45.
Blandt besvarelserne så vi en forskel imellem respondenter der ejer en iPad
(mean = 35,20) og respondenter der ikke gør (mean = 30,56) jf. T-test (bilag
9,6), (r = 0,02 (two-tailed) < 0,05). Dette forkaster 0 hypotesen og beviser, at der
en signifikant forskel imellem respondenter med og uden iPad. Konkret betyder
det, at ejere af iPads har mere større forventninger til multimedielementer
integreret i et digitalt magasin.
Dette kunne tyde på, at når brugeren tilvænnes platformen vil denne gerne
tilbydes mulighederne platformen har.
Blandt besvarelserne så vi en forskel imellem mænd (mean = 33,30) og kvinder
(mean = 29,29) jf. T.test (bilag 9,5),( r = 0,006 (two-tailed) < 0,05). Dette
forkaster 0 hypotesen og beviser, at der er en signifikant forskel imellem
kønnenes forhold til iPad’ens multimediemuligheder. Konkret betyder det, at
mænd har større forventninger til multimedieelementer integreret i et digitalt
magasin.
Vi vil se nærmere på hver enkelte multimedieelement senere i rapporten.
40

10.3.6 Hypotese 4 - Interaktion
Beskrivelse og forventninger
”Det er vigtigt, at et digitalt magasin tilbyder interaktion”
Denne hypotese indeholder 8 spørgsmål.
Denne hypotese er til for at klarlægge i hvor høj grad et digitalt magasin skal
tilbyde interaktion, samt hvilken slags interaktion.
”Neutralzone” Interval
X*3 X * ( 1 – 5)
8*3 8*(1 – 5)
24 8 – 40
Der er fem svarmuligheder fra ”Meget Uenig” til ”Meget Enig” på en skala 1 – 5.
Altså kan hvert spørgsmål maksimalt få 5 point. De otte spørgsmål er lagt
sammen til en ny variabel og har derfor et interval på 8 - 40 point. Denne
hypoteses neutrale zone er på 24 point. Den neutrale zone findes ud fra
svarmulighederne 1 – 5 med ”Neutral” = 3. Med hypotesens 8 spørgsmål, har vi
da 8*3=24.
41

Denne normalkurve falder rimelig pænt sammen med histogrammet. Hypotesen
er bekræftet idet normalkurven er højrestillet. Dette bekræftes også af
gennemsnittet der er på 31,89 ud af 40 mulige point og da vi har en neutral
zone på 24 point. Vi ser her, at 0 hypotesen er bekræftet og der er ingen
signifikant forskel imellem brugere af iPad og ikke brugere af iPad, (r=0,107
(two-tailed) < 0,05).
Vi ser en lille forskel i gennemsnittet på 1,9430, men dette skal ses ud fra en
sammenhæng på 40 mulige point, derfor er det som forklaret ikke signifikant.
Dette peger dog på, at der er en større forventning til interaktivitet blandt ejere af
iPads. Overordnet set kan vi konkludere, at læseren af et digitalt magasin
generelt set, gerne vil tilbydes interaktion. Vi ser nærmere på hvilken slags
interaktion der betyder mest for læseren senere i rapporten.
11.0 Diskussion
De følgende afsnit vil med baggrund i vores empiri og teoretiske grundlag,
sammenfatte vores resultater, samt fungere som en rettesnor for et digitalt
magasin.
11.1 Bil Magasinet+ og Bilmagasinet.
For at kunne gå i dybden med forskellene på det trykte og digitale magasin, er vi
nødt til at anskue disse fra to vinkler – indhold og oplevelse. Vi vil slå fast, at
begge magasiner besidder samme redaktionelle indhold, men hver i sær har de
deres respektive tilgang til dette, hvilket giver hvert medie forskellige
brugsoplevelser. Vi erfarede fra vores interview med Mikkel Thomsager de to
magasiners ligheder:
”Det der ligger her på (peger på iPad) er fuldstændig identisk på det her
(peger på trykt magasin), i forhold til selve indholdet.” (Thomsager M, 2011)
En forståelig forklaring set i lyset af Bil Magasinets redaktionelle opbygning med
en række journalister, der producerer indhold til et samlet magasin, og en enkelt
arbejdende medarbejder på konverteringen til iPad. Til analyse af det visuelle
indhold kunne vi med rette have brugt Phillip Bell’s (2001) kvantitative
analysemodel for at bekræfte de to magasiners fælles træk. Denne metode er
dog unødvendig, idet vi allerede er bevidste om de eventuelle forskelle på
baggrund af interviewet med Thomsager.
Derfor vil vi i de følgende afsnit fokusere på oplevelsen magasinerne tilbyder. Vi
vil i følgende afsnit lave en rettesnor for digitale magasiner og en diskussion af
hvordan Bilmagasinet tager sig ud på iPad.
42

11.2 Det digitale magasin
11.2.1 Værdier tilknyttet det printede magasin
For at forstå den digitalisering der foregår, når et printet magasin konverteres til
et digitalt magasin på iPad, er det relevant at se på, hvad der får folk til at købe
det printede magasin; er det indholdet, opsætningen eller måske en helt tredje
ting? Vi har undersøgt, om værdierne fra printede magasiner kan overføres til
det digitale magasin eller om mediet har andet at tilbyde.
Vi erfarede i fokusgruppen flere forcer det trykte magasin besad, og som umuligt
kan digitaliseres, grundet mediets specifikke opbygning:
”[…] synes jeg det er meget fedt, at det (trykte magasin, red.) kan ligge på
spisebordet, også kan man lade sig friste af det. Det ville man ikke kunne hvis
det var digitalt.” (Mads, fokusgruppe, 2011)
Som tidligere nævnt vil iPad’en ikke kunne opfylde denne funktion, da man
tillægger den en anden værdi. iPad’ens mængde af indhold og mulighed for at
være et redskab til både arbejde og underholdning medvirker, at den aldrig vil
præsentere sig som blot et digitalt magasin.
Spørgeskemaundersøgelsen viste en skævvridning i forhold til brugernes tilgang
til de opstillede værdier. Det betyder helt konkret, at der er flere
motivationsfaktorer og værdier, der spiller ind hos læseren, når denne abonnerer
på magasiner. Værdierne har det til fælles, at stimulerer sanser og følelser hos
læseren. Specielt i fokusgruppen så vi klare tendenser mod, at et magasin skal
være overskueligt og uden forstyrrelser for øjet. Deltagerne efterspurgte
enkelthed i artiklerne og ønskede derudover en klar tematik både på de enkelte
sider og i opbygningen af bladet.
Følesansen var for vores fokusgruppe også et essentielt emne ved det printede
magasin. Det at mærke papirets struktur, opleve den pæne finish og føle
vægten i bladet var alle vigtige dele for vores deltagere og noget de så som
positive værdier ved det printede magasin.
Alle ovenstående pointer stiller krav til og begrænsninger for det digitale
magasin. Der stilles krav til udformningen af det hardware, som det digitale
magasin opleves på. IPad’ens touchscreen og aluminiumscover giver begge en
kvalitetsfornemmelse hos brugeren, men kan for eksempel ikke give den
rustikke fornemmelse af et magasin, eksempelvis trykt på groft økologisk papir
besidder. Magasinets interface og respons har på lige vis stor betydning for
læserens brugsoplevelse. Hvis du ikke kan bladre i det digitale magasin med
43

samme hastighed og sikkerhed som i det trykte, vil man miste følelsen af
kontrol, hvilket kan gå ud over umiddelbarheden og kontakten med magasinet.
Som det ses på graferne nedenfor viste vores undersøgelser klare tegn på, at
værdierne omkring et printet magasin er langt mere nedtonet for ejere af iPad’s,
i forhold til de der ikke ejer en iPad. Dette kan reelt set betyde to ting; enten
betyder værdierne ikke ligeså meget for de mennesker der køber en iPad, eller
også begynder det langsomt at betyde mindre og mindre i takt med, at man
tilegner sig en brug af sin iPad. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan en
tilvænning til en ny platform samtidig kan medføre en ’glemsel’ af værdier
tilknyttet en anden – i dette tilfælde det printede magasin.
Om det er den ene eller anden årsag, eller en blanding af begge er svært for os
at konkludere på. Dog mener vi, at værdierne og de brugsmønstre vi har,
ændrer sig gradvist i takt med, at vi som læsere bliver mere trygge og
kompetente med et nyt medie som foreksempel iPad’en. I takt med deres
stigende dominans på markedet, vil vores behaviors (Dourish, 2004, s. 70) i
relation til iPad’en gradvist ændre sig.
Når denne tilvænning er sket både fra brugernes og udgivernes side, mener vi
ikke længere der vil forekomme konverteringer fra print til digital, men være en
klar opdeling i produktionen af de to. Der ligger dog en opgave i at konverterer
den menneskelige tilgangsvinkel til det digitale magasin i forhold til det printede.
På længere sigt vil fokus være væk fra konverteringen fra print til digitalt medie
og der vil derfor være større fokus på at udnytte den digitale platforms
muligheder i takt med brugerens tilvænning.
Et magasin på en skærm vil aldrig kunne føles som et printet magasin, derfor er
det mere sandsynligt, at man går helt væk fra at tænke på hvad det printede
tilbyder, men i stedet se hvad det digitale kan tilbyde.
44

11.2.2 Miljø
Mængden af modtagere af et digitalt magasin er naturligvis begrænset af, at
brugeren på forhånd skal have investeret i en iPad. iPad’en set som artefakt er
langt dyre at købe end et magasin, hvilket gør iPad’en til en mere eksklusiv vare
med et begrænset antal købere. iPad’en repræsentere en økonomisk værdi der
ligger langt højere end et printet magasin, noget der afspejler sig i opfattelse af
iPad’en som brugsgenstand. Et direkte resultat af dette er for eksempel det
meget begrænsede oplag fra Bil Magasinets side med kun 200 solgte
eksemplarer på månedlig basis (Thomsager, 2011). Ryberg (2010) konkluderer
at brugerne forventer en lavere pris for et digital magasin i forhold til et printet.
Dette stemmer også godt overens med vores fokusgruppe, hvor der var bred
enighed om, at der skulle være en forskel i pris på det trykte og det digitale
magasin. Endvidere konkludere Ryberg også, at der er en klar forskel i hvor man
bruger det trykte magasin i forhold til det digitale. Der var dog en vis uenighed
blandt fokusgruppedeltagerne, om hvor og hvornår man brugte sin iPad. Hvor
nogle bruger deres iPad hvor som helst, var andre langt mere påpasselige og
brugte den for eksempel ikke i nær vand.
11.2.3 Lean Back
En stor force for det trykte magasin er dets nemme og lette tilgængelighed. Det
er som udgangspunkt et ’lean back’ medie (Ryberg, 2010), der kræver minimal
opmærksomhed for brug. Således kan man som læser, nemmere engagere sig i
bladet, og blive fastholdt i en lang og tidskrævende artikel, da man ikke skal
bruge fokus og energi på for eksempel at betjene iPad’en.
Man skal som udgiver, derfor gøre det klart, hvad man ønsker af sit digitale
magasin. Man kan vælge at lave et svært tilgængeligt magasin, der kræver en
vis ekspertise fra læserens side for at kunne manøvrere og få fornøjelse ved.
Dog skal digitale magasiner som udgangspunkt ikke fordre til det Ryberg (2010)
betegner som et ’lean forward’ medie, der altså er det modsatte af et ’lean
back’ medie. For at lave et ’lean back’ medie, skal der findes en middelvej
mellem tekst og interaktion, hvor man ikke tager fokus fra det primære output
og dermed forstyrrer læseren. Denne fordeling kan man ikke konkretisere, da
det vil være forskelligt fra blad til blad og genre til genre. Som udgangspunkt
mener vi, at i et magasin som Bil Magasinet skal teksten være det primære og
video og lyd skal fungere som et supplement.
11.2.4 Navigation
Apples iPad er mere end blot en e-magasin læser, hvilket selvsagt har sine
forcer og ulemper. En af disse ulemper, går lidt i spænd med citatet af
fokusgruppedeltageren Mads ovenover. Her belyser han det digitale medie, som
45

