Harald Scavenius - Bernadette Preben-Hansen
Harald Scavenius - Bernadette Preben-Hansen
Harald Scavenius - Bernadette Preben-Hansen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Harald</strong> <strong>Scavenius</strong>: katolsk verdensmand og demokrat<br />
Tekst: <strong>Bernadette</strong> <strong>Preben</strong>-<strong>Hansen</strong><br />
Ung katolik<br />
<strong>Harald</strong>, f. 1873 på Gjorslev, står i dansk bevidsthed ufortjent i skyggen af sin fætter Erik <strong>Scavenius</strong>, Danmarks<br />
udenrigsminister under begge Verdenskrige. Forholdet mellem de to fætre var anstrengt. I modsætning<br />
til resten af <strong>Scavenius</strong>-familien var <strong>Harald</strong> katolik. Han var aktiv katolik. Prægningen kom fra hans<br />
franske mor Louise Castonier. Som ung studerende meldte han sig 1896 ind i Academicum Catholicum.<br />
Foreningen var netop oprettet med Johannes Jørgensen i spidsen for en festlig forsamling cigarrygende<br />
mandlige studerende ved Københavns Universitet. Det blev begyndelsen på et livslangt venskab mellem de<br />
to danske katolikker.<br />
Til udlandet<br />
I 1904 indledte han som ung magister i fransk sin karriere i dansk diplomati i udlandet: St Petersborg, Paris<br />
og London. På en orlov i Danmark indgik han ægteskab med sin Anna Sofie ”i et meget lille katolsk kapel<br />
omtrent hvor kirken nu ligger. Biskop Brems var dengang sognepræst i Vejle, og det var ham<br />
der viede os. Vi blev trods min energiske protest viet i den katolske kirke, da min mand var katolik”. Det blev<br />
hun så i Paris. Hun sled med hjælpearbejdet på gadeplan og besøgte fængslerne i St Petersborg. På sine<br />
ældre dage oversatte hun Jonastegnet af den amerikanske digtermunk og trappist Thomas Merton. Relationen<br />
mellem Brems og <strong>Scavenius</strong> var venskabelig.<br />
Danmark i Verden<br />
I april 1917 trådte Danmark ind på verdensscenen. USA gik ind i 1. Verdenskrig, og overlod sit internationale<br />
ansvar for halvanden million østrig-ungarske krigsfanger i Rusland og Sibirien til Danmark som neutral<br />
stat. Danmarks gesandt i St Petersborg, <strong>Harald</strong> <strong>Scavenius</strong>, kom til at stå som den officielle leder af en gigantisk<br />
logistisk operation af et hjælpearbejde i Rusland og Sibirien. Her forsøgte han i hemmelighed og ad<br />
diplomatiske omveje at få Vatikanet og jesuitgeneralen i Rom til at gribe aktivt ind i krigsfangespørgsmålet i<br />
Rusland og Sibirien - forgæves. Pave Benedikt 15 kæmpede i 1917 for verdensfreden - også forgæves.<br />
Katolikken<br />
<strong>Harald</strong> <strong>Scavenius</strong> var stærkt interesseret i sociale spørgsmål og havde i Paris skrevet en bog om fagforeningsbevægelsen<br />
i Frankrig, og i London en om den engelske arbejderbevægelses historie. Han fulgte med i<br />
marxismen og de politiske ideologier. ”På grund af hans religiøse indstilling, han var katolik og stærkt interesseret<br />
i kirkelige spørgsmål, var det i høj grad spørgsmålet om de polakker, som russerne havde slæbt med<br />
til det indre Rusland eller Sibirien, han tog sig af. Det var menneskeligt tiltalende at han også beskæftigede<br />
sig med adskillige enkeltmands sager”. Sådan skrev rigsarkivar Axel Linvald om manden, der gjorde hvad<br />
han kunne, havde gode forbindelser til polakkerne i Petrograd og husede baron Eduard von der Ropp, den<br />
katolske ærkebiskop af Mohilev (med sæde i St Petersborg) og Moskva. Katolikkerne stod magtesløse i tsar-<br />
og Sovjetrusland, Vatikanet ligeledes.<br />
Anti-bolsjevikken<br />
<strong>Scavenius</strong> så tidligt faren ved den totalitære ideologi, som han i sine år i St Petersborg flittigt havde indberettet<br />
til Udenrigsministeriet i København. Efter Danmarks brud med Sovjetrusland 1918 gik han internationalt<br />
imod bolsjevismen. Ved taler i London og Paris opfordrede han i 1920 vestmagterne til en militær<br />
intervention af Rusland. Erhvervsmanden <strong>Harald</strong> Plum var finansielt for tanken: Lenin og Sovjetregimet<br />
burde væltes. Bolsjevismen var en trussel ikke blot for Rusland, men for hele Europa. Verden lyttede ikke,<br />
den værnede om den internationale markedsplads, hvor Rusland siden 1890’erne havde været det nye slaraffenland.<br />
Især Danmark gik på listepoter på grund af kolossale handelsinteresser i Rusland og Sibirien. Der<br />
var dansk profit i det sibiriske smøreventyr.
