1 Om hændelser for Peter Andresen Andersen og hans familie ...

Om hændelser for Peter Andresen Andersen og hans familie omkring 1.Verdenskrig 1914 -1918
ud fra hjemmet Lysabildgade 86 - Lysabild - 6470 Sydals - DK
Familiens ’skolebus’ under krigen
Her omkring ved St. Eloi faldt deres søn Peter
Ved Le Transloy hvor deres søn Hans faldt
faldt
Lysabild Kirke
Døbt
Konfirmeret
Gift
Begravet
Gdr. Peter Andresen Andersen
og hustru Anne Cathrine f. Brink
5 sønner skulle i krig
Diverse afsnit: NB: Klik på nogle billeder for mere info
Om hjemmet i Lysabild – side 2
Den offentlige indkaldelse i Sognet – side 3
5 sønner skulle i krig, 2 faldt – side 3 til side 9
Feltpost - div. Postkort - side 10 til side 11
Farfars dagbog som fange i 1914 – side 12 til side 19
Farfars dagbog for 1916 - side 20 til side 28
Farfars Dagbog for 1921 - side 29 til side 43
1

Glimt over hændelser omkring 1. Verdens krig ud fra hjemmet
Lysabildgade nr. 86 i Lysabild - fortalt i familien.
Suppleret med foto, dagbøger, gengivelser af breve mv.
Research og layout:
Peter Duus Andersen, født 1934, 78 år her i 2012 og barnebarn af P.A.A.
Hjemmet Lysabildgade 86 hvorfra beretningerne udgår.
S Sprogforeningens
ALMANAK for 1945
Min farfar, Peter Andresen Andersen
født d. 24. marts 1854 og død den 30.
marts 1944.
Han ejede gården på ovennævnte
adresse fra 1891 til 1922, hvor den
ældste søn Andreas overtog gården.
Farfar havde 11 børn i to giftermål.
3 døtre og 8 sønner.
Farfars lak-stempel, som han
har brugt i forbindelse med
sine mange tillidshverv.
Stemplet er i sølv med to
rubinrøde sten og
udformningen er i samtidens
kunstart: Jugendstil
og med initialerne PAA
Kongeskibet besøgte Sønderborg i 1921
Hvad farfar skrev i sin dagbog fredag den 27. maj 1921:
2
Tordenluft. Sydøst Vind. Om
Formd. blev jeg telefonisk af
Amtmanden Inbudt til at Møde i
Aften Kl. 7,30 paa Kongeskibet
”Dannebrog” som ligger ved
Sønderborg, at spise til Taffels
sammen med H. Majestæt
Kongen. (Kng.Chr.X) Vi var 7
personer fra Als, foruden
Sønderborg og 3 fra Sundeved.
Ialt deltog 28 Personer i Taflen.
Det var en stor Ære. Det Hele
varede til Kl. 10.
Her sad farfar i Kongeskibets spisesalon
sammen med Kng. Chr.X - og de andre.

Dette skrev min far Frederik Andersen i 1984
i sit erindringshefte om mobiliseringen i Lysabild 1914.
Et 70 års Minde.
Den 28. Juni 1914 blev den østrigske Tronfølger Ærkehertug Frantz
Ferdinand og hans Gemalinde Sophie myrdet af serbiske nationalister i
Sarajevo.
Om den grufulde 1. Verdenskrig, som varede fra den 2. August 1914 til
den 11, November 1918, er der skrevet flere Bøger og Artikler- om de
implicerede Lande og ikke mindst i Sommeren igennem i 1914.
Om formiddagen den 1. August 1914 kom der et telegram fra Berlin til
Sønderborg om Mobiliseringen. At krigen begyndte dagen efter den 2.
August.
Nu fik de tyske myndigheder travlt med at bringe Befalingen rundt i
Sønderborg og ud på Landet.
Det blev Gendarmerne og Kommuneforstandernes Opgave hurtigst
muligt at få Nyheden frem ude på Landet.
Nu er Lysabild en lang By.
Kommuneforstander Chresten Hansen Lysabildgade nr. 83 – råbte ud i
Over-Lysabild, mens Reservekommuneforstander Jørgen Bladt
Lysabildgade nr. 101 – råbte ud i Neder- Lysabild.
Jeg (Frederik: Red.) stod netop ude ved Gaden sammen med flere, da
Jørgen Bladt råbte langs By gaden:”Mobilmachung” på tysk og på dansk
”I morgen er det den første Dag”. Udråberne i Landsbyerne havde også
pligt til at gå i sidegaderne, hvis der var beboelse for at meddele
nyheden. Jørgen Bladts Gård, som Sønnen Peter Bladt drev, lå 500
meter fra Gaden. Der skulle han også ned. Peter Bladts kone, Stina
Bladt, Svigerdatteren, har fortalt, at hun netop opholdt sig i Køkkenet,
da Jørgen Bladt rev Døren op sagde:” Mobilmachung – i morgen er det
den første dag”. Hvorefter han lukkede døren – og væk var han.
Nogle Sogne havde en gående Gendarm. De større Sogne havde en
ridende Gendarm.
Lysabild havde en ridende Gendarm ved navn Engel. Han boede i
Skovby med en tilbygning til sin store brune Hest. Det var Gendarmens
Pligt at holde sin Hest striglet og børstet, så den var så blank som en
hvilken Militærhest. Han var i tysk Uniform og lang Sabel og hvad dertil
hørte til en ridende tysk Gendarm. Foruden at Gendarm Engel havde
andre Gøremål, skulle han ride gennem de små Landsbyer, som ingen
Kommuneforstander havde for at meddele den Officielle Befaling.
Lysabildskov nåede Gendarm Engel ikke den dag.
Den 2. August red han ud til Lysabildskov, hvor han tog nord
Lysabildskov først og endte ude ved Hummelmaj.
Ude ved Gammel Pøl i Lysabildskov stod Landmand Christian Thomsen
og Datteren ved Stuehuset, da Gendarm Engel pludselig kommer
ridende nede fra Stranden. Da han kommer hen til dem, råber han på
tysk:”Mobilmachung” og på dansk ”I dag er det den første Dag”.
Derefter fortsatte Gendarmen i trav ind til alle de forskellige
bebyggelser i syd Lysabildskov.
En ung mand - Peter Grønhejt fra Kegnæs vidste, at han blev skudt, når
han kom ud til fronten. Det kan de ældre og Familien bekræfte.
Christian Jensen 1881-1976 havde sin kone Cille Agerlejs Hjem
Lysabildgade nr. 103 i forpagtning. Mens de om Aftenen var ude i
Mosen og malke Køerne, så råbte Jørgen Bladt ud i Neder Lysabild. Så
Christian Jensen og Cille anede ingen ting, da de kørte hjemad i deres
Mælkegig. Da de kom til Neder By så de godt nok nogle Naboer der var
samlede og diskuterede, men tænkte ikke noget derved.
Ikke før de holdt på Gårdspladsen derhjemme, da kom deres
Tjenestekarl Peter Grønhejt, som lige havde aftjent sin Militærtjeneste,
ud – og råbte til Christian Jensen og Cille: ”Der kommer Krig, og den
begynder i morgen og Jørgen Bladt har råbt langs Gaden, og jeg er en af
de første, der bliver indkaldt”. Peter Grønhejt var helt ude af sig selv.
Christian Jensen prøvede at trøste ham, at der var mange andre, som
også blev indkaldt, men Peter Grønhejt var helt utrøstelig.
Om Aftenen var Peter Grønhejt kørende med sin Forlovede Marie
Mechlenborg Lysabildgade nr. 52 for at besøge hans Familie på Kegnæs.
På hjemvejen fik Peter Grønhejt sin forlovede Maries Samtykke til at
blive gift dagen efter. Den næste Dag blev de ”Krigsgift” af Pastor
Langlo. Samme dag kom øjeblikkelig Indkaldelse til Krigstjeneste. Han
skulde møde i Slesvig og i henhold til hans Militærpapirer, blev han med
det samme sendt ud til Fronten,
hvor Peter Grønhejt faldt - den første Dag!
Peter Grønhejts Enke, Marie Grønhejt levede alene i sit Hjem
Lysabildgade nr. 52 til sin Død i 1947.
Familiens 5 sønner skulle i krig.
Peter Andresen Andersens to yngste sønner født hhv. Frederik
(far)/1903 og Jens/1905 (Carl/1906 Døde som lille) var under
1. V-krig for unge til at blive optaget i lægdsrullen, mens
Jørgen/1899, Christen/1897, Peter/1895, Hans/1894 og
Andreas/1893 blev optaget.
Andreas undgik at komme i krigstjenesten
– mere herom senere i indslagene.
To af sønnerne, Hans og Peter, faldt begge i 1916.
Peter faldt i slaget ved St. Eloi den 6. april 1916, Belgien.
"27. marts til 16. april
1916 var der voldsomme
kampe i og omkring
landsbyen St. Eloi,
Belgien, sydvest for
Liege. Det var britiske og
canadiske styrker, der
kæmpede mod tyske
styrker. Slaget bølgede
frem og tilbage, men
den 16. april sluttede
kampene, og frontlinjen
blev omtrent som den
var, da det hele startede
den 27. marts.
Den 27. marts kl. 4.15 morgen
eksploderede enorme mængder
sprængstof, som englænderne gennem
nogen tid havde ført frem gennem tunneller
ind under de tyske stillinger. Virkningerne var
så voldsomme, at tyskerne blev svækkede, og englænderne rykkede frem. Der er i dag en
meget stor dyb sø i St. Eloi, dannet af krateret fra eksplositionen.
Den 3. april angreb 8. Kings Own fra 76. Brigade, V Corps, og løb tyskerne over ende.
Den 4. april blev englænderne afløst af 2. Canadiske Division. De engelske styrker var
slidt ned som følge af tidligere kampe samt kampene omkring St. Eloi.
Den 5. april om natten åbnede tysk artilleri et 3 timers bombardement over de engelske
stillinger.
Den 6. april kl. 4.30 om morgenen angreb tysk infanteri de nedslidte engelske
styrker. Englænderne kunne ikke yde tilstrækkelig modstand, og tyskerne rykkede frem.
Samtidig beskød tysk artilleri de canadiske styrker, for at hindre dem i at komme
englænderne til undsætning. Der opstod forvirring, og tyskerne udnyttede dette til at
rykke yderligere frem."
Fars bror Peter faldt denne dag, den 6. april 1916, ved St. Eloi. Fars anden bror Hans
deltog ligeledes i slaget ved St. Eloi. Han lå i et nabokompagni til Peter. Efter slaget den 6.
april ville Hans opsøge sin bror. Han gik over i nabokompagniet, men Peter var der ikke.
Han blev opfordret til at opsøge lazarettet, om han muligvis lå der. Der var han heller
ikke, men på lazarettet oplyste de, at de døde lå i en bunke udenfor. Hans gik derhen og
så, at der ud af bunken af døde stak en hånd ud, fuld af vorter. Så vidste han, at broderen
var faldet.
Link til mere info vedr. St.Eloi:
http://www.warmuseum.ca/cwm/exhibitions/guerre/st-eloi-e.aspx
3

Hvad farfar skrev i sin dagbog omkring Peters død 1916.
Torsd. 6.04 Godt Vejr. Nordlig Vind
Vi har nu Kartoflerne sat i Haven. Alting bliver dog volsomt dyrt. Kaalrabi koster nu, naar de er afpudsede Mark 3,5o pr. 100 Pund. Kartofler 10 à 12 M.
pr. 100 Pund. Harver vi nu hver Dag.
Faldt vor Søn Peter. (Må være noteret her d.13., da beskeden kom til hjemmet.)
Torsd 13.4. Om Formidd. Regn. Om Middagen fik vi Svar fra Hans, at Peter var fundet saaret og kort efter var død af Saaret, - vistnok den 6. april. Vor kjære søn.
Ære være hans Minde. Han ligger begravet (fik vi senere at vide) på Militærkirkegården i ”Wervilk (?)”. Han ligger i enkelt grav.
La.fred.
21.4 SørgeAndagt for Peter her i Hjemmet. Iver`s og Sønner og Andreas var her. Pastor Langlo kom kl. 4. Vi samles så alle i Øverstestuen, hvor Pastoren holdt
en smuk og varm tale, som gjorde det meget godt over Ordene:" Alting skal tjene ham til bedste som elsker gud." . Vi sang en Salme Nr. 571 (Tænk, naar
engang den Taage er forsvunden, Som her sig sænker over Livet ned, -) før og Nr. 352 (Du, som Vejen er og Livet, Dig vi har vort Haandslag givet, -) efter
Talen.
24.4. Påskedag - Amerika har sendt Tyskland et Ultimatum !
30.4. Sønd. Jeg var til Kirke, og da jeg lige var kommen Hjem, kom Hans ganske uventet fra Frankrig i Orlov i 14 Dage. Gud vor trøst og takket!
Torsd 11.5. Rejste Hans igen til Vestfronten. Jeg var med ham til Sønderborg.
Regn, Blæst og koldt fra Nordvest.
Sønd 14.5. Var jeg atter til Sønderborg, at besøge Andreas. Endnu ingen videre Forandring, dog tror jeg en lille smule bedre. Fik vi Brev fra Hans fra Køln.
Onsd 12.7. Regn hele dagen. Fik Brev fra Christen at han vistnok skal til Fronten om ca. Otte Dage.
Torsd 13.7. Regn og koldt. ! (Den eneste dag i hele året, hvor intet andet er noteret? ! )
Fred 14.7. Om Eftermidd. Regn. Kørte jeg til Bremen at besøge Christen, som snart skal til Fronten. Fra Sndbrg. kl. 9,3o i Bremen eftermidd. kl. 6,oo. Fra
Neumûnster til Bremen i D. Tog. Kostet ialt M.11,6o.
Sønd 6.8. Smukt Vejr. Om formiddagen til Kirke. Om Eftermidd. Vi og Frederik og Jens til Kainæs. Rejste Christen til Fronten. (Hans er hjemme i Orlov)
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hans faldt i slaget ved Somme den 13. okt. 1916 i Frankrig **
"De fleste dansksindede sønderjyske krigsdeltagere i krigen 1914-1918
var indrulleret i det tyske regiment 84, regiment 86 samt
reserveregiment 86. Den 26. september 1916 blev reserveregiment 86
sendt til Somme. De lå i granathulsstillinger, som løb foran landsbyen
Transloy omtrent 15 kilometer fra de gamle stillinger ved Poziéres.
Overalt var der granathuller, hvor soldaterne krøb sammen
Hans
under deres teltdug.
Britiske og franske tropper iværksatte et angreb den 12. oktober
under dække af en rullende spærreild, men blev mødt af godt skjulte
tyske maskingeværer placeret i granathuller. De britiske og franske tab var
enorme. Efter kampene var området foran stillingerne oversået med døde
og sårede soldater."
Fars anden bror Hans faldt denne dag, den 12. oktober 1916, ved Somme,
formentlig i ovennævnte slag ved Transloy.
Hans faldt således 6 måneder efter sin bror Peter.
De er begge genbegravet på Den sønderjyske kirkegård i landsbyen
Braine, Frankrig.
* Kilde: Peter H. Nielsen: Soldat, Fange, Flygtning
** Kilde: Claus Bundgård Christensen: Danskere på Vestfronten
Link til til mere info vedr. La Transloy:
http://www.cwgc.org/somme/content.asp?menuid=30&id=30&menuname=Le%20Transloy&menu=main
http://www.cwgc.org/somme/content.asp?menuid=30&id=30&menuna
me=Le%20Transloy&menu=main
Og hvad farfar skrev i sin dagbog omkring Hans’ død i 1916.
Fred.1.9. Godt Vejr. Kom Hans Hjem i Orlov i 4 Uger. Gud være lovet. - - -
Onsd 27.9. Godt Vejr. Kørte Hans igen til sit Regiment i Frankrig. - - - - -
Mand 6.10. Godt Vejr. Fik Kort fra Hans fra Somme og et fra Christen, der er i
Transport. Vistnok på Vej til Somme !
Torsd. 12.10. Regn. Tog vi køerne ind om natten. Kvier og Kalve kom ikke ud .. ..
Blev Hans haardt saaret i frondt ved Somme. (Dette må være skrevet
efter den 18.)
Fred. 13.10. Godt Vejr. Begyndte at pløie Hvedestub. Hvis det bliver godt vejr, kan vi saae
Hvede i Morgen.
Volsomme Kampe ved Somme. Døde Hans paa Lazarettet af sine saar.
(Dette sidste må være skrevet i dagbogen efter
den 18.)
Lørd 14.10. Regn. Fik (?) en Tønde saaet til Midd.(?)Nicolai Clausen fra Kettingskov,
som var med Hans i Kompagni er falden.
Sønd15.10. Godt Vejr.Ivers (fam.) var her om eftermid.Fik Brev fra Christen med den
ny Adresse som er kommen til Frankrig
Onsd.18.10. Godt Vejr. Østlig Vind. Kjørte vi Resten af Gjødningen ud 10 Læs.Om Aftenen fik
vi den saare sørgelige Meddelelse fra Kompagniet at vor kjære Hans var
død paa Lazarettet den 13. d.m. efter at han den 12 om Eftmd. Kl.4 var
bleven haardt saaret af Granatsplinter i Hovedet og Haanden. Guds vilie
ske.
Torsdag19.10. Godt Vejr koldt. Nattefrost. Nordøst Vind. Jørgen med Forsyningskørsel for A.
Kryhlmands. Fik et langt Brev fra en Kammerat til Hans, ved Fronten,
nemlig * H.Jacobsen fra Adseballe, med nænsom Beskrivelse af
Omstændighederne da Hans blev truffen af Granatsplinterne.
Sønd 19,11 Østlig storm. Om aft. Sne og Tø. Om form. til Kirke. Om aftermd. var Ivers og
Børnene her og kl 3 ½ kom Præsten og hans Frue, og vi holdt en yndig Sørgegudstjeneste
over Hans. Præsten talte over Ordene: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.
Præstens blev hos os sammen med Ivers til kl. 10 ½ aften.
Sønd. 31.12. 1916 (Afsluttende bemærkning for året)
Aaret 1916 har bragt os store Bekymringer og Sorger. Vore kære Sønner
Hans og Peter faldt begge to. –
Det er vort haab, at de nu begge er hos Vor Herre i hans lyse evige Boliger.
Alt har bidraget til at, vi alle tror jeg nok, her i vort Hjem, er kommen
nærmere, ja tæt ind til Vor Gud og Fader og Frelser Jesus Christus.
Ja Gud se i Naade ned til os og være med os i det ny aar.
Efter Peter var falden, blev Hans bange (krigsangst) for, hvad der kunne ske ham og søgte orlov så ofte, han kunne. Efter sin sidste 4 ugers orlov rejste Hans igen til
fronten den 27.09. og har hurtigt sendt feltpost hjem, da farfar iflg. sin dagbog modtog kortet allerede den 6. 10.
Hans faldt den 13. 10.
Detaljerne ved Hans’ død beskrev en kammerat til Hans i det brev, som farfar modtog den 19. okt. af * H. Jacobsen fra Adseballe. - Soldaterne skulle løbe over en bro,
der blev stærkt beskudt, og overgangen skulle foregå gruppevis. Da det blev den gruppes tur, som Hans var iblandt, blev han bange og begyndte først at løbe, efter at
gruppen var startet og løb alene bag efter. Hans blev ramt af en granat – eller splinter – og døde kort efter.
4

Den danske kirkegård i Braine i Frankrig.
Her ses ændringerne af gravstederne til den nuværende.
Farvefotos fra 2011 af mindestederne
over Peter og Hans på Braine kirkegård i Frankrig,
- som er sidste hvilested af genbegravede dansksindede
sønderjyske faldne soldater i 1. Verdenskrig.
Af i alt 79 gravsten over de danske faldne er de
34 fra Als og heraf 10 fra Lysabild sogn.
Link til mere info om den danske kirkegård i Braine
http://henrikingemann.mono.net/kirkegrden-i-braine
Klik derefter på Margrethe Jensen
og se farfars mindeord over to af naboens faldne sønner.
Mindetavler over alle 5849 sønderjyske faldne kommer alligevel ikke op !!!
http://denkorteavis.dk/2012/regeringen-stjaeler-fra-krigsfaldne-sonderjyder/
tt
- og mens krigen rasede, gik livet sin gang derhjemme -
Glimt fra farfars dagbog i 1916.
4. März Taaget og graa Luft, men ret mildt. Intet nyt fra Krigen.
Christen har nu faaet Ordre at møde til Soldat i Flensborg.
14. März. Tø. Koldt og taaget Vejr. Imorges Kl.8 meldte Christen sig i
Sønderborg, til Soldat.
Hvem der ikke har Kartofler nok da kan Brødrationen
ikke slaa til. Indtet af Betydning fra Krigen.
15. März. Sparekassemøde, nu kold Luft , Nordøstlig Blæst. Christen
kom til Bremen.
I Berlin lyder Smørkortene paa 1/4 Pund pr. voksen
Person og 1/8 Pund pr. Barn. Ugentlig.
16. April. Søndag. Meget fint Vejr.
Idag skulde Allesammen anmelde hvor meget Kjød,
Flæsk og Pølse enhver har i sin Husholdning, (-er i
Besiddelse af) i Kilogram.
7. Mai. Søndag. Fint Vejer.
Om formd. til Kirke. Hans og Anna til Alters. Om
Eftermd. var vi og Hans omme hos Ivers`.Om aftenen
kom Christen Hjem i 4 Uger Orlov. Fik vi Køerne i Tøir i
Kløverev. Et tredie Tysk Luftskib er gaaet tabt.
28. Mai. Søndag. Godt Vejr.Til Kirke om Formiddagen.
Politiet har med 12 Gendarmer gjort Husundersøgelse i
Holm Komune ved Nordborg. De fandt 4000 Pund Flæsk
og Kjød ud over det som var anmeldt, fandt en hel deel
Sukker, Kobbertøj m. m. Alt blev beslaglagt. De truer nu
med straf.
I Berlin lyder Smørkortene paa 1/4 Pund pr. voksen
Person og 1/8 Pund pr. Barn. Ugentlig.
Før de fire sønner drog i krigstjenesten, fik de hver syet en guldmark ind i ærmeopslaget på deres soldateruniform. Tanken fra faren var, at denne
guldmønt måske kunne være med til at redde dem ud af en farlig situation. Måske endda redde deres liv.
Vi kender kun en enkelt beretning om en af disse guldmønter.
Og den er fra, hvor Christen blev taget til fange i Frankrig. De fanger, hvor Christen var iblandt, blev transporteret med jernbanen i lukkede kreaturvogne
til det sydligere Frankrig. Undervejs blev der et ophold i flere dage på en jernbanestation i en lille fransk by, hvor der ikke blev sørget for forplejning til
fangerne. Øverst i kreaturvognene var der nogle ventilationshuller, som de højeste af soldaterne skiftedes til at holde udkig fra, og som berettede, hvad der
foregik uden for. Der skete meget lidt, da landsbybeboerne ikke måtte nærme sig jernbaneområdet.
Men på et tidspunkt meldte en ”udkigger”, at han kunne se en civilklædt mand, der stak hovedet frem fra et hushjørne. ”Løft mig op, og lad mig se”: sagde
min farbror, Christen, der kun var en meter og enogtres cm høj. ”Sæt mig ned igen”: Sagde han, da han også havde set den fremmede. Hurtigt fik han lirket
sin guldmønt ud fra ærmeopslaget og blev igen løftet op til kighullet, hvorfra han rakte armen ud og viftede ivrigt med guldmønten i hånden. Med
nogen forsigtighed nærmede den fremmede sig omsider kreaturvognen. Og da han nåede helt derhen, gjorde Christen mange fagter, som om han puttede
noget i munden og samtidig gøre tegn til, at manden skulle få guldmønten, hvis han ville komme med noget spiseligt. De forstod hinanden uden at kunne
forstå den andens sprog, - og den fremmede listede af sted – med guldmønten. Der blev en masse snak i jernbanevognen og også drillerier, der gik på, at
den fremmede sikkert var stukket af med alt guldet, og at ham ville ingen få at se igen. Man ventede hele dagen, spændt på om der ville ske noget.
Først den næste morgen tidligt skete der virkelig noget. Da meddelte ”udkiggeren” pludselig, at nu var der ikke mindre end to mænd på vej hen til dem.
Begge med favnene fulde af brød af mange slags. Alt brødet blev derefter lirket ind af lufthullerne til de sultne soldater. Og som jeg husker farbror Christen
sagde hver gang, han fortalte om episoden, at nu blev der højlydt festet i hele det lukkede rum. Men dog ikke højere, end man tydeligt kunne høre
højtråbende protester fra en af andre lukkede kreaturvogne, hvorfra fanger havde oplevet scenariet.
Han var mindst berørt af krigsoplevelserne, da han en del af krigen arbejdede som fange på et fransk landbrug, hvor han blev godt behandlet og lærte sig
noget fransk sprog. Han fortalte gerne nogle sjove historier fra den tid. Bl.a. en af de gange hvor den franske gendarm kom til inspektion på gården for at se,
om alt gik rigtig til mht fangen. Den dag kom gendarmen, mens man spiste til middag, hvor alle sad om bordet i køkkenet. Da blev bonden irettesat for at
lade fangen spise i køkkenet sammen med familien. Man havde jo på forhånd fået besked på, at fanger altid skulle spise alene i bryggerset. ”Og desuden”,
sagde Gendarmen: ”Så kan jeg ikke forstå, at I kan holde ud at se på, hvor den forædte tysker snart æder jer ud af huset”. Nu tog bondemanden ordet, og
sagde til gendarmen, at det nok var bedst at belægge sine ord lidt, da fangen forstod hvert ord, hvad gendarmen sagde.
5

I øvrigt fortalte Christen også om tilfangetagelsen, at de straks blev anbragt i en fangelejr, hvor de den ene dag fik suppe, der var så saltet, at den nærmest
var uspiselig, og de den næste dag fik suppe – helt uden salt. Dette skete gentagne gange, hvor formålet efter sigende skulle være, at man søgte at ødelægge
maven på de tyske soldater.
I 1936 og mere end 17 år efter krigsafslutningen i 1918 fik Christen dette
dokument og medfølgende emblem kaldet Jernkors
overrakt af den tyske konsul i Aabenraa. En anerkendelse
til Christen for hans tyskhed under et tiltagende Nazi-Tyskland.
Christen og hans kone blev overbeviste nazister, som de omgikkes meget under 2. Verdenskrig. Billedet af Hitler i farver hang på væggen i deres stue.
Særlig var min tante meget sammen med officerer på Nordborg Slot, som tyskerne besatte sidst i 1944. Der var kun kort vej fra deres gård i Oksbøl. Jeg
erindrer endnu tydeligt, når tante i den lille falmede lysegrønne DKW tøffede forbi på gaden Løjtertoft i Nordborg - med eller uden en tysk officer som
passager. Ofte mere end en gang om dagen.
Her et billede af brødrene Christen og Andreas med fruer under en af deres ture til Hamborg først i krigen 1940-45.
Andreas med høj officerslignende kasket og Christen med opknappet sixpence. Dels for også at vise Høj kasket,
men, som far sagde, det gør ham også lidt højere.
Iflg. hans militærpas var han kun 161 cm høj. Efter 4. maj 1945 blev kasketten knappet til igen!
Og begge d’ Herrer med opknappet jakke, for at man kan se, at deres tredje nederste knaphul i deres veste er åbne.
Som tegn på at de er tilhængere af - Det 3. tyske Rige.
Damerne naturligvis i jakker med stramt herresnit.
Christen med medaljen - 'Ehrenkreuss für Frontkämpfer', som han fik overrakt af den tyske konsul i Aabenraa i
1936, og Andreas med et til lejligheden fundet emblem. Hagekorsflaget ses i baggrunden.
Christens ægteskab var barnløs, og han døde i 1967.
Christens Militærpas med indhold.
6

En beretning, som familien også snakkede meget om, er hvordan farfar fra de hjemlige fronter antagelig har
reddet sin søn, Jørgen, fra lemlæstelse eller død i krigsfronten i nord Frankrig, hvor han skulle sendes hen.
Følgende episode viser en reaktion på farfars ængstelse for at
skulle miste en tredje søn, når Jørgen nu også skulle sendes til
fronten.
En dag først i året 1918 ankommer farfar til forkontoret på
Sønderborg Slot med en stor indpakket svineskinke på skulderen.
Med begrundelsen, at det var et meget vigtigt ærinde, fik han
foretræde hos den tyske Landråd Kurt von Schönberg på hans
kontor. Farfar går straks direkte hen til Landrådens skrivebord i det
store rum, og lander tungt den store skanke midt på skrivebordet.
”Was ist dass – was ist dass”: nærmest råbte Landråden. ”Ein
7
På dette postkort skriver Jørgen –
Slesvig den 19. jan. 1918
Kære Foreldre.
Kan i dag meddele eder at vi tirsdag den 22. kommer i 2.
eller 3. Kompagni, det er fordi vi har glædet os til saa
lang tid – det her er jo kun af navn. I morgen Formidag
(får) vi det nærmere at vide. Post har jeg ikke modtaget i
nogen tid og er snart i trang for Brødet, mend saa var
der en Hilsen med Jørgen Rasmussen at toget ikke kan
køre, saa komer det jo nok om et par Dage. En venlig
Hilsen eders Søn Jørgen
augenblich – en augenblich”: sagde farfar, og fortsatte (på tysk). ”Jeg har lige mistet to sønner, der er falden i krigen, og
en tredje søn er taget til fange i Frankrig, og nu er min fjerde søn sendt til fronten i nord Frankrig. Hvis jeg også mister
ham, så har jeg ingen børn mere til at drive min gamle slægtsgård videre. Jeg har to små børn, der ikke er gamle nok, og
den ældste datter er gift andet sted. Min ældste søn er invalid og går ved krykker, og en datter er uarbejdsdygtig og en
3. datter har fået konstateret Rosen i hovedet på Sygehuset.
- - så jeg vil være Hr. Landråden meget taknemmelig, hvis De kunne sørge for, at min søn, Jørgen, bliver
forflyttet til Sanitærtjenesten i nord Tyskland”. Schønberg skulle nærmest have råbt af farfar, at dette er jo
ikke en vigtig sag, og i øvrigt skulle farfar være stolt af, at han havde to sønner, der var faldet for dass
Vaterland. Farfar sagde, at han da var meget stolt - -; hvorefter han havde bukket høfligt og sagt tak for, at
han fik foretræde og var derefter gået mod døren. ”Was mit dass – was mit dass”: råbte Landråden efter
ham og gik hen og pegede på den store indpakkede svineskanke på sit skrivebord. ”Den?” sagde farfar” –
Den har jeg aldrig set før!” – og så gik han.
Jeg ved ikke hvor længe efter, men Jørgen blev forflyttet til sanitærtjenesten i nærheden af Flensborg. Og
overlevede krigen. Nogle få år senere døde han af lungebetændelse. Min far sagde, at Jørgen var bleven
svagelig efter krigsdeltagelsen, som skulle have taget hårdt på ham.
Dette var beretninger om de 4 brødre, der var med i 1. Verdenskrig.
------------------------------------------------------------------------------------------
Den femte og ældste af brødrene, Andreas, undgik at komme i krigstjeneste. Han ville ikke, og gjorde hvad han kunne,
for ikke at blive sendt af sted. Man sagde, at han altid har været ”bange for sit liv”. Flere dage før han skulle melde sig
på Lysabild kro, fik han ikke megen søvn. Han arbejdede normalt om dagen ved landbruget, men på et tidspunkt gik
han meget rundt i kostalden, mens han spiste tobak og drak en del eddike dertil. Når dagen(e) så kom, hvor han igen
skulle melde sig, løb han hele vejen op til kroen, der lå i den anden ende af landsbyen. Når Andreas ankom for tidligt til
kroen, - altså før det var hans tur, så løb han flere gange rundt om kroen for at virke tilpas afkræftet, når det blev hans
tur til at stille sig for d’herrer. Her iblandt lægen.
I forvejen var hans blod bleven godt fortyndet med eddike, og hans hud helt gullig af tobakken.
I 1970’erne snakkede jeg med en ældre mand fra egnen, der kunne huske at have set ham flere gange løbe forbi vinduerne i kroen.
Efterhånden kom hans afføring til at ligne afføring fra en ged. Små bitte kugler, og da kan kunne mærke, at hans mave
var gået i stå, blev han bange og begyndte at spise igen. Nu
grublede han på andre muligheder. Og den kom, men ikke
fra ham selv. Han blev ramt af miningitis og blev indlagt på
Sønderborg Sygehus i 1916. Og Andreas jublede, selv om
det var en livstruende sygdom, for nu kunne han jo atter få udsættelse til
soldatertjenesten. Af farfars dagbog fremgår det, at han ofte besøgte sin ældste søn, og
at han var meget urolig for ham. Men på et tidspunkt begyndte det at kriple i hele
kroppen på Andreas. Lægen sagde, at det var tegn på, at han nu var ved at blive rask.
Kun for Andreas var det meget dårligt nyt, især da han selv kunne mærke fremgangen.
Så han hjalp lidt til, ved at hævde at hans ene ben var bleven stift. Nu fik lægen
problemer, da han aldrig før havde hørt om, at man kunne få et stift ben af miningitis.
Så han måtte lade Andreas udskrive fra Sygehuset – med et stift ben. Kun farfar vidste,
at Andreas intet fejlede. Andreas arbejdede nu på gården derhjemme med en krykke, -
når nogen kunne se ham - og smed den, når han var alene.
Men da han mærkede, at det ”syge” ben var ved
at blive stift pga manglende motion, begyndte
han at gå frem og tilbage på loftet om natten.
Når Andreas havde ærinde hos købmanden, red han på Lise en tidligere cirkushest.
Så kunne landsbyens beboere se, hvor slemt det stod til. Krykken var fast passager!