et indholdsrigt stort medie, hvor man ikke lige kan blive fristet af forsiden. På
samme måde er de fysiske rammer for et e-magasin bestemt af iPad’ens
størrelse. Det fysiske Bil Magasin består af 100 sider trykt papir, hvor man som
læser konstant kan mærke, hvor langt man er nået i bladet.
”[…] du ved med det samme når du bladrer hvor langt du er i dit blad, det
synes jeg er de fedeste ved de her analoge magasiner. Du ved præcist hvor
langt du er hele tiden og du kan markere en side ved at lave et æseløre.” (Mia,
fokusgruppe, 2011)
Dette er en ting, der pr. erfaring er svært at gengive digitalt på en intuitiv måde.
Visuelt kan man omgås problemet, men på nuværende tidspunkt vil du ikke
kunne mærke eller føle ens position i forhold til magasinet. Navigationen i det
trykte, ligger i de fysiske rammer for papiret, hvilket ikke er mulig at designe i det
digitale.
Fig. 2 Bil Magasinets navigationsbar på iPad
Det ses dog, at Bil Magasinet+ har en kronologisk tidslinje i toppen af deres
magasin, der giver læseren et overblik over sit forløb. Navigationen og
overblikket i Bil Magasinet+ kommer til udtryk på flere måder, bland andet ved
hjælp af ovenstående billede og en slutmarkør ved sidste side i magasinet. Fra
interviewet med Thomsager erfarede vi også, at disse slutmarkører har været
nødvendige for navigationen i bladet. Dette er et tydeligt eksempel på, at det for
læseren ikke er givet hvornår bladet slutter.
Gennem vores undersøgelser fandt vi,
at skabelsen af en overskuelig
navigation kræver tilstedeværelsen af
en række hjælpemidler.
• Hurtigt link til forsiden for derfra
at kunne navigere videre til de
46

enkelte afsnit og kapitler.
• Vished om ens progression i
bladet – hvor langt man er nået
og hvor meget man har igen.
• Mulighed for at springe tilbage
til foregående side.
• Vished om hvornår magasinet
er slut.
• Vished om hvornår hver enkel
artikel er slut
• Hoppe fra en side til enhver
anden, som for eksempel ved
hjælp af en navigationsbar i
bunden af skærmen.
Udplukket af graferne til højre
bekræftende nogle af disse postulater
11.2.5 Integration af multimedieelementer:
Udgiverne kan tillade sig at udfordre læseren ved brug multimedieelementer i
magasinet. Musik og filmmagasiner giver nu mening på en måde de aldrig før
har gjort. Med Bil Magasinet som eksempel kan man, i stedet for at beskrive
lyden af en superbil nu indsætte lyden. Man kan udvide læserens oplevelse af
det skrevne med billeder og endvidere udvide dimensionen ved brug af lyd og
video.
Både vores kvantitative survey og vores kvalitative interviews underbygger
teorien om integrationen af multimedier. Derfor kan det at supplere sit magasin
med ekstra billeder eller udbyggende lyde, videoer eller animationer give læseren
en bedre og uddybende forståelse af det skrevne.
Vi så i både fokusgruppe såvel som spørgeskemaundersøgelsen en bred
enighed om, at multimedieelementer som video og lyd skal integreres. Der er
bred enighed i vores spørgeskemaundersøgelse om, at billeder selv skal vise sig
hvorimod integrationen af video og lyd skal ske på læserens egne præmisser.
Således skal man selv kunne bestemme hvornår elementerne skal tages i brug.
47

Brugere af iPad vil i endnu højere grad have video og lyd hvilket igen antyder en
tilpasning mediet fra læserens side.
I Bil Magasinets digitale version bliver man som e-magasinlæser beriget med
billeder i langt større opløsning og med mulighed for at zoome tættere end
billederne er trykt i det printede magasin. Den før omtalte konflikt i mellem
forfatter og fotograf er nu overflødig, da man ved et ’prik’ på skærmen kan
vælge kun at få vist billeder eller billeder og tekst. Det ses tydeligt, at man digitalt
ikke er hæmmet af papirets begrænsede format, og med rette kan producere et
stort indholdsrigt digitalt magasin, hvis eneste begrænsning må tilskrives dets
størrelse i megabytes. Dog ser vi ikke som et problem på sigt, da teknikken
fordre til, at ting fremover i højere grad vil blive clouded, om man på den måde
kan omgå barrierer såsom oplagringsplads.
”…der er faktisk også nogle artikler, hvor vi tænker, ej hvor er det ærgerligt at
vi skal forkorte den her så meget, for at den kan være her i det her blad. Der
har vi så bare lagt det hele på, fordi det spiller ingen rolle hvor langt det er –
det gør det faktisk, men det er meget nemmere, og der er vi ikke begrænset
af 100 sider og billederne skal være så store og sådan noget der. Så der er
faktisk nogen ting, hvor der er ekstra materiale på.” (Thomsager M, 2011)
En stor del af de valg der er truffet ved Bil Magasinet+, er fastlagt på baggrund
af det redaktionelle apparat der sidder bag magasinet. At bladet i forvejen
producerer billeder, tekst og video in house, erfarede vi fra Mikkel Thomsager,
for dem var det en naturlig synergi, at kombinere disse tilbud i et samlet emagasin
til deres læsere.
11.2.6 Interaktivitet
Vi oplevede en splittet fokusgruppe med respondenter der var uenige om,
hvorvidt en eventuel video skulle starter af sig selv ved ankomst til siden, eller
dette skulle være op til læseren selv.
Dette er et væsentligt
interaktionsspørgsmål der bevæger
sig i lean back / forward feltet, og
nemt kan berøve Bil Magasinet+ sin
præsentationsevne. Samtidig kan
det også gøre mediet hyper
interaktionsbart, hvilket stiller krav til
læseren, og frarøver iPad’en sin lean
back titel, der netop gør den god til
blandt andet magasinlæsning.
Erfaringen er, som det ses på grafen ovenfor, at læseren gerne vil tilbydes
48

interaktivitet på egne præmisser. Ret beset kan man, som beskrevet i
foregående afsnit, fylde et magasin med multimedieelementer, så længe disse
aktiveres af brugeren og ikke starter af sig selv.
Derfor hænger interaktivitetsniveauet sammen med brugeren selv. Eksempelvis
så vi en neutral til positiv indstilling til reklamer med links til uddybende
information. Det kan være et tegn på, at de fleste er vant til de mange
bannerreklamer der findes på internettet. Fra redaktionens side er der en
økonomiskfordel i at kunne tilbyde annoncører direkte links fra magasinet til
deres hjemmeside.
Selv siger Mikkel Thomsager, at Bil Magasinet på iPad skal være hele produktet.
Altså skal man ikke ledes væk for at få den fulde oplevelse. De vil altså undgå en
transmediel oplevelse, men en enkeltstående oplevelse direkte i det digitale
magasin.
Der kan dog være en pointe i at lade iPad’en indeholde krydsreferencer imellem
ens produkter jf. Crossmediaanalysen, for derved at udnytte muligheden for
opdateringer og eventuelt live streaming, der giver læseren mulighed for en
større oplevelse at sit magasin. På denne måde udvider man også et magasins
levetid selv om det kun udkommer på månedsbasis.
Som det ses på grafen til højre, har
der været en velvilje til yderligere
interaktion i muligheden ved at
kunne dele elementer såsom artikler
og billeder. Det at kunne gemme
billeder på iPad’en og at magasinet
skal indeholde aktive links til
uddybende information så de fleste
også som en positiv og væsentlig
faktor.
En fordel ved et transmediale magasin ville være muligheden for at spare
iPad’en for downloadmængden af materiale. Man kunne spare ressourcer og
processorkraft ved at linke til fyldigt materiale såsom HD-videoer og grafisk
tunge animationer. Dette gør dog læseren afhængig af internetopkobling.
11.2.7 Diverse selvfølger
Konsekvens:
De redaktionelle valg som størrelse, internetopkobling og medieintegration har
alle implicitte konsekvenser for det digitale magasin. Fra fokusgruppen erfarede
49

vi enkelte børnesygdomme, Bil Magasinet+ besad. Blandt andet var de tryk
gestures man benytter på iPad’en, ikke konsekvente bladet igennem. Sådanne
småfejl er nærmest uundgåelige når man lancerer et nyt produkt og kunne
eventuelt undgås ved inddragelse af flere medarbejdere i arbejdet med iPadversionen.
Igennem vores fokusgruppe erfarede vi, at et magasin omfatter nogle
konsekvente brugsmønstre. Man bladrer på samme måde hver eneste gang i
det trykte, og ligeledes må man fastholde en konsekvent brug gennem det
digitale for ikke at forvirre brugeren. En brug der i Bil Magasinet+ desværre ikke
helt bliver overholdt, og forvirrede vores fokusgruppe respondenter:
”De har så igen det her problem med – klikker én gang på skærmen så fjerner
de teksten - herovre så skal jeg klikke én gang på et link, men i resten af
bladet, så betyder det, at når jeg klikker én gang, så fjerner jeg alt teksten,
undtagen her.” (Jaques, fokusgruppe, 2011)
12.0 Konklusion
Vi søgte med denne opgave at besvare, hvad forskellene i oplevelsen ved
brugen af et trykt magasin og et e-magasin er, og med udgangspunkt i dette
finde hvorledes et magasin kan digitaliseres sådan, at brugsoplevelsen på en
iPad bliver bedst mulig.
Gennem vores fokus på brugere og potentielle brugeres forventninger har vi
fundet, at magasinernes forskelle ligger i, at det digitale magasin tilbyder en
dybere og bredere oplevelse. Med sine muligheder skaber e-magasinet en mere
nuanceret oplevelse i kontrast til det trykte medies 2D overflade.
Mulighederne i e-magasinet, i form af ubegrænsede artikler og integration af
video med mere, lader journalistens arbejde komme til udtryk uden nedskæring.
Dette er både en fordel og en ulempe. Som journalist er man ofte tvunget til at
begrænse materialet, når dette skal publiceres på tryk. Derfor sker en naturlig
prioritering, der medvirker, at indholdet er udvalgt specifikt. Faren ved ikke at
skulle begrænse sig er risikoen for, at det digitale magasin i sidste ende vil være
en overflod af information på samme måde som internettet ofte er det. Her
handler det fra redaktionens side om at bibeholde en kritisk sans, for hvad der er
vigtigst i hver udgave af magasinet.
Samtidig må interaktionen ikke gå hen og bliver overbrugt, idet det vil frarøve
læseren sit fokus fra det skrevne, og der må nødvendigvis eksistere en rød tråd
gennem magasinet i forhold til tekst, billede og video integration. Dog har vores
undersøgelser vist, at brugerne er klar til magasiner med på lyd og video, så
længe der forgår på brugerens præmisser.
50