Sat uden for nummer<br />
<strong>Scavenius</strong>’ agitation i privat regi blev efterhånden for meget for den danske regering. ”Bolsjevikkerne havde<br />
deres agenter overalt, og en international aggressiv anti-bolsjevisme kunne skade udlændinge i Rusland og<br />
Sibirien” (Nordisk Fjerfabrik til UM, januar 1919). Danske erhvervsmagnater var ikke begejstrede, og <strong>Scavenius</strong><br />
fik mundkurv på. Hans udanske temperament gjorde ham ugleset i dansk diplomati, og Erik <strong>Scavenius</strong><br />
satte sin fætter uden for nummer. Det var reelt en afskedigelse. Privatbrevene mellem de to fætre er syrlig.<br />
Udenrigsminister<br />
Tre måneder senere rykkede <strong>Harald</strong> <strong>Scavenius</strong> ind i fætter Eriks kontor på Kongens Nytorv. Han blev uventet<br />
udnævnt til udenrigsminister i ministeriet Neergaard 1920. To år senere måtte han gå efter pres fra<br />
erhvervsmanden H.N. Andersen. <strong>Scavenius</strong> rejste da som gesandt til Rom 1924. Her havde han privataudienser<br />
med pave Pius 11 og plejede uofficielle kontakter med Vatikanet. Mussolinis fascistiske regime gik<br />
ham snart på nerverne, nu var han havnet i et andet totalitært regime. Flittigt indberettede han advarende<br />
til Udenrigsministeriet i København og diskuterede Italiens styre med sin ven Johannes Jørgensen, der holdt<br />
hof af danske katolikker i Assisi.<br />
Johannes Jørgensen<br />
I 1931 skrev han til Jørgensen: ”Jeg finder ligesom Dem begivenhederne i Italien meget beklagelige, men<br />
jeg kan ikke tilbageholde en bemærkning om, at Vatikanet høster som det har sået. Der kan ikke komme<br />
noget godt ud af at fraternisere med gudløse demagoger som Mussolini og Co. Tilsyneladende begynder<br />
man først nu at indse, at fascismens ydre respekt for den katolske kirke er begrundet i den omstændighed<br />
at den betragter paven som en slags ypperstepræst for en italiensk statsreligion i gammelromersk forstand.<br />
Da paven ikke har villet indtage den ham således tiltænkte stilling i den fascistiske stat, måtte det før eller<br />
siden komme til en konflikt”.<br />
Dansk katolsk andedam<br />
Røre i den danske katolske andedam interesserede ikke <strong>Harald</strong> <strong>Scavenius</strong>. Han svarede 1928 sin ven Jørgensen<br />
vedr. balladen om de katolske præster Peter Schindler og Hubert Messerschmidt: ”Jeg er kommet<br />
til det standpunkt, jeg altid tidligere havde stået på, nemlig ganske at desinteressere mig for den katolske<br />
kirke i Danmark. At være katolik i dansk forstand, vil nærmest sige at skulle tage parti for den ene eller den<br />
anden person: det er så indsnævret og sekterisk”. Og Jørgensen og <strong>Scavenius</strong> gik deres ture i bjergområdet<br />
omkring Assisi, den hellige Frans’ hjem. Fascismen blev efterhånden for meget for vor idealistiske katolik.<br />
Han rejste fra Italien i 1928 for posten som gesandt i Bern i Schweiz, siden i Haag i Nederlandene, hvor han<br />
døde i 1939.<br />
Idealisten<br />
<strong>Harald</strong> <strong>Scavenius</strong> var en lille mand med en stor hat. Han var en ildsjæl, der med flittig pen og en lysende<br />
begavelse og indsigt advarede imod konsekvenserne af de totalitære ideologer: alle opstået i kølvandet på<br />
1. Verdenskrigs meningsløse skyttegravskrig. I 1933 skrev han om den åndelige baggrund for revolutionen<br />
og dens internationale mentale og sociale efterkrigskonsekvenser. Totalitære ideologier havde sit greb<br />
om Europa: leninisme/stalinisme i Rusland, fascismen i Italien, nazismen i Tyskland. Idealer som politisk<br />
demokrati, parlamentarisme, frihed, intellektuel selvstændighed var kastet over bord. Verdenskrigen havde<br />
skabt grobunden for nazismen: ”Det er kun naturligt at denne bevægelse først greb om sig i de lande, der<br />
havde taget del i Verdenskrigen. Ungdommen vendte hjem fra skyttegravene med et nyt sjæleligt indhold.<br />
Havde skyttegravene avlet råhed, havde de også frembragt nye idealer og nye forhåbninger og en stærk<br />
trang til at være med til at omforme og genskabe hjemlandet, hvis åndelige og materielle forhold de nu var<br />
kommet til at se på med nye øjne. De hjemvendte soldater lignede i åndelig henseende ikke mere de unge,<br />
enten umodne eller af deres beskæftigelse og lokale forhold prægede individer der drog ud. De var blevet<br />
afvante med de gamle omgivelser og deres krigsoplevelser havde gjort dem fremmede for deres tidligere<br />
livsførelse”.<br />
Katolsk Historisk Arkiv<br />
Bispedømmets historiske arkiv i København bevarer dokumenter, der afspejler <strong>Scavenius</strong>’ danske katolske
forbindelser. At han var katolik, et grundlæggende aspekt af mandens væsen og personlighed, er overset i<br />
dansk historieskrivning. Jeg mener at <strong>Scavenius</strong>’ livsholdning som katolik havde en betydning for hans syn<br />
og kamp imod de ateistiske ideologier, hvorpå det tyvende århundredes Europa også er bygget. Hans engagement<br />
og katolske sindelag har ikke gavnet ham i dansk diplomati, men han har haft en viljestyrke og en<br />
tro på sin mission på verdensplan. <strong>Harald</strong> <strong>Scavenius</strong> fortjener en videnskabelig biografi.<br />
<strong>Harald</strong> <strong>Scavenius</strong>. Det Kongelige Bibliotek<br />
Katolsk Orientering (16)<br />
1. oktober 2010