Da deres far, Peter Andresen Andersen, ofte var på rejse i forbindelse med hans mange tillidshverv, ja – så måtte de yngste børn hjælpe noget
mere til på gården, så Andreas kunne blive aflastet. Men han kunne selv klare alt staldarbejde!
Min far har fortalt, at han som dreng en dag kom ind i kostalden og opdagede, at Andreas’ krykke hang på et søm på væggen. Så han råbte til
Andreas i den anden ende af stalden, hvorfor krykken hang der. ”Åh - der er den, jeg har sådan søgt efter den”, sagde han, og humpede hen til min
far og i hast fik krykken sat på plads igen – under armkrogen. Og i øvrigt gav min far besked på at forsvinde ud af stalden - omgående!
Hans J. Hansen skriver bl.a. i sin bog ’Alsisk Landmandsvirke’ fra 1979 side 68:”En Gymnastikaften i Tandslet træder min Svoger Peter Lassen ind i
Salen i sin Feltuniform. Ved siden af ham staar en Invalid – Andreas Andersen fra Lysabild. Han hænger på to Krykker. Det ene Ben er kortere og
hænger skævt forvokset ned. Han har under krigen kørt rundt i en let Kærre forspændt med en lille Islænder, og megen medfølelse har fulgt ham.
Pludselig raaber Andersen ud over salen:”Nu har tyskerne tabt krigen.” Han smider en Krykke til hver side, og løber hen og springer over Hesten.
Stor forbavselse! Alle stirrer på Invaliden.”
Allerede mod slutningen af året 1914 besluttede Andreas, at ville undgå at blive udtaget som soldat og gøre en ulykke på sig selv ved at lade sine
fingre knuse. Så mens han tjente som karl på en nabogård, besluttede han at ville skade sine fingre på højre hånd. Særlig geværfingeren – højre
pegefinger. For at skade sin husbond mindst muligt i den travle høsttid, ventede Andreas til en af de sidste dage i høsten. Han lod sig glide ned fra
et læs korn og lagde højre hånds fingre ind under vognens forreste jernhjul. Men da han så, at det kun var gået ud over spidsen af fingeren, blev
det gjort bedre, da han også nåede at lægge hånden ind under baghjulet. Nu fik han flere fingre knust. Som han sagde ’ det må være nok til en lille
krig.’ Stor opstandelse og han blev kørt til Sønderborg Sygehus. En læge så på fingrene, og Andreas ville have flere fingre skåret af, men det ville
lægen ikke høre tale om. Da vognhjulet var kørt hen over fingrene, var de blevet presset en omgang rundt. Lægen tog nu hårdt fat om hver enkelt
finger og drejede dem en omgang tilbage. Derved blev fingrene sat nogenlunde på plads. Til stor ærgrelse for Andreas. Men fingrene var alligevel
blevet så stive, at han nærmest brugte fingrene som trommestikker, når han senere spillede klaver. Jeg husker, at han spillede hårdt – og højt.
Andreas slap for at komme i 1. V-krig, men der kom nogle eftervirkninger. Det tog ham fx mere end et år efter krigsafslutningen at vænne sig af
med at halte. Benet fejlede naturligvis ikke noget! Men værre var, at han nu ikke mere kunne tåle tobaksrøg.
Han har selv beskrevet i sin lille erindringsbog om sin overfølsomhed over for tobaksrøg. Han var på vinterophold på Roskilde Højskole 1920-21,
hvor han blev ret litterært påvirket og som fik hans store interesse. Så meget at han senere gik ud og holdt foredrag på hjemegnen om nogle af de
forfattere, han havde lært om. I sin lille erindringsbog skriver han fx i marts 1921 om, - at Ungdoms- og Foredragsforeninger er ved at komme ind
på en gal plan. For det første er de ved at drukne i foredrag -og videre mener han, at kvaliteten på foredragene efterhånden bliver derefter. Det
samme mener han om mange valgte bestyrelsesmedlemmer, - ”som ikke er deres opgave voksen”- Og i sin erindringsbog skriver Andreas videre:
”Det har for Eks. hænt mig flere gange, at naar jeg er ankommet til Foredragslokalet, så har dette været så fuldt af Tobaksrøg, saa jeg, som
ikke har et stærkt Bryst, helt umuligt har kunnet holde Foredrag i en saadan Røg uden at faa stærke Hosteanfald, og naar jeg saa har bedt
Formanden om at frabede Tobaksrygning under Foredraget, saa har jeg faaet det Svar, at han var næsten ikke for det; eller han har sagt det
saa sagte, at kun de forreste Damer som ikke ryg, kunde høre det. Ja det har end ogsaa paseret, at naar jeg kom og skulde holde Foredrag, saa
var Formanden slet ikke at finde, og spurgte jeg saa den ene eller den anden hvem der var Foreningens Formand ”: Ja det er ham der ovre”, saa
sad denne sammensunken mit i Forsamlingen; naar jeg saa gik hen og bad ham aabne Mødet, saa var svaret ”Ja det er jeg næsten ikke for, det
plejer Foredragsholderen altid at gøre her.” Og enhver vil dog kunde forstaa, at det ikke er rart at komme i en fremmed Forsamling og byde
denne Velkommen – og forresten ogsaa sig selv med –”. - - - -
Andreas og min tante deltog sjældent i familiesammenkomster pga hans overfølsomhed over for tobaksrøg.
Revolveren. – Efter Andreas og tante Stina overtog gården i 1922 købte han en revolver i Flensborg, som han skød til måls med. Deres tjenestepige kunne
ikke være i fred for en karl i nabolaget. Så en stille aften sent, hvor denne karl igen kom listende og bankede på pigens vindue, – stod Andreas i skjul i
mørket og skød ned i gruset lige bag ham, og den stakkels unge mand løb skrækslagen og skrigende bort i natten. Nu kunne pigen være i fred.
En anden gang vågnede Andreas midt om natten ved, at der stod en fremmed i deres soveværelse – lige foran hans seng. Resolut greb han revolveren
under hovedpuden, sigtede og skød! Og Stina fòr op i sengen. - Der blev et fint rundt hul i Stinas natkjole, som hun havde hængt til tørre foran sengene.
Når vi børn mange år senere mindede tante Stina om episoden, kunne hun endnu med forargelse i stemmen sige:”Ja tænk, han kunne have skudt mig!”
Under 2. Verdenskrig sov han med sin fars gamle sabel inden for rækkevidde. Hans uro for hvad der kunne ske
ham, kan skyldes, at han i den tid ikke var så velset blandt danskerne for sin højlydte sympatisering over for den
tyske besættelsesmagt. Og måske urolig for evt. repressalier af danskere. Bedstefars sabel, som vi altid har kaldt
den i familien, har sin helt egen historie. Og det ser vi her på billedet af et avisudklip i Jydske Tidende fra sidst i
juni måned 1964. - A. Andersen står for Andreas Andersen, og Frederik var hans bror - og min far, der havde
gården på Løjtertoft i Nordborg.
Andreas døde
barnløs i 1972, og
der fortælles, at
det var efter
eget ønske(!), og
at han kort tid før skulle have bedt sin læge
om, at når lægen havde konstateret, at han,
Andreas, var død, - om lægen så ikke nok
ville skære hans pulsårer over på begge
håndled. For at være helt sikker på ikke at
blive begravet levende.
- I sin lille erindringsbog har han i februar
1921 noteret med tydelig skrift:
”Livet her er ingen Skuespil – nej, det er Alvor”.
8

Under bodelingen efter farfars død i 1944, fandtes kun meget få personlige ejendele efter hans lange livs mange aktiviteter.
Der findes i dag kun meget få papirer, protokoller, breve mv. og kun to dagbøger. Fra 1916 og 1921.
Man sagde, – at resten havde Andreas tilintetgjort (brændt).
Men Andreas har sørget for, at også nogle af hans egne ting er bevaret, der så også kan fortælle noget om hans tilværelse!
Andreas’ Rejse Pas.
Forsiden og med stempler på bagsiden.
Personbevis
9

Feltpost fra de fire brødre i krigen.
Feltpost fra Peter til faren d.25.3.1916.
Kære Forældre. Som I ser på Biledet har
vi fået os fotograferet her. Men det er
ikke bleven godt. Jeg er jo for stor i
forhold til Hans og der er en hel del
andre Fejl, men han tog det af før vi
tænkte på det. Vi ser så søvnige ud, da
Solen bag Skyen skar i Øjnene.
– En Hjertelig hilsen fra jeres Søn Peter
Hans skriver til broren Andreas.
Kære Broder.
Hjertelig Tak for alle Dine Kort og
Breve, jeg faar jo ikke altid svaret,
men Du læser jo ogsaa nok det vi
sender hjem. Du skriver om vi ikke
havde et Billede til dig, ja det var
ogsaa Meningen at Du skulde
have et. Vi var blot endnu ikke
kommet saa vidt. –
(og på forsiden) Hjertelig Hilsen
fra Dine Brødre Peter og Hans
Stemplet d.3.4.1916
3 dage efter faldt Peter.
Christen skriver fra Bremen til
forældrene – den 1. 5. – 1916
Kære Forældre. Iaften modtog
jeg et Brød, som jeg siger
Hjertelig Tak for, for det paste
godt da jeg nu ikke har mere. Jeg
har ikke spurgt om Orlov da jeg
ingen Bevis har paa at Hans er i
Orlov, men vi faar jo at se om
eders Indsøgning kan klare det.
Mit Portræt kunde nok være
bedre. Vi er alle fra et
Korporalskap, Naturligvis.
Venlig Hilsen fra eders Søn
Christen.
I dag modtog jeg Flensborg Avis
samt 5 Mark som jeg siger Tak
for.
10

Liebe Bruder. (udateret)
11
Christen skriver fra
Beverloo til forældrene
(udateret) 1916
Kære Forældre.
Sender eder et Kort af
hvort Korporalskab, vi er jo
bleven helt gode alle
sammen untagelse af mig,
jeg kunde nok have været
bedre. I dag rejser Moos jo
i Orlov, kandsked han også
besøger eder.
Venlig Hilsen fra eders Søn
Christen
Billede af Christen på postkort,
sendt til hans storebror Andreas
– og (mest) på tysk , da
begge var eneste tysksindede i
den ellers dansksindede familie.
Farfar tog sig dette meget nær,
og forholdene mellem ham og de
to sønner blev meget spændte og
ret mærkbart i deres omgivelser.
Schreibe dig den ersten Grüss hier im Feindesland. Mein Portortræt ist simlig gut gevorden. Meine
Adresse ist. Musketier Chresten Andersen 1. Komp. VII Battallion Infanteri Erzatstruppe Beveloo
9. Korporalschaft Belgien.Hertzlichen Grüss sendet dir dein Bruder, Chresten. Hoffentlig ist du balt
Gesund.
På dette postkort skriver Jørgen
–
Slesvig den 19. jan. 1918
Kære Foreldre.
Kan i dag meddele eder at vi
tirsdag den 22. kommer i 2. eller
3. Kompagni, det er fordi vi har
glædet os til saa lang tid – det her
er jo kun af navn. I morgen
Formidag (får) vi det nærmere at
vide. Post har jeg ikke modtaget i
nogen tid og er snart i trang for
Brødet, mend saa var der en
Hilsen med Jørgen Rasmussen at
toget ikke kan køre, saa komer
det jo nok om et par Dage.
En venlig Hilsen eders Søn Jørgen

Min farfar skriver følgende:
------------------------------------------------------------------------------
Peter Andresen Andersen
Lysabildgade 86
Min Fængslingstid i 1914
For mig kom min Fængsling ganske overraskende.
Fra d. 4. August til d. 12. September.
Tirsdag den 4. August 1914 var jeg med mange flere tilsagte, at møde med de fire Aars Heste til Krigsbrug paa Slotspladsen i Sønderborg. Da jeg om
Formid. Kl. 9 sad inde paa Gjæstgivergaarden Koloseum og fik mig et Kop Kaffe kom Gendarm Engel fra Skovby derind og aresterede mig tilligemed to
Andre, nemlig Chr. Lassen fra Østerby og Peter Volt, Sadbjerg. Vi maatte strax følge med ham og blev ført over paa Forsamlingshuset "Sønderborghuus"
hvor der iforvejen var en Snees Stykker af samme Slags som o s. De skulle just til at drikke Kaffe der, saa vi straks fik os en Kop Kaffe med et par stykker
Mad til. Disse Stykker Mad er et halvt Stykke Hvedebrød og et halvt Stykke Rugbrød lagt sammen, med lidt Fedt eller Margarine imellem. Om Middagen
fik vi Ærter og hver et lille stykke Flæsk til. Den Eftermiddag følte jeg mig næsten helt modløs, saaledes at blive reven bort fra sin Familie og sin
Virksomhed, og det i saa travl en Høsttid, og her helt sat ud af al Virksomhed, man kunde kun tænke og det var ikke saa lystelige Tanker, hvorledes vilde
det dog nu gaae dem der Hjemme, hvorledes kunde de nu klare sig og faae Høsten fortsat. Det var tunge Tanker at gaa med, min stakkels Kone, hvordan
vilde hun modtage Budskabet om min Anholdelse. Hun har nu kun Børn omkring sig. Dog jeg maatte tilsidst lægge Alt i Vorherres Haand, og bad ham om
at være med os Alle og særlig dem hjemme.
Der kom om Eftermd. flere til rundt fra Als og Sundeved. Om Aftenen Kl. 7 fik vi Te og hver to stykker Mad. Den aften sov jeg i et værelse sammen med
Jørg. Bertelsen, Tandslet, han laa paa en lille Sofa, jeg paa 3 stole indsvøbt i et sovedæk. Jeg sov kun lidt den Nat, og om Morgenen var jeg noget øm i
Ryggen.
Onsdag den 5. Aug.- 14.
Farfar blev som dansksindet indsat som fange af tyskerne på Sønderborg Slot i 1914
- den 3. dag efter krigsudbruddet! – og han førte sin dagbog hver dag
(Hvor farfar nævner Chr. Duus, Viby, så blev han min morfar, Christen Duus, Vibøge, da hans datter Kathrine blev gift med min far, Frederik.)
Om Morgenen Kl. 8 Kaffe, lidt tynd, med tilhørende tre stykker Mad. Besøg af mine Børn, som jeg havde afsendt et Kort til Dagen i forvejen. Hun kom
med et andet sat Tøi til mig, hvorover jeg blev meget glad. Vi maatte nok tale sammen i overværelse af en Underofficer der forstod Dansk. Efter
Samtalen med min Kone følte jeg mig noget bedre tilmods, da hun saa ret fortrøstningsfuld paa Sagerne der Hjemme, og mente at det gik nok.
12

Om Middagen fik vi en slags tynd Suppe med lidt Ærter og mange Kartofler i, men smagte ret godt. Jeg skrev til Min Kone Om Eftermd. om at bringe mig
en Madrats samt et Sovedækken for at jeg saa maaske kan faa mit Tøi af om Natten. Jeg fik nu Sofaen at ligge i da Jørg. Bertelsen tog Pigekammersengen
i Besiddelse. Pigerne er nemlig flyttet bort i Dag. Vi bliver stadig flere og flere. Der er indrettet en Militair Vagtstue nede i Skænkestuen ved Porten. En
dobbelt Vagt staar foran Indkjørselsporten og en Post bag ved Gaarden, desuden patrolerer flere Poster stadig Nat og Dag rundt i hele Huset. Vi kan gaa
frit omkring i Huset hvor vi vil, maa ogsaa nok spadsere lidt nede i Gaarden. Den Nat sov jeg noget bedre men Tankerne dreier sig stadig om Hjemmet.
Torsdag den 6. Åug.
Der var i Nattens Løb kommen flere til omkring fra Åls og Sundeved. Fra Lysabild Sogn er der foruden mig Chr. Duus, Viby og Åndr. Paulsen, Viby samt
Peter Bladt, og den unge Hans Bonde fra Skovby. Det er lange Timer og tunge Dage at gaa her og gaa i det uvisse, om vi bliver her eller maaske skal
længere syd paa, blot at man vidste noget bestemt. En mængde Rygter kommer og gaar hele Tiden. Der kommer af og til en og anden Kone at besøge sin
Mand, de staar under Opsigt og maa i Reglen kun tale sammen i 10 minutter. Tandslet Sogn er særligt stærkt repræsenteret her. Der er Jørg. Bertelsen P.
S. Paulsen. H. Bladt, Tandsgaard. Åndr. Christiansen. Tandlæge Aarø Hansen. Hans Bonefeld, Jestrupgaard og Hans Hansen Kettingskov og Jens Andresen
Jestrup. Der kan komme Timer hvor man føler sig næsten som forladt baade af Gud og Mennesker. Da er det tungt. Vi er nu ialt her ca. 80 Personer. Om
Aftenen fik jeg en ny Kammer-Kammerat nemlig Hans Thomsen Damkobbel, til hvem jeg overlod den Sofa som jeg hidtil havde benyttet. Min Kone var
her med en Madrats og et sovedæk, jeg fik fat i noget Halm som jeg lagde Madratsen ovenpaa, og saa laa jeg forholdsvis rigtig godt.
Fredag den 7. Aug.- 14.
Idag seer det bedre ud i Vejret, vilde Vorherre dog nu give godt Vejr at høsten kan blive godt bjerget. At man dog skal vare saa uvirksom og Hjemme
trænger de saa haardt til mig. Rygterne kommer og gaar. Tankerne kommer og gaar. De to sidste Dage har vi havt Lov til at spadsere omkring nede i den
indelukkede Gaar, jeg har nu lige været der nede at gaae mig en lang Tur. Jeg har Idag kjøbt mig en Lit sød Malk ovre fra Mejeriet her, Pris 18 Pf. Hen
imod Aften fandt jeg oppe under Taget et Vaskefad med Kande samt en natpotte hvilke Sager jeg besørget op paa vort Kammer, jeg mangler nu mest et
Kam og Børste, jeg vil skrive hjem efter disse Ting. Der kommer stadig flere Folk hertil, mest fra Sundeved. I Aftes overtog det gamle Mandskab Vagten
her. Vilde Vorherre snart give os bedre Tider, at jeg atter kunde komme Hjem til min Familie, som trænger saa haart til mig.
Lørdag den 8. Aug.- 14.
Der gaar i Morgenstunden Rygter om, at vi skal flyttes ned paa Slots-kassernen. Kl. ca. 11 blev vi Alle udkommanderet ned i Gaarden medtagende alt
vort Tøi. Vi blev opstillet fire og fire og blev saa under Bevogtning ført langs Gaden ned til Slottet hvor vi fik anvist Værelser, jeg ligger sammen med 23
Mand paa en Stue N. 121. Om Aftenen da vi alle skulde i Seng var der en Deel Morsomheder, Der var mange der kunde fortælle Historier. Sengen er her
temlig god, jeg er bleven lidt forkølet. Vi har her ret god Frihed, vi maa spadsere ude paa Gangen saa meget vi vil og ned i Gaarden ti mand ad Gangen
men kun i ca. 10 Minutter. Vil Vorherre dog snart lade mig komme hjem til at hjælpe min kjære Familie.
Søndag den 9. Aug.- 14.
Om Morgenen fik vi vor Kaffe og lidt efter fik vi bud ned i gaarden efter Hvedebrød og Smør. Det smagte os godt. kl. 8 kom min Kone her ind paa Stuen
til mig, med en heel Deel gode Spisevarer til mig. Det glæder mig særdeles meget. Vi talte sammen en halv Times Tid paa dansk, uden Opsigt. Der var
også P. S. Paulsens Kone. A. Christiansens og Hans Bladts Koner.
Min Kone var enda ved ret godt mod, skjøndt jeg jo nok kunde mærke at det falt hende tungere end hun lod sig mærke med.
Til Middag fik vi hver en skive flæsk og opstemte Kartofler samt en lille Portion Rødbeder, det smagte godt. Jeg laante en Bibel hos Aarø Jensen,
Tandslet, læste et par Kapitler og et par Sprog, som gjorde mig godt. OM Aftenen Kl. 6 var vi allesammen til Gudstjeneste i Underofficers-Kassinoet, hvor
Pastor Jørgensen holdt en rigtig god Prædiken over Jesus Ord til sine Disiple: Min Fred lader jeg eder. Jeg giver ikke som Verden giver eders Hjerter
frygter ikke og forsager ikke. Den som ved Jesu Christi Kors faar sin Synd forladt har Naade for Gud vor Fader. Efter Gudstjenesten fik vi Allesammen Lov
til at spadsere runt nede i Slotsgaarden en Times Tid.
Den gamle Chr. Schmidt fra Kettingekov blev kaldt hen til la Motto og blev frigivet. Jens Andresens Husholderske Klara blev ogsaa kalt hen til la Motto og
straks også frigiven. P. Grau fortalte la Motte hvor forholdsvis faa Folk der sad her fra Nørreherred, hvorimod der fra Sønderherred var mange. La Motte
mendte ifølge P. Grau at det var den subjektive Opfattelse paa de vedkommende Steder der var Skyld deri.
Mandag den 10. Aug.- 14.
At man dog skal sidde her saa uvirksom, mens de har saa travlt Hjemme. Det smagte mig godt imorges med Honning paa Brødet, jeg deler med de andre
som sidder ved samme Bord. Fra Kl. 10-12 havde vi alle fri og maatte spadsere under Bevogtning nede i Slotsgaarden. I Dag fik vi Risensuppe og hver et
godt stykke Oksekjød til Middag. De sidste to Dage har Middagsmaden været bedre man kan sige: god sund Mad. For 3 Dage siden blev vi enige OM (at)
foretage en Indsamling iblandt os til fordel for Røde Kors. Det blev gjort af den Grund at vi allesamaen mere (eller) mindre havde Slægt og Venner med i
Krigen. Jørg. Mathisen, Groshøi afleverede Pengene ialt 502 M. af til la Motte. I gaar blev der meddelt J. Mathiesen, at han, hvis han kunde faae en tysk
Mand til at sige god for Ham, han da maatte komme hjem strax. I Dag kom en Mand fra Sundeved og og sagde god for Mathiesen, han kunde altsaa strax
komme hjem, men J. Mathiesen sagde - efter en kort Betænkning - at han allene ikke ønskede komme Hjem da han ingenting havde gjort og vi andre
heller ikke, saa vilde han blive sammen med os Alle. Paa lignende Maade gik det ogsaa dr. Sarau fra Augustenborg i Gaar.
I Lørdags Aftes kom der tre af Holm & Molzens Dampskibe i Flensborg, næmlig "Merkur" "Venus" og ”Polluz" og løb ind i Havnen. Igaar Søndag arbejdedes
der hele Dagen med at skille Pontonbroen ad, og i Morges sejlede alle tre Skibene atter herfra hvert med en Del af Broen, delt i tre dele efter
hvert Skib. OM Aftenen ret streng Torden og stærk Regn.
13

Tirsdag den 11. August.- 14.
Om Morgenen frisk Luft med nordvestlig Vind. Idag rejser der flere af vort Selskab bort, som skal mælde sig i Flensborg til Militærtjenesten, Hans
Thomsen, Keinæs. Chr. Ernst Christensen, Adserballe. Jens Andresen, Jestrup. Aarø Hansen, Tandslet. Redakt. Svenson. Christian Nielsen
"Sønderborghuus". Nicolai Nielsen Adseballeskov. Mads P. Nielsen, Sønderborg. Andr Madsen, Blans, og flere. De rejser herfra Kl. 7 Morgen, de har lige
nu taget Afsked med os. Vi ventede, at vi atter i Dag havde faaet fri at spadsere nede i Gaarden, man det blev der ikke noget af men i det mindste ikke
om Formiddagen. Om Middagen fik vi Ærter og Flæsk, smagte ret godt. Kl. 4 kom der Ordre til at stille os op ude i Gangen, hvor Alle blev raabt op og
derefter høire om mars ned i Slotsgaarden ved Stranden at Spadsére i 1,5 Tine, derefter igen raabt opstillet i to Geleder og marcerede op i Stuen igjen.
Jeg læser en heel Deel. Jeg har faaet Bøger af Zakariasen Dybbøl. Det forkorter Tiden en Deel. OM Aftenen naar vi skal i Seng er der en hel Deel
Morsomheder at børe efter, der er særlig 2 Personer der kan fortælle Vittigheder, nemlig Drogist Schøt og Reisende, Skifte. Naar Kl. er 10 slukker vi
Lampen og vi kan saa høre der blæses Tappenstreng nede i Slotsgaarden og saa er der i reglen ro i vor Stue. Jeg beder min Aftenbøn, befaler mig og mine
Børn Hjemme Gud i Vold og sover saa i reglen temlig godt. Vi er her alle forskjællige Slags Personer, nemlig! Landmænd, Byfolk, Haandværkere, fiskere o.
a. v.
Onsdag den 12. Aug. 14.
Det seer atter i Dag ud til at blive Høstvejr. Kl. mellem 10-11 kom Løitnant Schmidt, Keinæs og raabte os alle ud paa Gangen hvor vi blev stillet op paa to
Geledder dernæst raabte han Navnene op paa ca. 20 Personer strax fik Ordre til at møde i Eftermd. til et bestemt Klokkeslæt hos Hr. Landraaden for her
at blive givet fri. Vi fik i Dag Hvidkaalssuppe med Flæsk og Kjød til Middag, den smagte godt. Det er dog godt, at der er nogle der kan køre Hjem. Turen
kommer dog nok saa ogsaa til mig. Fra Kl. 3,5 fik vi Ordre af Løitnant Schmidt at møde ude paa Gangen igjen
til en Spadseretur nede i den ydre Slotsgaard ved Havet. Efter en god Timestid blev vi igjen af Hr. Løitnant Schmidt kaldt sammen paa to Geleder, hvor
han meddelte os, at der maaske nok efterhaanden vilde blive
given nogle flere fri, det hele var forsøgsvis, sagde han, men Orlov o.s.v. vil kun i særlige Tilfalde blive givet. - Hele Dagen hvilede der en lidt mere trykket
Stemning over de fleste af os, om det maaske var en slags Skuffelse over ikke vare bleven af de Udvalgte som fik fri, eller maaske andre Grunde ved jeg
ikke. - Hele Dagen i Dag har det været et meget smukt Vejr.
Torsdag den 13. / 8 - 14.
Om Morgenen smukt klart Vejr. Om Aftenen den 12. henimod Midnat talte Hr. Smidt højt i Søvne. Han talte om Bankdirektøren, saa høit at de fleste
Vaagnede derved. Almindelig Munterhed. Kl. 8 blev vi af Løitnant Schmidt raabt ud og opstillet ude paa Gangen, dernæst blev vi Stuevis raabt op efter
Alfabet og skulle vi saa efterhaanden gaae til høire een for een og opstille os igjen paa to Geledder. Det var den almindelige Revision (Appel). Da
Opraabningen begyndte troede de fleste, at der nu igjen blev givet nogle fri, men man blev skuffet dennegang, blot to som havde søgt om Orlov fik
denne bevilliget. Da vi staar opstillet ude paa Gangen, kom Jacob Bonefeld, Tandslet han blev i Morges arresteret i Hjemmet og maatte med første Tog
til Sønderborg. Min Kone kom efter mange Omstjendigheder ind at besøge mig, det var jo ikke let at komme ind Kl. 9 da vi havde Taletid Kl. 10-12, men
hun kom altsaa ind Kl. 9 og var her til Kl. 10. Der er saa meget jeg vil have spurgt til min Kone naar hun kommer, men naar hun saa er her saa har jeg
glemt noget af det, bare fordi at jeg glæder mig saa meget til at se hende. Om Middagen fik vi Risenvælling og et Styk Sylt. Der var mere end jeg kunde
spise. Om Eftermd. var det som om Bevogtningen var lidt skærpede. Løitenanten oplyste os om at enkelte af os Fanger havde begaaet den Uagtsomhed
at springe op paa Muren der fører omkring den ydre Slotsgaard ved Stranden og hvis det gjentog sig havde Vagten lov til at skyde Vedkommende ned.
Fredag den 14. Aug.- 14.
Op Kl. ca. 6 hver Dag. Sengene redes og sættes op paa Plads. Der fejes ud og gjøres rent. Der nynnes paa en Morgensang imens. Dernæst kommer der
Kaffe som er ret god man drikker Kaffe i Fællesskab, enkelte faaer dog Kaffen fra et Hotel i Byen. Da Kl. var 9 kom Løitnant Schmidt op paa Sangen og
raabte os alle ud paa to Geledder. Han sagde at de Personer han nu raabte op maatte strax gaae hen paa høire Fløi, og tage deres Hovedbedækning paa.
Der blev raabt 20 Personer op som nu i Løbet af Dagen tre og tre ad Gangen skulle møde hos Landraaden, først blev de dog ført ud paa den ydre
Slotsplads og opstillet der for Haupmann Dr. la Motte som paalagde dem at naar de kom hjem at de saa vilde holde sig rolig og ikke fornærme nogle af
deres tyske Naboer. Til Middag fik vi i Dag Bønnesuppe med et stykke Oksekjød. Efter Middag sendte vi paa vor Stue bud til Byen efter for 2 Mark Kaffe,
Kjøbmand Ottesen Broager havde faaet sendt en Tærte som han forærede til Kaffen. Vi gav hver 20 f til Kaffen. Kl. 4 blev vi raabt ud og opstillet ude paa
Gangen i to Geledder til Appel. Derefter blev vi ført ned i den ydre Slotsgaard igjen til Frilufts-Spadseretur. Der kom en ny Mand i Dag, nemlig
Kontrolassistent Simonsen fra Lysabild Sogn. Det er lange Timer og Dage, der kommer Timer da man er tungsindig og seer sort paa Tilværelsen. Men
Tiden kommer vel ogsaa engang at jeg bliver fri?
Lørdag d. 15. åug.- 14. Om Natten Torden og Regn dog ikke saa slemt her. I Morgenstunden klart smukt Vejr. Kl. 9 blev vi raabt ud og ført ned i Gaarden
til Appel. Der blev af Løitnant Schmidt meddelt os, at hvis Nogen vilde søge om at faa fri, da nyttede det ikke som mange havde gjort, at sende disse
Ansøgninger til Hr. Hauptmann Dr. la Motte, men skulde disse sendes til de respektive Amtsforstandere, Komuneforstandere og i Byerne Borgermesteren.
Vi havde saa l Times Spadserefrihed i Slotsgaarden, som sædvanlig. Til Middag fik vi Lindser med et stykke Kjød til. Det er den Middagsmad der smager
de fleste mindre godt, men det gaar jo nok for en Dag. Kl. 2 1/2 blev der raabt op en 4-5 Mand som tildeels havde søgt om Orlov, hvilket blev dem
bevilliget paa Æresord til Søndag Aften Kl. 10 altsaa 1 1/2 Dag. Dernæst blev der raabt to Mand op som blev givet fri, nemlig en Fisker fra Høruphav og
en gammel Mand fra Elsas. Man havde vel igrunden ventet, at flere skulle have varet bleven fri Idag. Der hvilede en lidt mere trykket Stemning over de
fleste resten af Dagen. Vorherre hjælpe os at vi snart maa komme hjem. I Aften er det et særdeles deiligt Veir. Stille og Klart, ret en yndig Aften. Den
indre Slotsgaard bliver i Aar helt lagt om paa ny. Man er nu færdig med den første Fjerdedeel.
14