Det digitale magasins store forcer ligger i brugen af sanseorienterede elementer,
der i samspil kan medgive en større oplevelse hos læseren, men kommer til
korte vedrørende de nedgroede værdier, folk har knyttet til det trykte medie.
Disse værdier ser vi dog som værende flygtige og i sidste ende ikke nok til at
holde læseren til det traditionelle trykte medie. Da vi ikke ser e-magasinerne som
en udvidelse af det printede magasin, men et nyt unikt produkt, mener vi ikke emagasinet
kan overtage det printede magasins funktion på markedet, men
derimod skabe sine egne rammer for brug og funktion.
Det må konkluderes, at der ikke findes et entydigt svar for den perfekte
brugsoplevelse af et e-magasin på en iPad, da denne er stadig i en rivende
udvikling. I april 2011, fik Danmark allerede 2. generation af iPad’s med
indbyggede kamera, der blot gav forlagene flere muligheder for brug indenfor
eksempelvis interaktion med brugeren.
I relation til Mikkel Thomsagers forespørgsel vedrørende hvorvidt Bil Magasinet
lykkes som e-magasin, kan vi konkludere, at digitaliseringen til den nye platform
er endt ud i et e-magasin, som gør brug af Bil Magasinets egne materialer fra
flere af konceptets platforme. Dette er sket i en sammensmeltning af
multimediefunktioner og artikler sammenfattet i en iPad-version. Dog ser vi
problematikker i form af de såkaldte børnesygdomme som eksempelvis
manglende konsekvens og fejl i deres egen opsætning.
Dette skal dog ses i sammenhæng med, at det også for redaktionen er nyt og
der nødvendigvis skal bruges en rum tid på at finpudse digitaliseringsevnerne.
Afrundingsvist er vi dog villige til at konkludere, at Bil Magasinet som e-magasin,
med dets multimedie- og interaktionsmuligheder ligger så langt fra hvad der
opleves ved den printede udgave samt indholdet på hjemmesiden, at vi mener
de er lykkedes med at lave et nyt og unikt produkt.
13.0 Evaluering
I vores arbejde har vi samlet en stor mængde empiriske data gennem kvalitative
og kvantitative metoder. Med vores empiri har vi fundet relevante aspekter i
brugen af et e-magasin til iPad, og på baggrund af disse har vi, i et forsøg på at
lave en rettesnor til fremtidige e-magasiner, diskuteret hvad der skal til for at lave
et godt e-magasin.
Til Projektklyngen Crossmedia tillægger der sig en tvungen kvantitativ
fremgangsmåde til indsamling af data, hvilken vi i grundig analyse har benyttet.
Dog har vi gennem kurset erfaret andre dybdegående kvalitative metoder, der
på vores problemstilling, kunne have vist sig mere nyttige.
Vi føler dog stadig, at vores udnyttelse af metodernes forcer og samspillet
imellem det kvalitative og det kvantitative har givet os gode værktøjer til
analysen. Dette kommer også til udtryk i vores såkaldte rettesnor, hvor vores
empiri er blevet velbenyttet.
51

I seminaret med de fire eksperter påpegede Jacob Wieland fra DR’s
medieforskning også dette. Han foreslog, at vi i stedet skulle afholde interviews
med enkelte personer til mere uddybende at kunne anskue oplevelsen i brugen
af et e-magasin. I det videre arbejde havde det været interessant at lave
sådanne undersøgelser, men pga. en deadline for projektet var der også et
tidspunkt hvor vi måtte stoppe vores undersøgelse og analysere på vores
respektive data.
Set i en større sammenhæng ville flere survey respondenter have givet os en
væsentlig større validitet bag vores kvantitative data. Dertil skal lægges vores
spredning af vores survey, hvilket hovedsageligt foregik gennem egne netværk,
der har resulteret i en bias-influeret respondentgruppe.
52

14.0 Litteratur
Artikler:
Meyrowitz, J. 1985. Media, Situations and Behavior. I: No Sense of Place. New York:
Oxford University Press, pp. 35-51
Bell, P., 2001, Content Analysis of visual images. I: Leeuwen, T. V, Jewitt, C. eds. 2001
Handbook of Visual Analysis. London, SAGE Publications s. 10-34.
Gaskell, G. 2000. Individual and group interviewing. I: Qualitative Researching with Text,
Image and Sound. M.W. Bauer og G. Gaskell ed. SAGE Publications, London: s. 38-56
Spicer, N., 2004. Combining quantitative and qualitative methods. I: Researching
Society and Culture. 2nd edition. Saeve, C., ed. London. SAGE. Side 293-303.
Bøger:
Petersen, A. B, 2007. På tværs af medierne. Århus: Forlaget Ajour
Genette , G. 1997. Paratext – Thresholds of interpretation, Cambrige, Cambrige
University Press,
Blomberg, J., Burrel, M., and Guest, G. 2003. An etnographic approch to design. I: the
Human Computer interaction Handbook: Fundementals, Evolving Technologies and
Emerging Applications, J. A. Jacko and A. Sears, Eds. Human Factors and
Ergonomics. Lawrence Erlbaum Ass, Mahwah, NJ. Side 964-986
Halkier, B., 2008. Fokusgrupper. Frederiksberg. Samfundslitteratur
Kandidat specialer:
Ryberg, T. 2010. Master of Science Thesis: The Future of the Digital Magazine, Royal
Institute of Technology, Stockholm
Citerede værker:
Lund, A. K., og Pedersen, H., 1999. Troværdighed – image, identitet og ethos i: Det
sku’ vær’ så godt, 1999. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 5. 131-145.
Dourish, P., 2004, Where the action is: the foundations of embodied interaction.
Massachussets, MIT Press
Hjemmesider
Bonnier. 2011. Om os, Bonniers hjemmeside [online]. Tilgængelig på:
http://bonnierpublications.com/om-­‐os
[set 25. Maj 2011]
Facebook. 2011. Bil Magasinet. Bil Magasinets Facebookside [online]. Tilgængelig på:
< https://www.facebook.com/bilmagasinet>
[set 25. Maj 2011]
53

15.0 Bilag
Bilag 1: Apples Appstore salgstal
Bilag 2: Survey skabelon
Bilag 3: Mikkel T interview lyd kan findes på:
http://dl.dropbox.com/u/3389553/Crossmedie%20interviews/Interview%20Mikkel%20
Thomsager%20Bil%20Magasinet.m4a
Bilag 4: Mikkel T interview transskribering
Bilag 5: Interviewguide Mikkel Thomsager
Bilag 6: Fokusgruppeinterview lyd kan findes på:
http://dl.dropbox.com/u/3389553/Crossmedie%20interviews/Fokusgruppeinterview.m
4a
Bilag 7: Fokusgruppeinterview transskribering
Bilag 8: Interviewguide fokusgruppe
Bilag 9: Kvantitative grafer og datasæt
Antal tegn: 102.790 tegn
54

Emne: Værdier tilknyttet til print
Hypotese 1:
”Folk læser et printet magasin, pga. Af de værdier print-­‐mediet indeholder”
• Jeg synes, det er vigtigt, at det er kvalitetspapir, mit magasin trykkes på.
• Jeg synes, det er vigtigt, at mit magasin er lavet af økologisk papir.
• Jeg vil ku mærke, og røre mit blad fysisk
• Jeg vil ku sætte mit magasin på hylden, og samle på det.
• Jeg kan lide, at mine magasiner ligger fremme i min bolig.
• Det er vigtigt for mig, at jeg kan lave æselører, klippe artikler/billeder ud
eller tegne i mit magasin.
• Jeg synes, det er vigtigt, at billeder og artikler er printet i flot og god
kvalitet.
Emne: Struktur og opsætning
Hypotese 2:
”Et simpelt og overskueligt e-­‐magasin, giver en bedre oplevelse.”
• Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden ved, hvor langt jeg er kommet i mit
e-­‐magasin.
• Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden kan komme hurtigt tilbage til
forsiden.
• Det er vigtigt for mig, at jeg altid kan springe tilbage til mit foregående
valg.
• Det er vigtigt for mig, at jeg fra enhver side, kan gå til enhver anden side i
mit e-­‐magasin.
• Det er vigtigt, at jeg ved hvornår enhver artikel er slut.
• Det er vigtigt, at jeg ved hvornår magasinet er slut.
Emne: Multimedie
Hypotese 3:
”Det er vigtigt, at et e-­‐magasin udnytter de multimediemuligheder dens platform
har.”
Spørgsmål:
• Det er vigtigt, at mit e-­‐magasin indeholder lyde.
• Jeg synes, der skal være en lyd, for hver gang jeg skifter side.
• Jeg synes, der skal være lyde i baggrunden, der passer til den artikel, jeg
læser.
• Jeg synes at disse lyde skal starte af sig selv, når jeg kommer til siden.
• Det er vigtigt, at mit e-­‐magasin indeholder videoer.
• Det er vigtigt, at der er videoer, der passer til det indhold, jeg læser.
• Jeg synes, at disse videoer skal starte af sig selv, når jeg kommer til siden.
•
• Jeg synes, det er vigtigt, at der skal være store flotte billeder i mit
magasin.
• Jeg synes, det er vigtigt, at disse billeder vises af sig selv.
• Jeg synes, det er vigtigt, at disse billeder passer til det indhold, jeg læser.
• Jeg synes, at der skal være spil integreret i mit magasin
• Jeg synes, at dette spil skal starte af sig selv.

Emne: Interaktivitet
Hypotese 4:
”Folk læser e-­‐magasiner pga. Den interaktion e magasinet tilbyder”
• Jeg vil ku dele billeder, video eller artikler fra mit e-­‐magasin med andre.
• Jeg vil selv ku bestemme om jeg vil læse mit e-­‐magasin i højformat, eller
bredformat.
• Jeg vil ku gemme de billeder, der er i e-­‐magasinet på min iPad.
• Jeg synes, det er vigtigt, at der er interaktive links i mit e-­‐magasin til mere
og uddybende information.
• Hvis jeg ser en reklame jeg kan lide, så vil hurtigt kunne gå til deres
hjemmeside direkte fra mit e-­‐magasin.
• Jeg vil selv have muligheden for at kunne zoome ind på indholdet i
magasinet.
• Jeg vil selv ku bestemme om magasinet skal afspille lyd
• Jeg vil selv ku bestemme, om e-­‐magasinets videoer skal starte af sig selv.
Emne: Miljø
Hypotese 5:
”Læsere fravælger den ene magasinform, fremfor den anden, afhængig af hvilket
miljø de befinder sig i.”
• Jeg har altid min iPad med mig
• Jeg vil ikke være afhængig af en internetforbindelse når jeg læser mit e-­‐
magasin.
• Når jeg rejser, foretrækker jeg et e-­‐magasin, fremfor et trykt magasin.