Søndag den 16/8- 14.
Om Morgenen smukt klart Vejr. Kl. 9 kom Mælkevognen, jeg fik l Lit. sød Mælk a. 18 f. Læste Avisen fra i Gaar, spadserede ude paa Gangen, tænkte paa
at hvis jeg nu havde været Hjemme, da havde jeg vistnok gaaet til Kirke. Til Middag fik vi Svinesteg med Kartofler, men det var næsten Koldt da det kom
ind paa Stuen og jeg havde ondt ved at tygge Stegen. Vi var 4 Mand, C. Duus Viby. A. Lausen Viby og Hans Bonefeldt, Jestrupgaard og mig som bestilte
2 Portioner Middagsmad fra Hotel Rondel. Suppe med Kyllingesteg. Kl. 4 Eftermd. blev vi raabt ud paa Gangen hvor det blev os meddelt, at der herefter
kun blev givet Lov til at gaa ned i Gaarden en Gang i hver Time, dog med trængende Undtagelser. Dernæst blev vi ført ned i Slotsgaarden at spadsere. En
Glarmestersvend fra Danmark fik Telegram fra Kjøbenhavn om at møde dersteds som indkaldt Infanterist.
Han fik Øjeblikkelig Ordre om strax at rejse til Kjøbenhavn. Da Kl. var 5 Min. i 6 blev vi ført ind i Underofficerernes Spisesal vor Pastor Jørgensen,
Sønderborg holdt en Prædiken for os over Apostelen Paulus Ord, saaledes: ”Værer Glade i Haabet, taalmodige i Trængsler og varagtige i Bønnen”. Han
prædikede smukt og indtrængende og man kunde mærke paa Forsamlingen, at den fulgte med, der var lydløs Stilhed. Før Gudstjenesten sang vi to
Salmevers. Efter Prædiken N. 595 i Psalmeboger.. Derfra blev vi ført ud i Gaarden igjen hvor enhver fik Lov til at træde ud, og saa atter op paa vor Stue.
Kl. var da bleven 7. Vi spiste vort Aftensbrød, jeg og nogle flere med mælk til som vi havde kjøbt om Formd. nede i Gaarden hos Mælkevognen. ”Herre
skee Din Villie i alle Ting. Din Naade er mig nok”.
Mandag den 17. Aug.- 14 •
Fint smukt Vejr, om Morgenen lidt taaget. Fra Kl. 10-1/2 udkommanderet til Spadseretur nede i Slotsgaarden, Til Middag fik vi Risenvælling og
Biervurst. Alt smagte os godt. Kl. 21/2 blev vi allesammen Kalt ud paa Vagtstuen hvor vi en for en blev raabt op af Løitnant Schmidt, vi skulde besvare
hvornaar hvilken Dato vi blev arresteret og af hvem. Man troede at der strax var bleven sendt en deel Hjem, men man blev skuffet. Der bliver her hver Dag
spillet en Deel Kort. Ja, Enkelte spiller Kort det meste af Dagen. Paa en Stuedør har en Spasmager skrevet udvendig:
”Monto Karlo”. Paa vor Stue har vi flere Vittigmagere. Særlig maa bemærkes Hr, Schuft, -Drogist i Sønderborg. Dernæst en Reisende Hr. Skifte og en
Reisende Hr. Lassen. Gud være med os alle.
Tirsdag den 18. Aug.- U,
I Guds Navn en ny Dag oprunden med Solskin og fint Vejr. Hvad vil denne Dag bringe? Kl. 10 fik vi Ordre at gaa ned i Slotsgaarden hvor vi pleier at
spadsere. Kl. 11 atter op paa Stuerne. De fleste havde ventet, at nogle havde faaet fri, men det glippede, og det lader til at Orlov ogsaa er lidt vanskeligere
at faa. Kun i trængende Tilfælde og kun l Dag ad Gangen. Trykket Stemning overalt iblandt os. - Rygter kommer og gaar, man ved ikke hvad man skal tro.
Kaffen faar vi hver Aften ca. Kl. 6. Vi spiser saa fire - fem Personer om hvert Bord. Hvedebrød og Rugbrød med Paalæg alt som man har, slipper der
noget op for den ene deler vi Broderlig med hinanden. Honning sætter jeg paa Bordet hver Morgen til fælles Afbenyttelse. Det har Idag været et sjældent
smukt og varmt Vejr. Vorherre give at vi dog snart maa komme Hjem.
Onsdag den 19. Aug.- 14. \
I Aftes Kl. 9 ½ fik Bankdirektør Lyck ordre at han maatte komme Hjem med Orlov til Onsdag Aften Kl. 10 paa Grund af hans Kones forestaaende
Nedkomst. Atter Idag et Smukt Vejr, men lidt mere graat. Kl. 9 fik J. Bertelsen, Tandslet, efter Andragende, Frihed til Orlov i Morgen. Kl. 10 blev vi
Kaldt ud paa Gangen hvor vi blev omfordelt paa andre Værelser. Vi blev nu kun 11 Personer paa vor Stue hvor vi første var 24 Personer. Det tillodes os at
bytte Værelser med hinanden indbyrdes, dog at Antallet blev det samme. Dernæst blev vi ført ud i Gaarden at spadsere som sædvanlig. Til Middag fik vi
Hvidkaalssuppe med Flæsk. I Eftemd. er det mere graat og noget blæsende. Vinden mere Vestlig. Jeg mangler Læsestof, spiller Kort gjør jeg ikke. At man
dog skal være dømt saadan Uvirksomhed. Gud være med os Alle.
Torsdag den 20 August 1914.
Efter at have drukket Kaffe og faaet vadsket op fejet ud og gjort rent, Sengene redt baaret det skidne Vand ned og hentet rent Vand op, gik jeg som
sædvanlig ud at spadsere paa Gangen. Der er en Række af store Vinduer fra Gangen ud mod den indre Slotsgaard. Der hænger Folk hele Dagen og kikker
ned paa Slotspladsen, som i denne Tid bliver lagt heel om. .Kl.-11 –blev vi ført ned i Gaarden til den almindelige Spadseretur. Kl. 11 3/4 blev vi raabt
hen til Løitenant Schmidt, opstillet paa to Gelleder og Løitenanten meddelte os at det herefter ikke nyttede at søge om Orlov eller søge om Frihed hverken
til Haupmann la Motte eller Amtsforstanderen eller Landraaden, men herefter skulle alle Ansøgninger rettes direkte til Generalkommandoen i Altona.
Hans Exelense General von Roehl i Altona. Enhver som paa en eller anden Maade havde en Grund som han kunde bruge, enten et Familiemedlem, en Søn,
Broder, Svoger o.s.v. eller han paa anden Maade havde Grund, enten hans personlige Forhold led under hans Fangenskab eller lignende. Jeg fik det
Indtryk at enhver som fulgte den os her givne Anvisning ville blive givet fri. Der blev da vi kom op paa Stuerne talt frem og tilbage om vor Stilling, de
fleste var af den Mening indtil videre at see Tiden an.
Til Middag fik vi Karbonade og Rabarbergrød, for hver l Mark. Solformørkelsen tog nu Sindene fangen. Vi fik noget Glas farvet over en Lampe og sad os
næsten skjæve i Kroppen ud af Vinduerne for at see Formørkelsen,
der var omtrent 4/5 af Solens Skive formørket, den var endt Kl. 2 1/4, Kl. 5 kom der en ny Mand, nemlig Gaardejer Jørgen Kryhlraann, Lysabild, Indleveret
af Hr. Gendarm Engel. Skovby.
Lørdag den 22 Aug.- 14.
Smukt Vejr om Morgenen men Barometeret er falden lidt.- Zacariasen Dybbøl har nemlig faaet sit Barometer sendt herud, og Ham har jeg hele Tiden havt
til Nabo. Der gaar i Morgenstunden Rygter om en stor tysk Sejr. Kl. 9 1/2 blev vi opstillet i Gangen og derefter ført ned i Gaarden, til den almindelige
Spadseretur. Kl. 10 1/2 blev vi atter førdt op paa vor Lejlighed. Kl. 11 kom der fra et bestemt Sted, Meddelelse om at hvis vi endnu inden Søndag Aften
ikke var løsladt da at meddele det til et bestemt Sted. Stemningen bedre. Til Middag fik vi Makrel og Æblesuppe. Kl. 2 fik jeg uventet Besøg: af min Søn
Hans som kom fra Sacksen. Han havde Cyklet hele Vejen Hjem, det var Idag den femte Dag fra Bromby. Han var her 1/2- Time hos mig. Om Aftenen ved
Sengetid en Deel Løier paa Stuen, mellem Dyrlæge Petersen, Guderup og Drogist Schmidt Sønderborg. Schüth er helt udmærket.
Søndag den 23 Aug,- 14.
Fint smukt Vejr om Morgenen. Idag havde jeg igjen Honning til Brødet om Morgenen. Jeg fik en god Portion forskjællige gode Sager sendt Hjemme fra
Igaar. Kl. 8 1/2 blev der os meddelt at vi kun maatte komme ned i Gaarden hver to Timer, og at Besøg indtil videre var forbudt. En hvis Mand meldte sig
paa Vagten for at protestere imod Forbudet at komme ned hver to Timer. Dr. Sarau var Ordfører. Resultatet at vi strax fik Tilladelse at gaa ned, da endeel
endnu slet ikke havde været nede om Morgenen. Stemningen mere trykket. Til Middag fik vi Hønsekødsuppe. Om Eftind. Kl. 4 blev vi udkommanderet
paa Gangen, hvor det meddeltes os, at Ingen herefter kunde faae mad Hjemmefra (Middagsmad) der meddeltes os endvidere, at Ingen kunde herefter
modtage Besøg, eller Orlov, det vil sige det kunde skee i det allermest trængende Tilfælde. Jeg fik sendt Bud med J. Bertelsens Kone hjem til min Kone,
om kun at komme i Morgen den rette -Besøgstid mellem 10-12 da jeg saa muligvis kunde faa hende i Tale bag ved Slottet nede ved Havnen. Derefter blev
vi Kl. 6 ført ned i Kirken hvor Pastor Jørgensen fra Sunderborg holt en udmærket Prædiken over Ordene: salige ere de rene af Hjærtet, thi de skulle see
Gud. Efter Prædiken hørte man kun ros over Præstens Tale. Før Prædiken sang vi Salmen Kjærlighed fra Gud og efter Prædiken sang vi Salmen ”Dejlig er
Jorden, Prægtig er Guds Himmel”. Kl. 7 førtes vi igjen tilbage paa vore Stuer, hvor vi spiste Aftensmad.
15

Mandag den 24 Aug.- 14.
I Morgenstunden graa Luft men ser igrunden ikke ud efter Regn. Kl. 10 blev vi raabt ud paa Gangen til Appel derfra førtes vi ned til den almindelige
Spadseretur. Kort efter at være kommen ned, kom min Kone sammen med mange flere Besøgende, bag om Slottet ved Havnen, hvor vi saa staaende en
paa hver Side af Stakittet kunde tale sammen, og ogsaa modtage og aflevere vore Sager. Vi talte sammen til Kl. 11 1/2, min Kone fik Besked med hjem
angaaende Dampmaskintærskningen, som begynder hos os paa Torsdag, (efter Bestemmelsen). Det gjør dog godt saaledes at kunde faae talt sammen om
Hjemmet og Hjemlige Tilstande. KI. lidt før 12 blev vi ført op paa vor Stue igjen. Til Middag fik vi Risenvælling og et stykke Leverpølse, smagte helt
godt. Om Eftermd. kom der igjen Rygter om en tysk Sejer. Om Aftenen naar man er kommen i Seng og alt er rolig, hører man ind igjennem de
aabenstaaende Vinduer, sagte Skvulp ind imod Bredden neden under Slottet og man hører Vagtens gaaen frem og tilbage neden under Vinduerne. Hele
Naturen aander Fred, her er intet i en saadan Aftenstund der tyder paa Krig. Schyt og Dyrlægen i Krig.
Tirsdag den 25. Aug.- 14.
Vinden er sprungen om til Syd og Barometeret er falden lidt. I Morgenstunden klart Vejr. Kl. 8 blev vi ført ned i Slotsgaarden til den almindelige
Spadseretur. Kl. 10 blev vi atter ført op paa vor Stue, efter at enhver som ønskede det, iforveien havde hentet Mælk hos Mælkevognen, l Lit. Mælk koster
16 f. Til Middag fik vi Hvidkaalssuppe med Svinekjød smagte godt. Vi har stadig en saakalt ”Kalfaktor” en Soldat som skiftevis hver Dag bliver sat til at
gaa Ærinder for os, det vare sig efter alt hvad vi behøver af Fødevarer og alle Andre Brugsgjenstande. Hvor længe skal det endnu vare? ”Ske din Villie o
Herre”. Hvorledes kan det dog gaa dem Hjemme. Gud være med os alle.
Onsdag den 26. Aug.- 14.
Barometeret falder et par Streger, bliver vist snart Regn? Klaret noget op hen paa Formiddagen . Kl. 8 blev vi opstillet til Appel og ført ned til den
almindelige Spadseretur. Kl. ca. 9 1/2 blev vi raabt Antreten: Der meddeltes os at vi herefter ikke vilde faa Lov til at spadsere her i den ydre Slotsgaard da
der var bleven meldt at nogle havde misbrugt denne Frihed og havde paa forskjellig Maade gjennem Gitteret sat sig i Forbindelse med civile Personer. Vi
vilde herefter kun komme til at gaae i den indre Slotsgaard. Til Middag fik vi Lindsekonserves og Oksekjød. Kl. 1 1/2 begyndte det at tordne og Kl. 3 blev
det stærk Regn. Der bliver spillet meget Kort her, ja der er nogle som næsten spiller Kort den ganske Dag, men Ingen spiller høit. Kl. 4 kom paa en eller
anden Maade et Rygte her ind, om at Generalen fra Altona vilde komme her i Morgen. Rygtet bredte sig hurtigt, og blev snart sat i Forbindelse med ret
nær forestaaende Løsladelse. Gud give at det snart maa ske.
Torsdag den 27 Åug. 14.
Graavejr, stille og lummert. Efter at have drukket Kaffe og vasket op kom der Bud om at stille os op ude i Gangen til Appel, hvorefter vi blev ført ned i
den indre Slotsgaard at spadsere en Timestid. Kl. 9 1/2 blev vi igjen ført op paa vore Stuer. Klarer op i Vejret. Til Middag fik vi Risensuppe med
Oksekjød. Jeg kunde ikke tygge Kjødet. Vaske op og sove til Middag. Kl. 3 1/2 blev vi atter ført ud i den ydre Slotsgaard at spadsere. Løitnant Schmidt
havde bedt Haupmann la Motte derom, kun maatte vi ikke gaa hen til Stakitværket ved Havnen. Besøg af vor Familie maa vi igjen nok have, man skal
henvende sig i Vagtstuen, der vil saa blive sendt Bud efter os hvor vi saa maa tale Dansk sammen i Overværelse af en Underofficer. Kl. 5 1/2 blev vi atter
ført op paa Stuerne. Det er lange Dage. Haabet fra Igaar om at blive fri er atter Idag svunden bort som Dug for Solen. Gud give at det dog snart maa blive
bedre for os, at vi maa komme Hjem. At jeg dog kunde glæmme min Kones Fødselsdag indtil det var forseent.
Fredag den 28. Åug.- 14
Det er Idag noget blæsende fra Øst syd Øst, men Barometeret er i stigende skjøndt det er graa Luft. Idag har jeg Stuetjenesten, sammen med Zakariasen,
Dybbøl og Duus, Viby. Kl. 9 blev vi raabt ud til den almindelige Appel og ført ned paa den ydre Slotsgaard til den almindelige Spadseretur. Aviser og
Breve blev os her udleveret. Man spiller Fodbold med en gammel Bold som man havde dernede. Kl. 10 blev vi atter ført op paa Stuerne. Der spilles Kort
og læses Aviser og Bøger. Til Middag fik vi Ærter og Flæsk, som smagte godt. De sidste Dage har man begyndt rundt om paa Stuerne med at den eller de
som har faaet Fokken giver Kaffe med to Kager til hver som ligger paa samme Stue. Kaffen faaes enten fra Hotel Rondeel eller ”Danmark” og Koster fra
Rondeel 50 f. pr. Person fra Danmark 30 f pr. Person. Bordene rykkes sammen og man har et gemytlig fælles Kaffebord.
Om Aftenen hører man Bølgernes sagte Skvulp og Vindens sus i Poplerne, og ret tit kommer en og anden Motorbaad med sit Tøf Tøf her forbi. Planskibe
gaaer nu ret regelmedsig igjen til Flensborg.
Lørdag den 29. Aug.- 14.
Smukt Vejr finere Barometerstand. Kl. 6 er den almindelige Tid, i vor Stue og vistnok ogsaa paa de fleste andre Stuer, at man begynder at hæve sig af
”Fjerene”. Der fortælles om hvem der sidste Nat talte i Søvne og hvem der ellers paa anden Maade forstyrrede Natteroen. Der stænkes med Vand og Fejes
ud, man vasker sig og alt gjøres i Orden. Der hendtes Kaffe nede i Kjøkkenet og saa drikkes der Kaffe, Hvis man saa er saa hældig at have lidt Honning
paa Brødet er man efter Forholdene rigtig godt tilpas. Kl. 8 kom vi atter ned i Slotsgaarden at spadsere. Kl. 9 kom min Søn Andreas ovre i Vagtstuen
hvortil jeg blev hendtet, at tale med ham en ca. halv Times Tid. Vore Besøgende maae nu nemlig kun komme til Vagtstuen. Kl. 10 blev vi atter ført op paa
vore Stuer. Til Middag fik vi Frikkadeller og Kartofler, velsmagende. Sover til Middag i Reglen til Kl. 2. Kl. 5 fik vi Kaffe og hver to 5 f. Kager fra Hotel
Danmark a. Portion 30. f. Kl. 5 1/2 blev vi ført ned i Gaarden at spadsere. En Mathiesen fra Smedeager talte vi med, vi fik lidt Efterretning fra
Omverdenen. Kl. 7 blev vi atter ført op paa Stuerne, spiste Mellemmad, Kaffe med Rugbrød med Kjød paa. Der fortaltes Historier og der barberedes af
Duus Augustenborg. Bemærkninger fløi fra den ene til den Anden, en Skaldet blev kalt Top vissen o.s.v. I Smug Gud bevare os Alle. Hjemme og her.
Søndag den 30 Aug-.- 14.
Lidt mere graa Luft i Morgenstunden. Barometeret falder lidt. Kl. 9 1/2 blev vi ført ned til den almindelige Spadseretur i Slotsgaarden. Breve og Aviser
blev uddelt. I Reglen er det saadan at saafremt de ny Aviser kommer, bliver der læst høit, det nyeste fra Krigen, Oplæseren er gjærne pens. Lærer
Andresen, Broager. Man morer sig paa forskjellig Vis dernede paa Pladsen: Der spilles Fodbold og spiller saakalt ”Vep” og leges paa andre Maader. Man
bliver ved al den Uvirksomhed i grunden til Børn igjen, man ved slet ikke hvad man skal foretage sig. Kl. 11 blev vi atter ført op paa vore Stuer. Til
Middag fik vi Svinesteg med opstegte Kartofler, det er Søndagsret, den smagte godt. Kl. 2 1/2 begyndte det at komne Besøg, men de maa jo kun komme
nede i eller ved Vagtstuen. Kl. 6 Mødte Pastor Jørgensen paa Stue no 125 og holdt en Prædiken til os over Teksten den store Synderinde. Han prædikede
over Ordene: Er ikke mere (som Barn o.s.v.) ikke blive.
Blot man dog viste hvornaar man kom Hjem hvormange Dage, Uger eller Maaneder, men denne Uvished den virker dræbende og Aandsfortærende.
Vorherre hjælpe os alle.
16

Mandag den 31.-Aug. 14.
Om Morgenen høi klar Luft.- Omtrent Kl. 8 kom vi ud at spadsere i Slotsgaarden indtil Kl. 9. Dampskibe og Motorbaade som sejler her ud og ind er en
lille Begivenhed for os, og bliver betragtet med stor Nysgjærrighed. Ellers gaar alt her sin jævne Gang, men meget langsom for os. Til Middag fik vi
Risengrød og hver et par Biervurst med to Rundstykker. Kl. 2 1/2 Kaffe med to Kager til. Kl. 3 1/2 kom min Søn Hans ind i Vagtstuen i Besøg. Han
skulde hente sit Tøi her paa Statsbanegaarden, som kom fra Sacksen. Hvis alt gaar vel kan han nok naa at komme med 5 Toget hjem igjen. Man er i Dag
ifærd med at overskibe paa to sammenfortøiede smaa Jagter et Damptærskeværk, Lokomobil og Præsser. Fartøierne sejler over med en Deel ad Gangen.
Om Eftermd. var man næppe saa godt tilpas, Rygterne var for os næppe saa gode. — Jeg bad inderlig Vorherre om at hjælpe os Alle baade Hjemme og
her. Idag kom P. Jørgensen Boghandler, Journalist her op til os.
Tirsdag den l. Septb. 14.
Om Morgenen blæsende skarp Luft fra Nordvest. Jeg har Stuetjeneste sammen med Zackariasen Dybbøl og Duus Viby. Ved Rengjøringen om Morgenen i
Stuen seer man strax at Zackariasen Dybbøl er en gammel Mejerist. Han forstaar bedre end vi andre at vaske op og gjøre rent. Kl. 8 blev vi ført ned i
Slotsgaarden til den almindelige Spadseretur. Posten blev omdelt blandt os. Man har hernede fra en dejlig Udsigt over til Broagerland, Skelde og Angel i
Baggrunden. Hvor er Timerne og Dagene dog lange, man spørger sig saa ofte Hvornaar? Hvornaar vil dog den Time komme da man kan faa Lov til at
komme ud af Kadserneporten som fri Mand og Hjem til sin kjære Familie? Til Middag fik vi Oksekjød og Kartofler opstuvede. Bagefter lavede vi
Kjærnemælk med Tvebagger. Kl. 4-6 var vi nede paa Slotspladsen at spadsere. Løitenanten optog Protokol over de sidst ankomne, naar og af hvem de var
bleven aresterede. Der læstes høit paa en af Stuerne, af pens. Lærer Andresen Broager. (Maglekildefortællinger) de samlede dog ikke stort Publikum. Kl. 9
1/2 hver Aften i Seng. Fader i Himlen: Skee din Villie i alle Ting. To russiske Polakker blev Idag lagt ind paa Stue N: 123.
Onsdag den 2 Sept. 14.
Om Morgenen graadt Vejr, og lidt Regn. Fra Kl. 9-11 den almindelige Spadseretur i Slotsgaarden, Drogist Schjutt var Kl. 9 1/2 stævnet paa Amtsretten
angaaende en Fornærmelselssag. - Til Middag fik vi Hvidkaalssuppe og Svinekjød (Skinke) smagte udmærket. Vinden vestlig, lidt Smuskregn. Kl. 5-7
spadseretur i Slotsgaarden, der leges flere forskjællige Lege og Brydeøvelser, Folk morer sig udmærket i disse Spadseretimer. Opsynsmændene
(Underofficererne) morer sig ogsaa over at see derpaa. Pølsen som jeg fik Hjemmefra smagte godt til Aftensmaden. Vorherre bevare og beskjærme os
Alle.
Torsdag den 3.- Septb. 14.
I Aftes efter at Lamperne vare slukte og Alle i Seng, blev der Drøftet forskjællige Spørgsmaal, efterhaanden tog Samtalen en mere munter Vending. En
sagde: Hvis nu en af de store ny Projektiler (42 cm) faldt her ned i Slotsgaarden hvad saa? Saa vilde, sagde en anden, -hele Slottet med Indhold flyve til
alle Sider, og vi her oppe paa tredie Etage vilde maaske lande oppe paa Dybbøl Bjærg, o.s.v. I de l 1/2 Time Lamperne nu ere tændte, bliver der foruden
Kortspil ogsaa fortalt en mængde Historier fra gamle Dage, fra Forældre og Besteforældres Tid. Der læses lidt op o.s.v. Om Morgenen lidt graat men fint
Vejr. Gangen (Koridoren) slides fra om Morgenen tidlig til sent om Aftenen. Den er 45 Skridt lang ca. Der spadseres undertiden af indtil en halv Snes
Personer ad Gangen, man seer stadig enkelte Spadserende. Kl. 9-11 spadseretur nede i Slotsgaarden. Et Rygte fortalte at Hrr. Landerad von Schønberg
var bleven indkaldt til sit Regiment. For 2 Dage siden kom hertil to rus. Polakker, de indkvarteredes paa Stue N. 123, der hvor J. Kryhlmand ligger. Idag
ankom hertil ca. 10-14 rusiske Polakker. I et ”Flensborg Avis” som Idag kom til Sønderborg læses i Beretning fra Berlin, at Overpræsidenten i Slesvig
havde givet Ordre til at alle de i Sikkerhedsarrest værende Danske Nordslesvigere skal løslades, og at alle de Blade der udkommer paa Dansk paa det tyske
Omraade igjen regelmæssigt maa udkomme paa dansk. Til Middag fik vi Risensuppe og Oksekjød ret velsmagende. Fra Kl. 5-7 almindelig Spadseretur.
Lege af forskjaellig Slags. At Landraaden skal være bleven indkaldt skal ikke være Tilfældet. Om Aftenen er undertiden bleven sunget lidt flerstemmige
Sange.
Kun i Aften da det har været Madsens (Broager) Fødselsdag, blev der i Stuen N. 125 hvor han ligger, af Medlemmer af Ullerup Sangforening med flere,
sunget flere smukke flerstemmige svenske Sange. Rygter kommer og Rygter gaar. Gud ved hvornaar vi faar fri? Vi har i den allersidste Tid faaet en ny
Overpræsident, i stedet for Hrr. Bylov, den ny Overpræsident er, tidligere Statsminister von Molkte.
Fredag den 4 Septb. 14.
Blæst af Nordvest og høi klar Luft. Kl. 8-10 den almindelige spadseretur nede i Slotsgaarden. Til Middag fik vi Ærter og røget Flæsk. Kaffe som
sædvanligt a. 50 pf. Fra Kl. 4-6 spadseretur i Slotsgaarden, hvor man afholdt de almindelige Lege som vi plejer. Jeg talte et par Ord med Direktør Kock
som havde Orlov fra Flensborg til i Morgen. Rygter om vor Friladelse kommer og gaar, men man tror ikke længere paa dem. Der samtales om Aftenen om
den store Krig og de stakkels Folk som maa lade deres Sundhed. Ingen er i Aften oplagt til at synge. Gud bevare os Alle.
Lørdag den 5. Septb. 14.
Om Morgenen høi klar Luft. Kl. 8 blev vi ført ned i Slotsgaarden, hvor vi blev opstillet og en Liste blev optaget over hvem der og hvormange af os der
havde faaet Middagsmad fra Kassernekjøkkenet og hvem der har faaet deres Middagsmad fra Byen. Kl. 10 blev vi atter ført op paa Stuerne. Til Mddag fik
vi Opstuvede Kartofler og Frikadeller, godt. Kl. 4-6 spadseretur i Slotsgaarden. Vi havde et svagt haab om at blive fri i Dag, men blev skuffede igjen.
Hvorherre være med os Alle her og Hjemme.
Søndag den 6. Septb. 14.
Om Morgenen omtrent Kl. 5 vaagner jeg tit af, at Motorbaadene som ligger her i Sønderborg, sejler ud paa Fiskeri. Klart tørt smukt Vejr. Kl. 8-9 den
almindelige Spadseretur i Slotsgaarden. Løitnant Schmidt sagde Igaar Eftermd. nede paa Slotspladsen at den ny Overpræsident skulde være danskvenlig,
jeg antager det var hans Spøg. Igaar var der i ”Sonderburger Zeitung” en kritik, i en længere Artikel, af Overpræsidentens Anordning om Løsladelsen af de
i Sikkerhedsvaretægt, tagne nordslesvigere, samt af Frigivelsen af de Danske Aviser. Til Middag fik vi Svinesteg og Kartofler med Saus, smagte meget
godt.
Der var i nogle Dage endeel (l6) Arbejdere aresteret og sad nede i streng Arest paa vand og Brød og Middagsmad.- Doktor Sarau Augustenborg bad i
Formiddags nede i Slotsgaarden Løitnant Schmidt om, om disse Folk dog ikke kunde faae nogen bedre Lejlighed. Følgen blev at der blev givet Ordre til at
disse Galicier blev indkvarteret paa Stue 122 og de af vore Lidelsesfæller som laa i denne Stue maatte flytte hen paa den store Stue N. 123. Fra Kl. 5-6
Spadseretur i Slotsgaarden. Kl. 6 Gudstjeneste af Hr. Pastor Jørgensen, over Ordenes Bunden og Fri. Hvem er Bunden? Hvem er Fri? Er du bunden af
Synden eller er du bunden af Vorherre? Hvem kan gjøre os Fri? Det kan kun Jesus Christus. Vorherre bevar os Alle i din Naade i Nat. Amen.
Mandag den 7 Septb. 14.
OM Morgenen klart, fint, stille Vejr, ret en yndig Morgen, Als-sund ligger speilblankt, alt ser her saa fredeligt ud. Fra Kl. 8-10 Spadseretur i Slotsgaarden.
Kl. 11 fik Valdemar Ludvigsen, Nybbøl telegrafisk Ordre om sofort at melde sig i Slesvig. Samtidigt fik alle de galitciske Arbejdere som i gaar kom op paa
Stue 122 atter Ordre til straks at tage deres Sager med ned i Slotskasernens Arest. Til Middag fik vi Risengrød og Leverpølse, smagte godt. Kl. 4 blev der
sendt Bud efter 7 af os, at Møde hos Hrr. Haupmann la Motte, hvor de efter at havde underskrevet et Dukkoment blev given fri. Disse 7 er: P. Kaad,
Vollerup. Hans Bladt, Tandsgaard. Nicol. Frederiksen, Nordborg. Peter Iversen, Avnbøl. P. Philipsen, Nybbøl. Hyemøller. Blans. Brag, Skelde. Almindelig
Spadseretur fra Kl. 4-6. Vorherre beskjærme os Alle Hjemme og her Inat.
17