Transkribering af interview med Mikkel Thomsager
M: Altså.. jeg vil indledningsvis, så bliver jeg jo nødt til at sige at vores iPad
løsning jo i høj grad indtil videre er på et.. hvad skal man sige, et strategisk
niveau øhh fordi indtil videre udgør det jo ikke på nogen måde hverken en
gevinst eller en trussel [uforståeligt] Det er jo indtil videre bare en æhh.. noget
som vi øhh er gået i gang med fordi vi tror på, at det skal blive til noget, men
indtil videre er det jo, har det jo ikke rigtig [uforståeligt]
T: øhh.. det er okay den her ligger der for at optage ..
M: (afbryder) Det er fuldstændig okay
T: hvad det er vi siger..
Adrian: (indskudt).. hvad er det for et optageprogram [uforståeligt]
Tino: Du kan gøre det i Quicktime..
[Lang baggrundsstøj……………]
Tino: Jeg har.. Jeg har Jeres (refererer til ipad versionen af Bilmagasinet), hvis du
vil vise noget..
M: Ja!
T: Jeg har det sidste nummer, altså, eller ikke det her, forrige nummer hedder
det.
M: Fint, Jamen det er bare rarerer hvis vi skulle bruge det til det.. så..
T: Ja.. nu ligger det her i hvert fald
M: Ja..
Martin: hvad var det startede med at sige om iPad versionen, jeg nåede ikke lige
at fange det.
Mikkel: hvilket?
Martin: du sagde noget om iPadden, at det bare jeres.
Mikkel: Altså den, altså vi sælger jo ekstremt få af dem
Martin: Ja..
Mikkel: mellem 100-­‐200 pr gang ik.
Martin: [overlapper] ja.. det er jo..
Mikkel: [afbryder] og det bliver jo aldrig nogen forretning… øhh.. eller det gør det
jo forhåbentlig på et tidspunkt.
Martin: [indskyder] jaja…
Mikkel: men det er i høj grad en strategisk satsning vi har lavet fordi, og nu siger
jeg vi, også er det jo, nu lyder det vældigt fornemt, men reelt er det jo sådan at
Bilmagasinet er jo en del af Benjamin (forlaget) som er det sted i har set i dag,
Benjamin er jo ejet af Bonnier, som er Skandinaviens absolutte største forlag, de
er mega.. de er så store i Sverige så de har forbud mod at opkøbe flere udgivelser,
fordi de så får monopol. Kæmpe stort. De ejer kvalisposten (uforståeligt, men et
stort blad i Sverige) kæmpe, alt muligt i Sverige, og de ejer så også os. Og det er jo
dem, men faktisk med udgangspunkt i det danske kontor. Bonnier i DK er jo Bo
Bedre primært, men de udgiver også fx National Geografic på syv sprog..
Martin: [indskyder] hold da fast..
Mikkel: .. henne fra strandboulevarden af. Og så laver de sådan noget som Digital
Foto på fire eller fem sprog. Altså det samme blad..
Martin: [indskyder] ja.. det kender jeg godt..
Mikkel: Samme blad, så sidder der simpelthen en oversætter i Sverige, og ham i
Finland, der er ham med den store udfordring, fordi finsk fylder 30 % mere end..

Martin: Gør det det?.. [grinende]
Mikkel: men æhh og tilsvarende med Aktiv Træning, og Gør det Selv og æhh Vi
med Haver, eller hvad de hedder. De har det.. de er specialister i det der hedder
cross boarder udgivelser altså, hvor det samme blad kommer på flere… og det er
så dem der har øhh.. besluttet, at det her iPad, [bank i bordet] det vil vi! Og det
der er sådan den store strategiske tanke i det, det er at tilbage i 90’erne hvor det
der [karikeret] internet pludselig blev helt vildt interessant, så.. sagde alle de her
store mediehuse til hinanden, nu skal vi lige blive gode til det, også er vi blevet
gode til det, også tager vi nogle penge for det, og det lykkedes jo aldrig. Altså.. Vi
ved jo, at alt hvad der foregår på nettet, det er gratis medmindre det er helt
specielt, eller helt ualmindeligt interessant i en eller anden sammenhæng, så
betaler vi ikke for noget på nettet som vi skal læse. Det Bonnier har valgt at sige,
det er, [bank i bordet] den her dims (iPad’en) den skal ikke være gratis, det skal
koste, og nu sætter vi os på den, helt fra starten af, endnu inden æhh, at der
overhovedet er nogen der har fået noget som helst form for udbredelse med det
her.
Og det var faktisk sådan, at da Steve Jobs [direktør for Apple] han viste den her,
for et år siden? [spørger spørgende]
Tino: halvandet..
Mikkel: halvandet år siden, på et kæmpe anlagt møde, så råbte han jo,: ”and look
what these guys have done, they’ve allready done a brand new magazine for us”
og det han viste, det har det der hedder Science Illustrated. Og Science Illustrated
er en amerikans version af det der hedder Illustreret Videnskab og det blad er
lavet -­‐ den iPad version er lavet ude på Strandboulevarden [Hos Bonnier]
sammen med nogle amerikanere selvfølgelig, men alt det der er lavet, alt det der
blev udviklet til Science Illustrated, som Steve Jobs han stod og sagde: ”look what
the’ve got” det er – har vi adgang til, og det er den samme platform vi bruger..
Martin: så det kan spores tilbage til.. til Jer, eller det er samme ejer?
Mikkel: ja… ja, altså Bonnier ejer..
Martin: (afbryder) ja, det var det jeg skulle..
Mikkel.. (afbryder)… ejer 3, 4 udgivelses, altså en 3,4 forlag i USA, og udgiver en
30-­‐40 specialblade udi alt mulig, skateboard og både og fiskeri,..
Martin: (Afbryder) ja..
Mikkel: Jagt, og altmuligt..
Martin: Så Bil Magasinet, det du siger, det er.. er, at den version som han viste
der, det er den samme i har rådighed over..
Mikkel: ja, ja, vi.. Det.. det system som vi benytter os af på iPadden, det hedder
mag+, og det er et system der er udviklet på strandboulevarden i samarbejde
med amerikanerne.. øhh.. næsten alle andre, der laver noget til iPad, de benytter
sig af Adobe, kender I adobe?
Alle: mmmmmm…
Mikkel: også Adobe som laver det øhh layout program, som stortset alle benytter
sig af Indesign ik? Også bruger det photoshop program, som næsten alle udgiver
benytter sig af, Photoshop ik?
Øhh.. og de har også lavet en plugin, eller en.. et system som man bruger til at
layoute på iPadden. Vi har lavet vores eget system helt fra bunden af, fordi vi
synes, at deres system valt alt alt alt for besværligt. Det fungerer som en
overbygning på Indesign, og i praksis sker der det, at når layouterne deroppe,

thomas og Steen, er færdige med at layoute bladet, så sender det hele det
færdiglayoutet blad med de åbne Indesign dokumenter ned til Søren, som sidder
derover (peger). Også konverterer han det til.. æhh til øhh mag+ format eller
iPad format. Og, det er.. det gør han på ca. 7 arbejdsdage, så laver han 100 sider.
Tino: ja..
Mikkel: inklusiv annoncer som alle sammen bliver lavet specielt til iPad. Fordi, at
det ikke giver mening, at overflytte dem direkte. Formatet passer ikke. Så.. så..
det jo ud.. kan man jo så sige, det er udgiften ved at lave iPad versionen, det er
Søren i 5 dage ik. Eller 7 dage godt og vel. Øhh.. og det har.. indtil videre sælger vi
det bare til fuld pris. Og lige i øjeblikket så er det faktisk– det her (peger på det
printede blad) koster jo 49,95 det der (peger på iPad) koster faktisk 51,50 eller
et eller andet, men det så noget med noget dollar kurs. Fordi, det foregår jo alt
sammen i dollar over på itunes ik.
Mikkel: så…. Det er et, og grundet til, at det bonnier, de har jo siddet og sagt, at
det her, vil vi, og nu starter vi med Science Illustrated, så det første blad der kom
i DK på iPad, det er illustreret Videnskab. Det næste der kom, det var Bil
Magasinet, og grunden til at man valgte Bil Magasinet, det var, at man sagde af,
at, hvor er der sandsynlighed for, at der er flest iPad brugere, inde for de
magasiner, som vi beskæftiger os med. Også udpegede man bilmagasinet, fordi at
iPad brugerne, indtil videre er folk med interesse i branchen altså i
mediebranchen. Det er reklamebureau folk, det er folk, som er lidt oppe i årene,
det er ikke unge mennesker og gennemsnitslæseren på bil magasinet, han er 40
år, så man vurderede simpelthen at hvis man skulle ramme flest mulige så var
det Bil Magasinets læsere. Og derfor blev vi udvalgt. Desuden, så egner vores
blad sig godt til iPad, fordi at øhh… biler, har jo.. – bevæger sig jo, og..
Martin: (afbryder)
Mikkel: så så,, og det er nemt at lave bevæge ting på æhh iPad’en ik.
Så. Det er en en strategisk, i høj grad en strategisk overvejelse, og det reelle salg,
det ligger mellem 100 og 200 styks pr. gang, og det.. jeg ved så tilfældigvis at
Illustreret videnskab, det er noget lavere. Så, på den måde, har vi, er det en
succes, men det er jo ikke en forretningsområde, det er et udviklingsområde. Og
indtil videre tjener vi jo mange flere penge på selvfølgelig det trykte, men også..
øhh hjemmesiden. Bilmagasinet.dk hvor, som vi arbejder ihærdigt på at gøre til
et portal for nye biler, altså bilbasen (bilbasen.dk) er, der er en af Danmarks
største portaler overhovedet -­‐ og de er jo på brugte biler, men på nye biler, vil VI
gerne være der hvor du starter -­‐ hvis du leder efter en ny bil, så start hos os, vi
har alle nyhederne, vi hjælper dig til at finde den rigtige, vi har alle data, vi har
priser osv osv..
Martin: Okay, så du skal stadig ud til forhandleren for at købe bilen så…
Mikkel: Ja..
Martin: (afbryder) så det er ikke sådan så at der bliver et eller andet link der?
Mikkel: neeejjj.. det ku man sikkert sagtens lave, vi tror bare ikke på det..
Martin: (indskyder)nej, okay..
Mikkel: ..flytter noget
Tino: er det så ment, at I så vil merge den portal sammen med Jeres iPad, altså
sådan at man, at man.. at man.. har en eller anden elektronisk device, som man så
kan tage med ud til forhandleren.. eller man har sådan..
Mikkel: Det ku man sagtens, men det er ikke noget der ligger i pipe linen altså
Tino: (svarer) nej…

Mikkel: Det det.. der er simpelthen ikke nok iPad brugerer til at der er penge i at
lave nogen speciel løsning til dem endnu.
Tino: nej..
Mikkel: altså jeg ved ikke hvor mange der er i landet endnu, men… men det er jo..
der jo ikke over 100.000 der jo vel..
Tino: Nej..
Mikkel: og der er jo det store problem, fordi vi vil rigtig gerne ud og markedsføre
det her, men det er ufatteligt svært at markedsføre det, for hvordan rammer man
lige præcis de, lad os så sige 100.000..
Tino: (indskyder) Ja..
Mikkel: personer, som interesserer sig for biler, de er utroligt svære at ramme..
altså vi kan jo selvfølgelig markedsføre os på vores hjemmeside og i bladet, fordi
det er emner som.. eller det er inden for emnet ik? Men at ramme dem som.. der
vil givetvis være mange som har en iPad, som ikke interesserer sig meget for
biler, men som ville synes det var sjovt at læse vores magasin på iPad, fordi det
er.. tager sig anderledes ud.. men de er enormt svære at ramme..
Men som sagt, vi er ikke så aktive på det område indtil videre, nu vil vi bare
gerne ha etableret en historie omkring begrebet, og det at få det op og køre, for
at sikre os, at vi får integreret det i den løbende produktion af magasiner og
sådan noget…
Tino: okay.. er det ment som at, at at .. Jeres iPad version skal være supplerende
til magasinet, eller skal det sådan åbne for en eller anden mulig ny form for
brugeren at interagerer med Bilmagasinet på?, fordi man er jo, på print der er du
jo begrænset af på papirets muligheder, hvor at at.. der er jo mange flere
muligheder på den her.. (perger på iPad’en) øhh.. og det kan vi også se, at det
udnytter I, altså alt Jeres Webtv har en eller anden.. er der en pendant til. Er er
det tænkt som at brugeren skal interagere med bilmagasinet mere?
Mikkel: Nej, egentlig ikke.. i hvert fald ikke i første ombæring. Det er tænkt som
enten eller. Det er ikke tænkt som både og. Det er tænkt som enten eller. Enten,
så køber du det på tryk, eller også køber du det på iPadden ik? Og og… øhh det
har været vores udgangspunkt, der har jo været en meget kraftig feedback i
retning af, hvorfor kan jeg ikke få det på iPad når jeg har købt det. Underforstået
at hvis jeg er abonnent på Bilmagasinet på tryk, så burde jeg få det der med
gratis. Æhh, og det.. det ka der.. det lyder jo meget naturligt og vi overvejer det
også, indtil videre har vi bare ikke haft så travlt med det, for vi har jo
koncentreret os mere om selve app’en og selve løsning, og alle de tekniske
muligheder der ligger i det. Så, som udgangspunkt, så.. er det her tænkt som, at
hvis du har en iPad, så får du i hvert fald mindst ligeså godt, en bilmagasinet
oplevelse der, som du kan gøre på tryk og endeligt er der jo så alle dem der bor i
udlandet, hvor det typisk er dyrt, at sende bilmagsinet til.
Tino: ja.. uhmmm..
Mikkel: de kan få det..
Martin: ja, selvfølgelig…
Mikkel: til en, for dem lav pris..
Tino: ..men, men… det journalistiske arbejde, det er totalt identisk?
Mikkel: Ja.. fuldstændig. Det der.. de… Det der ligger her på er fuldstændig
identisk på det her, i forhold til selve indholdet. Der er lidt mere på, du nævnte
selv alle de elektroniske muligheder, der er faktisk også nogle artikler, hvor vi
tænker, ej hvor er det ærgerligt at vi skal forkorte den her så meget, for at den

kan være her i det her blad, der har vi så bare lagt det hele på, fordi det spille
ringen rolle hvor langt det er. – det gør det faktisk, men det er meget nemmere,
og der er vi ikke begrænset af 100 sider og, billederne skal være så store og
sådan noget der. Så der er faktisk nogen ting, hvor der er ekstra materiale på.
Tino: I har også, altså i.. jeg kan godt se.. altså.. jeres magasin adskiller sig også
fra andre elektroniske, altså i har ligesom to flader, er det sådan designmæssigt
tænkt, at at at.. for mig virker det som om der er store designmæssige
overvejelser inden den her er blevet lavet..
Mikkel: Det kan du tro der er. Og der er jo så dem, de har siddet og lavet over på
Bonnier, hvor hvor, og jeg kender jo overvejelserne, fordi vi har været med fra
starten af,
Tino: (afbryder) du må gerne fortælle lidt om det..
Mikkel: Jeg vil absolut gerne fortælle lidt om det.. men det er jo så der, hvor der
sidder en chef derovre som har gjort sig meget store overvejelser omkring det og
Søren (Teknikeren der konverterer magasinet til mag+) har være med i den
core-­‐group som har arbejdet med basis-­‐elementerne, som nu kan bruges , som
nu bliver rullet ud i andre magasiner. Det som er den.. det som er, har været det
grundlæggende i udviklingen af selve brugerfladen, er, at du skal opleve at det er
et magasin, altså du skal have oplevelsen af at du bladrer i et magasin. Hvis I har
læst nogle af de magasiner der er lavet på Adobes program, så vil I se, at de har
meget mere magasin-­‐præg, end vi har, forstået på den måde, at du kan næsten se
pagineringen.. Det hele er nærmest et fotografi af en side. Der har vi så valgt at
sige, det er så også okay men vi vil gerne udnytte mediet lidt mere, men den
store udfordring for os har været, at balancere imellem at lave noget som du
oplever som et magasin at bladrer i, men samtidig selvfølgelig udnytte de
muligheder der i i teknikken. Men der er også en fare for, at vi udnytter
teknikken for meget, og det dermed går hen og bliver til en hjemmeside. For så
har vi ligesom forpasset det indledende udgangspunkt, som var at sige, den her
iPad er i princippet bare et trykt magasin i elektronisk format, så der sådan en
balancegang der.. øhh.. det må heller ikke blive for indviklet at bruge, der må
heller ikke være for mange knapper der gør ting, og sender dig rundt i magasinet,
uden at du, og du mister overblikket hvor langt er jeg nu kommet, og sådan
noget.. på den front er vi slet ikke færdige med at udvikle endnu, vores, blandt
andet vores navigation er meget ringe, den er vi ikke særlig stolte af. Der vil vi
gerne have noget meget, så den har et bedre fornemmelse hvor i et magasin du
er.
Tino: Der er nogle interaktive links på forsiden, eller i indholdsfortegnelsen,
som.. ja..
Mikkel: Men allerede der, er vi inde og sige ahhh.. er det for meget, fordi hvis du
hopper der, så, hvor langt er du kommet.. jeg ved jo.. her ved jeg jo (ref. Til print
magasinet) er jeg er kommet 2/3 henne i magasinet, det er side 68, og jeg i øvrigt
gerne lige herhen., og den oplevelse vil vi gerne have, at du får der. På den ene
side skal vi jo selvfølgelig udnytte mulighederne for at hoppe derhen, i stedet for
at du skal sidde og gøre sådan her (bladrer på iPad’en) på den anden side er der
en evig fare for, at du mister overblikket og dermed oplevelsen af at være i et
magasin. Øhhmm så det er den balance, da jeg startede med det her, så sagde jeg,
fuck jer, vi laver bare alt det fikumdik vi kan lave, fordi, det er fandme fedt det
her. Men jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg selv mistede overblikket, når vi
pludselig kunne hoppe rundt i magasinet, eller når tingene blev interaktive på

alle mulige forskellige måder. Derfor er vi faktisk gået, eller medvirkende til at vi
er gået mere ned på på på.. at holde fast i det, også bare forsøgt på at sprælle i
layoutet, altså udnytte de muligheder der for at lave layoutet interessant, og der
kører man så med de der to lag, som du nævnte ik.. og det.. er simpelthen bare
rent layout. At du får oplevelse af, at det kører, og at det.. men vi er meget
forsigtige med.. øhh.. A-­‐laget altå med at lave for mange transitions som vi kalder
det, fordi at du.. når der sker noget omme bag ved laget, så fjerner du også
opmærksomheden fra B-­‐laget, som er der hvor du læser ikk? Men tanken var fra
starten af, at man.. vi arbejde i sådan nogle tårne, og vi diskuterer . Altså
34:56
Martin: Når nu du siger det at de her bil på forsiden og i bladet ikke er så Mazda
agtige, så siger du, at hjemmesiden gøres til en orienteringsdel hvor man så kan
gå ind og få information på de her mere mazdaagtige biler, eller hvordan skal
det.. Adskiller det bladet og hjemmesiden på område, eller?
Mikkel: Nej, egentlig ikke, altså hvis der kommer en ny Mazda så står på
hjemmesiden, og så vil det jo typisk fylde mere fordi det dagens nyhed i dag, og
den vil jo typisk fylde lidt mere på hjemmesiden. MEN vi ved jo også godt hvad
der ”klikker”, og på hjemmesiden lever vi jo af ”klik”, altså hver gang der er
nogen der klikker så er det vi scorer 12 ører eller et andet, jeg kan ikke huske
præcis hvad det er. Men altså man sælger jo klikkene til de annoncører der er på
siden, så hver gang der er et klik, så tjener vi et eller andet beløb på det. Og vi ved
jo udmærket godt, at der er 20 gange så mange klik på en Ferrari som der er på
en Mazda, fordi det vil alle gerne se, hvorimod Mazdaen er for ham der lige ud
for at lede efter en Mazda.
Så det fylder lidt mere på hjemmesiden, men egentlig er det samme strategi.
Tino: Hvordan vil I, som blad, gerne opfattes? Hvad skal man købe bilmagasinet
for? Jeg kan se I havde en leasingguide også, er det som opslagsværk, eller er det,
som du siger, et interessepunkt mellem jer og jeres pågældende bruger i den her
lille klub.
Mikkel: Sådan noget som leasinguiden, som set i bakspejlet sgu ik’ var særlig
succesfuld, hvis vi nu skal være helt ærlig, men leasinguiden er et forsøg på at
fodre den samme klub, altså genvejen til den fede bil. Hvis jeg i stedet for at køre
i min Mazda, så ku’ få en BMW, på en eller anden måde, så ville jeg rigtig gerne
det. Det i hvert fald det vi spiller på, at det ku’ være genvejen til en BMW. Så, man
kan sige, næste gang så har vi en lille guide til hvordan du klargøre din bil
foråret, og skal jeg være helt ærlig, så er det sgu noget vi gør af hensyn til
annoncørerne, det er ikke læserne der vil ha’ det. Så tillader vi os at bruge to
sider i at spekulere i hvad annoncørerne gerne vil ha’, hvilket ellers er et ”no-­‐no”.
For det gør vi ikke.