Tirsdag den 8 Septb. 14.
Gud ved om der igjen Idag bliver ladt nogen løs, og da Hvem? Om Morgenen smukt, klart, stille Vejr. Fra 8-9,5 den almindelige Spadseretur. Man er
overalt Idag spendt paa OM der vil ske noget med os. Til Middag fik vi Hvidkaalsuppe, god. Kl. 5 fik vi lov til at spadsere. Kl. 6 kom Haupann la Motte.
Løitnant Schmidt og en Feldvebel og gav Ordre til at vi straks skulde gaa op paa hver sin Stue. Der blev paa Stue N. 123 holdt Forhør over at der Søndag
Morgen Kl. 6,5 fra et Vindue dersteds skulde, da Dampskibet til Hamborg gik forbi, en Person sat sin Ende ud i Vinduet. Dette var blevet meldt til
Generalkommandoen i Altona. Hele Stuens Personale tilbød straks, at gjøre Ed paa dette ikke var sket. En Protest med sidstnævnte Sætning som
Grundlag blev straks opført og underskrevet af alle Stuemedlemmer og af to Mænd næmlig P. Grau og Lorens Andresen, Broager overbragt til
Haupmann la Motte, samme Aften. De talede med Haupmann i over en Time ogsaa om vore politiske Forhold. Skee din Villie o Herre Jesu.
Onsdag den 9. Septb. 14.
Om Morgenen smukt klart Vejr. Ti trænger vistnok meget til Regn. Spadseretur fra Kl. 8-10. Der kom en ny Mand, nemlig Møller, Martin Petersen fra
Lebølgaardsmølle. Til Middag fik vi Lindsekonserves, Oksekjød. Blæst af Sydøst. Om Eftermd. kunde vi gaa ud at spadsere Kl. 5-6,5. Indtet nyt. I Guds
navn.
Torsdag den 10 Septbr.
Blæst af Øst. Fra Kl. 8-9 1/2 Spadseretur. Møller Martin Petersen blev taget i Forhør hos la Motte og derpaa frigiven. Han forærede sit Smør og Brød og
Paalæg til os paa samme Stue. Til Middag fik vi riisensuppe, Oksekjød. Om Eftermd. intet nyt.
Fredag den 11 Septb.
Efter Anmodning fik jeg tilligemed Duus Viby, Christiansen, Holballe, Bonefeldt Jestrupgaard og Hansen, Kettingskov Lov til, i Anledning af
Hestemønstringen paa Slotspladsen hvor vi havde hver en med, at overvære denne Mønstring paa Slotspladsen. Vi bevægede os frit derinde paa Pladsen
hele Dagen indtil Kl. 5 om Eftermdg. J. Kryhlaands Kone besøgte sin Mand. Om Aftenen gav Duus, Viby, Bertelsen Tandslet og P. Bladt, Skovby hver 2
Mark til en Bolle Puns paa vor Stue. Vi var 14 Personer der deltog i Gildet.
Lørdag 12 Septb. 14.
OM Natten regn og Storm. Kl. 8-9 Spadseretur som sædvanlig. Kl. 9,5 kom Løitnant Schmidt og vi maatte Allesammen atter træde sammen paa Gangen.
Han meddelte os den glædelige Nyhed at vi nu alle vilde komme hjem. Idag de første 25 hvoriblandt jeg var blevet raabt op og fik Ordre til at møde for
Haupmann la Motte for at underskrive en Erklæring, og saa var jeg Fri. Denne Erklæring lød paa, at vi saa længe krigen varede, ikke ville fortage os noget
som helst der kunde skade den tyske stat, og at vi ville forholde os rolige hjæmme.
18

Dagbog 1916 for
Peter Andresen Andersen,
Neder Lysabild, Als.
(Genskreven for det meste af året
fra gotisk skrift)
1.+2. Jan. - I Vorherre Jesu Navn
3.+4. Jan.
Petroleum har vi hele Vinteren ikke
kunnet faa nok og Lys er næsten ikke at
faa. Man har frygt at vi kun faar Sprit at
brænde, men endnu har vi ingen faaet og
Spritbrændere til Lamperne har hidtil
heller ikke været at faa, men haaber jo at
de snart kommer.
5.+6. Jan.
Kaffe og ? bliver ogsaa meget knap, og
som følge heraf stiger Prisen stærkt.
Kaffe koster nu ca 2 Mark pr. Pund.
Smør bliver mere og mere knap. Det har
kostet Mark 2,8o pr. Pund. Dagsprisen er
nu sat til Mark 2,4o pr. pund Smør. Da vi
hele Vinteren slet ingen Oliekager har
kunnet faa til Køerne, saa giver disse ?
kun meget lidt Mælk.
7.+8. Jan.
Fortsat Kolonialvarer kan vi ikke længere
faa, og mere vil vel snart blive knapt.
Riis er der ingen mere at faa i Butikkerne
hverken her hjemme eller i Sønderborg.
Rismel er kun heller sparsomt at faa, og
det ser ud til at det ikke er rent Rismel.
9.+10. Jan.
Rationeringen har nu snart sagt lagt
Beslag paa alt hvad vi har, nemlig alt
Korn, undtagen halvdelen af Byggen, og
fra - ? Havre til (h)vor Hest og til at saa
i Foraaret.
11.+12. Jan.
Hans og Peter kom i Løbegravene igjen
Natten mellem den 11.-12.
De første 14 Dage har vi faaet volsomt
med regn og storm.
Vandet staar højt i alle Lavninger.
13.+14. Jan.
Fra Krigen indtet nyt af betydning fra 1.
Jan. indtil Dato.
Margarine er nu ikke mere at faa og Fedt
er ogsaa meget knap og dyrt.
15.+16. Jan.
Der Landsættes efter - - flere og flere
Franske og Engelske Tropper ved
Saloniki og flere andre paa den polske (?)
Kyst.
Der er sat snart op imod en halv Million
Miner der.
17.+18. Jan.
Der lægges af Fireforbundet en stærk Pres
paa Grækenland.
Mere(?) Kampe i det sydlige Galitien(?),
hvor Russerne søger at bryde den østrigste
Front.
19. Jan.
Montenegro har sluttet en Separatfred med
Østerig.
De kunde ikke klare sig længere, imod
Overmagten. Ellers indtet af betydning fra
Krigen.
20. Jan.
Hvis vore Soldater ikke fik Flæsk og Kød
og Smør sendt Hjemme fra, maatte de vist
lide Nød, thi de Skriver Hjem, at deres
Mad bestaar af Kaal og Kaal og Kartofler
og Roer, kun meget lidt Flæsk eller Kød.
Det bliver stadig daarligere. Men smør
nok.
21.+22. Jan.
Endeel af den Montenegroske Hær er nok
flygtet til Albanien, mest for der at forene
sig med Resten af den Serbiske Hær.
23.+24. Jan.
Russerne har ikke kunnet gennembryde
den Østerigske og Tyske Hær i Galitien.
Efter volsomme Kampe dersteds(?) er
disse efterhaanden stillet af igen.
25.+26. Jan.
Salonikki(?) bliver mere og mere befæstet
og der lander efter Avismeldinger stadig
flere Tropper der, og tilfører meget
Materiel.
27.+28. Jan.
Et Tysk Luftskib har bombarderet - ?.
29.+30. Jan.
Stærke Attileriild ved den Fransktyske og
Belgiske Front.
31. Jan.
Om natten den 31. Jan. har en Luftskibs-
Eskadre været paa Langfart til England og
kastet en Mængde Sprængbomber og
Brandbomber ned, over et stort
Fabriksanlæg som der skal være inde i
Midtengland.
Februar
20
1.+2. Febr.
Der er nok noget om større
Troppeforskydninger ved Vestfronten.
Hele Jannuar Maaned har været usævanlig
mild, men megen Regn og ?.
3.+4. Febr.
Hans og Peter skriver fra Flandern, at der
er det saa mildt som herhjemme i April
Maaned; rigtig Foraarsluft. Græs og
Kløver staar frisk og grønt og Træerne har
begyndt at skyde Knopper og Blade.
En Seppelin over Paris og kastet Bomber
ned.
5. Febr. Smukt foraarsagtig Vejr.
Indtet af Betydning fra Krigen.
6. Febr. Smukt Vejr.
7.+8. Febr.
Indtet af Betydning fra Krigen,
men noget mere Attillerivirksomhed.
Tobak og Sigarer begynder at blive en sløi
Artikkel. De bliver nu dyre.
9.+10. Febr.
Hans og Peter maa nu kun skrive Hjem
aaben Brevkort . der er nok saadan overalt
idetmindste nær Vestfronten.
let Frost.
11.+12. Febr.
Det lader til at Russerne faar gjordt et
Fremstød i Galitgien(?).
Frost, kjørte 8 læs Ajle ud paa Frosten.
Bindegarn til Høstmaskinen er næsten
ikke til at opdrive. det koster nu Mark 1,8o
pr. Pund.
13. Febr.
Raat og koldt Vejr, lidt Sne og senere
Regn østlig vind.
14. Febr.
Til Sønderborg om Formid.
engagement(?) Fastsættelse(?) af
Generalforsamlingen i
Smørsalgsforeningen, da Direktør Kock
kommer Hjem i Orlov i næste Uge.
Stærkere Attilleriild og haarde
Skyttegravskampe på Vestfronten.
15.+16. Febr.
Stærke Artalirikampe paa Vestfronten.
Med nyt intet af betydning.
Brødrationen er nu bleven nedsat for hver
Person. Gud ved om det ogsaa bliver for
knapt.
17.+18. Febr.
Russerne gaar noget frem i Kaukasus, der
har taget nogle Forter omkring
Fægtningen Ergerum(?)
19. Febr.
Fæstningen Ergerum(?) er nu taget af
Russerne en stor Mængde Tyrker og
vaaben af -?- er falden i Russernes
Hænder.

20. Febr. Let Frost. Nordøstlig Vind.
Ivers fra Østerby var her i Besøg.
Alt Halm og Hø er beslaglagt.
21.+22. Febr. Let Frost. Nordøstlig
Blæst.
Intet af betydning fra Krigen.
Sigarer er nu meget knap og koster
omtrent det dobbelte af hvad de før
kostede.
Bindegarn til Høstmaskinen koster nu 2
Mark og 50 p. pr. Pund og er næsten ikke
at faa.
23. Febr. Stærk nordøstlig Blæst, meget
koldere.
Smøreksportforeningen holdt Idag
Generalforsamling paa Koloseum i
Sønderborg.
24. Febr.
Stærkere stedlige kampe ved Vestfronten,
Særlig nordvest for Verdun hvor der er
taget 3000 Franskmænd tilfange, og
overalt en deel Skyttegrave(?) og andet - ?
(Vaaben ?)
25. Febr Blæst fra Nordøst og koldt.
fryser temlig stærkt.
ser ud efter Sne.
Fra Krigen indtet af Betydning.
Dog har der Nord for Verdun atter staaet
blodige Kampe.
26. Febr Sne og Blæst af Nordøst.
Om formid. kjørte vi 2 læs Is til Mejeriet.
Til Sønderborg - var næsten tre Timer om
at komme ud til Sønderborg; Kom dog
Hjem igjen Kl. 11. om Aftenen.
Taget et Fort nord for Verdun.
og igjen 7000 Franskmænd til fange.
27. Febr. Søndag.
Det fyger og sner nu ikke længere. Vinden
sydøst.
Har taget 7000 Franskmænd til fange og
erobret nogle Landsbyer nord for Verdun.
Volsomme kampe dersteds.
28. febr. Videre Frost, Østlig Vind.
Har nu Ialt taget ca 15.000 Franskmænd
tilfange.
Hans skriver hjem at de har faaet hver et
uldent Dæk mere udleveret. Skal vist
flytte.
29. Febr. Nordøstlig Vind Frost.
Franske Beretninger skriver at de kun har
tabt halvdelen af det af Tyskerne opgivne
antal fanger.
Iøvrigt lader det til at Tyskernes Fremgang
er standset.
Paa Balkan har Italienerne rømmet
Durako(?).
Fra Slonikki(?) intet nyt.
Volsomme Kampe ved Verdun.
Marts
1. März. Nordøstlig Blæst. Raakold
Luft.
Artilleri Kampe næsten ved hele
Vestfronten,
stærkest ved Verdun.
2. März. Nordøstlig Vind, men næppe saa
kolt.
Artilleri Kampe paa Vestfronten.
3. März. Mildere Vejr. Sneen smelter
bort.
Russerne rører noget paa sig særlig ved
Rigafronten.
Slagtet vi to Svin til en Vægt af ca 250
Pund hvert.
4. März Taaget og graa Luft, men ret
mildt.
Indtet nyt fra Krigen.
Christen har nu faaet Ordre at møde til
Soldat i Flensborg Tirsdag den 14.Marts
om morgenen Kl.8.
5. März. Søndag.
Til Kirke.
Om Eftermid. var Christen, Jørgen,
Andreas, Anna og Catrina kjørende omme
hos Ivers`paa Kainæs. Smukt Vejr.
Det seer ud til at Kartofler bliver knap
overalt her i Tyskland.
6. März. Godt Vejr. Østlig Vind.
Kjørte 6 Met. kløvet Bøg hjem fra
Stationen.
Det er nu her hjemme til en Pris af ca 19
Mark pr. Meter.
Tysklands Forhold til Amerika temlig
spændt. paa grund af Undervandsbaads
Taktikken.
7. März. Lidt Sne og Blæst fra Nordøst,
koldt.
Christen og Jørgen saver Træ.
Indtet af Betydning fra Krigen.
Snedker Chr. Hansen, Søn af Husejer
Andr. Hansen ved Lysabildskov Skole er
falden ved Verdun. Frankrig.
8. März.
Haard Frost og Storm af Nordøst.
Chr. Heise fra Viby er falden ved Verdun i
Frankrig.
Det lader til at Kartoflerne ogsaa bliver
meget knap.
9. März.
Frost, Storm fra Nordøst. Koldt.
Haarde Kampe ved Verdun.
Ærter, Riis og Boghvedegryn er nu snart
ikke mere at faae.
Portugal har lagt Beslag paa de store(?)
tyske Skibe som laa der.
10. März. Frost. Blæst fra Nordøst.
Koldt.
Tyskerne har taget et Fort N. 2 (Waue(?))
foran Verdun efter volsomme kampe.
Kjørte vi 22 Læs Gjødning ud paa Resten
af den gamle Græsmark.
Krig mellem Portugal og Tyskland.
11. März.
Leverer jeg en Tyr til Peter Jansen,
Sønderborg i Nr. Tandslet. Vægt 1010
Pund - Pris pr. 100 Pund --- 110 Mark =
Mark 1.111,00 en kolosal Pris. Svin har i
længere Tid kostet ca 120 pr. 100 Pund
levende Vægt, naar de kan veje 200 Pund
stykket.
12. März. Søndag.
Om formid. til Kirke.
Islag og koldt temlig glat.
Franskmændene har igjen taget Fortet
WAUE fra Tyskerne. Der er nu flere
Bøder(?) (Kiel) hvor der er indført
Kartoffelkort.
1 Pund pr. Dag til hver Person.
13. März.
Tø men koldt. Nordøstlig Blæst. Taage.
Fra Krigen indtet af særlig Betydning.
Attillerikampe.
21
Grøn Sæbe er nu næsten ikke mere at faa.
Den koster 1 Mark 30 SC. pr. Pund.
14. März. Tø. Koldt og taaget Vejr.
Imorges Kl.8 meldte Christen sig i
Sønderborg, til Soldat.
Hvem der ikke har Kartofler nok da kan
Brødrationen ikke slaa til.
Indtet af Betydning fra Krigen.
15. März.
Sparekassemøde, nu kold Luft , Nordøstlig
Blæst.
Christen kom til Bremen.
I Berlin lyder Smørkortene paa 1/4 Pund
pr. voksen Person og 1/8 Pund pr. Barn.
Ugentlig.
16. März.
Kjøbte Idag 100 Pund Hestebønner hos
Fred. Hansen, Skovby pr. 100 Pund Pris
35 Mark det er den fastsatte Pris.
Ren kold Luft og taaget.
Pløjede Gødning under.
Nu har vi i 10 Dage ikke seet Solen.
17. März. Fredag.
Nordøstlig Blæst, ren, kold, taaget Luft.
Pløjede Gjødning under.
Forbittrede Kampe ved den Italienske
Front.
Artilleri Kampe ved Vestfronten. Der skal
leveres et vist Kvantum Hø af hvert Sogn.
18. März. Lørdag.
Var jeg til Sønderborg med Cathrine, som
igjen blev indlagt paa Sygehuset, for at
blive opereret igjen paa den ene Kind.
Taaget graat og koldt.
Fra Krigen indtet af Betydning.
19. März. Søndag. Taaget, Nordøstlig
Vind. Koldt.
Artilleri Kampe Vestfronten
særlig i omegnen af Verdun.
Ernst Christensen, Adseballe er blevet
saaret i den ene Arm ved Verdun.
Granatkugle.
20. März.
Taaget raa Luft Nordøstlig Vind. Viseer
aldrig Solen.

Færdig med at pløje Gjødning under.
Forstaaelses(?) Magterne holder
Konferans i Paris, med deres Ministre og
første Generaler.
21. März. Tirsdag. Graat raat og Taaget
Luft.
Var jeg til Sønderborg at besøge Cathrina
paa Sygehuset. Hun kan komme Hjem
igjen om nogle Dage.
Stilstand med Krigen paa Vestfronten. Der
er gaaet Masser af Folk til ved Verdon.
22. März.
Stærk Frost hele Dagen, rigtig koldt,
nordlig Blæst.
Hans og Peter er bleven flyttet, deres
Regiment er kommen fra Flandern ned til
Grændsen mellem Belgien og Frankrig.
23. März. Torsdag.
Stærk Frost, nordlig Blæst, koldt.
Sukker bliver nu ogsaa noget knapt.
Russerne begynder røre paa sig ved
Dynnborg(?) og Jakobsstad.
Fra Krigen i Vesten indtet af væsentlig
Betydning.
24. März.
Frost. Der er om Natten kommen et temlig
Lag Sne.
Jeg fik Gratulation fra Ivers` og begge
Børn, fra Peter og Christen. Fik desuden to
Breve. Et fra Hans og et fra Peter - i Peters
et fint Kort.
Cathrine kom hjem fra Sygehuset.
25. März. Lørdag. Frost og Sne hele
Formid.
Sparekasse - Generalforsamling.
Om eftermid. skinnede Solen for første
gang i lang tid. Sydlig Vind.
Haarde Kampe ved Mttau(?), ved
DYneborg(?) og Jakobstad i Rusland.
Russerne angriber.
26.März. Søndag. Frost om Natten.
Sydlig Blæst.
Tysk Konfirmation i Kirken.
Der skal have været engelske
Flyveterror(?) over Tyskland.
27. März. Mandag. Sydlig Blæst. Sne
og Regn.
En Engelsk Krydsereskarder ud for Sylt i
Vesterhavet, sendte Igaar 5 Flyvere ind
over Sylt og Tønder Egnen som kastede
Bomber ned. 2 Flyvere blev skudt ned.
Paa Havet skød de engelske Skibe 1 -?-
og to ? ?- i sænk
28. März. Tirsdag.
Var jeg til Sønderborg. Bestyrelsesmøde i
Smørsalgsforeningen og udkalt til
Amtsforstanderen angaaende Mejeriernes
Smørlevering til
Østberlid(?)kjøbsforeningen i Berlin som
vil have 15% af alt Smøret.
29. März. Onsdag.
Nattefrost. Smukt Vejr. Sydøst.Vind.
Om Eftermid. var jeg til Ligbegravelse
efter Hans Bonefeld i Tandslet. Præsten
Prædikede smukt over Ordene: At leve er
mig Christus, at Dø er mig en Vinding(?).
Haarde Krige i Rusland.
30. März. Torsdag. Smukt Vejr. Vind
Sydøst.
Forbundsraadet har nu vedtaget at al
Slagtning af Svin og Kreaturer skal
forbydes, eller rettere Kontrolleres. Alt
Kjød og Flæsk skal reguleres over hele
Riget.
31. März. Fredag.
Var jeg til Sønderborg at faa en stump
Tand trukket ud, Kjøbte en ny hvid Bluse
til Anna à 8 Mark.
Fra Krigen ingen store Begivenheder, men
haarde Kampe nordvest for Verdun, ellers
mest Artillerikampe..
Det lader til at der fra begge sider, (fra
Sentralmagterne og de Allierede)
forberedes til store Begivenheder.
Efter at Hans og Peter hele Vinteren har
ligget i Flandern er de nu kommen ned paa
Grændsen mellem Belgien og Frankrig,
syd for -?-.
Rismel og Sago er nu ikke mere at faa.
April
1. April. Lørdag. Meget smukt Vejr.
Solskin.
Var jeg hele Dagen til Sparekassemøde.
Vi fandt om Aftenen 100.000 Mark i
Kassen. Ualmindelige store indskud.
Haarde Kampe Nordvest for Verdun.
2. April. Søndag.
Meget fint Vejr med Solskin, rigtig
Foraarsluft.
Idag Konfirmation i Kirken. Cathrina blev
Konfirmeret. Ivers` og Børnene var her til
Kirke og hos os om Eftermiddagen.
Indtet væsentlig fra Krigen.
Begyndte vi at harve og slæbe.
3. April. Mandag.
Sparekassemøde hele Dagen.
Om Aftenen havde vi 127.000 Mark i
Kassen for 1 - 3 April..
Haalland (?)- bliver noget uroligt. Det er
som om de halveis Mobiliserer.
Meget fiint varm Vejr.
Harvede og slæbede vi.
4. April.
Saaede(?) vi 6 Srjy.(?) Bønner og kjørte
ajle ud på Hveden.
Meget smukt varmt Vejr.
Begyndte at kjøre med Slæb paa Fælleden.
Tyskerne bliver en smule nervøse. Det
lader ikke til at Tyskerne kan gøre mere
Fremskridt ved Verdun.
5. April. Onsdag.
Smukt Vejr. Om Aftenen var vi hos A.
Christensens, Skovby til
Confirmationsfest. Der tales om at
Tyskerne har ofret ca 200.000 Mand
forpioner(?) ved Verdun.
Tre Nætter af fire, har Sepeliner været
over England at kaste Bomber. Nemlig
den 1. April, 2. April 4. april.
22
6. April. Torsdag. Godt Vejr. Nordlig
Vind.
Vi har nu Kartoflerne sat i Jorden Haven.
Altting bliver dog volsomt dyrt.. Kaalrabi
koster nu meget. De er lidt afpudsede
Mark 3,5o pr. 100 Pund. Kartofler 10 à 12
M. pr. 100 Pund.
Harver vi nu hver Dag.
Faldt vor Søn Peter. (-noteret her d.13.,
da beskeden kom til hjemmet.)
7. April. Fredag. Østlig Storm, Koldt.
Haarde Kampe ved Vestfronten ved
Verdun og Sr.(?) Eloi, syd for Ypern. I
Haven har vi nu alle Kartofler sat.
Om Aftenen var jeg til Sønderborg.
Hjemmetyskerne er nu længe ikke saa
hoven som tidligere.
8. April. Lørdag. Sydvestlig Vind, godt
Vejr.
Saaede vi Kløverfrø i Hvedemarken.
Stynede vi omkring Hønsegaarden.
En Mand fra Sønderborg som kom ud fra
et Fyrskib i Nordsøen ( ved Bremerhavn)
menthe at vi snart ville få Fred. Efter Gnist
Telegrafen, som de havde der ombord.
9. April. Søndag. Sydvestlig Blæst. Til
Aften koldt.
Frederik og Jens var Kjørende til Kainæs
at Besøge Ivers`.
Haarde Kampe syd for Ypern vor Hans og
Peter ligger overfor Englænderne.
10. April. Mandag. Nordvest Storm
Koldt.
Harvede til Havre.
Haarde Kampe ved (St.Eloi) syd for
Ypern. og ved Verdun. Ved den
Østerigske Grænse haarde Kampe mod
Italienerne. Ogsaa på den Russiske Front
igen store Kampe.
11. April. Tirsdag. Smukt Vejr Sydvest
Vind.
Saaede vi 4 2/3 Tdr. Havre om Formid.
Om Eftermid. harvede til Grønjords
saahavre.
12. April. Onsdag.
Om Formid. lidt Snevejr.
Om Eftermid. jevn Regn. Sydvest Vind.
13. April. Torsdag.
Om Formid. Regn. Om Eftermiddagen fik
vi Brev fra Hans, at Peter var haart saaret
og kort efter Død af Saaret, vistnok den 6
April.. Den kjære Søn. Ære være hans
Minde.
Han ligger begravet (fik vi senere at vide)
paa Militærkirkegaarden i Wervilk(?). Han
ligger i enkelt Grav.
14. April. Fredag.
Saaede vi Byg i Sønderhaven og hegnede
om Grønmarken.
Fra Krigen indtet af Betydning
Smukt Vejr.