Men altså, man kan sige, der er to ting hvor vi ved, at vi rammer dem, den ene er
hvis vi har nogen fede historier om nogle fede biler, vi alle sammen bare gerne
læse om. Den anden ting er hvis du kan ramme læserne, så han gør noget fordi
han har læst bladet, så er det jo den ultimative løsning – whats in’it for me. Hvis
jeg har fået et tip, til hvordan jeg kan få den her BMW i stedet for den her Mazda
som jeg er lidt træt af, så er det jo fantastisk. Så vil han købe bladet i lang tid
fremover. Og det forsøger vi selvfølgelig at spekulere i, alt det vi kan. Og vi
forsøger at gøre det så nærværende så… Men det er lidt en balance imellem… Det
lidt ligesom side 9 pigen i Ekstra Bladet… Hvorfor er hun der? Hun er der jo fordi
alle mændene kigger på hende. Ku’ der kun være side 9 piger i Ekstra Bladet, nej
det ku’ der ik’.
Adrian: Er det samme med Lamborginien i Bilmagasinet? Dybest set.
Mikkel: Ja. Det er det.
Adrian: Blikfang.?
Mikkel: Ja, det er side 9 pigen. Altså det virker. Jeg har indtryk af, at side 9
manden ikke virker helt på samme måde, de har prøvet ham jo, men det virker jo
ikke på samme måde, men kvinder har jo ikke…
Martin (afbryder): Hvad er det SeogHør –manden der har været der nogle gange,
hvor man ku’ se hvad der er hans livret. Det har en underholdningsværdi syns
jeg faktisk, i hvert fald. Men nok ikke helt på samme måde.
Mikkel: Ufrivillig underholdning. Men altså, det virker jo på mænd. Og det virker
ikke på samme måde med kvinder. Man kan sige vi tilstræber aldrig at være..
Altså vi har klubben. Det er den vi er fælles om, vi taler aldrig om kvindebiler
f.eks., det meget sjældent. Vores andel af kvindelige læsere er meget lav, den er
under 20 % og det er faktisk meget lavt, M har jo 40 % kvindelige læsere f.eks.,
sjovt nok.
Når, men de føler at de bliver lukket ind i mandens hemmelige verden og derfor
sådan lidt sneek. Så vores andel af kvindelige læsere er meget meget lav, men vi
taler aldrig om kvindebiler fordi, er du kvinde og interesserer dig for biler, så
skal vi ikke skelne dig pga. det. Vi også meget opmærksomme på ikke at være
chauvinistiske på nogen måde, det er klubben, det er den vi er fælles om, det er
den der er vores fælles emne, det er der vi mødes, det er der vi er enige, det er
der vi er enige om at være uenige også. Og vi har holdninger til tingene.
Martin: Når du siger i lægger vægt på, ikke at snakke om kvinde biler. Snakker i
så om mandebiler eller snakker i så bare om Ferrari?
Mikkel: Nej, vi vil jo helst undgå de her mandebilsbegreber, det kan beskrives på
1000 andre meget mere interessante måder. F.eks. kan bil nummer to, godt
kaldes en konebil. Men det kalder vi det ikke, det hedder ikke en konebil hos os –
det hedder bil nummer 2. Og er i virkeligheden lefler vi for, der ikke ret mange at
lefle for, for som sagt har vi ikke særlig stor kvindeandel, for det er princippet i,

at det er klubben der er vigtig og ikke hvem der læser den, hvem der er med i
klubben.
Tino: Hvordan sådan rent talmæssigt er det… hvor mange oplag har i?
Mikkel: Vores nuværende oplag er 34.000 et eller andet, i kan selv lige tjekke det,
jeg kan sgu ikke lige huske det. Dansk oplagskontrol. Er det officielt, ik’?
Hvor mange abonnenter har vi, det er faktisk en forretningshemmelighed. Men
det er mere en halvdelen. Det er en overvejende del.
Tino: Er det trofaste abonnenter, eller…
Mikkel: Ja.
Tino: Okey, fordi i sælger også det her, alle magasiner prøv det her i 3 mnd for et
eller andet vidst antal…
Mikkel: Altså, det er man nødt til fordi, der er et naturligt fra frafald, hver eneste
måned, på nogle hundreder og hvis ikke man gøre noget for at skaffe nogen, hvis
ikke man gøre noget som at komme med den slags tilbud, så forsvinder det bare
lige så stille. Især når man er kommet op på trods alt det antal abonnenter, som
vi har, så vi er nødt til at lave sådan nogle incentives der. Men vores abonnenter
er i væsentlig meget trofaste og det er noget vi opregner i det der hedder
frafaldsprocenten af abonnementsstammen, altså hvor stor en procentdel taber
vi ift. hvor længe de har været der. Og det er et meget lavt tal. Et af de lavest i
huset overhovedet. Så vores abonnenter er generelt meget trofaste, vi har mange
der har haft bladet i mere en 15 år. Så de er meget trofaste.
Tino: Okey.
Mikkel: Og det er selvfølgelig en stor gevinst, rent økonomisk set, fordi det
betaler jo forud. Så abonnenter er en rigtig god ting at have. Det gør også, at man
er mindre følsom overfor udsving, som vi har haft her i forbindelse med krisen
09 begyndelsen af 10. Den har vi været rimelig hårdt ramt af. Både på
oplagssiden og på løssalg, men især på annoncesiden. Det har været hårdt. Og det
har kostet dyrt. Og vi er bestemt ikke kommet op endnu. Nu begynder vi at gå i
den rigtige retning, men det har holdt hårdt. Det er sådan, at bilsalget er
styrtdykket i 09, men i 10 er det jo igen blandt de fem højeste salg nogensinde.
Problemet var bare, at alle de nye biler der blev solgt er sådan nogle hatteæsker
til 100.000,-­‐. Og det er ikke dem der voldsomt mange annoncer af hos os. Det er
typisk prestige-­‐annoncerne, så alle BMW’erne og Audi’erne og Mercedes’erne
har lidt under det. Især BMW. Men i ’09 også Audi var fuldstændig nede og
folkevogn var også helt nede, de havde mange hårde tider.
Tino: Indenfor Benjamin, så har i de mest trofaste læsere?
Mikkel: Ja.
Tino: Er det hovedbladet for Benjamin.

Mikkel: Ikke i omsætning, nej det kan vi desværre ikke sige længere. Nu ligger vi
nu kun på 4. Pladsen, bl.a. på af krisen. M og Woman og Costume er større.
Martin: Ja, de har flere læsere pr. måned ikke?
Mikkel: Nej, læsere pr. måned der har vi flest. Men i oplag har de fler. Altså vi har
flere læsere pr. nummer. I oplag har de flere end os, og i omsætning har meget
mere end os. Især Costume. Hvor der er mange image-­‐annoncer. Har meget
større overskud, i virkeligheden.
Aleksander: Må jeg lige høre….. mht. krisen, omstiller I jer så? Begynder i så at
tage andre annoncer ind fra 2’er-­‐biler, eller hvad?
Mikkel: Det ville vi gerne hvis vi kunne jo. Men det.. Noget af det er selvforskyldt,
vi har simpelthen ikke været gode nok til at omstille os og komme ud og finde
nogle markeder og angribe markedet fra den nye situation. Det har vi ikke været
gode nok til. Altså, vi har jo pr. tradition henvendt os til bil-­‐importøre. Det er
dem der annoncerer hos os, via de store indrykningsbureauer. Vores konkurrent
er bare begyndt at henvende sig til forhandlere i stedet for. Altså de for image-­‐
annoncer fra forhandlerne i stedet for, det er selvfølgelig til en anden pris. En
forhandler kan ikke betale det samme for en annonce som en importør kan. Men
det har de sgu haft held med, og der har vi ikke været gode nok. Det noget vi
spekulerer meget i, hvordan vi kommer videre.
Adrian: Hvad gør i for at brande jer selv, og at komme ud? Altså, nu har man jo
set dig i Go’ Morgen Danmark og Go’ Aften Danmark nogle gange. Det må vel også
være del af en plan for at få Bil Magasinet til at blive på scenen.
Mikkel: Øh, ja det egentligt et godt spørgsmål. Fordi Bil Magasinet er 20 år
gammelt nu, så dvs. at. At alle der interesserer sig for biler, ved hvad Bil
Magasinet er. På den måde giver det ikke nogen mening for os, f.eks. at
annoncere med ”Køb Bil Magasinet – det et helt fantastisk blad”. Det ville ikke
give en skid, rent ud sagt. Fordi alle ved godt, på samme måde med det der
hedder Sampling, som er et helt nyt blad, de har behov for at fortælle alle i hele
verdenen, at de findes.
De der ting, det der optræden på TV og alt sådan noget, som jeg i øvrigt ikke har
gjort.. Jeg har ikke været i morgen TV i nogle år. Fordi vi blev smidt ud, da de
skiftede produktionsselskab. Så røg alle de gamle eksperter ud, og så har de fået
nogle nye ind.
Og det var jeg egentlig lidt irriteret over, fordi jeg egentlig ikke kunne se det
virkede. Men jeg må så erkende, at nu hvor jeg ikke er der, kan jeg godt se, at det
har en effekt, måske i virkeligheden mere på vores samarbejdspartner end på det
reelle salg, men det har en effekt. Det meget svært for os at gøre noget, på
markedsføringssiden, fordi hvis vi annoncerer i BT eller sådan noget, så rammer
vi bare ingen ift. de omkostninger der er forbundet med det. Det en meget meget
høj kontaktpris, også selvom de har mange læsere. Så vi igen tilbage til iPad’en:
”Hvordan rammer vi de 1000 ud af 100.000 iPad-­‐brugere, som interesserer sig
for emnet” det meget vanskeligt.

Så det er en… Vi især aktive på abonnementssiden. Fordi det er der vi har den
største gevinst. På løssalgssiden prøver vi at køre forskellige tilbud hvor man kan
få et eller andet med, men det er svært. Det er meget svært.
Martin: Jeg er lidt i tvivl, om vi kom omkring det med jeres hovedmedie; med
blad ift. hjemmeside og så iPad version. Vi har snakket om, at det lidt sådan en
tredeling. Hvor i har sådan, at hjemmesiden man kan gå ind på og så kan man
købe bladet og downloade den til sin iPad. Hvor selvfølgelig ved vi godt, at
iPad’en så er den lille del, men hvorvidt bladet eller hjemmesiden er jeres
ankermedie?
Mikkel: Det bladet. Også selvom det står skidt til for tiden. Eller især i 2010 som
var et træls år. Men forhåbentlig bliver det her et bedre år.
Så er det klart stadigvæk hovedmediet. Vi laver jo også nogle spin-­‐off-­‐produkter,
vi laver noget der hedder Bilrevyen, som er sådan en trykt oversigt. Over alle de
nye biler i Danmark.
Og så har vi Brugtrevyen, og det er stadigvæk det trykte medie der klart er det vi
tjener flest penge på. Vi tjener også penge på hjemmesiden, men slet ikke i
samme størrelsesorden. Og faktisk tjener vi næsten flere penge på at have
redaktionelle samarbejder. Med f.eks. MSN. Vi leverer redaktionelt indhold til
MSN. Og til Bilbasen. Og det tjener vi næsten mere på end hvad vi tjener på vores
egen hjemmeside, altså på klikkene.
Så det er stadigvæk, her (samler Bil Magasinet op) det starter. Og det også her
det ender, økonomisk set. Men altså de to andre ting er jo stigende, og vi er godt
klar over, at vi skal være der og, at vi skal være med.
Martin: Og så må det her også være et af de sidste spørgsmål fra mig i hvert fald,
det omkring iPad’en. Så har du selvfølgelig sagt det her med, at der ikke er nogen
URL adresser. At man kan ikke linke for meget videre, så man kan kommer væk
fra bladet. Hvor meget er der så i bladet på iPad fremover som kommer til at
henvende sig til andre medier og hjemmesider, hvor man måske ikke skal linke,
men man kan læse videre… Altså bliver det bare lukket på et e-­‐magasin? Eller
peger det i andre retninger også.
Mikkel: Det ved jeg ikke, principielt er vi ikke så meget for at lave det her med at
”Se mere herovre”. Altså når du læser bladet skal du have den fulde oplevelse, du
skal ikke have oplevelsen af, at du skal gå et andet sted hen for at få det hele med.
Du skal det hele her. Og det tror vi bare er en bedre løsning, rent økonomisk. At
man snyder folk, at man vil føle sig snydt, hvis man får at vide, at hvis man vil
have de sidste fem fede billeder, så skal man derover. Og det sådan set ikke så
meget, fordi man skal derover, det mere det, at det ikke er her.
Martin (afbryder) : Så oplevelsen skal være fuldent?
Mikkel: Ja, og altså på den måde skal de tre ting kunne stå alene. Altså det skal
ikke være sådan, at du skal have det trykte magasin for at få fuldt udbytte af
iPad’en eller omvendt. Og på den samme måde med nettet. Det klart at nettet er
jo hurtigere, så de nyhederne, vi har jo en nyhedssektion her i bladet. Og det er jo
et underligt begreb i et blad der udkommer en gang om måneden, i

virkeligheden. Og alle de her nyheder, har jo været på nettet. Måske optil
halvanden måned før. For der er typisk 14 dages produktionstid. Så den her bil
var jo på nettet den dag den blev vist. Og det var så tre uger, før vi var på tryk og
nu er det jo så… Hvis du så køber bladet sidst i perioden, så er det endnu længere
siden.
Det er meget populære sider, (nyhedssektionen) så derfor bliver vi ved med at
lave det. Vi prøver at lave det som en slags ”Vi har prioriteret nyhederne for
dig!”. Så hvis ikke du lige har fulgt med på nettet, så har vi det hele her. De
vigtigste, det er dem med de store billeder og de lidt mindre vigtige, det er dem
med de små billeder. Så vi giver dig sådan et overblik. Men hjemmesiden, skal
opfattes som et selvstændigt forretningsområde, det vil sige, at vi vil aldrig
spekulere i og gemme noget på hjemmesiden, fordi vi skal bruge der herovre.
Adrian: Men det gør vel også, at der reelt set er en fare for, at det du allerede har
vist på hjemmesiden med nyheder, det har folk set. Så når de sætte sig og læser
så: ”Den har jeg allerede set”. Gør i noget for at adskille den, som man kommer
med mere fyldestgørende text?
Martin: Eller kunne man forestille sig, at iPad-­‐versionen kom oftere en det trykte
magasin?
Mikkel: Ja, det kunne man sagtens forestille sig. Det kun et spørgsmål om det kan
betale sig.
Altså, der er masser af ting på nettet, som ikke er her. Og indtil videre er det bare
sådan, at folk synes faktisk det er fedt. De rater altid godt ved nyhedssiderne. Og
vi prøver jo så… Og det gør de måske, fordi det ser godt ud. Altså, at der stadig er
oplevelse af, at det ser godt ud. At man stadig kan sidde henne i lænestolen, med
sit blad og det får man sgu ikke helt på samme måde på en iPad. Man bliver i
øvrigt også træt i hånden, af at sidde med den hvis man skal læse, det lidt
besværligt. Og når du sidder på nettet, så er det jo mere flygtigt, du sætter dig jo
ikke og fordyber dig i en artikel, vedmindre du skal bruge den til et eller andet
konkret, altså noget uddannelse eller noget undersøgelse eller et andet man skal
gøre sig klogere på. Det er jo mere flygtigt, ganske enkelt. Og det er også fint nok,
og man kan bare fylde nettet til med skidt og lort, men vi læser det jo ikke. Vi er
jo meget kort tid, på hver enkel nyhed. Og hvis en video, den er mere end to
minutter, så gider vi jo ikke at se den færdig.
Martin (afbryder): Skal der være forskellige oplevelser i det? Altså, hvis jeg
sidder på nettet ligesom du nævner, så der en masse ting og jeg kan godt føle, at
det er anstrengende og ikke en afslappende oplevelse at sidde og søge på ting på
nettet. Hvorimod, tager jeg fat i mit soundvenue-­‐blad, så kan jeg bedre sætte mig
tilbage i lænestolen og slappe af med det.
Mikkel: Ja, det prøver vi at lave. Altså vi skal lave indholdet på mediets
præmisser. Og det er også det vi prøver, altså vi prøver at lave det bedst muligt,
til det iPad’en er god til. Vi prøver at lave f.eks. det, at du kan vende den om.
Læser du(til Tino) opret, eller når du ligger ned?

Tino: Altså jeg har læst opret, så har jeg brugt billeder på som jeg er blevet bedt
om.
Martin (afbryder): Ja, det var jo det første du fortalte om. Det jo en ret fed
funktion.
Tino (afbryder): Jeg synes også, i adskiller jer også. I bruger mediet rigtig godt.
Ift. Euroman som bare er en avanceret PDF og jeg har også set Elle, som har en
fuldstændig psykotisk, navigationsstruktur, som man ikke kan finde ud af. Man
kan virkelig se, der er nogle overvejelser bag jeres. Og den er behagelig og den er
rigtig god.
Mikkel: Vi får en ny navigationsbar. Jeg helt sikker på, men jeg tror det bliver
sådan en scrolleting der kører nede i bunden, altså hvor du kan se
miniatureopslag. Hvor du så bar kan prikke på den, du vil til. Fordi den vi har nu,
hvor du skal bruge to fingre nede i bunden for at få, den er lidt. Den giver ikke
noget godt overblik. Og du kan ikke se, der står titler, men du kan ikke se
opslaget.
Tino: Det er også en ting man er vant til i det medie, man er vant til at pinche og
det har i så fravalgt, fordi det for meget hjemmeside-­‐agtigt. Og sådan noget, men
der er jo nogle gestures som man er vant til at bruge, som man naturligt
forventer i en eller anden udstrækning.
Aleksander: Jeg vil godt lige høre før vi stopper. Nu kommer vi jo ud og snakker
med nogen der har den der.
Mikkel (afbryder): Altså jeg tænkte, at nu går vi jo ned og spiser i kantinen så kan
vi jo snakke videre dernede.
Aleksander: Vi kommer ud og snakke med nogen og viser dem også bladet, både
for nogle der er vant til at bruge tabletten og for nogle der ikke er. Er der noget
du gerne vil have vi spørger om, noget du kunne have interesse i at få svar på.
For det kunne vi sikkert også så.
Mikkel: For mig handler det jo, om du har oplevelsen af, at det er magasin du har
i hånden, når du sidder med din iPad. Fordi ellers, hvis ikke du har det, så
adskiller den sig ikke tilstrækkelig meget fra en hjemmeside eller en
computerting. Så det er min.. En af de eneste sider. Indholdsfortegnelsen ser
meget anderledes ud, den anden side er, at vi har en side hvor man siger. Her er
bladet slut. Der er ekstra side her, hvor man siger ”Nu er den ikke længere”, fordi
så ved man jo. I bladet ved man, at det er slut, fordi så er det ikke længere, det
gør man ikke her. Så det en af de ting vi har indført. Men det vigtig for os at
prøve at sælge begrebet, at det her er et elektronisk magasin og det kunne jeg
godt tænke mig at vide om vi slipper afsted med.
Tino: Jeg vidste faktisk ikke, at det var Bonnier der ejede jer. Men vi har en
forskningsartikel fra en eller anden i Sverige, som har lavet i samarbejde med

Bonnier. Hvor hun lige netop undersøger, hvilke værdier et trykt magasin har og
hvordan man så skal formå at formidle det videre.
Fordi aviser, går jo meget op i, hvordan skal det lyde og sådan noget, og sådan
nogle værdier kan man jo ikke trække med ind i. Det ville være mærkeligt. Altså
med sådan et ”krrrritch”, hver gang man vender siden.
Mikkel: Teoretisk set kunne man jo godt.
Tino: Ja, det kunne man jo.
Mikkel: altså det ville jo være nemt at lave sådan en ”krrrritch” lyd.
Adrian: Men det bliver jo også lidt falsk, og det er også en af grundene til, at vi
har det her projekt, lidt for at se på hvilke værdier en iPad-­‐bruger så vil have. Og
vores metode er umiddelbart, at vi har interviewet med dig i dag. Så får vi lavet
en fokusgruppe, hvor vi får sat dem ned overfor, jamen hvad er det der fungerer
på trykt form, hvad er det der fungere her på en iPad. Så går vi ud og laver et
survey hvor vi meget gerne skulle afdække nogle af de her koncepter som vi så
får ud af de første to interviews.
Og vi har været lidt inde på om i eventuelt vil have den liggende på jeres
hjemmeside. Så vi kan fokusere helt ned på Bil Magasinet eller om vi skal trække
den ud og prøve at gøre den lidt større og så tage medier generelt.
Mikkel: Vi vil jo gerne hjælpe til……..
Altså kan vi formidle klub følelsen i det almindelige trykte blad – derovre.
Adrian: Men hvis man nu får lov at bidrage ved at sætte interaktiviteten i e-­‐
magasinet op, så kunne sætte klubfølelsen tilsvarende op. Det jo her mediet har
nogle fordele og ulemper.
Mikkel: Ja, der vil vi jo stadigvæk holde fast, at det der er på iPad’en det er
redigeret. Det er noget vi har valgt ud til dig. Så jeg kan ikke forestille mig, altså
det ville ikke blive en facebook-­‐løsning hvor alle bar skriver om alt muligt. Det
tror jeg ikke. Men det kan være vi bliver klogere. Det kan jo godt være det går
den vej. Det her er jo et bud. Men vi bliver jo hele tiden klogere og udviklingen
går jo bare en eller anden en vej. Og pludselig er der et eller andet stykke
hardware som ændrer hele verden på nul komma dut. Og der er jo også
mobilerne. Nu er de ikke så egnede til magasinformat – for de er for små. Men
det går jo lynhurtigt.
Altså hvad er det for noget fjernsyn vi ser. Jeg ved det ikke. Men det foregår på
youtube. Altså det flytter sig hele tiden. Og det ved vi sgu ikke noget om, altså vi
prøver jo hele tiden at følge med, men det ved i jo mere om en jeg gør. Hvordan
er det i bruger medierne. Hvor sidder i henne?
Min mellemste søn som er 14. Han ser mere fjernsyn på Youtube end han gør på
sit fjernsyn, også selvom han har et fjernsyn på sit værelse. Fordi, der sidder han
og surfer rundt og finder de klip han vil se. Af fodbold og biler og hvad han nu
ser.

Tino: Ja, jeg tror man forventer en højere kvalitet når man køber og betaler for
noget.
Mikkel: Ja, det selvfølgelig rigtig nok.
Tino: Man kan godt se, at jeres klip er egne produktioner.
Lille spring.
Mikkel angående læserne: Altså generelt er vores læsere svære at hive op. Fordi
det er de her mennesker som har travlt med at hente børnene i børnehaven og
kører dem til fodbold og få slået græsset end det bliver for langt. Så de er svære
at hive med til sådan noget. Også når vi holder konkurrencer, det er ikke vildt
mange der deltagere. Det er ret overskueligt. NU GÅR VI NED OG SPISER!

Interviewguide til interview af Mikkel Thomsager
Baggrund Mikkel Thomsager
Forlaget og Bilmagasinets baggrund
Kan du fortælle lidt om Bilmagasinets historie, deres placering i Benjamin, og
position på markedet i dag?
Bilmagasinet som brand
Hvordan vil I hos Bilmagasinet opfattes udadtil?
• Er det legebørn der tester superbiler eller pensionister, der giver råd om
brugtbiler. (Vmax vs. FDM-problematik)
Hvad gør I for at opfattes på den måde?
• Sprog?
• Artiklernes emner?
Hvilket samfundssegment er tiltænkt som brugere af magasinet?
Målgruppe
Hvem er målgruppen for det trykte magasin?
• Alder
• Køn
• Profession
Hvem er målgruppen for Jeres iPad version?
• Er de ens?
• Eller forskellige for at ramme flere segmenter?
Ipad/ magasin
Hvad er formålet?
• Er det trykte magasin på vej ud?
o Eller, er det trykte stadig ankermediet?
• Fungerer iPadversionen blot som supplerende.
Hvordan udnytter I iPad applikation?
• Tjene ekstra penge?
• Får man på sigt både iPadversion og trykt magasin som abonnent?