Al Hjemmeslagtning er nu forbudt.
15. April. Søndag. Lidt Nattefrost.
Smukt Vejr.
Saaede Salpeter og Grønjordshavre.
Om Eftermid. til Sparekassemøde.
Kaalrabi koster nu 3 Mark 50 Sc. pr. 100
Pund, Det er vel endu ikke umuligt at
faae(?) mere.
16. April. Søndag. Meget fint Vejr.
Idag skulde Allesammen anmelde
hvomeget Kjød, Flæsk og Pølse enhver
har i sin Husholdning, (-er i Besiddelse af)
i Kilogram.
17. April. Mandag.
Var jeg og Anna og Cathrina til
Sønderborg. De fik noget nyt Tøj.
Om Eftmd. Regn.
Alle Fødevarer bliver meget knap. De
stakkels Soldater faaer overalt mest nu
Kaalrabi at spise.
Haarde Kampe i omegnen af Verdun.
18. Tirsdag. Om Natten megen Regn,
mildt.
Sorterede vi Kartofler.
Det er ikke saa sjælden især i godt Vejr at
see een eller flere Vandflyvemaskiner her
særlig langs Østkysten af Als.
19. Onsdag. Mildt lidt Smuskregn.
Smurt Seletøj. Hegnede færdig med
Piktraa i Marken.
Fra Krigen Indtet af Betydning.
20. April. Skærtorsdag. Mildt lidt
Regn.
Fik 2 Breve fra Hans og et fra Christen.
De har hele Tiden næsten Skrevet Hjem til
os hver Dag. De kære Børn.
Russerne har taget Tvagesund(?).
21. April. Langfredag.
Sørge Andagt for Peter her i Hjemmet.
Ivers` og Børnene og Andreas var her.
Pastor Langlo kom Kl. 4. Vi samledes saa
alle i Øverstestuen, hvor Pastoren holdt en
smuk og varm Tale, som gjorde et meget
godt indtryk paa os alle, over Ordene:
"Altting skal tjene ham til bedste som
elsker Gud." Vi sang en Salme N. 571 før
og N. 352 efter Talen(571: Tænk, naar
engang den Taage er forsvundet, Som her
sig sænker over Livet ned.- /352: Du, som
Vejen er og Livet,-)
22. April. Lørdag.
Megen Regn om Natten og om Formd.
Om Eftmd. Bestyrelsesmøde i
Smørsalgsforeningen, paa Kontoret i
Sønderborg, baade Niels K. Nielsen og
Chr. Ernst Christensen der begge var
Hjemme Orlov, var tilstede.
Amerika truer med at afbryde
Forbindelsen med Tyskland.
23. April. Paaskedag.
Om Natten Regn. Nordlig Vind Kolt.
Jeg, Moder, Cathrina og Jørgen var til
Kirke.
24. April. Anden Paaskedag. Sydlig
Vind.
Meget smukt Vejr hele Dagen.
Om Formd. var Anna og jeg til Kirke.
Hen imod Aften kom Maria fra Kainæs
paa Hjul.
Amerika har sendt sin første Nota til
Berlin, Det har Form som et Ultimatum.
Haarde Kampe overalt i Vesten.
25. April. Tirsdag.
Om formd. harvede. Om Eftmd. saaede vi
Byggen. 2 1/2 Tdr. Det var nu det første.
Meget smukt Vejr.
26. April. Onsdag.
Tromlede Byglandet. Harvet paa
Roelandet.
Haarde Kampe paa Vestfronten.
Franskmændene angriber, og Englænderne
ligeleder(?), dog ikke nogen større
Resultater.
27. April. Torsdag. Smukt Vejr.
Fik vi tre Kvier ud paa Græs. Tre Kalve er
ogsaa ude.
28. April. Fredag. Meget smukt Vejr.
Harvede Roelandet.
29. April. Lørdag. Smukt Vejr.
Kjørte 15 Læs Ejle ud paa den nederste
Hvedemark.
Kjøbt en ny Radrenser (Fraugde) hos
Maskinbygger J. Hansen. Hersteds. Pris
inkl. 3 sæt Jern 154 Mark.
Maj
30. April. Søndag.
Jeg var til Kirke, og da jeg lige var
kommen Hjem, kom Hans gandske
uventet Hjem fra Frankrig i Orlov i 14
Dage.
Gud være lovet og takket !
1. Mai. Mandag.
Jeg var til Sparekassemøde.
Jørgen kjørte 6 Læs Ejle ud paa
Hvedemarken. Om Eftmd. var Hans til
Østerby til Ivers`.
2. Mai. Tirsdag.
Om Eftermd. Sparekassemøde.
Fik vi Kvierne ud paa Græs.
3. Mai. Onsdag.
Begyndte at køre Gjødning ud til Roer.
Om Eftmd. stærk Regn.
4. Mai. Torsdag.
Om Eftermd. til Sønderborg da Anna var
til Doktor for Hostn. Om Eftermd. kjørte
vi Gjødning.
5. Mai. Fredag Fint Vejr.
Kjørte vi Gjødning ud hele Dagen og blev
færdig dermed.
Tysklands Svar-Note sendt til Amerika.
Den er noget eftergivende, hensyn til U-
Baade(?) Krigen imod Neutrale-stater.
23
6. Mai. Lørdag.
Tog vi Kvierne ud paa Harkerne. Der er
godt Græs. Saaede vi indeel(?)
Runkelroefrø.Indtet væsentlig fra Krigen i
denne Uge, men baade i Vest og Øst
haarde Skyttegravskampe og
Artillerikampe.
2 tyske Luftskibe gik tabt.
7. Mai. Søndag. Fint Vejer.
Om formd. til Kirke. Hans og Anna til
Alters. Om Eftermd. var vi og Hans omme
hos Ivers`.
Om aftenen kom Christen Hjem i 4 Uger
Orlov.
Fik vi Køerne i Tøir i Kløverev.
Et tredie Tysk Luftskib er gaaet tabt.
8. Mai. Mandag.
Fik vi Kalvene ud paa Markenen og jeg
satte en ny Pumpe i der.
Haarde Kampe særlig i Omegnen af
Verdun.
9. Mai. Tirsdag. Om Natten megen
Regn.
Kom Kreaturene paa Pøl.
Det lader til som om Tyskland nok nu er
villig til Fred.
10. Mai. Onsdag. Lidt Regn koldt.
Færdig med at sprede Gjødning paa
Roemarken.
11. Mai. Torsdag.
Rejste Hans igjen til Vestfronten.
Jeg var med ham til Sønderborg.
Regn, blæst og kodt fra Nordvest.
Amerika en Svarnote til Tyskland, Den
gamle Historie om igjen.
12. Mai. Fredag.
Andreas fik Diftiritis, havde Dr. Saraw om
Formd. Om Eftermd. rejste jeg med ham
til Sygehuset i Sønderborg. Han er haardt
angreben.
13. Mai. Lørdag.
Var jeg til Sønderborg at besøge Andreas.
Endnu ingen videre forandring, dog tror
jeg en lille smule bedre.
Fik vi brev fra Hans fra Køln.
15. Mai. Mandag.
Atter leveret 2 Vagon Halm.
Talte med Dr. Wallenveber, det er lidt
bedre med Andreas.
16. Mai. Tirsdag. Regn.
Til Sønderborg. Jørgen fik en ny Ordning.
Bedre med Andreas.
17. Mai. Onsdag. Blæst, koldt.
Satte Kartofler i Marken.
Pløjede Gjødning under til Roer.
Brev fra Hans fra Vestfronten.
18. Mai. Torsdag. Nordvest Blæst.
Rensede mellem Bønnerne med den ny
Radrenser.

19. Mai. Fredag. Nordvest Blæst, koldt.
Tromlede Roelandet med Ringtromlen.
Saaede lidt Gulerødder.
Tre tyske Dampere torpederet i nærheder
af den franske østkyst.
Det bliver mere og mere knapt med alt.
Sukker er der ikke mere at faa i Handelen.
Vi skal nu have sukkerkort.
20. Mai. Lørdag. Smukt Vejr.
Til Sønderborg. Frederik og Jens fik hver
en ny Klædning. Pris 25 og 28 Mark.
Østrigerne skal have fanget 10.000
italienere og gjort stort Bytte ?.
Jeg fik 362 Mark for 4 Vagon Halm.
Harvede Roelandet igjen.
21. Mai. Søndag. Nordvest Blæst.
Om formd. solgte jeg en lille Tyr og en
Kvie til P. Damm.
22. Mai. Mandag. Mildt, graat.
Leveret en lille Tyr og en Kvie. Vægt
ansat: 406 og 561 Pund a. 100 Pund 65
Mark.
Til Sparekassemøde.
Atter haarde Kampe ved Verdun.
23. Mai. Tirsdag. Byger.
Jørgen kalkede hele Dagen.
24. Mai. Onsdag. Smuskregn.
Om Eftermd. til Sønderborg.
Volsomme Kampe ved Verdun.
25. Mai. Torsdag. Smukt Vejr.
Harvede og tromlede Roelandet.
Haarde Kampe baade Øst og Nordvest for
Verdun.
26. Mai. Fredag. Godt Vejr.
Saaede vi Kaalrabi i Resten af Marken.
Kjørte Runkelroer igennem med den ny
Radrenser.
Ikke sjælden kan vi herfra see een eller
flere Vandflyvemaskiner, navnlig i godt
Vejr.
27. Mai. Lørdag. Godt Vejr.
Om Formd. til Sønderborg, at besøge
Andreas paa Sygehuset. Han er (?) nu
begyndt at (være) op af Sengen. Om
Eftermd. var vi allesammen ude at skære
Tidsler i Hveden.
Idag fik vi foruden Brødmærker ogsaa
sukker og Sæbe-Mærker.
28. Mai. Søndag. Godt Vejr.
Til Kirke om Formiddagen.
Politiet har med 12 Gendarmer gjort
Husundersøgelse i Holm Komune ved
Nordborg. De fandt 4000 Pund Flæsk og
Kjød ud over det som var anmeldt, fandt
en hel deel Sukker, Kobbertøj m. m. Alt
blev beslaglagt.
De truer nu med straf.
29. Mai. Mandag. Regn.
Jeg maatte holde sengen paa grund af
Ryglidelse.
Stadig haardnakkede Kampe. Nordvest og
Nordligt for Verdun. Ellers mest
Artillerikampe overalt. Italienerne er
blevet slaaet noget tilbage i Bjergene
.
30. Mai. Tirsdag. Blæst, Koldt.
Jeg maatte forblive i Sengen.
Skar Tidsler i Hveden om eftermd.
31. Mai. Onsdag. Graat.
Vi faar kun meget lidt Solskin.
Jeg maatte endnu blive i Sengen.
Skar Tidsler i Hveden.
Mai har siden den 9. Mai næsten uafbrudt
bragt Regn, Storm og Kulde.
Krigen har heller indtet bragt af
Betydning. Østrigerne har slaaet
italienerne noget tilbage.
Russerne og englænderne er naaet
sammen, nede ved Persien, mellem
Slodaven(?) Erifrat(?) og Tigrid(?).
Tyskerne trænger efter volsomme Kampe
franskmændene lidt tilbage foran Verdun.
Juni
1. Juni. Torsdag. Christihimmelfartsdag.
Fint Vejr.
Om Eftermd. Ungdomsmøde i Mommark
Færgegaard. 4 Præster talte.
Der var vistnok over 1000 Personer
tilstede. Jørgen, Anna og Cathrina var
med.
2. Juni. Fredag. Godt Vejr
Sparekassemøde om Eftermd.
I onsdags Eftermd og til om Aftenen Kl.
ca. 2 stort Søslag oppe for Skagerak og
ned til ud for Esbjerg - mellem englændere
og tyskere. Englænderne skal have mistet
12-15 Skibe. Tyskerne 8-10 Skibe.
Tyskerne siger at de seirede, men
Englænderne beholdt nok Valpladsen.
3. Juni. Lørdag. Godt Vejr.
Skar Tidsler.
Til Sønderborg om Eftermd.
Volsomme Kampe næsten uafbrudt i
Omegnen
af Verdun.
4. Juni. Søndag. Fint Vejr.
Til Kirke.
Om Eftermd. var Ivers` og Børnene her.
Haarde Kampe Sydøst for Ypern(?).
5. Juni. Mandag. Blæst, koldt, lidt Regn.
Skar Tidsler. Kjørte Runkelroerne
igennem anden gang.
Artillerikampe i Galitien(?).
6. Juni. Tirsdag. Blæst, Koldt.
Om Eftermd. hændtede vi 2 læs, 7.000
Pund -- ? -- hos Kjøbmand Paulsen,
Skovby. Pris pr. 100 Pund, 4 Mark 02 Ph..
Indhold 15 % Fosfatsyre(?).
7. Juni. Onsdag. Regn. Koldt.
Fik lidt Begyndt at tynde Runkelroer ud.
Torden Regn.
Russerne har slaaet Østrigerne i Gulitien
og ved den Beravnliske(?) Front og har
taget 51.000 til Fange, samt erobret mange
Kanoner v.s.s. (ved samme sted(?))
7. Juni. Torsdag. Regnbyger.
Om Eftermd. Bestyrelsesmøde i
Smørsalgsforeningen i Sønderborg.
Idag Bekjendtgjordes fra Admiralitetet
xxxxxxxxxxxxxxxxxx
Juli
xxxxxxxxxxxxxxxxxx
Onsd.12.7. Regn hele dagen.. Fik
Brev fra Christen at han vistnok skal til
Fronten om ca. Otte Dage.
Torsd.13.7. Regn og koldt. ! (ellers
intet nedskrevet, som den eneste dag i
året ! ! )
24
Fred. 14.7. Om Eftermidd. Regn.
Kørte jeg til Bremen at besøge Christen,
som snart skal til Fronten. Fra Sndbrg. kl.
9,3o i Bremen eftermidd. kl. 6,oo. Fra
Neumûnster til Bremen i D.Tog. Kostet ialt
M.11,6o.
Xxxxxxxxxxxxxxxxxx
27. Juli Torsdag. Varmt Vejr
Om Eftermiddagen til Sønderborg.
Andreas ganske lidt bedre. Gik
Runkelroerne gjennem for tredje gang.
28. Juli. Fredag. Fint varmt Vejr.
Fik jeg en ny Forvogn til min Selvbinder.
Kjøbt 50 pd Papir Bindegarn til
Selvbinderen.
Pr 110 pund 240 mark.
29. Juli. Lørdag Smukt Vejt lidt køligt
Nye voldsomme Kampe baade i Rusland
og Frankrig og Italien. Dog vistnok
haardest ved Somme-floden i Frankrig.
Tyskerne maa nok vige lidt tilbage.
30. Juli. Søndag. Blæst noget graat mere
køligt.
Om Formiddagen til Kirke. Efter
Gudstjenesten Kirkekolegiumsmøde i
Kirken angaaende Kirkekassens Regnskab
og Overslag.
31. Juli. Mandag. Godt Vejr.
Om Eftermiddagen til Sønderborg at
kjæbe noget Tøj Buxer og Trøjer o.s.v.
Det er nemlig den sidste Dag, at der endnu
sælges alle slags vævede og strikkede
Stoffer i Butikkerne. Herefter kan vi kun
faa Tøj og Klæder efter Behov og for
Mærker, som vi kun kan faa hos
Amtsforstanderen.
Alt hvad vi ejer og har i Huset af vævede
Stoffer skal opgives til Myndighederne.
(Baade vævede og strikkede Stoffer)
Overalt paa Østfronten gaar Russerne
langsomt fremad Østrigerne og Tyskerne
tilbage.

August
1.August. Tirsdag. Godt Vejr.
Sparekassemøde. Slog Græsset i den Eng
nede i Marken.
2. August. Onsdag. Godt Vejr.
Kjørte Runkelroerne igjennem. De er
udmærket rene. Rumænien staar nok foran
Afgjørelsen. Krig eller neutral som hidtil.
3. August. Torsdag. Storm af Nordvest.
Sankede halvparten af den lille Eng i
Marken.
4. August. Fredag. Nordvest Blæst.
Sankede vi resten af Høet.
5. August.Lørdag. Godt Vejr.
Slyngede jeg ca. 25 pund Honning ud.
6. August. Søndag. Smukt Vejr.
Om formiddagen til Kirke. Om Eftermen
Vi og Frederik og Jens til Kegnæs,
Rejste Christen til Fronten.
7. August. Mandag. Smukt Vejr.
Var til Sønderborg at besøge Andreas, der
er endnu ikke bedre med ham.
8. August. Tirsdag. Fint Vejr.
Var en Kammerat til Hans, som er
hjemme i Orlov, Frederiksen fra Elstrup,
her at besøge os,
Der kæmpes stadig paa alle Fronterne,
men der er Firemagterne, der tager
Offensiven og Midtmagterne Defensiven.
9. August. Onsdag. Fint Vejr.
Lade og Loft er nu rent og i Orden, at tage
imod den ny Høst.
10. August. Torsdag. Fint varmt Vejr.
Russerne gaar vedblivende fremad i
Galitien og Bukevina. Der kæmpes haardt
paa alle Fronterne. Italiernene har taget
Görts. Ved Vestfronten vinder de Franske
og Engelske smaat fremad.
11. August. Fredag. Smukt varmt Vejr.
Høstede Hul omkring Byggen.
Idag er det den sidste Dag vi kan faa saa
meget Smør paa Mejeriet, som vi har brug
for. Fra i morgen af kan vi kun faa 180
Gram til hver Person ugentlig.
12. August. Lørdag. Smukt varmt Vejr.
Om Formiddagen til Sønderborg at besøge
Andreas. Hans lamhed er taget mere til.
Han kan nu næsten slet ikke røre hverken
Arme eller Ben. Søstrene giver ham alt
ind, hvad han skal spise.
Om Eftermiddagen begyndte jeg at høste
Byg med Selvbindermaskinen.
13. August. Søndag. Smukt Vejr.
Om Formiddagen hentede jeg 1 Tønde
Byg hos H. Kryhlmand i Sarup. Om
Eftermiddagen var Ivers og Børnene her.
Fik vi Brev fra Christen, at han nu var
kommen til Belgien.
14. August. Mandag. Tordenluft.
Høstede Byg med Bindemaskinen.
Om Eftermiddagen kl. 7-8 stærk Regn.
15. August. Tirsdag. Lidt Regn, mildt
Vejr.
Til Sparekassemøde. Skokkede Byg.
16. August. Onsdag. Om Aftenen Regn.
Rejste vort Feriebarn med det første Tog
om Morgenen, tilbage til Hamborg..
Høstede noget Byg med Selvbinderen.
17. August. Torsdag. Om Formiddagen
Regn.
Om Formid. Til Sønderborg at besøge
Andreas. Hen paa Efterm. høstede Byg.
18. August. Fredag. Graat luft.
Skokkede Byg 50 Traver i den Mark.
Høstede hul omkring Hveden.
19. August. Lørdag. Godt Vejr.
Høstede hul omkring Hveden.
Stadig haarde Kampe baade i Øst og Vest
.
20. August. Søndag. Bygevejr.
Frederik og Jens var kjørende til Kegnæs
med to kokkyllinger.
21. August. Mandag. Lidt Regn.
Satte Byggen op. Voldsomme Kampe ved
Somme-floden i Frankrig.
De begynder at kæmpe nu ogsaa nede ved
Saloniki mellem de Allierede og
Bulgarerne og Tyrkerne.
22. August. Tirsdag. Smukt Vejr.
Om Formiddagen til Sønderborg at besøge
Andreas, som nu er lidt bedre.
Om Eftermiddagen høstede Hvede.
23. August. Onsdag. Godt Vejr, graat.
Høstede Hvede om Eftermiddagen.
24. August. Torsdag. Godt Vejr, graat.
Skokkede Hvede. Høstede lidt Hvede.
Blev Regn. Andreas Kryhlmand og Kone
var her om Aftenen.
25. August. Fredag. Om Natten megen
Regn.
Om Eftermiddagen høstede Resten af
Hveden, og skokkede den første
Hvedemark og høstede Hul omkring
Havren.
26. August. Lørdag. Megen Regn.
Tog al Gummi af vore Ridehjul (Cykler),
da dette snart skal afleveres.
27. August. Søndag. Regn.
28. August. Mandag. Regn.
Bestyrelsesmøde i Smørsalgsforeningen
hos Kock, som er hjemme i Orlov.
Rumænien har erklæret Østrig Krig.
29. August. Tirsdag.
Skokkede alt Kornet op. Om Aftenen kom
Ivers og Børnene at gratulere i stedet for
igaar, da Moder var 50 Aar.
30. August. Onsdag. Lidt Regn.
Russerne Marscherer nu igennem
Rumænien ned mod Bulgarien.
25
31. August. Torsdag. Regn og Blæst.
Rumænerne gaar nu over Grænsen ind l
Siebenbûrgen. Uroligheder i Grægenland.
Det ser ud til at Komunist (?) Parti faar
Magten og saa gaar Grægenland ogsaa
med, imod Centralmagterne.
September
Fred.1.9. Godt Vejr.
Kom Hans Hjem i Orlov i 4 Uger. Gud
være lovet. Til Sparekassemøde. I dag
Optælling af hvor meget Flæsk og Kjød
enhver har i sin husholdning og hvor
mange Æg vi har.
2. Sept. Lørdag. Smukt Vejr.
Skokkede Byg om. Høstede Havre med
Selvbinder.
3. Sept. Søndag. Godt Vejr.
Om formidd. Til Kirke. Om Eftermidd.
Høstede Havre m. Selvbinderen. Hans i
Besøg paa Kegnæs.
4. Sept. Mandag Regn om Formiddagen.
Om Eftermiddagen satte Kornet op og rev
alt Byglandet.Hans var ridende paa Lise til
Klausens, Kettingskov.
5. Sept. Tirsdag. Godt Vejr.
Høstede vi Resten af Havren med den
gamle Aflægger.
Voldsomme Kampe igjen ved
Sommefloden i Frankrig og ved Verdon.
De allierede vinder smaat fremad.
6. Sept. Onsdag. Smukt Vejr.
Bandt Resten af Havren op. Vendte al den
Hvede, som ligger i løse neg med Kløver
i, Smed den ene Mark Byg om.
7. Sept. Torsdag. Fint Vejr.
Skokkede vi al Havren og Kjørte de første
to Læs Byg i Hus i Guds Navn.
Voldsomme Kampe baade i Øst og Vest.
Særlig ved Somme.
8. Sept. Fredag. Fint Vejr.
Kjørte Byg ind.
9. Sept. Lørdag.
Kjørte Byg ind. Bandt Hvede med Kløver
i op.
10. Sept. Søndag. Fint Vejr.
Skokkede Hvede med Kløver. Kjørte
Hvede ind.
11. Sept. Mandag. Smukt Vejr.
Kjørte Hvede ind.
Telefoner er afspærret for Cevile,
12. Sept. Tirsdag Smukt Vejr.
Om Formiddagen til Sønderborg. Der gaar
mange Rygter om at Krigsmateriel føres
ned mod den danske Grænse.
Telefon afspærret for Cevile.

13. Sept. Onsdag. Godt Vejr stærk Blæst.
Kjørte Resten af Havren ind 13 Læs –
Fukken
Voldsomme Kampe ved Somme. DE
Allierede vinder noget Terræn. Bulgarerne
og Tyskerne er rykket ind i Rumænien.
14. Sept. Torsdag. Godt Vejr om
Eftermiddagen Regn.
Til Sparekassemøde. Rev Rivning
sammen.
16. Sept. Lørdag. Godt Vejr.
Rev Rivning sammen.
Den græske Førsteminister gaaet af.
Agitation for og inod Kongen og Krigen
med eller imod de Allierede. Tyskerne og
Østrigerne trænger haardt baade i Vest og
Øst.
17. Sept. Søndag. Fint Vejr.
De Allierede trænger stadig Tyskerne lidt
tilbage, omkring Somme i Frankrig er
voldsomme Kampe.
18. Sept. Mandag. Regn
Var Hans, Anna, Cathrina og jeg til
Sønderborg.. A. og C. fik hver en ny
Mantel, som hver kostede 53 Mark10.
19.Sept. Tirsdag. Godt Vejr.
Kjørte Bygrivningen ind.
20. Sept.Onsdag. Lidt Regn.
Begyndte at pløje til Hvede. Høstede
Bønnerne med Selvbindermaskinen.
21. Sept, Torsdag. Godt Vejr.
Kjørte al Havrerivning ind.
22. Sept. Fredag. Smukt vejer
Flyttede Dampmaskinen fra H. Petersens
til os.
23. Sept. Lørdag. Fint Vejr.
Tærskede vi 60 Sække Hvede.
24. Sept. Søndag. Fint Vejr.
Anna og Cathrina var sammen med
mange unge Piger og Præsten til Graasten
25. Sept. Mandag. Fint Vejr
Tærskede Resten af Hveden 10 Sække og
saa 50 Sække Havre.
26. Sept. Tirsdag Fint Vejr.
Tærskede vi Havre.
Voldsomme Kampe igjen ved Somme i
Frankrig, de haardeste der vistnok endnu
har været der. Haarde Kampe ved Rusland
og ved Rumænien. Overalt bliver
Centralmagterne trængt, Skridt for Skridt
tilbage.
Onsd.27.9. Godt Vejr.
Kørte Hans igen til sit Regiment i
Frankrig. – Tærskede vi Byggeb. Færdig
til Middag. Flyttede Halm ind og kjørte
Dampmaskinen bort.
28. Sept. Torsdag. Nordøst Blæst.
Pløjede Bygstup til hvede. Kjørte
Bønnerne ind.
29. Sept. Fredag Godt Vejr
Pløjede til Hvede. Kjørte de to sidste læs
Hvederivning ind.
30. Sept. Lørdag. Blæst.
Pløjede til Hvede.
Oktober
1. Okt. Lørdag. koldt Vejr.
Til Kirke.
Om Eftermiddagen var Jens og Cathrina
kjørede til Kegnæs. Fra i dag har vi faaet
Kjødkort. Der er nu ingen Kolonialvarer at
faa hos Høkerne med undtagelse af lidt
Majsmel og undertiden lidt Sirup.
2. Okt Mandag. Regn
Til Sparekassemøde.
Igjen voldsomme Kampe ved Somme.
3. Okt. Tirsdag. Fint Vejr.
Begyndte at samle Kartofler op. Tog to
smaa Kalve ind.
Russerne trænger tyskerne haardt nede
mellem Burk og Brody.
4. Okt. Onsdag.
Godt Vejr.
Pigerne sankede Kartofler op. Jeg pløjede
til Hvede. Færdig.
5. Okt. Torsdag. Megen regn og Blæst.
Tog vi Kvierne hjem fra Marken.
6. Okt. Fredag. Regn
Jeg syg pludselig i Hovedet og Maven.
7. Okt. Lørdag. Bygevejr.
Jeg havde Dr, Reuter, som sagde at jeg
havde Migræne i Hovedet og akut
Mavekathar..
Igjen haarde Kampe ved Vestfronten ved
Sommefloden. De Allierede vinder lidt
Terræn.
8. Okt. Søndag. Bedre Vejr.
Jeg maatte igjen have Dr. Reuter, da jeg
kun besværlig kunde lade mit Vand.
9. Okt. Mandag. Godt Vejr.
Saaede 3100 Pund Thomasmel paa
Marken til Hvede. I dag var jeg igjen mest
oppe af Sengen. Fik vi Kort fra Hans. Han
er atter ved sit Regiment ved Somme. Fik
Kort fra Christen. De er paa Transport,
vistnok ogsaa ved Somme.
10. Okt. Tirsdag. Godt Vejr.
Frederik harvede Thomasmel under til
Hvede.
Jørgen er med Dampmaskinen.
11. Okt. Onsdag. Godt Vejr.
Om Eftermiddagen var jeg til Sønderborg.
Fik Afragning hos Chr. Knudsen for
leveret Hvede og Havre. Jeg fik 2584
Mark 45 pf.
12. Okt. Torsdag. Regn
Tog vi Køerne ind om Natten. Kvier og
Kalve kom ikke ud mere.
Blev Hans haardt saaret i Hovedet ved
Somme.
26
13. Okt. Fredag. Godt Vejr.
Begyndte at pløje Hvedestup. Hvis det
bliver godt Vejr i Morgen, kan vi begynde
at saa Hvede.
Voldsomme Kampe ved Somme.
Døde Hans paa Lazarettet af sine saar.
14. Okt. Lørdag. Regn
Fik Bager Schultz en Tønde Hvede til
Mel. Nicolaj Clausen fra Kettingskov som
var ved Hans’s Kompagni er falden.
15. Okt. Søndag. Godt Vejr.
Ivers var her om Eftermiddagen.
Fik Brev fra Christen med den nye
Adresse. Han er kommen til
Frankrig(Pristerwalde)
16. Okt. Mandag. Regnbyger.
Om Eftermiddagen til Sparekassemøde.
17. Okt. Tirsdag. Regnbyger.
Begyndte vi at kjøre Gjødning ud til Roer
(12 Læs)
18. Okt. Onsdag Godt Vejr. Østen Vind.
Kjørte vi resten af Gjødningen ud. 10 Læs.
Om Aftenen fik vi den saare sørgelige
Meddelelse fra Kompagniet, at vor kjære
Hans var død paa Lazarettet d. 13. d.M.,
efter at han d. 12. om Eftermiddagen Kl. 4
var bleven haardt saaret af Granatsplinter i
Hovedet og Haanden. Guds Vilje ske.
19. Okt. Torsdag. Godt Vejr,
koldt,Nattefrost nordøst Vind.
Jørgen var med Dampmaskinen hos A.
Kryhlmands. Jeg harvede til Hvede. Fik et
langt Brevfra en Kammerat til Hans, ved
Fronten, nemlig H. Jacobsen fra
Adserballe, med nærmere Beskrivelse af
Omstændighederne, da Hans blev truffet
af Granatsplinterne.
20. Okt. Fredag. Smukt Vejr.
Blev færdig med at harve til Hvede til
Middag. Om Eftermiddagen saaede 3 Tdr.
Hvede og blev færdig.
21. Okt. Lørdag. Smukt Vejr.
Sankede vi resten af Kartoflerne op.
Saaede Hvede for Peter Jensen. Hentede
jeg 1800 Pund Kalkkvælstof hos N.A.
Nissen à Pund 14 Mark.
Stadig voldsomme Kampe ved Somme.
De Alklierede vinder lidt fremad.
Rumænerne maa gaa tilbage for
overmagten ver Sortehavet.
22. Okt. Søndag
Om Formiddagen til Kirke.
Blev Køerne paa stalden og kommer ikke
ud mere i Efteraaret.
23. Okt. Mandag Klar luft. Blæst
sydøstlig.
Om Formiddagen ringtromlede jeg Jorden.
Om Eftermiddagen til Sønderborg.