Hvad er den kommende strategi?
• Forsøger I at ramme en ny målgruppe med e-magasinet?afa
Design / brugeroplevelse:
Er der en ide bag måden som e-magasinet er designet på?
• Integration med video (virker kun med headphones)
• Æstetik?
• At skille sig ud? (ikke blot en smart udvidet pdf)
• Præsentere billeder i flot og høj kvalitet
Skal iPad versionen fungere som en ny måde for jeres læsere at interagere med
Bilmagasinet, eller blot en ny måde at præsentere indhold på?
• Et det fokus på brugeren, eller fokus på præsentation.

Interviewguide fokusgruppe
Have klarhed omkring:
Hvad er forskellen på brugsoplevelsen af et e-magasin og et trykt magasin - og
hvordan digitaliseres et magasin, så brugsoplevelsen på en iPad bliver bedst mulig?
Husk at fortælle dem hvad vi ønsker at de har fokus på; mediet, og ikke det
journalistiske arbejde.
Step by step:
1)
40 min. intro. tænke højt periode, hvor de browser e-mag og magasinet hver for sig.
- 10 min browsing af Magasinet/iPad/Kaffe
- 10 min browsing af Magasinet/Kaffe/iPad
PLAN? min 0:00-0:10 min 0:10-0:20 min 0:20-0:30 min 0:30-0:40
Gruppe 1 Demo print 2) taler om print Demo iPad Kaffepause
Gruppe 2 Demo print 2) taler om print Kaffepause Demo iPad
Gruppe 1:
Oskar Mule
Jacques Holst
Frederik Vanggaard
Gruppe 2:
Mads Frank
Mia
Frederik Vitting
2) (mediet Print)
A) Er der noget, som du kan lide ved dette magasin?
B) Er der noget, som du ikke synes om ved dette magasin?
C) Du skal ikke, men kan du nævne 3 negative ting ved dette magasin?
D) Du skal ikke, men kan du nævne 3 positive ting ved dette magasin?
3) (mediet iPad)
A) Er der noget, som du kan lide ved dette e-magasin?
B) Er der noget, som du ikke synes om ved dette e-magasin?

C) Du skal ikke, men kan du nævne 3 negative ting ved dette e-magasin?
D) Du skal ikke, men kan du nævne 3 positive ting ved dette e-magasin?
4) (brug af begge medier)
A) Kan du forestille dig tidspunkter, hvor du vil foretrække et trykt magasin frem for emagasin?
B) Kan du forestille dig tidspunkter, hvor du vil foretrække et e-magasin frem for trykt
magasin?
C) Vil du kunne vælge én magasinform, som du vil have for fremtidigt brug?
6) (brugeroplevelse)
Hvad synes du, et e-magasin skal indeholde, for at give den bedste oplevelse?
7) (konklusion BM)
På baggrund af alt hvad vi har snakket om, synes du så Bil Magasinets e-magasin?

9.0 Statistik bilag
9.1 Hypotesernes spørgsmål
Emne: Værdier tilknyttet til print
Hypotese 1:
”Personer der læser trykte magasiner har værdier tilknyttet det trykte medie”
• Jeg synes, det er vigtigt, at det er kvalitetspapir, mit magasin trykkes på.
• Jeg synes, det er vigtigt, at mit magasin er lavet af økologisk papir.
• Jeg vil ku mærke, og røre mit blad fysisk
• Jeg vil ku sætte mit magasin på hylden, og samle på det.
• Jeg kan lide, at mine magasiner ligger fremme i min bolig.
• Det er vigtigt for mig, at jeg kan lave æselører, klippe artikler/billeder ud
eller tegne i mit magasin.
• Jeg synes, det er vigtigt, at billeder og artikler er printet i flot og god
kvalitet.
Emne: Struktur og opsætning
Hypotese 2:
”Et simpelt og overskueligt e-­‐magasin, giver en bedre oplevelse.”
• Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden ved, hvor langt jeg er kommet i mit
e-­‐magasin.
• Det er vigtigt for mig, at jeg hele tiden kan komme hurtigt tilbage til
forsiden.
• Det er vigtigt for mig, at jeg altid kan springe tilbage til mit foregående
valg.
• Det er vigtigt for mig, at jeg fra enhver side, kan gå til enhver anden side i
mit e-­‐magasin.
• Det er vigtigt, at jeg ved hvornår enhver artikel er slut.
• Det er vigtigt, at jeg ved hvornår magasinet er slut.
Emne: Multimedie
Hypotese 3:
”Det er vigtigt, at et e-­‐magasin udnytter de multimediemuligheder dens platform
har.”
Spørgsmål:
• Det er vigtigt, at mit e-­‐magasin indeholder lyde.
• Jeg synes, der skal være en lyd, for hver gang jeg skifter side.
• Jeg synes, der skal være lyde i baggrunden, der passer til den artikel, jeg
læser.
• Jeg synes at disse lyde skal starte af sig selv, når jeg kommer til siden.
• Det er vigtigt, at mit e-­‐magasin indeholder videoer.
• Det er vigtigt, at der er videoer, der passer til det indhold, jeg læser.
• Jeg synes, at disse videoer skal starte af sig selv, når jeg kommer til siden.

• Jeg synes, det er vigtigt, at der skal være store flotte billeder i mit
magasin.
• Jeg synes, det er vigtigt, at disse billeder vises af sig selv.
• Jeg synes, det er vigtigt, at disse billeder passer til det indhold, jeg læser.
• Jeg synes, at der skal være spil integreret i mit magasin
• Jeg synes, at dette spil skal starte af sig selv.
Emne: Interaktivitet
Hypotese 4:
”Det er vigtigt, at et digitalt magasin tilbyder interaktion”
• Jeg vil ku dele billeder, video eller artikler fra mit e-­‐magasin med andre.
• Jeg vil selv ku bestemme om jeg vil læse mit e-­‐magasin i højformat, eller
bredformat.
• Jeg vil ku gemme de billeder, der er i e-­‐magasinet på min iPad.
• Jeg synes, det er vigtigt, at der er interaktive links i mit e-­‐magasin til mere
og uddybende information.
• Hvis jeg ser en reklame jeg kan lide, så vil hurtigt kunne gå til deres
hjemmeside direkte fra mit e-­‐magasin.
• Jeg vil selv have muligheden for at kunne zoome ind på indholdet i
magasinet.
• Jeg vil selv ku bestemme om magasinet skal afspille lyd
• Jeg vil selv ku bestemme, om e-­‐magasinets videoer skal starte af sig selv.

Equal
variances
assumed
Equal
variances not
assumed
9.2 Bilag Hypotese 1 T-­‐test iPad
Levene's Test for
Equality of
Variances t-test for Equality of Means
F Sig. t df
Sig. (2-
tailed)
Mean
Differenc
e
Std.
Error
Differenc
e
95% Confidence
Interval
Lower Upper
1,255 ,265 -1,532 110 ,128 -1,730 1,129 -3,968 ,508
-1,318 27,56
6
,198 -1,730 1,313 -4,421 ,961
Har du en iPad? N Mean Std. Deviation Std. Error Mean
Hypotese: Print værdi Ja 22 19,64 5,745 1,225
Nej 90 21,37 4,481 ,472
9.3 Bilag Hypotese 1 T-­‐test køn
Group Statistics
Køn N Mean Std. Deviation Std. Error Mean
Hypotese: Print værdi Mand 62 20,26 4,804 ,610
Kvinde 50 21,98 4,614 ,652
Independent Samples Test

Equal
variances
assumed
Equal
variances
not
assumed
Levene's Test
for Equality of
Variances t-test for Equality of Means
F Sig. t df
,023 ,879 -
9.4 Bilag hypotese 2 T-­‐test iPad
1,91
9
-
1,92
8
Sig
.
(2-
tail
ed)
110 ,05
106,6
54
8
,05
7
Group Statistics
Mean
Differ
ence
-
1,722
-
1,722
Std.
Error
Differ
ence
,897 -
95% Confidence
Interval of the
Difference
Lower Upper
3,500
,893 -
3,493
,056
,049
Har du en iPad? N Mean Std. Deviation Std. Error Mean
Hypotese: Navigation Ja 22 22,00 4,690 1,000
Hypotese:
Navigation
Equal
variances
assumed
Equal
variances not
assumed
Nej 90 22,10 4,693 ,495
Independent Samples Test
Levene's Test
for Equality of
Variances t-test for Equality of Means
F Sig. t df
Sig. (2tailed)
Mean
Differen
ce
Std.
Error
Differen
ce
95% Confidence
Interval of the
Difference
Lower Upper
,004 ,948 -,090 110 ,929 -,100 1,116 -2,312 2,112
-,090 32,0
82
,929 -,100 1,116 -2,372 2,172

9.5 Hypotese 2 T-­‐test Køn
Group Statistics
Køn N Mean Std. Deviation Std. Error Mean
Hypotese: Navigation Mand 62 21,60 4,419 ,561
Hypotese:
Navigation
Equal
variances
assumed
Equal
variances not
assumed
9.6 Hypotese T-­‐test 3 Køn
Kvinde 50 22,68 4,946 ,700
Independent Samples Test
Levene's Test
for Equality of
Variances t-test for Equality of Means
F Sig. t df
,398 ,530 -
1,22
3
-
1,20
8
Sig. (2tailed)
Mean
Differen
ce
Std.
Error
Differen
ce
95% Confidence
Interval of the
Difference
Lower Upper
110 ,224 -1,083 ,886 -2,839 ,673
99,3
18
Group Statistics
,230 -1,083 ,897 -2,863 ,696
Køn N Mean Std. Deviation Std. Error Mean
Hypotese: Multimedie Mand 56 33,30 8,479 1,133
Kvinde 48 29,29 5,668 ,818
Independent Samples Test
Levene's Test
for Equality of
Variances t-test for Equality of Means

Hypotese:
Multimedie
Equal
variances
assumed
Equal
variances not
assumed
9.7 Hypotese 3 T-­‐test iPad
F Sig. t df
6,480 ,012 2,78
7
2,87
1
Sig. (2tailed)
Mean
Differen
ce
Std.
Error
Differen
ce
95% Confidence
Interval of the
Difference
Lower Upper
102 ,006 4,012 1,440 1,156 6,867
96,5
80
Group Statistics
,005 4,012 1,397 1,238 6,786
Har du en iPad? N Mean Std. Deviation Std. Error Mean
Hypotese: Multimedie Ja 20 35,20 7,606 1,701
Hypotese:
Multimedie
Equal
variances
assumed
Equal
variances not
assumed
Nej 84 30,56 7,308 ,797
Independent Samples Test
Levene's Test
for Equality of
Variances t-test for Equality of Means
F Sig. t df
,006 ,938 2,53
3
2,47
0
Sig. (2tailed)
Mean
Differen
ce
Std.
Error
Differen
ce
95% Confidence
Interval of the
Difference
Lower Upper
102 ,013 4,640 1,832 1,006 8,275
27,9
61
,020 4,640 1,878 ,792 8,488