24. Okt. Tirsdag Blæst. Koldt.
Om Formiddagen begyndte vi at tage
Runkelroer op. Om Eftermiddagen kjørte
vi 10 Læs Runkelroer ind. Jeg solgte 2
Vagoner à ca 15000 Pund Kaalroer at
levere i løbet af 2 maaneder. Pris 100
Pund 3 mark.
25. Okt. Onsdag Blæst koldt.
Tog Runkelroer op om Formiddagen. Om
Eftermiddagen hjalp Jacob Jensen med
Heste og Vogn, saa kjørte vi 19 læs
Runkler ind.
Tyskerne og Bulgarerne gaar fremad ved
Sortehavet. De har taget Constania og
Cerwavoda, saa at Rumænerne der
trænges haardt.
26. Okt. Torsdag. Blæst fra øst.
Om Formid. Kjørte vi 4 Læs (Resten)
Runkelroer ind. Jeg til Sønderborg at faa
prøvet det ny tandsæt. Om Eftermd.
begyndte vi at tage Kaalroer op. Jeg
pløjede.
Franskmændene har slaaet tyskerne stærkt
tilbage Nordøst for Verdon. Alle
Fronterne er igjen i Franskmændenes
Besiddelser.
27. Okt. Fredag. Lidt Regn om formid.
Om Eftermd. tog vi Kaalrabi op og jeg
pløjede.
28. Okt. Lørdag. Om formd. Regn.
Om Eftermiddag var jeg til Sønderborg og
fik mit ny Tandsæt i.
Haarde Kampe i Grænsebjergene mellem
Rumænerne og Østrigerne.
29. Okt. Søndag Om Natten regn.
Gudstjeneste om Eftermd. Anna og
Cathrina var til Kirke.
30. Okt. Mandag. Godt Vejr.
Tog Kaalrabi op og Jørgen hjalp Peter
Jensen at levere Kaalrabi til Stationen.
31. Okt. Tirsdag. Om Formd. Regn.
Om Eftermd. tog vi Kaalrabi op. Jeg
pløjede.
Vedblivende haarde Kampe ved Somme
og Verdon samt i Galizien og i
Grænsebjergene mellem Rumænien og
Siebenbürgen.
Kartoflerne bliver ligesom saa meget
andet ret knap.
November
1. Nov. Onsdag. Godt Vejr.
Jeg var til Sparekassemøde. Tog Kaalrabi
op. Der er kommen Forbud mod at udføre
Roer af Kredsen. Saa jeg kan indtil videre
ikke komme af med de to Vagons, som vi
nu har liggende færdig og afpudset i
Marken. – Tælling af Kartoflerne.
2. Nov. Torsdag. Om eftermd. Regn.
Megen Regn.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
3. Nov, Fredag Om natten megen Regn.
Om Formd. var jeg til Sønderborg. Om
Eftermd. tog vi Kaalrabi op. Jeg pløjede.
4. Nov. Lørdag. Godt Vejr.
Jeg pløjede. De tog Roer op.
5. Nov. Søndag. Om Eftermd. Regn.
Jeg var ikke rigtig rask, maatte holde
Sengen den meste Dag.
6. Nov. Mandag. Godt Vejr.
Pløjede om Formd. Om Eftermd. kjørte 9
Læs roer ind.
7. nov. Tirsdag. Smukt Vejr.
Jeg var til Sønderborg om Formd. Vi
kjørte 16 Læs Roer Hjem.
Tyskland og Østrig har proklameret
Kongeriget Polen - - - - - -Det skal dog
kun omfatte russisk Polen .
8. Nov. Onsdag. Om Natten Regn.
Kjørte vi 13 Læs Roer Hjem. Om Eftermd.
var jeg til Sparekassemøde.
Mod Aften Regn.
9. Nov. Torsdag. Smukt Vejr.
Kjørte 3 Læs Gjødning ud til roer. Kjørte
6 Læs Roer hjem. Soen fik 14 Grise,
hvoraf 1 var dødt.
10. Nov. Fredag Smukt Vejr.
Andreas var til Sønderborg og fik sit sidste
Bidrag udbetalt af Sygekassen. Kjørte vi
12 Læs Roer hjem.
11. Nov. Lørdag. Regn.
Slagtede jeg et Kalv ½ Aar gammelt. Al
slagtning ellers forbudt.
Anna og Cathrina til Sønderborg om
Eftermd.
12. Nov. Søndag Graat. Lidt regn.
Om Formd. var jeg, Andreas og Anna til
Kirke.
13. Nov. Mandag. Godt Vejr.
Kjørte vi de sidste 5 Læs roer hjem fra
Marken. Om Eftermd. pløjede Jørgen.
14. Nov. Tirsdag Godt Vejr, nordlig
Blæst. Bestyrelsesmøde i
Smørsalgsforeningen. Rigsdagen skal
sammenkaldes for at bevillige, at
Befolkningen maa indkaldes indti 60
Aar , for at arbejde i Ammunionsfabrikkerne,
Gruberne og lignende.
15. Nov. Onsdag Smukt Vejr, koldt.
Jørgen pløjede.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
16. Nov. Torsdag. Klart, frost.
Slagtede vi en gris ca. 120 Pund Vægt.
Jørgen pløjede.
17. Nov. Fredag. Godt Vejr, Blæst, frost.
Jørgen hjalp Peter Jensens med at tærske
med dampmaskinen. Vi kjørte 15 Læs roer
ind i loen.
18. Nov. Lørdag. Østlig Storm, frost.
27
Jørgen hjalp Peter Jensens med
Dampmaskinen.
Intet af Betydning fra Krigen. Der kæmpes
jo stadig haardt ved Somme og Verdon.
De Allierede vinder saa smaat fremad. Der
kæmpes ogsaa særlig haardt i Rumænien,
særlig ved Grænsen til Siebenbürgen.
19. Nov. Søndag Østlig Storm, om
aftenen Sne og Tø.
Om Formid. Til Kirke.
Om Eftermid. Var Ivers og Børnene her
og Kl. 3 ½ kom Præsten og hans frue, og
vi holdt en yndig Sørgegudstjeneste over
Hans. Præsten talte over Ordene i: Herren
gav, Herren tog, Herrens Navn være
Lovet. Præstens blev hos os sammen med
Ivers til Kl. 10 ½ Aften.
20. Nov. Mandag. Sydøstlig Blæst, Tø
Jørgen pløjede.
21. Nov. Tirsdag. Om Eftermd. Regn.
Jørgen pløjede. Jeg var til Sønderborg, fik
Slagtetilladelse til 1 Svin.Sendte 10 Mark
til Christen. Betalte 100 Mark for 600
Pund Svinefodermel.
22. Nov. Onsdag. Nogen Regn.
Badedag. (!)
23. Nov. Torsdag. Lidt regn.
Om Eftermid. Pløjede Jørgen.
Rumænerne maa gaa tilbage for Tyske og
Østrigske Tropper i Wallakiet.
Kejser Franz Josef af Østrig-Ungarn er
død efter kun en kort Upasselighed.
24. Nov. Fredag. Graat, blæst
Jørgen pløjede.
25. Nov. Lørdag. Godt Vejr, om Aftenen
Regn.
Jørgen pløjede. Jeg plantede Træer i
Haven.
26. Nov. Søndag. Blæst lidt Regn.
Om Formid. Til Kirke.
27. Nov. Mandag. Smukt Vejr.
Om formid. Kjørte vi 5 Læs Roer ind i
Loen. Om Eftermid. Pløjede Jørgen.
Det er som om Sommslaget flover lidt af,
maaske fordi Vejrliget er ikke godt?
28. Nov. Tirsdag. Smukt Vejr.
Kl. 7 ½ mødte vi i Skovby med begge
Heste til Mønstring til Krigsbrug. Begge
blev foreløbig udtaget. De mødte der
baade fra Lysabild, Kegnæs og Tandslet
Sogne og Mindebjerg Kommune.
29. Nov. Onsdag. Godt Vejr.
Slagtede vi et Svin levende Vægt ca 280
Pund. Jeg kjørte alle tre dele af
Dampmaskineriet i Hus fra Peter Bladts.
Jeg havde Hans Petersens Heste til hjælp.
Rumænerne trænges stadig tilbage af
Tyskerne, Østrigerne, Bulgarerne og
Tyrkerne. De staar foran Bukarest.

30. Nov. Torsdag. Godt Vejr, Frost, koldt
Jørgen pløjede. Om Eftermid. Var Anna
og jer til Sønderborg.
December
1.Dec. Fredag. Stærk Frost.
Jørgen stivede Tjørne. Jeg var til
Sparekassemøde.
Enhver, der rejser til Sønderborg eller
andetsteds hen, maa nu selv tage Brød
med sig. Der er ikke mere noget som
helst Smørrebrød eller andet Brød at
faa i Gjestgiverierne.
2. Dec. Lørdag. Godt Vejr, Tø
Jørgen pløjede.
KRIGEN: Ved Somme er Kampene flovet
af. Haarde Kampe i Karparterne i
Rumænien og særlig i Syd-Serbien, nord
for Monastier.
Alt bliver mere og mere knap. Læder og
Fodtøj er næsten ikke at faa og kun til
uhørte Priser.
3. Dec. Søndag. Graa. Taaget
Om Formid. Ingen Gudstjeneste. Om
Eftermid. Var vi og Drengene til Østerby
at hente Cathrina, som har været der at
hjælpe dem med Roerne nu i 10 Dage.
4. Dec. Mandag. Graat, Taaget.
Jørgen pløjede.
Et stort Slag i Rumænien foran Bukarest,
det lader til at Centralmagterne har Sejret.
5. Dec. Tirsdag. Graat, Taaget.
Jørgen pløjede. Jeg gravede og planerede
Aftægtshaven.
6. Dec. Onsdag. Godt vejr.
Jørgen pløjede. Jeg huggede Træ i
Elleskoven.
7. Dec. Torsdag. Graat mildt Vejr.
Jørgen pløjede. Vi kjørte 2 Læs Træ hjem
fra Elleskoven.
Centralmagternes Hære er rykket ind i
Bukarest, som er forladt af Rumænerne.
Kejseren har befalt klokkeringning i
Preussen og Elsass-Lotringen. Børnene fik
fri fra Skole.
8. Dec. Fredag. Graat Vejr.
Alle Kaalrabi Roer er nu bleven
beslaglagt. Jørgen pløjede.
Ernæringsspørgsmaalet er nok ikke saa
gunstig, ja, ser ligefrem mørkt ud, ifølge
Forhandlingerne i Rigsdag og Landdag.
9. Dec. Lørdag. Godt Vejr.
Jørgen blev færdig med at pløje. Kjørte 3
Læs Roer ind i Loen.
Om Eftermid. Var min Kone og jeg til
Sønderborg.
10. Dec. Søndag. Graat Vejr.
Om Formidd. Var jeg og Andreas og
Jørgen til Kirke.
11. Dec. Mandag. Godt Vejr.
Jørgen stivede Tjørne.
12. Dec. Tirsdag. Graat Vejr.
Om Formid. Stivede jørgen Tjørne. Om
Eftermid. Kjørte vi 4 Læs Tjørne.
13. Dec. Onsdag. Graat Vejr.
Jørgen stivede Tjørne.
Igaar var Rigsdagen pludselig
sammenkaldt til et Møde, hvor
Rigskansleren meddelte at
Centralmagterne nu vil tilbyde de
Allierede Fred.
Noter var afsendt til de vedkommende.
Betingelserne er endnu hemmelige.
14. Dec. Torsdag. Godt Vejr.
Om Formid. Stivede Jørgen Tjørne og jeg
var til Sønderborg. Om Eftermid. Kjørte vi
3 Læs Tjørne.
15. Dec. Fredag. Fint Vejr.
Jørgen stivede Tjørne. Om Eftermid. Var
jeg til Sparekassemøde.
16. Dec. Lørdag. Graat Vejr, Regn.
Om Formid. Stivede Jørgen.
Om Eftermid. Regn og senere Sne.
Centralmagternes Fredstilbud bliver efter
de Allieredes Aviser vist tilbage med
Haan.
Centralmagterne gjør vedblivende
Fremskridt i Rumænien.
17. Dec. Søndag. Graa Vejr, Tø.
Om Formd. var Andreas og Cathrina til
Kirke. Soen fik 13 Grise.
I den senere tid forøget Kampvirksomhed
saavel i Rusland som i Frankrig.
18. Dec. Mandag. Godt Vejr.
Kjørte vi 3 Læs Tjørne. Hans Møllers
Enke fik et lille Læs.
Franskmændene har slaaet Tyskerne et
større Stykke tilbage, foruden en Del
materiel.
19. Dec. Tirsdag. Snevejr, Tø.
Var jeg og Drengene til Sønderborg. Jeg
var til Mejeri-formandsmøde og fik
Matteerklæringen færdig paa
Landraadskontoret.
20. Dec. Onsdag. Godt Vejr, Frost.
God Kaneføre.
De Allierede har officielt afslaaet
Centralmagternes Fredstilbud.
21. Dec.Torsdag. Blæst, Frost.
Slagtede vi et Svin, vejede 300 Pund
levende Vægt.
Jørgen tærsker Bønner.
22. Dec. Fredag. Regn.
Til Sparekassemøde. Jørgen tærskede
Bønner.
23. Dec. Lørdag. Storm, Regn.
Jørgen tærskede Bønner.
Fra Krigen intet af Betydning. Det er som
om Centralmagternes Hære standses i
Fremrykningen i Rumænien.
28
Om Natten en voldsom Storm og Regn.
Vort gamle store Pæretræ, som stod tæt
oppe ved Vejen, og var 150 Aar gammelt,
blæste om.
24. Dec. Søndag. Blæst og lidt Regn.
Juleaftensdag.
En vældig mængde Vand af al den Sne og
Regn løber ud til Udføret, som nu staar i et
Hav. Drænsrørene kan ingen steder
efterhaanden tage alt det Vand bort, men
mange Marker staar blanke af Vand.
Om Aftenen Frost.
25. Dec. Mandag. Om Natten Frost.
Juledag.
Om Formid. Til Kirke. Baade jeg og
Jørgen, Anna og begge Drengene. Om
Eftermd. var Ivers og begge Børnene her.
26. Dec. Tirsdag. Lidt Sne, Tø.
2. Juledag.
Andreas og Cathrina til Kirke.
27. Dec. Onsdag. Smukt Vejr.
Vi savede Pæretræet i Stykker og kjørte
det om i Søndergaarden. Om Aftenen
samlet hos H. Ohrt og indbetalte til
Dampmaskinen 50 pf(?) pr. aftærsket
Tønde Korn og 4 M. pr. Hektar til
Afbetaling af Gjælden.
28. Dec. Torsdag.
Savede istykker paa Pæretræet.
29. Dec. Fredag. Graat Vejr.
Regn hele dagen. Jeg var om Formd. til
Sønderborg. Om Eftermd. til Møde hos
Handler i Fjelby. Fik 50 Mark udbetalt
som min andel i en Lotterigevinst.
30. dec. Lørdag. Godt Vejr.
Savede istykker paa Pæretræet.
31. dec. Søndag. Graat, Regn.
Om Eftermd. Kl. 3 var jeg og Adreas og
Anna i Kirke.
Fra krigen intet af Betydning. Det lader til,
at Centralmagternes Hære nu bliver
standsede af Russerne og Rumænerne
foran Seret Floden og Pruth Floden.
Christen er endnu ved Somme i Frankrig.
Juleaften var han dog ikke i Graven men i
Reserve i en Lade.
Saa slutter vi Aaret i
Jesu Navn.
Aaret 1916 har bragt os store
Bekymringer og Sorger. Vore kære
Sønner Hans og Peter faldt begge to. - Det
er vort haab, at de nu begge er hos Vor
Herre i hans lyse evige Boliger.
Alt har bidraget til at, vi alle tror jeg nok,
her i vort Hjem, er kommen nærmere, ja
tæt ind til Vor Gud og Fader og Frelser
Jesus Christus.
Ja Gud se i Naade ned til os og være med
os i det ny aar.

Farfars Dagbog for 1921
I Vorherre Jesu Navn og med Tak til Gud
for det gamle Aar, vil vi begynde det nye
Aar. 1921.
1. Jan Lørdag - Sydvest vind
I dag ingen Gudstjeneste i Kirken.
Kathrine rejste igaar til Sundeved i Besøg i
Nytaars Dagene. I Aften er der Bal i
Forsamlingshuset. Andreas, Christen,
Frederik, Jens og Anna er Kjørende
derover.
2. Jan Søndag – Vestligt Vind Regn.
Om Eftermd. Kl.6 mødte vi (min Kone og
jeg) i Lysabild Kro for at deltage i 25 Aars
Jubilæum for Mejeriets Begyndelse. Vi fik
Steg og Øl og senere Puns. De fleste
Mejeriinteresanter var mødte. Min kone
og jeg kom hjem Kl. 11.
3. Jan Mandag – Sydlig Vind Taage.
Jeg var hele Dagen i Sønderborg at
udskille det gamle Aars Regnskab af der
nye Aar paa ”Dybbøl Posten”. Om
Eftermd. Bestyrelses Møde i Dybbøl
Posten. Bestyrelsen faar for hver Gang 15
Kroner.
Valutta Kurs 9,25 Kroner = 100 Mark.
4. Jan Tirsdag – Sydlig Vind Taage.
Reparerede jeg Gulvet i Svinesti, som var
helt undermineret af Rotter og et stort
Stykke helt afbrækket. Repareret
Hønsehuset.
5. Jan Onsdag – Sydlig Vind. Taage.
Rejste Andreas igjen til Roskilde Høiskole.
Om Eftermd. var jeg paa Sparekassen.
Valutta Kurs 9 Kr. = 100 Mark.
6. Jan Torsdag – Sydvest Blæst.
Rejste Jens igen til Kerteminde Efterskole.
Om Eftermd. var jeg til Sparekasse.
Valutta Kurs 8,50 Kr. = 100 M.
Der meldes stadig om stærkt Prisfald fra
Amerika, og det begynder nu ogsaa fra
England.
7. Jan Fredag – Sydlig Vind Taage.
Var jeg hele Dagen ved Sparekassen.
Efter at den græske Konge er vendt
tilbage til sit Land, hører man ikke meget
fra Grækenland.
England og Frankrig ser jo ret skævt til
Grægenland. De har ingen god Tro til
Kongen. De tror at han er tysk venlig.
8. Jan Lørdag – Sydvest Vind godt Vejr.
Var jeg hele Dagen ved Sparekassen.
Valutta Kurs 8,65 Kr. = 100 M.
Om Aftene kom Carl Møller og Bernhard
fra Nybøl Vandmølle.
9. Jan –Søndag - Sydvest Blæst. Om
Natten Regn. Om dagen lidt Regn.
Om Eftermd. Var Ivers og lille Iver her og
Hans Duus og Christen i Lysabildskov.
10. Jan Mandag – Vestlig Storm og lidt
Regn.
Om Eftermd. Rejste Karl Møller og
Bernhard igjen til Nybøl. Om Eftermd. Var
jeg til Sønderborg.
Man hører næsten indtet fra Rusland,
men Lenin er jo stadig ”Diktator”.
Alt der vil forsøge at modsætte sig ham,
bliver straks slaaet ned, med brutal Magt.
. Der skal undertiden blive Folk skudt i
Snesevis.
11. Jan Tirsdag – Om natten Storm og
Byger.
Hele Dagen Storm og Regnbyger fra Vest.
Afstemningen i Øvre-Schlesien er nu
fastsat til i Marts Maaned.
Japan kjøber Ris op, man mener for i
Tilfælde af Krig med Amerika.
Valutta Kurs 8,50 Kr.= 100 M.
12. Jan Onsdag – Sydlig skønt mild Luft.
Om Morgenen leverede jeg en Kalv til
Faaborg. Vægt 185 Pund.
Om Eftermd. hendtede jeg 450 Pund
Oliekager og 300 Pund Fodermel i
Brugsforeningen i Skovby. Jordnød og
Bomuldsfrøkagerne Kostede 44 Kr. pr.
dobbelt Centner. Det samme kostede
ogsaa Langlands Fodermelet.
13. Jan Torsdag – Sydvest Vind lidt Regn.
Frederik huggede Frø.
Om Eftermd. Regn.
Det lader nu som om Mund og Klovsygen
ikke breder sig mere paa Als. Lysabild
Sogn er nu atter rent for Sygen.
14. Jan Fredag – Sydvest Vind. Frost.
Frederik begyndte nu at hugge Tjørne.
15. Jan Lørdag – Vestlig Vind. Klar Frost.
Frederik huggede Tjørne.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
16. Jan Søndag – Vestlig Blæst 3 gr. Frost.
Om Efterm. var Hans og Peter fra Østerby
her ridende paa Hjul.
Kathrine rejste til Nybøl.
29
17. Jan Mandag – Sydlig Blæst 3 gr. Frost.
Om Eftermd. Sne og Regn.
Om Eftermd. var jeg til Sønderborg,
angaaende Smørbedømmelsen og
Telefon.
Valutta Kurs 9,50 Kr. = 100 M.
18. Jan Tirsdag – Om natten Blæst af
Sydvest og Regn. Regn af Sydvest.
Om Eftermd. kom Kathrine Hjem fra
Sundeved, hun blev fæstet for Sommeren
til Chr, Lorenzens i Stenderup som
indpige.
Løn 50 Kr. om Maaneden.
19. Jan Onsdag – Vest-Nordvest Blæst
Bygevejr lidt nattefrost.
Jeg bandt Bindegarn sammen hele Dagen.
Valutta Kurs 7,35 Kr. = M
Priserne rasler nu volsomt ned, baade paa
Korn, Foderstoffer, Kolonial, Manufaktur,
Kul, Flæsk, Smør, Kreaturer o.s.v.
Mange store Forretninger med store
Lagre, lider store Tab.
20. Jan Torsdag–Nogen Regn, lidt
Nattefrost.
Om Formd. var jeg til Sønderborg med 4
store Nøgler Bindegarn at faa det lavet til
Reb hos en Rebslager.
21. Jan Fredag – Sydvest Vind. Om
Eftermd. Regn.
Om Formd. kjørte jeg Flæsk og i Røg hos
Hjulmanden.
Af og til Uroligheder i Øvreschlesien, hvor
der nu i Foraaret skal afstemmes om de
vil til Polen eller Tyskland.
Mord og Plyndringer hører næsten til
Dagens orden. Tyskerne skyder Skylden
paa polakkerne og Omvendt.
22. Jan Lørdag – Om natten Storm af Vest.
Storm og Regn fra Vest.
Bandt Bindegarn sammen.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
Om Aftene var jeg og Frederik til Møde i
Forsamlingshuset, hvor H.P. Hansen fra
Aabenraa , holdt et udmærket Foredrag
om A.D. Jørgensen (Rigsarkivet i
Kjøbenhavn), som var fra Graasten.
Valutta Kurs 8,65 Kroner = 100 M.
23. Jan Søndag – Regn og Snebyger fra
Vest-Nordvest.
Om Formd. var jeg og Cathrina til Kirke,
da Pastor Knudsen fra Dannebo Høiskole
var her at prædike. (Meget godt). Han
talte over Jesu Lignelse om Arbejderne i
Vingaarden. Vi skal Alle være med til at
arbejde i Herrens Vingaard..
Gud give os Naade dertil.
24. Jan Mandag – Snebyger af Nordvest.
Om Eftermd. var til Sønderborg, med kun
Ophold i ¾ Time, med noget mere

Bindegarn til Reb, og en Schek indløst paa
Banken for en Kalv til Faaborg. Kr. 109,85.
25. Jan Tirsdag – Fint Vejr. Nordvestlig
Vind 3 gr. Frost.
Frederik hentede et læs Sand til Anne
Marie Sørensen.
Kronens Kurs er nu atter næsten i Pari.
Den var lavest nede i Novr. F. Aaret. Siden
da har den hævet sig langsomt indtil
1.Jannuar ’21. Fra da af har den hævet sig
– næsten at sige- voldsomt.
26. jan Onsdag – Sydlig Vind. Regn næsten
hele Dagen..
Jeg var til Bestyrelsesmøde i Sønderborg
Amts Smøreksportforening.
Kronens Valutta Kurs’ raske stigning har jo
haft til Følge, at de Artikler som vi sender
til Udlandet gaar ned i Pris, særlig Smør
og Flæsk. Korn og Foderstoffer er også
faldne i Pris. Prisfald overalt.
27. Jan Torsdag – Nordvest Blæst. Storm.
Om Eftermd. var jeg til Ligbegængelse
efter gamle Mads J. Madsen ved
Bredgade.
Valutta Kurs 9,15 Kr. = 100 M.
Kronen er falden en smule overfor
Verdens Valuttaerne.
28. Jan Fredag – Sydvest Vind. Sydlig Vind.
Graat. Sne og regn.
En Telefonarbejder var her at begynde
med at lægge Telefon fra Mejeriet og hen
til mig. Han fik Traadene trukket fra
Mejeriet ud til Gaden og fra Ledningerne
paa Gaden og til vort Hus.
29. jan Lørdag – Vestlig Blæst. Graat.
I dag var Telefonmanden her igjen, og
gjorde Arbejdet færdigt.
Telefonen er nu for saavidt i Orden, at
omstille. Aparatet ikke funktionerer godt,
det vil blive gjort i Orden paa Mandag.
30. Jan Søndag – Vestlig Vind Blæst Graat.
Var jeg til Kirke. En Pastor Christensen fra
København prædikede (Missions Præst)
31. Jan Mandag – Sydvest Vind Graat
Var jeg til Småbanekommissionsmøde i
Sønderborg; fra Kl. 9 til Kl. 12 ½.
Valutta Kurs 9,50 kr. = 100 M.
Februar
1. Febr Tirsdag – Sydlig Vind. Mildt.
Lærkerne synger
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
Om Aftenen 8 fræmmede Karle til
Aftensæde.
2. Febr Onsdag –Østlig stærk Vind. Graat.
Sendte en lille pakke med Kager, Æbler
o,s,v, til Jens til Fastelavn.
Hentede jeg Flæsket hjem fra Røg hos
Hjulmanden.
3. Febr Torsdag –Øst Nordøst. Blæst.
Regn.
Frederik smurte Tagpander efter. Jeg
udfyldte Skatteskemaet.
Sønderborg bank’s to tyske Direktører Dr.
La Motte og P. Helmer har for
Misligholders Skyld maattet fratræde
Banken.
4. Febr Fredag- Østlig stærk Vind. Graat.
Var til Bestyrelsesmøde i Dybbøl Posten i
Sønderborg. Frederik hugger Tjørne hver
dag.
Valutta Kurs 6,50 Kr. = 100 M.
5. Febr Lørdag- let Blæst. Østlig stærk
Vind. Graat.
Om Aftenen var jeg og Moder til Bal paa
Sønderborghus. Vi var sammen med alle
Banekommissionens Medlemmer, men
indbudt af Tjenestemændene ved
Småbanen.
Vi fik Kaffebord og derefter Dans.
Ekstratog hjem kl. 2.20 baade til Nordborg
og Skovby.
6. Febr Søndag- Om Natten Frost. Østlig
Blæst. Graat. Idag ingen Gudstjeneste.
7. Febr Mandag- Østlig Blæst. Frost. 2 gr.
Graat.
Valutta Kurs 8,50 Kr. = 100 M
Prisfaldet er nu kommet saa langt ned, at
mange Fabrikker i alle Lande ogsaa i
Danmark maa enten standse helt, eller
ogsaa indskrænke Driften til det halve.
KVIE (?) har i Sommer kostet 14-15 Kr. pr.
Centner. Nu 4 Kr. pr. Centner. Derimod er
Dagløn, Haandværkernes Løn endnu
stadig en del høi.
8. Febr Tirsdag- Øst-sydøst let Blæst.
Solskin. 2 minus grader.
Om eftermd. var jeg til Sønderborg at
underskrive et Andragende, sammen med
de andre Bestyrelsesmedlemmer for
Brugsforeningen, for at kunde faa Skøde
paa Ejendommen i Skovby.
Valutta 8,65 Kr. = 100 M.
9. Febr Onsdag- 1 gr. Frost. Nordøst Vind.
Solskin fint Vejr.
Om Eftermd. havde vi
Smøreksportforenings Generalforsamling
paa Sønderborghus. Nyvalgt
Bestyrelsesmedlem blev Chr. Schmidt
Breballe istedetfor afdøde Carl(?) Jensen
Gøllinggaard.
Efter Generalforsamlingen gav Direktør
M.(?) Kock Middag, Suppe, Kød og Desért.
Valutta Kurs 8,85 Kr. = 100 M.
10. Febr Torsdag- Solskin. Nordøst Vind 3
gr. Frost.
Flaget tiltogs(hejst) om Morgenen. Det er
et Aar siden Afstemningsdagen.
Tyskerne her i Nordslesvig slutter sig mere
og mere sammen og de faar stor
30
økonomisk Støtte i Form af mange Penge
fra Tyskland.
Vi støtter jo ogsaa de danske syd for
Grændsen.
11. Febr Lørdag- Hvidfrost. Vestlig Vind.
Graat. Mod aften lidt Regn.
Frederik tog Hegnstraad af Pælene i
Marken og tog den Hjem.
Valutta 9,0 Kr.= 100 M.
Den danske Krone falder lidt igjen overfor
Verdenskursen. Den var næsten oppe paa
pari.
12. Febr Lørdag- Solskin,Vestlig Vind fint
Vejr.
Tog alle Hegnspæle Hjem fra Marken.
Frederik begyndte at grave ud fra
Hegnene i Græsmarken hvor der skal
pløies.
Valutta 9,25 Kr. = 100 M.
13. Febr Søndag- Tø.Nordvest Blæst.
Graat.
Karl Møller var her.
Om Aftenen var jeg og Frederik til
Sønderborg Teater der spilledes ’Et
enfoldigt Pigebarn og de danske i Paris’.
Meget godt spillet.
14. Febr Mandag- Tø.Nordvest Blæst.
Om Aftenen var jeg til Bestyrelsesmøde i
Brugsforeningen i Skovby. Det store
Prisfald i næsten hele Verden, har
bevirket at vi i Brugsforeningen med det
temlig store Lager af Foderstoffer har
faaet en Underbalance af 48.000 Kr.
beregnet til Dato. Vi er 80 Medlemmer
som er Jordbruggere.
15. Febr Tirsdag- Tø. Nordvest Vind. Om
Eftermd. jævn stærk regn. Jeg var til
Sparekassemøde.
16, Febr Onsdag- Om Natten Nordvest
Blæst.
Frederik gravede ud langs Hegnene i
Nørrestykke.
17. Febr Torsdag- Vestlig Vind.
Foraarsagtig luft. Om Eftermd. Regn.
Om Eftermd. var jeg til Sønderborg og fik
4 Tænder i Formunden trukket ud,
kostede 9 Kr.
Valutta 9,50 Kr. = 100 M.
18. Febr Fredag- Nordvest Vind. Solskin.
Frederik gravede ud ved Hegnene. Jeg
passer Køer og Svin naar jeg er Hjemme.
19. Febr Lørdag- Frost. Sydvest Vind om
Eftermd. igen tø.
Om Eftermd. var jeg og cathrine til
Sønderborg. Hun fik Tøi til 2 Dagligkjoler
og 7 Forklæder. Frederik graver ud fra
Hegnene.
Valutta 9 Kr. = 100 m.

20. Febr Søndag- Nordvest Vind smukt
Vejr.
Om Formd. jeg til Kirke. Pastor Andersen
Notmark prædikede, meget godt.
21. Febr Mandag- Sydlig Vind, Graat.
Om Formd. hentede jeg et Læs grus ved
Gammelpøl til Kaadnervejen.
22. Febr Tirsdag- Godt Vejr. Køligt. Østsydøst
Vind.
Om Eftermd. kørte jeg 6 læs Gjødning ud
på den gamle græsning. Frederik læssede
paa.
Valutta 9,15 Kr. = 100 m.
23. Febr Onsdag- nattefrost. Sydøstlig
Vind. Smukt Vejr.
Om Morgene leverede jeg en Kalv. Vægt
120 Pund til Faaborg. Fik Soen 12 Grise.
Kørte vi 18 læs Gjødning ud.
24. Febr Torsdag- Stærk nattefrost. Sydøst
Vind. Solskin.
Kørte vi 18 læs Gjødning ud.
25. Febr fredag- Nattefrost. Sydøst Vind.
Smukt vejr.
Kørte vi 19 Læs Gjødning ud. Solskin hele
Dagen hver Dag. Stæren og Viben er nu
Ankommede og Droslen synger om
Aftenen.
26. Febr Lørdag- Tø Vestlig Vind.
Om formd. kørte vi 8 Læs Gjødning ud og
vaskede Vognene.
Om Eftermd. var jeg til Generalforsamling
i Skovby Kro i Brugsforeningen. Jeg blev
valgt til Bestyrelsesmedlem.
Valutta 9,05 Kr. = 100 M.
27. Febr Søndag- Tø Vestlig let blæst.
Graat.
Om Formd. var Frederik og Cathrine til
Kirke.
Om Eftermd. var vi omme hos Ivers.
28. Febr Mandag- Nordøst let blæst.
Frederik spredte nogen Gjødning. Peter
Jensen har faaet Gjødningen at sprede i
Akort. Han faar 1,50 Kr. pr Rad à 35
Stakke. Egen kost.
Om Eftermd. var jeg til Sønderborg. 3
Ærinder og med Hjem igjen 3.29
(Tog:Red)
29. Febr Tirsdag- Tø Nordvest let Blæst
Graat
Begyndte Frederik at pløie Gjødning
under.
Peter Jensen spredte Gjødning.
Om Eftermd. jeg til Sparekassemøde
Valutta 9,10 Kr. = 100 M.
Moder og Cathrina har i dag Storvask.
Marts
1. Marts Onsdag- Sydvest stærk Vind. Om
Eftermd. Regn. Om Formd. pløiede
frederik.
Om Eftermd. var jeg og Bestyrelsen for
Smørsalgsforeningen samlet i Sønderborg,
for at bestemme hvem der skal være
Mælkedommer. Vi tog 3 ud som skal
komme at forestille sig for os næste
Onsdag d. 9. Marts. Der havde meldt sig
15 til Pladsen.
2. Marts Torsdag-
Da der ingen 29. Februar er Iaar, har jeg
skreven paa de forkerte Sider i disse 3
sidste dage.
Den 29. skal være den 1. Marts.
Den 1. Marts skal være den 2. Marts.
3. Marts Torsdag- Sydvest let Blæst.
Frederik pløiede Gjødning under.
Om Eftermd. var min Kone og jeg efter
Indbydelse til en Fællesspisning paa
Sønderborghus, hvor der overraktes A.
Bladt Augustenborg et Gulsur, i Anledning
af han i 25 Aar har været Formand i Alsisk
Landboforening. Der var i alt 80 Personer
tilstede. Kuvert med vin kr. 9.50= 19 Kr.
for 2.
4. Marts Fredag- Sydvest Blæst. Regn.
Smurt Seletøi.
Konferencen er nu samlet i London. Alle
de Alierede lande er repræsenterede, og
Tyskland er indbudt til Forhandlingerne
om hvor meget Tyskland skal betale til de
Alierede i Krigs Skade Erstatning.
Frankrig og England er i forvejen enige om
at Tyskland skal betale 250 Miliarder at
fordele i 40 Aar. Tyskland er I dag kommet
med et modforslag, som er meget
mindre; men som de Alierede ikke vil tage
imod.
5. Marts Lørdag- Godt Vejr. Vestlig let
Blæst.
Frederik pløiede Gjødning uder.
6. Marts Søndag- Smukt vejr. Syd sydvest
Vind. Taage. I dag ingen Frost.
Tyskland skal svare de Alierede paa
Mandag, i modsat Fald træffer de
Forholdsregler imod Tyskland.
7. Marts Mandag- Klart Koldt. Nordvest
let Frost.
Frederik pløiede. Jeg var til
Smaabanekommissions Møde i
Sønderborg.
Tyskland vil stille et nyt Modforslag.
Bare for at vinde Tid.
8. Marts Tirsdag- Haardt frossent. Sydvest
stærk Vind.
Hen paa dagen pløiede Frederik Gjødning
under.
Valutta 10,10 Kr. = 100 M.
Konferencen i London sprængt. De
Alierede vil paa ingen Maade gaa ind paa
tyskernes Tilbud. De Alierede foranstalter
31
Tvangsforholdsregler over for Tyskland
med Besættelse af Byerne ved den høire
Rhinbred.
9. Marts Onsdag- Tø, godt Vejr. Vestlig
Vind.
Blev Frederik færdig med at pløie
Gjødning under.
Jeg var til Sønderborg da Bestyrelsen for
Smørsalgsforeningen var samlet for at
tage en Mælkedommer ud.
Det blev Erik Andersen fra -?- ved Viborg.
Valutta 9,80 Kr. = 100 M.
10. Marts Torsdag- Sydlig Vind. Lidt graat.
Frederik ringtromlede den nypløiede
Mark.
Murer Carl Schrøder var her at pudse
færdig i Aftægtshuset.
Valutta 9,60 Kr. = 100 M.
De Alierede har nu besat Dysseldorf,
Duisborg(?) og Bhurart(?) med Infanteri,
Kavaleri og Artilleri.
11. Marts Fredag- Sydøst Vind. Fint Vejr.
Om Formd. til Kl. 4 om Eftermd. harvede
Frederik til Bønner. Fra Kl. 4 ½ af saaede vi
1 Tønde og 6 Skjepper Bønner.
Moder og Cathrina gravede i Haven og
satte Kartofler i 2 af Havens Stykker.
Valutta 9,50 Kr. = 100 M.
12. Marts Lørdag- Meget fint Vejr. Sydøst
Vind.
Vadskede Vogne. Ringtromlede
Bønnerne. Markerne er nu saa godt
aftørrede og falder saa godt for Harven
som sjælden før.
13. Marts Søndag- Meget fint Vejr Sydøst
Vind.
Om Formd. var Cathrina og jeg til Kirke,
der var Konfirmation. Pasior Mahler
konfirmerede Børnene.
Om Eftermd. var jeg og Moder omme til
Hans’ Konfirmation i Østerby. Vi havde
Peter Iversens i Skovby med.
14. Marts Mandag- Nattefrost. Sydvest
Vind. Graat.
Frederik harvede til Ærter.
Om Eftermd. var jeg til Sønderborg
angaaende at tage imod en del Beboere
fra Stevns som kommer her i Besøg i
Sommer.
15. Marts Tirsdag- Sydvest Vind. Fint Vejr.
Om Formd. saaede vi Ærter. Om Eftermd.
harvede han til Byg. Jeg var til Sparekasse
Møde.
16. Marts Onsdag- Sydlig Vind. Fint Vejr.
Slæbte Bygmarken over. Om Eftermd.
Eftersyn af mine 4 Bifamilier. Om Eftermd.
kom Pumpemageren med en ny
Jernpumpe med Rør til Aftægtshuset.
Valutta 9,50 Kr. = 100 M.

17. Marts Torsdag- Lidt graat. Vestlig vind.
Smukt Vejr.
Om Formd. harvede Frederik Bygmarken
paa tvers. Om Eftermd. saaede vi knap 3
tønder 2-Rad sildig Byg. Udmærket fint at
saa.
18. Marts Fredag- Lidt regn. Sydvest Vind.
Graat.
Frederik harvede til Havre. Om Eftermd.
var jeg til Landboforenings Møde i
Sønderborg. Forskellige valg og Foredrag
af Hans Hansen Aabenraa om
Kunstgødning.
Fik jeg taget Maal paa et nyt Tandsæt i
Undermunden.
Kathrina og Karl var til Jørgen Andersens
og Christina Petersens Bryllup i Skovby
Kro.
19. Marts Lørdag- Sydvest Blæst. Godt
Vejr.
Om Formd. harvede frederik færdig til
Havre. Om Eftermd. saaede vi 4 Tønd.
Havre. Hele Marken er saa godt tilpas at
saae i som sjælden før.
Bliver det ved endnu en Tid med at tørre
kan det snart blive for tørt.
20. Marts Søndag- Graat. Om Eftermd.
Sydlig let Blæst, lidt regn.
Om Formd. ringtromlede Frederik
Havremarken. Christen var Hjemme om
Eftermd. Jeg skrev til Jørgen. Moder skrev
til Anna. Kathrina rejste i Morges til Nybøl
til konfirmation.
21. Marts Mandag-Skarp Luft. Nordvest
let Blæst.
Om Formd. hendtede jeg Kløverfrøet, 400
pund Oliekager og 5 Sække à 150 kr.
Svinemel.
Om Eftermd. saaede jeg Kløverfrøet og
Frederik harvede det i. Han fik ogsaa
noget af Marken ringtromlet.
Valutta 9,40 Kr. = 100 M.
22. Marts Tirsdag- Graat koldt. Vestlig
Blæst, ser ud efter regn.
Om formd. tromlede resten af
Bygmarken. Saaede Norgesalpeter paa
hveden / 75 Pund pr. ½ Hekt. Fik derefter
en del af Hvedemarken overharvet med
den lille harve.
Om Eftermd. var jeg med Toget til
Sønderborg, at mine ny Tænder i
Undermunden. Med Toget Hjem igen
3,29.
23. Marts Onsdag- lidt regn. Sydvest Vind.
Taage.
Om Formd. knuste Oliekager og saaede
Norgesalpeter paa Rugen.
Om Eftermd. passede Frederik Kreaturene
og var til Mølle. Jeg var til Sparekasse
Generalforsamling i Forsamlingshuset i
Tandslet.
Andreas og jens kom hjem fra Skolerne
med det sidste tog.
24. Marts Skærtorsdag. Koldt. Sydvest
Blæst
Om efterm. var Ivers og alle Børnene her
og om Middagen kom Carl Møller.
Christen var ogsaa hjemme om Eftermd.
Andreas og Frederik var i kirke og til alters
om formd.
25. Marts Langfredag. Vestlig Vind. Fint
Vejr.
Om Middagen kom der 9 Drenge fra
Flensborg her til Byen i en 10 Dages Ferie.
Vi tog en. Om Eftermd. var Carl og
Cathrina og Jens til Kirke og til Alters.
26. Marts lørdag- Meget fint varmt Vejr.
Vestlig Vind.
Om Formd. harvede Frederik Hveden paa
tværs. Læskede 100 Pund Kalk. Om
Eftermd. slæbte Frederik
Grønjordsmarken over.
Jeg var et lille smut til Sønderborg. Købte
et par Gymnastiksko til Frederik. Pris kr.
8,50.
27. Marts Paaskedag. Hagl og regnbyger.
Vestlig Blæst. Storm. I dag ingen Præst.
Om Eftermd. var Andreas, Carl og
Cathrina og den Flensborg Dreng kjørende
omme hos Ivers. Østerby.
28. Marts Mandag- Anden Paaskedag.
Lidt sne og Regn. Vestlig Blæst hele
Dagen.
Om Formd. var jeg og Andreas til Kirke.
Om Eftermd. hen imod Aften kjørte alle
de unge og Carl og Cathrina til
Gymnastikopvisning og Bal i
Forsamlingshuset.
Der har i nogle dage været store
Uroligheder rundt om i Tyskland. Det er
kommunisterne der vil forsøge at tage
Magten I Eisleben, Mansfeld, Halle
Hamborg og flere Steder er der mange
døde og saarede.
29. Marts Tirsdag- Vestlig Vind. Regn.
Blev Lise skoet. Jeg var til
Banekommisions Møde i Sønderborg.
Leveret 6 Svin. 5 ugers Grise til
Zarkariasen Nybøl Mark. Pris pr, stk. 45
Kr.
30. Marts Onsdag- Sydvest let Blæst.
Leverede jeg 38 Tønder Havre à 150
pund= 28 ½ Tønde à 200 pund à 28,- Kr.=
798 kr.
Kørte Frederik 1 Læs sand til Bager J.
Hansen og 1 Læs til Molkestrins (?) Kone.
31. Marts Torsdag- Nordvest Storm.
Rejste jeg om Morgenen til Sønderborg
derfra over Faaborg til København til
Mejerimøde. De fleste var Søsyge til
Faaborg.
Harvede de til Byg paa Grønjordsmarken.
Saa tidlig en Vaar og Saatid, har jeg endnu
aldrig kjendt.
April
32
1. April Fredag- Godt Vejr Sydlig Vind.
Møde i Landbrugsraadets Bygning Vester
Boulevard nr. 4.
Efter Mødet fik vi Rejsepenge og Diæter
udbetalt. Jeg fik 107 Kr.
Om Aftenen i det Kongelige Teather.
Phinaren Kaddara (?) Grønlandsk
Folkelivsbillede.
Harvede de til Byg.
2. April Lørdag- Meget fint Vejr. Sydvest
Vind.
Rejste jeg Hjem fra København om
Morgenen Kl. 7,55. I Sønderborg Eftermd.
5.
Som Bestyrelsesmedlem af Amtsbanerne
rejste jeg frit hele Vejen undtagen
Sønderborg-Faaborg.
Saaede de 100 Pund Byg og 3 ½ Tønde
Blandkorn.
3. April Søndag- Sydlig Vind. Godt Vejr.
Frederik fandt 8 Vibeæg. Om Aftenen var
min Kone og jeg i Forsamlingshuset at se
Opvisning af Gymnastik.
Frederik var blandt de flinkeste
Gymnaster. Der var mange Folk at
overvære Opvisningen. Bagefter var der
Kaffebord.
4. April Mandag- Nordvest Blæst.
Harvede til Roer. Ingen Folk kan huske et
saa tidlig Foraar som Iaar. Det meste Korn
er overalt bleven saaet i Marts Maaned.
I haven staar Stikkelsbærbuskene i fuld
Blomstring. Solbær og Ribsbuskene staar
halvejs ude med Bladene.
Hegn og Skovtræer er overalt begyndt at
springe ud. Hist og her ser man nu Kvier
og Plage paa Græs.
5. April Tirsdag- Nordvest Blæst. Om
Eftermd. lidt bygevejr.
Harvede færdig til Roer. Om Formd. var
jeg til Dr. Krey for Hoste og Hæshed. Om
Eftermd. var min Kone til Ligbegængelse
efter Hans Lassens Søn i Lysabildskov.
Chresten.
6. April Onsdag- Nordvest Vind.
Kjørte Frederik og Jens Læs Ajle ud delvis
paa Hveden og Grønmarken.
Det tidlig saaede Korn baade Byg og
Havre, Bønner og Ærter staar nu smukt
grønt paa Markerne.
I København truer det med Storstreike,
ingen vil give efter. Arbejdsgiverne vil
have Timelønnen sat lidt ned.
7. April Torsdag- Skarp Luft. Nordlig let
blæst. Klar Luft.
Frederik tromlede Roemarken. Om
Middagen kom en Mand at lægge
Terassegulv i Køkkenet og Vaskerummet i

Aftægtshuset. Jeg skulle i dag være rejst
til Mejerimøde i Aarhus, men da jeg lider
af Hals- og Luftøre kathar, bliver jeg
Hjemme.
8. April Fredag- Skarp Luft. Nordøst Blæst.
Klar Luft.
Patiel Solformørkelse. De ¾ af Solen var
formørket. Formørkelsen var Formd. fra
Kl. 9-11. Frederik hentede et Læs sand og
et Læs Sand(?).
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
Valutte 9,00 Kr. = M.
9. April Lørdag- Klar Luft. Nordøst Storm.
Koldt.
Kørte vi resten af Kløverhøet ind fra
Aftægtshuset.
Stor Streike i hele England. Alle
Minearbejderne har forladt Gruberne.
Pumpearbejderne ogsaa. Der er fare for
at Gruberne oversvømmes af vand. Det
kan tage Aar, for at faa Disse pumpet læns
igjen, at der kan brydes Kul.
10. April Søndag- Klar Luft. Østlig Blæst.
Koldt.
Pastor Mahler var her at Prædike. Jens var
til Kirke. Jeg har endnu ondt i
Halsen(Luftrørskatar).
11. April Mandag- Fint varmt Vejr.
Nordøst Vind.
En Mursvend til at mure Vandhuset ved
Aftægtshuset.
12. April Tirsdag- Fint varmt Vejr.
Nordvest Vind.
En Mursvend murede den lille Mur op
mellem Aftægtshuset og Stuehuset. Om
Eftermd. satte vi 600 Pund Kartofler i
Sønderhave.
13. April Onsdag- Graat koldt. Vestlig
Blæst.
Kørte vi 24 Læs Gjødning ud til Roer. Peter
Jørgensen og Frederik læssede og Jens
sprede Gjødning.
En Mursvend at lægge Gulv i Forstuen i
Aftægtshuset.
14. April Torsdag- Storm. Vestlig Blæst.
Regn.
Om Eftermd. var jeg til Sønderborg efter
nogle flere Gulvfliser til Forstuen i
Aftægtshuset.
15. April Fredag- Vestlig Blæst. Koldt.
Saaede vi 100 Pund Silisalpeter paa
Byggen. Om Eftermd. var jeg til
Sparekassemøde. Frederik og Jens kjørte
6 Læs Gjødning ud.
16. April Lørdag- Vestlig Blæst. Bygevejr.
Kjørte vi 15 Læs Gjødning ud til Roer
(Færdig). Om Eftermd. var - - -
17. April Søndag- Koldt. Vestlig Vind. Godt
Vejr.
Andreas var Hjemme. Jeg var til Kirke.
Pastor Gyring fra Vejleegnen var her at
Prædike.
18. April mandag- Nattefrost lidt
Snebyger. Nordlig skarp Blæst.
Leverede jeg 2 Køer til Hans Thomsen
Sundsmark. Den ene med Kalv. Den
anden uden Kalv, til respt. 400 Kr. og 439
Kroner.
Var jeg med til Dybbøl Festen i Anledning
af at det var første gang siden 1864 at
Danske Soldater kunde holde Mindefest
for den 18. April paa Dybbøl.
Flere høie Officerer 1 Batl. Infantari. 1
Maskingevær Komp. Og nogle Dragoner
deltog.
19. April Tirsdag- Lidt Hagl. Bygevejr.
Vestlig let Blæst. Koldt.
Om Formd. pløidede Frederik Gjødning
under. Om Eftermd. satte vi nogle
Kartofler. Frederik pløiede igjen.
Om Eftermd. kom Køerne ud paa Græs. (i
Tøir)
Valutta Kurs 9 Kr. = 100 M.
20. April Onsdag- lidt Bygevejr. Nordlig let
Blæst. Koldt.
Om Morgenen leverede jeg 3 Stk. Svin til
Faaborg. Slagterivægt tilsammen 590
Pund. Frederik og Jens pløiede Gjødning
under.
21. April Torsdag- Nordvest Vind, lidt
Bygevejr.
Blev færdig med at pløie Gjødning under.
Kjørte Bønnerne igjennem med
Radrenseren.
Valutta Kurs 8,90 Kr. = 100 M.
22. April Fredag. St. Bededag. Sydlig Vind.
Fint Vejr,
Om Eftermd. Kl. 3 Gudstjeneste. Frederik
var til Kirke.
23. April Lørdag- Sydvest Vind.
Om Eftermd. var jeg og Frederik til
Sønderborg. Han fik 2 ny Klædninger.
Færdigsyet. 276 Kr. for dem begge.
24. April Søndag- Om Natten nogen Regn.
Carl Møller var her.
25. April Mandag- Østlig Vind.
Frederik harvede til Roer. Jeg var til
Sønderborg til Banekommissions Møde og
Bestyrelsesmøde i Smørsalgsforeningen.
Valutta 8,50 Kr. = 100 M.
26. April Tirsdag- Klar Luft. Østlig let
Blæst.
Om Eftermd. saaede vi Runkelroerne og
halvdelen af Kaalrabi. Tromlede Roerne.
27. April Onsdag- Nordøst skarp Blæst.
Hegnede paa Hasket(?). Lavede jeg et Led
af huggede Lægter.
33
28. April Torsdag- Nordøst skarp Blæst.
Var jeg og Jens til Sønderborg. Han fik en
ny Klædning 120 Kr. Frederik kalkede i
Børnekammeret og andre smaa Rum.
29. April Fredag- Nordøst skarp blæst.
Frederik kalkede i Bagerhuset o f Laden.
Jens var ved andet Arbejde.
Den gamle So til Ornes i Sarup.
Valutta 8,75 Kr. = 100 M.
30 April Lørdag- Nordøst skarp Blæst.
Frederik Kalkede i Svinestien. Jens hypede
Kartofler i haven og bar noget Brændsel i
Hus. Om Eftermd. var jeg til Sønderborg
til Bestyrelsesmøde i
Smørsalgsforeningen.
Mai
1. Mai Søndag- Sydøst let Blæst. Fint Vejr.
2. Mai Mandag- Nordvest Blæst.
Frederik kalkede Svinesti. Jens bar
Brændsel ind og passede Kreaturene.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
Om Aftenen fik Soen 8 Grise.
3. Mai Tirsdag. Nordvest skarp Blæst.
Tog vi Kvierne ud paa Græs og Køerne ind
paa kløveren, i Tøir.
4. Mai Onsdag- Nattefrost. Nordvest let
Blæst.
Om Morgenen leverede jeg 3 Stk. Svin til
Faaborg Slagteri. Vægt 164-184-187 Pund.
Harvede det endnu ikke tilsaaede
Roeland.
5. Mai Torsdag- Christi Himmelfart. Vestlig
Vind fint Vejr.
Om Eftermd. var de Unge til Kristeligt
Møde i Mommark Færgegaard. Der var 4
Missions Talere og mange Mennesker.
6. Mai Fredag- Nattefrost. Sydlig Vind.
Fint Vejr.
Kalkede i Svinestalden. Kom 2 Kviekalve
ned i marken.
7. Mai Lørdag- Sydlig Vind. Mildt. Graat.
Om Natten lidt regn.
Det er nu ogsaa meget tørt. Kalkede i
Hestestalden. Jeg var om eftermd. et lille
Svip til Sønderborg, havde kun 2 Ærinder.
8. Mai Søndag- Sydøstlig Blæst lidt graat.
Om Formd. var jeg og Anna til Kirke.
Hen paa Eftermd. sprang Vinden om i
Vest og vi fik lidt Regn.
9. Mai Mandag- Fint Vejr. Sydvest Vind.
Lidt regn.
Hyppede kartofler i Haven. Om Eftermd.
var jeg og Anna til Sønderborg. Jeg var til
Smørbedømmelsesmøde. Snedker J.
Jørgensen var her at lave Dørene færdig
(Yderdøren) til Aftægtshuset.

10. Mai Tirsdag- Sydøst Vind. Fint Vejr.
Pløiede til de sidste Roer.
Valutta 8,50 Kr. = 100 M.
Snedker J. Jørgensen var her.
11. Mai Onsdag- Nordvest Vind. Fint vejr.
Om Formd. var jeg til Sønderborg.
Snedker J. Jørgensen var her.
Valutta 8,90 Kr. = 100 M.
12. Mai Torsdag- Meget fint Vejr. Nordøst
Vind. Varmt.
Om Formd. kjørte vi 10 Læs Ajle ud til
Roer. Om Eftermd. harvede Ajlen under.
13. Mai Fredag- En yndig Tid. Varmt.
Nordlig Vind. Meget fint Vejr.
Tromlede Frederik Roelandet. Saaede vi
de sidste Kaalrabi.
Om Eftermd. begyndte vi at kjøre de
første saaede Roer igennem. De staar
meget godt.
14. Mai Lørdag- Sydøst vind. Fint varmt
vejr.
Om Aftenen tog vi 3 kvier ud paa hasket.
Kørte resten af Roerne igjennem.
Om Aftenen var jeg til Generalforsamling i
Folkebanken for Als og Sundeved. Det
vedtages at omdanne Aktiekapitalen til
Kroner. Hver gammel Aktie paa Kurs M
bliver omdannet til 300 Kr.. Ny Aktier
bliver paa 600 Kr. med 300 Kr. Indbetaling
til 1. Jan. 1922.
15. Mai Pinsedag- Sydøst Vind. Meget fint
Vejr. Varmt.
I Aftes kom Jørgen Hjem fra Fyn i Besøg.
Carl og Cathrina kom ogsaa Hjem i Aftes.
Om Eftermd. var jeg og min Kone og
Jørgen kjørende til Kathrinelund at høre
Studentersangerne fra København. Meget
smukt. Der var mange Mennesker.
Carl og Cathrine cyklede Hjem i Aften. Vi
Mødte dem da vi kjørte Hjem fra
Kathrinelund.
16. Mai 2. Pinsedag- Nordvest Vind.
Meget fint Vejr.
Om Formd. til Kirke. Om Eftermd. var alle
de Unge Cyklende til Høruphav.
17. Mai Tirsdag- Meget fint Vejr.
Om Morgenen rejste jeg til Aarhus som
repræsentant for Haglskadeforeningen
for Jylland. Boede paa Park Hotellet i
Ryesgade. Om Aftenen i Teateret i
Aarhus.
18. Mai Onsdag- Graat godt Vejr.
Møde i Hotel Rial Aarhus Kl. 12 til 3 ½ .
Om Aftenen i Regina Teateret. Rejste fra
Aarhus om Aftenen Kl.11.
19. Mai orsdag- Om Formd. lidt regn.
Ankom til Sønderborg om Morgenen Kl. 8.
Kom Hjem til Middag.
Alt vel i Guds Navn.
Begyndte at tynde Kaalrabi ud. Kom
Snedker J.Jørgensen igjen.
20. Mai Torsdag- Vestlig Vind. Fint Vejr.
Om Formd. tyndede Roer ud. Om
Eftermd. hentede Frederik og Jens 2 Met.
Kløvet Bøg i Fryndesholm à Met. 22,50 kr.
21. Mai Lørdag- Nordvest skarp Blæst.
Hendtede Frederik og Jens 2 Met. Sund
Bøgebrænde i Ævelgønne Frede(?).
Regnen er igjen blæst bort af Luften. Det
er meget tørt i Jorden. Sommerkornet
begynder at tabe sin frodige Udseende.
Den gamle So til Orne.
22. Mai Søndag- Nordvest Vind. Fint
varmt Vejr.
Anna var til Kirke. Om Eftermd. var vi
oppe hos Andr. Christensens paa
Skovbymark til Gæst.
23. Mai Mandag- Varmt Vejr. Nordlig
Vind.Meget fint.
Kom Malerne at male Vinduer og Dørre
Udvendig. Snedker J. Jørgensen var her
igjen at sætte Dørbeklædning paa og
sætte ny Laas i de andre Dørre. Om
Eftermd. hendtede Frederik Og Jens 2
met. Brænde i Blomeskobbel.
Vi havde Hans Skade at hjælpe med at
udtynde Roer.
24. Mai Tirsdag- Østlig Vind. Smukt Vejr.
Tyndede Roer ud.
Om Eftermd. begyndte jeg at slaa noget
Kløver med Maskine.
25. Mai Onsdag- Varmt Vejr. Østlig Vind.
Blæst.
Tyndede Roer ud.
26. Mai Torsdag- Østlig Vind varmt Vejr.
Om Formd. var jeg til Sønderborg
angaaende et Rejsepas til Flensborg – blev
ikke færdig, da jeg ingen Fotografi havde
med.
Om Aftenen til Møde i Kroen, hvor 2
Præster holdt Foredrag(Prædikede), den
første over Grundvigs retning. Den anden
over Bønnen. To udmærkede Foredrag.
Lidt Torden og lidt Regn.
27. Mai Fredag- Tordenluft. Sydøst Vind.
Om Formd. blev jeg telefonisk af
Amtmanden indbudt til at møde i Aften
Kl. 7,30 paa Kongeskibet ’Dannebrog’,
som ligger ved Sønderborg, at spise til
taffels sammen med H.Majeatæt Kongen.
Vi var 7 personer fra Als, foruden
Sønderborg og 3 fra Sundeved. I alt deltog
28 personer i Taflen. Det var en stor Ære.
Det Hele varede til Kl. 10.
28. Mai Lørdag- Igaar torden og
Regnbyger. I dag Tordenluft.
Blev færdig med udtynding af de første
Roer.
34
Om Eftermd. var jeg et Svip til Sønderborg
efter min ny sorte Klædning, som jeg ikke
kunde have med Hjem paa Cyklen i Nat.
29. Mai Søndag- Vestlig Blæst. Regnbyger.
Om formd. Prædikede Provst Langlo fra
Ekernførde her i Kirken. Om Eftenen var
Ivers og Børnene her.
30. Mai Mandag- Sydlig Vind. Smukt vejr.
Om Formd. kjørte Roer igennem. Om
Eftermd. kjørte 4 Læs Bøgerænde, som vi
har faaet savet hos Snedker A. Dam,
Hjem.
31. Mai Tirsdag- Sydlig Vind. Smukt Vejr.
Om Formd. vendte vi Kløveren. Om
Eftermd. kjørte vi 4 store Løs Kløver Hjem.
Valutta 9,20 Kr. = 100 M.
Kom den 1 ½ aars Tyr ud paa Harket.
Juni
1. Juni Onsdag- Østlig Vind. Fint Vejr.
Varmt.
Kjørte Roerne igjennem. Om Eftermd. var
jeg til Sparekassemøde.
Den første Juni plejer Kastanietræerne at
staa i fuld Blomst. Iaar er Naturen saa
meget før, at disse nu er fuldstændigt
afblomstret. Syrener og Guldregn er
ogsaa afblomstret.
2. Juni Torsdag- Nordlig Vind. Graa luft.
Tyndede Roer ud. Om Eftermd. var jeg,
min Kone og Anna til Præstevalg i
Præstegaarden. Kl. 1 begyndte
Gudstjenesten. Først Prædikede Pastor
Vesten, saa P. Nielsen og sidst P. Gysing.
P. Gysing blev valgt med 231 Stemmer og
P. Nielsen med 200 st. og P. Vesten med
53 St. Gud i Himlen lad det blive til
Velsignelse for vort Sogn.
3. Juni Fredag- 24 Gr. Celsius. Nordøst let
Blæst. Varmt.
Tyndede Roer ud. Hendtede 10 Pund Uld
hos J. Lassen Tandhede = 10 Kr. – Kjørte
jeg 3 Hjul af den gode Vogn til Smeden i
Sarup at ombindes.
Valutta 8,85 Kr. = 100 M.
4. Juni Lørdag- Tordenluft. Østlig let
Blæst. Varmt.
Tyndede roer ud.
Om Eftermd. var jeg og min Kone til
Sønderborg at se Landsudstillingen for
Fjærdkræ. En mængde forskellige Høns og
Duer, Gæs og Ænder og ca. 600 brevduer
fra København og Esbjerg. Af Høns var der
særlig mange og mange slags.
5. Juni Søndag- 24 gr. Celsius.Nordvest let
Blæst. Imod Aften stærk Nordøstlig Blæst.
Det er saa tørt paa Markerne som man i
flere Aar ikke har kjendt det. Hvis vi ikke
snart faar god regn, vil Sommerkornet her
paa Egnen blive kort og smaat.

Ja o Herre giv os snart Regn, om det er din
Villie.
6. Juni Mandag- Nordøst let Blæst. Varmt.
Tyndede Roer ud.
Om Eftermd. var jeg til Smørbedømmelse.
Fik et sæt nyt færdigsyet Tøj til mig selv.
Sommertøj til bedst. (Kamgarnsstof) 160
Kr.
7. Juni Tirsdag- Varmt 22 gr. Vestlig Vind.
Smukt Vejr.
Tyndede Roer ud. Jens kløvede træ. Jeg
skar Tidsler.
Valutta 8.90 Kr. = 100 M.
Hvor trænger vi dog haart til Regn.
8. Juni Onsdag- Nordvest Vind. Varmt.
Tyndede Roer ud. Jeg cyklede om
morgenen til Sønderborg, tog med Skibet
til Flensborg. Fra Flensborg om Eftermd.
Kl. 2 i Sønderborg Kl. 5 ½ med sidste Tog
Hjem.
Jeg undersøgte Priserne paa Møbler o.s.v.
til Cathrina. Det er lidt billigere i Flensborg
end i Sønderborg.
9. Juni Torsdag- Vinden var næsten paa
alle Verdens Hjørner. Mod Aften Nordvest
Vind med lidt Regn. Tyndede Roer ud og
kjørte dem igjennem.
10. Juni Fredag- Kølig Luft. Nordvest let
Blæst.
Mange Steder er der falden en god Regn.
Det er her meget tørt. Græsset staar og
visner hen.
Var jeg til Banekomissions Møde,
Driftsbestyrer Stensballe Odense var her,
vi kjørte Strækningen til Nordborg og til
Mommark, eftersaa banelegemet og
Stationerne og holdt Møder undervejs om
mange Spørgsmaal.
Tyndede Roer ud.
11. Juni Lørdag- Nordvest Blæst. Koldt.
Hypede Kartofler i Marken. Tyndede Roer
ud. Den lille So til Orne hos J. Nissen.
Om Aftenen fik vi 2 Unge Mennesker fra
Sjælland som skal bo her i Nat. Sangere
som i et antal af 1600 skal synge paa
Dybbøl I morgen.
12. Juni Søndag- Koldere. Nordvest stærk
Blæst.
Vor Sanger-Gæster en Maler og en
Gartnerelev fra Midtsjælland-35 rejste
med 10 Toget til Sønderborg og skal alle
1600 synge i Kongeskansen i Eftermd.
Om Eftermd. var vi omme hos Ivers i
Østerby.
13. Juni Mandag- Vestlig Vind. Smukt Vejr.
Graat saa ud efter Regn, men vi fik som
sædvanlig ingen. Hist og Her har de faaet
en regnbyge, som jo har hjulpet noget,
men ellers er det forfærdeligt tørt.
Græsset tørrer bort og Kornet bliver
meget kort.
Jeg blev færdig med at kløve Aftægtstræ.
Hakkede ved Roerne.
14. Juni Tirsdag- Nordvest Vind. Smukt
Vejr.
Om Middagen var jeg til Sønderborg.
Rensede Roer.
Det Øvre-Slesiske Spørgsmaal meget
aktuelt. England og Frankrig kan ikke enes
om Grændsen mellem Tyskland og Polen.
15. Juni Onsdag- Graat lidt Regn Vestlig
Vind. Regnen blev kun gandske lidt.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
Blev de færdige med Roerne for anden
gang.
Om Aftenen var der Vitusdands i Kroen.
De Unge var med. Der var flere Steder
Gjenforeningsfest.
16. Juni Torsdag- Smukt Vejr Nordvest
Vind. Tørrer.
Lugede Ærterne af Bønnerne. Jeg klippede
Hække.
Valutta 8,60 Kkr. = 100 M.
17. Juni Fredag- 16 gr. Celsius. Nordvest
let Blæst.
Lugede ærter af Bønnerne. Om Eftermd.
var jeg til Bankraadsmøde i Folkebanken.
Kl.5 ½ kom 300 mænd og Kvinder fra
Stevns her til Sønderborg Amt i Besøg. Jeg
tog imod dem der skulde til Lysabild
Sogn(12). Vi fik 2 nemlig Lærer Mortensen
og Hustru fra en lille By som hedder Lund.
Vi tog med Toget Hjem Kl. 9,10 fra
Sønderborg.
18. Juni Lørdag- 14 gr. Celsius. Nordvest
Storm. Koldt.
Om Formd. var jeg og vore Gæster oppe
at se Kirken. Kjørte saa gjennem Skovby
hjem.
Om Eftermd. var min Kone og jeg og vore
Gæster Kørende til Mommark
Færgegaard, hvor vi drak Kaffe Kl. 3 ½.
Der var alle Værter og Gæster Mødte fra
de nærmeste Sogne.
19. Juni Søndag- Nordvest Storm.
Med andet Tog om Morgenen 10,20 fra
Lysabild til Sønderborg. Vi Besaa først
Slottet og dernæst var der Fest på Dybbøl
Kl. 2, hvor Provst Thyssen med flere talte.
Om Eftermd. Kl. 5 Fællesspisning paa
Sønderborghus à Kuvert 57(?).- Med
Toget Hjem Kl. 9,5. – Paa Dybbøl var der
stor Folkefest alle KFUM Foreninger fra
Danmark ja 17 Tusinde Mennesker holdt
Møde. Talerne var Pastor Fibiger og
Pastor Richard fra København.
20. Juni Mandag- 15 gr. Celsius Nordvest
skarp Blæst.
Om Formd. rejste jeg med de Fremmede
Gæster til Sønderborg.. De rejste videre
med Skibet til Faaborg Kl. 1 fra
Sønderborg.
Valutta Kurs 8,60 Kr. = 100 M.
35
Det ser næsten sørgeligt ud med den
vedblivende Tørke. Græsset staar og
tørrer helt bort paa Marken. Kornet bliver
baade kort og tyndt. Det lader til at
næsten hele Nordeuropa har faaet for lidt
regn i Forsommeren.
21. Juni Tirsdag- 15 gr. Celsius.Nordvest
skarp Blæst.
Frederik og Jens kløvede Brænde.
Frederik kjørte roer igjennem om
Eftermd.
Jeg ved ikke om jeg har oplevet en saa tør
Forsommer før.
22. Juni Onsdag- Nordvest stærk Blæst.
Hyppede Kartofler i Marken. Bar alt
Brændselet op paa Loftet.
I Øvre-Schlesien, hvor der ved
Afstemningen i Foraaret var endel Kredse
der med meget stort Flertal Stemte for
Polen, har der i lang Tid været
Uroligheder af polakker mest men ogsaa
af tyskere. De Alierede er ikke enige om
hvor meget Polen skal have.
23. Juni Torsdag- En smule regn. Nordvst
Vind.
Om Formd. gik Frederik og Jens roerne
igjennem 3. Gang.
24. Juni Fredag- Nordvest Blæst. Klart.
Jeg og Jens med Toget til Sønderborg med
vores store 3 ½ Aars gamle Tyr, til Dyrskue
i Sønderborg, for hele Als. Tyren fik en 4.
Præmie. Kom Hjem igjen med Tyren om
Aftenen Kl. 9. Der var mange gode Dyr
udstillet. 8 Hingste og mange Hopper og
Føl og en mængde Kreaturer og Svin. En
mængde Maskiner og Redskaber. Mange
Folk.
25. Juni Lørdag- Nordvest Vind. Varmt
Vejr.
Gaar Roerne igjennem 3. Gang. Malede
jeg Dørrene og Portene rundt om
Gaardspladsen.
Valutta 8,40 Kr. = 100 M.
Om Aftenen kom Cathrina og Karl paa
Cykler.
26. Juni Søndag- Sydøst Vind Varmt Vejer.
Om Formd. var frederik og jeg til kirke.
Om Eftermd. var Andreas og Chresten
Hjemme- om Aftenen var Midde Duus
her. Carl og Cathrine cyklede herfra om
Aftenen kl. 9 ½ tilbage til Sundeved.
Det saa ud efter Torden, men Vinden
sprang atter om til Nordvest og saa var
Regnen igjen blæst bort.
27. Juni Mandag- Nordvest Blæst.
Kjørte de sidste Roer igjennem. Gaar
Roerne igjennem 3. gang.
Jeg var til Sønderborg til
Smørbadømmelse. Med Tog Kl. 10,20 og
hjem med Tog 2,10.

Om Aftenen tog vi Køerne ind paa Stald,
da Græsset staar og svinder og tørrer helt
bort. De fleste har taget Køerne paa Stald.
28. Juni Tirsdag- Næsten Storm 16 gr.
Celsius. Nordvest haard skarp blæst.
Køerne paa Stalden. De faar endel af det
Kløverhø, som vi har bjerget.
Vlutta 8,20 Kr. = 100 M.
29. Juni Onsdag- Nordvest Blæst.
Frederik Og Jens gaar nu Roerne igjennem
3die Gang.
30. Juni Torsdag- Nordvest Vind.
Om Morgenen tog jeg med første Tog til
Sønderborg Banekommisionsmøde Kl. 9.
Derefter rejste Kl. 12,40 fra Sønderborg til
Aarhus til Mejeriernes
Fællesorganisations Aarsmøde. Kom til
aarhus 11,25 om aftenen, og boede paa
den Folkelige Forsamlingsbygning i
Østergade(Meget godt og billigt).
Juli
1. Juli Fredag- Nordvest Vind.
Forhandling fra Kl. 9 til 6 ½ Eftermd.
Derefter Fællesspisning som var frit, kun
Vinen maatte vi selv betale.
2. Juli Lørdag- Nordvest Vind.
Mødet fortsattes I dag fra Kl.7 ½ af til Kl,
11.
Vi tog med toget fra Aarhus Kl. lidt før 11.
Spiste til Middag i Fredericia som koster
3,50 Kr. med 3 retter Mad. Ankom til
Sønderborg Kl. 6,18. Derfra med sidste
Tog Hjem Kl. 9,10 om Aftenen.
Med Guds Hjælp. Alt vel.
Langs Jyllands magre Egne, ser det meget
daarligt ud. Alt tørrer helt bort.
3. Juli Søndag- Nordvest Vind.
Om Eftermd. var Ivers og Børnene her og
Andreas og 2 andre Karle hos Blom,
Lavbrinke. Vi har godt ved at holde
Stærene borte af Kirsebær og Ribs.
4. Juli Mandag- Klar Luft. Nordvest Vind.
Gjorde rent paa Loftet over Staldene.
Betalt Malerregning for Vinduer og Dørre.
116 Kr.
5. Juli Tirsdag- Skarpt Tørrevejr. Nordvest
Blæst.
Malede jeg Flagstangen. Karlene rensede
Høstbindemaskinen. Det ser ikke godt ud
med hensyn til Tørken . Alt svider af.
Kreaturer halvfede og mange andre
kommer paa Markedet. Alle skal sælge for
at fodre Kreaturerne over i Vinter.
Priserne paa Federkvæg er gaaet ned fra
70 Øre til 45 Øre pr. Pund.
6. Juli Onsdag- Nordvest Vind. Skrapt
Tørreluft.
Kalkede i Stalden. Om Eftermd. var jeg og
min Kone ude hos Hans Blom Laubrinke,
der hvor Andreas er i Sommer. Det var en
fin tur at se det, for et par Aar siden
Anlagte Gartneri, saa smukt og velplejet.
Med det sidste Tog Kl. 9,05 Hjem.
7. Juli Torsdag- Nordvest Vind. Varmt.
Det bliver værre og værre med Tørken.
Det ser ikke godt ud, navnlig med Græsset
og det er dog meget værre paa de magre
egne. Tørken strækker sig tildels over hele
Vesteuropa og Mellemeuropa.
Jens klipper Bogsbom. Malede jeg Gulvet i
den lille Stue.
Valutta 8,10 Kr. = 100 M.
8. Juli Fredag- Varmt smukt Vejr. Østlig
Vind.
Om Formd. var jeg til Sønderborg, at
Indlevere mit Aktie Brev paa Folkebanken
lydende paa 1000 Mark. Disse bliver nu
alle Omskrevet til 300 Kr. hver. Jeg
Tegnede en ny Aktie paa 600 Kr. hvoraf de
300 skal Indbetales i Eftermd.
Om Eftermd. malede jeg Gulvet i
Dagligstuen. Andreas og Christina var til
Sønderborg at Veksle Ringe.
9. Juli Lørdag-Nordvest Blæst.
Vandet i Brødene og Vandstederne
begynder nu ogsaa at slippe op. Det er
dog en skrækkelig Tørke. Kalkede i
Kostalden. Solgte den store Tyr, den vejer
ca. 1400 Pund for en Pris af 550 Kr.
Den kunde have kostet halvt saa meget til
for 2 maaneder siden, men Priserne er nu
stadig nedadgaaende. Nu 40 Øre pr.
Pund, og Da 60 Øre pr. Pund.
10. Juli Søndag- 26 Gr. Celsius i Skyggen.
Nordvest let Blæst.
Amtsringridning i Sønderborg. Om
Eftermd. var Andreas og Christina her. Om
Aftenen var vi ude hos J. Christiansens i
Lysabildskov.
Vandet til Kreaturerne i Udføret er i færd
med at slippe op.
11. Juli Mandag- 27 Gr. Celsius. Vestlig let
blæst.
Om Formd. var Frederik og nogle flere
Karle ude at grave Vandstederne dybere
paa Fællesgræsningen, men uden
Resultat. Vi kjørte saa et Læs vand derud,
og det skiftes vi til at gøre. En Balie maa
hver af os levere derude.
Om Eftermd. var jeg til Smørbadømmelse
i Sønderborg. Der skal have været ca.
16000 Mennesker paa Ringriderpladsen
Igaar. Der var ca. 300 Ryttere.
12. Juli Tirsdag- 20 Gr. Celsius. Nordvest
skarp Blæst.
Malede jeg Loftet i Sovekammeret og
Dørbeklædningerne med Grundfarve.
Om Eftermd. var Anna, Frederik og Jens
med Toget til Sønderborg til den store
Amtsringriderfest.
36
13. Juli Onsdag- 16 gr. Celsius. Nordvest
Blæst.
En Murersvend lagde den røde
Sementgulv i Klædekamret i Aftægtshuset
ovenpaa Sementgulvet.
Mange Træer staar og næsten visner paa
Bladene af Tørken. Der er nu mange
Landmænd der maa slaa eller tøire Kornet
til Kreaturene. Ingen Folk kan huske en
saadan Tørke.
14. Juli Torsdag- Nordvest Vind.
Gaar Roerne igjennem da der er nogle faa
Tidsler. Slagtede en 2 Maaneders gammel
Kalv, til brug til Steg og Suppe til de
Fremmede vi skal have Lørdag, Søndag og
Mandag.
15. Juli Fredag- Vestlig Vind. Varmt Vejr.
Frederik gaar Roerne igjennem. Jens
Hjælper Kvinderne at lave tilrette til de
Fremmede I morgen. Om Efterm. var jeg
til Sparekasse - -
16. Juli Lørdag- Vestlig Vind. Varmt.
Om Morgenen tog vi Køerne ud paa Græs.
De gaar foreløbig lidt paa den gamle
Fræsmark.
Om Eftermd. havde vi Fremmede
(Forlovelsesgæst). Peter H. Jensens. A.
Christiansens. Jørgen Christiansens. P.
Christiansens og Ivers. Jørgen og
Chresten. Carl og cathrina. Andreas og
Christina (Der er de Nyforlovede, som
festen holdes for og som skal overtage
Gaarden i 1922:Red. )
17. Juli Søndag- 28 Grader. Sydøst Vind.
Varmt.
Om Morgene med første Tog kom Hans
Møllers fra Nybbøl. Efter Frokosten kjørte
vi alle til Mommark Færgegaard. Om
Eftermd. kom Gæsterne Blom og Hustru
og Børn fra Laubrinke. Baade dem og
Hans Møllers tog saa med Toget igjen
15,25.
Om Aftenen cyklede Carl hjem. Cathrina
blev til i Morgen Aften.
18. Juli Mandag- Nordøst Vind. Varmt.
Blev færdig med at gaa roerne igjennem
5te gang. Om Eftermd. havde vi nogle
unge af Familien. Om Aftenen spillede de
og dandsede i Forstuen.
Om Eftermd. havde vi Generalforsamling i
Brugsforeningen. Der skal gøres Status op,
da det gaar jævnt tilbage med Handelen.
19. Juli Tirsdag- 28 grader. Sydøst Vind.
Varmt.
Hen paa formd. cyklede de Unge fra
Nybbøl Vandmølle af Hjem. Dagmar dog
først over Middag.
Vi maa nu kjøre Vand ud i Marken til
Kreaturerne, da Vandet i Brøndene er
sluppet op. Vandet i Brøndene og
Vandstederne slipper op hist og her. Det
er galt ude paa Pøl og i Birkerne.
Kreaturerne—

20. Juli Onsdag- 29 grader. Sydøst, mod
Aften Vest Vind.
Kan næsten intet Vand faa.
Om Aftenen hører man de arme Stakler
Brøle derude og raabe om Vand. Der maa
gjøres noget og det strax.
Om Morgene til Sønderborg efter Olie til
Maling og Smøreolie. Slibe Maskinknive.
Træernes Blade ser ud som om der var i
Slutningen af September. Vi maa vande
unge Frugttræer for ikke at gaa ud.
21. Juli Torsdag- Nordvest Skarp Blæst.
Overtruken Luft. Støvet ryger ned ad
Gaden, saa man knap kan se for det.
Vejene er fulde af løse Sten.
Valutta Kurs 8,65 Kr. = 100 M.
I Jylland brænder det hist og her i Moser
og Granplantager, tildels af Gnister fra
Lokomotiver. Der er brændt mange 100
Tønderland, en meget stor Skade. Alt
fordi det er saa tørt.
22. Juli Fredag- Vest Blæst. Om Eftermd.
mest jævn Regn, blot at det nu vil give os
en god Bløde. Gjorde rent paa Loftet.
Om Eftermd. var jer til Sparekasse.
Igaar Eftermd. rensede vi den 6 Alen dybe
Brønd imellem Nørre- og Midtstykket for
al Dynden og gravede den lidt dybere i
Midten. Den var næsten helt tør.
23. Juli Lørdag- Vestlig vind. Regn hele
Formiddagen.
Om Eftermd. klaret det op. Det har nu
blødt en 5-6 Tommer i Jorden. Jeg malede
i Aftægstkøkenet. Fik vi Lotte Skoet.
Lavede en ny Dør til den ene Svinesti.
Der arbejdes paa Fred mellem England og
Irland. Der har været Borgerkrig i over et
Aar.
24. Juli Søndag Om Natten nogen Regn.
Vestlig Vind. Lidt Regn.
Andreas var Hjemme. Om Eftermd. var jeg
hos Peter Iversens, Skovby til Gæst.
Moder var ikke med, da hun i nogle Dage
har havt ondt i Maven. Om Eftermd.
smukt Vejr.
Gud være Lovet og Takket for Regnen.
Nu kan vi klare os i nogen Tid igjen.
25. Juli Mandag- Vestlig let Blæst. Mod
Aften Sydøst Vind. Tordenluft.
Høstede vi det meste af Rugen. Frederik
Høstede, Jens og Anna Bandt op og jeg
Skokkede og Passede Kreaturene.
Valutta 8,65 Kr. = 100 M.
Øvre Schlesien er stadig stridens Æble. De
Alierede kan ikke enes om hvor meget der
skal tilhøre Polen.
26. Juli Tirsdag- 25 Grader. Sydlig Vind.
Tordenluft.
Om Formd. Høstede resten af Rugen, da
var jeg til Sønderborg efter Midicin til min
Kone for Maven. Om Eftermd. slog Hul
omkring Byggen. Hen paa Eftermd.
Torden og Regn.
27. Juli Onsdag- Sydlig Vind. Tordenluft.
Kl. 11 ½ begyndte vi at høste Byg med
Binderen, blev færdig med hele Marken
Kl. 7 ½ Eftermd. - Slog Hul omkring
Havren.
28. Juli Torsdag- Østlig Vind. Tordenluft.
Om Morgenen Skokkede vi det meste af
Byggen. Slog Hul omkring havren. Om
Eftermd. Kl. 5 begyndte vi at Høste Havre.
Valutta 8,60 Kr. = 100 M.
Vie Vor Herre give godt vejr, I morgen vil
vi køre Rugen ind.
29. Juli Fredag- Tordenluft. Sydlig Sydvest
Vind. Regn.
Om formd. kjørte vi 3 Læs Rug ind, inden
at det blev Regnbyge. Det blev kun en lille
Byge. Kl.2 kjørte vi resten af Rugen ind, 2
Læs. Om Eftermd. høstede vi resten af
havren.
Mod Aften Storm af Vest.
30. Juli Lørdag- Om Natten Vestlig Storm.
Om Formd. slog Hul omkring Blandkornet.
Om Eftermd. slog Hul omkring Hvaden og
kjørte Rugrivning ind.
31. Juli Søndag- Sydøst Vind. Tordenluft.
Om Morgenen kjørte vi en Tønde Vand
ned til Køerne. Brønden der har indtet
mere Vand. Kjørte vi Binderen fra Havren
over til Blandkornet i Nørrestykke og
høstede 3 Omgange runt der. Andreas var
Hjemme og plantede Jordbær.
August
1. August Mandag- Sydvest Vind. Varmt.
Kjørte en Tønde vand til Køerne. Høstede
Blandkorn.
Om Eftermd. var jeg til Sparekasse.
Frederik og Jens høstede resten af
Blandkornet til Kl. 4. Skokkede havre.
2. August Tirsdag- 27 Grader. Sydøst Vind.
Tordenluft.
Om Morgene kjørte 1 Læs vand til
Fællesmarken og 1 Læs til Køerne.
Hentede 1 Læs halm. Høstede hvede til
Middag. Om Eftermd. kjørte vi 10 gode
Læs Byg ind, det var hele Marken.
Meget Varmt.
3. August Onsdag- Sydvest Vind.
Tordenluft.
Kokkede Blandkorn. Høstede vi resten af
hveden, blev færdig Kl. 6. Skokkede
Blandkorn og Hvede. Hveden er meget
god, baade i Straa og Korn.
4. August Torsdag- Om Natten lidt
Regn.Vestlig Vind. Fint Vejr.
Ole Larsen, Hellested paa Stevns, som var
paa Høiskole sammen med mig i 18170-
71 kom her i Besøg. Han og en dattersøn
37
er paa Rundrejse. Vi fulgtes ad til
Sønderborg om Eftermd. da vi gamle
Krigsfanger havde Møde og fælles
Kaffebord. Ole larsen rejste videre til
Tønder. – Skokkede Blandkorn og Hvede.
5. August Fredag- lidt regn. Sydlig Vind.
Graat.
Frederik og jens slog Ærter. Skokkede
resten af Hveden. Om Eftermd. var jeg til
Ligbegængelse efter Peter Krogh,
Lysabildskov.
Valutta 8,30 Kr. = 100 M.
Mod Aften Regn og Blæst fra Sydvest.
6. August Lørdag- fra Sydvest. Om natten
regn og Blæst.
Om formd. Regn Blæst. Satte vi
Tærskemaskineriet op. Om Eftermd.
tærskede vi lidt Rug og slog Ærter.
Valutta 8,10 kr. = 100 M.
7. August Søndag- Byger Sydvest Blæst.
Regn
Andreas var Hjemme.
8. August Mandag- Sydvest Blæst. Byger.
Slog Ærter. Rensede 1 Tønde Rug.
9. August Tirsdag- Vestlig Blæst. Bygevejr.
Slog Ærter. Rev Bygstubbene. Om
Eftermd. høstede jeg Bønnerne.
10 August Onsdag- Vestlig lidt Blæst.
Om Morgenen var jeg kjørende omme
hos Ivers, Skokkede Bønnerne. Om
Eftermd. kjørte vi 11 store Læs Havre og 2
læs hvede ind.
Mod Aften gik Vinden om i Øst og det blev
meget Graat.
11. August Torsdag- Østlig let Blæst.
Graat.
Om Formd. kjørte vi 4 gode Læs
Blandkorn ind. Om Middagen nogen regn.
Om Eftermd. tærskede vi 1 Læs
Blandkorn.
Valutta 8,10 Kr. = 100 M.
12. August Fredag- Sydvst Vind. Om
Natten lidt Regn.
Om Morgenen rensedevi 7 Tønder
Blandkorn. Om Eftermd. kjørte vi resten
af Blandkornet ind (7 Læs). Derefter kjørte
vi 9 store Læs Hvede ind.
En velsignet Dag. Gud være Lovet og
takket for dagen.
13. August Lørdag- Nordvest Vind. Graat.
Rev Havrestubben. Kjørte vi resten 12
store Læs Hvede ind. Vi kunde kun have
lidt over 2 ½ Trave Hvede paa hvert Læs.
63 Travere i 23 Læs.
Gud være Lovet og Takket for I dag.
Valutta 7,75 Kr. = 100 M.
14. August Søndag- Nordvest Blæst.
Graat.

Jens hendtede 250 Pund tidlige kartofler
paa Stationen, som Andreas har Kjøbt hos
Blom. 10 Kr. pr. 100 Pund. Om Eftermd.
lidt Bygevejr.
Valutta 7,25 Kr. = 100 M.
15. August Mandag- Vestlig Vind lidt
Regn.
Jeg var til Jernbanekommissions Møde
hos Amtmanden fra Kl. 9 ½ til Kl. 1 ½ .
Derefter med Toget til Tandslet og til
Sparekassemøde. Vi Kommissions
Medlemmer blev kørt Hjem med
Ekstratog, da vi ikke kunde naae at
komme med Banetoget.
Frederik Skrællede Rugstub.
16. August Tirsdag- Sydvest Vind. Fint
Vejr.
Om Morgenen leverede jeg 4 Stk, Svin paa
Stationen til Faaborg Slagteri, og en fed
Kvie til Slagter Carl Bang, Sønderborg.
Vægt 770 Pund à 45 Øre. Svinenes Vægt
var 196.196.184 og 172 Pund levende
Vægt. Prisen er i denne Uge 340 (?)Øre Pr.
Klg. slagtet Vægt. Kjørte vi 3 smaa læs
Rivning og 4 Læs Ærter ind.
Valutta 6,90 Kr. = 100 M.
17. August Onsdag- Om Morgene lidt
Regn. Vestlig Vind godt Vejr.
Om Formd. tærskede vi 3 Traver Hvede.
Om Eftermd. rensede vi Hveden, der blev
4 Tønder à 200 Pund. Frederik begyndte
at skrælpløie til Hvede.
Denne side er ved en Fejltagelse bleven
byttet med Siden fra Igaar. Det fra I dag er
sket Igaar og det fra Igaar er sket I dag.
18. August Torsdag- Østlig Vind. Fint
varmt Vejr.
Om Formd. pløiede Frederik. Kl. 9 ½
begyndte vi at kjøre ærter ind. Kjørte vi I
alt 9 store Læs Ærter ind. Om Eftermd. var
jeg med at følge Høkker Nissen i Lysabild
til Graven.
Valutta 7,40 Kr. = 100 M.
19. August Fredag- Østlig Vind. Fint varmt
vejr.
Kjørte vi resten af Ærterne ind. Vi havde I
alt 18 Læs. Kjørte 2 store Læs Bønner ind.
Derefter skrælpløiede Frederik.
Om Eftermd. var jeg til Bestyrelsesmøde i
’Dybbøl Posten’ paa Sønderborghus.
Kom Køerne løse.
20. August Lørdag- Østlig Vind Fint varmt
Vejr.
Kjørte vi resten for Iaar 1 Læs
Hvederivning og et L Læs Bønnerivning
ind. Frederik skrælpløiede.
Slyngede jeg 30 Pund Honning. Vi har nu
alt indkjørt. Alt i Hus. I Vor Herre Jesu
Navn. Gud være Lovet og takket for al din
Naade.
21. August Søndag- Østlig Blæst. Klar Luft.
I Aftes kom Andreas og Carl og Cathrina.
Om Eftermd. var Vi og og Carl og Cathrina,
Ivers og mange flere ude hos Jørg. H.
Christiansens i Lysabildskov.
22. August Mandag- Østlig Blæst. Klar
Luft.
Om Efterm. var jeg til Sparekassemøde.
De Unge var ude hos J.H. Christiansens.
23. August Tirsdag- 22 Grader Celsius.
Østlig Blæst. Klart. Tørt.
Frederik Skrælpløiede. Om Eftermd. var
Anna og jeg til Sønderborg. Jeg var til
Smørbedømmelse som Formand. Anna fik
en ny Kjole som i Udsalg hos Crom
Goldsmidt. Kostede 30 Kr. Færdigsyet.
Valutta 6,90 Kr. = 100 M.
24. August Onsdag- 22 grader Celsius.
Sydøstlig Vind. Fint Vejr.
Jens hjælp Andr. Kryhlmand at
damptærske. Samlede vi 12 Sække
kartofler op. Vi havde 3 Koner at hjælpe.
25. August Torsdag- Sydlig Vind.
Tordenluft.
Inat døde nabo Hans Petersen efter en
Operation for 2 dage siden for mavekræft,
paa Statshospitalet i Sønderborg.
Havde vi 2 Koner at hjælpe at samle
kartofler op (10 Sække). Var den Unge So
til orne hos J. Nissen.
26. August Fredag- Om Natten regn.
Nordvest let Blæst.
Frederik Skrælpløiede. Jeg saaede noget
Kløverfrø i Udlægsmarken.
27. August Lørdag- Sydvest Vind nogen
Regn.
Om Eftermd. Skrælpløiede Jens. Frederik
Indbød til at Følge Hans Petersen til
Graven. Jeg var til Møde i Bestyrelsen for
Dybbøl Posten.
Valutta 6,85 Kr. = 100 M.
28. August Søndag- Sydvest Vind Godt
Vejr..
Andreas var hjemme. Om Eftermd. blev
vor ny Præst Pastor Gyring indsat i
Embedet her som Provst. Da Provsten var
forhindret ved Sygdom, oplæste
Kirkeældste Sadler Henriksen, Lysabild
Kaldsbrevet og Biskoppens Brev og
Anbefalede Præsten til Menigheden.
Derefter besteg Præsten Prædikestolen
og holdt en udmærket Prædiken over
Teksten`De 10 Spedalske`. Kirken var fyldt
til sidste Plads. Om Aftenen var vi
sammen med ca. 20 personer mere i
Præstegaarden til et lille Velkomstmøde.
29. August Mandag- Sydøst Vind.
Tordenluft og Regn.
Frederik var med H. Petersen efter afdøde
H. Petersen. Jens Skrælpløiede. Om
Eftermd. fulgte vi Hans Petersen til
Graven. Han blev begraven fra
Vaabenhuset, Hvor Degnen talte over
ham før begravelsen. Efter Begravelsen
talte Præsten i kirken.
Om Middagen slog Lynet ned i Novaks
Straatækte Bygning i Viby, som
nedbrændte Alt. Indboet reddedes det
meste.
38
30. August Tirsdag- Nordvest Blæst.
Bygevejr.
Frederik Skrælpløiede. Jens kappede Hegn
op omkring Marken. Jeg var til
Bestyrelsesmøde i Smørsalgsforeningen i
Sønderborghus. Om Aftenen var vi omme
hos Hans Petersens Enke til Kaffe.
31. August Onsdag- Nordvest Blæst.
Køligt.
Hentede 4 Sække Mais i Skovby à 26 kr.
Om Eftermd. var Frederik og Jens nede at
hjælpe Peter Jensen ved Dampmaskinen.
Valutta 6,65 kr. = 100 M.
September
1. September Torsdag- Syd-Sydvest Vind.
Tordenluft.
Frederik og Jens hjælper P. Jensens ved
dampmaskinen. Om Eftermd. var jeg til
Sparekassemøde.
2. September Fredag- Vestlig Vind.
Tordenluft lidt regn.
Frederik var med ved at rense Bydammen
ved Hans Laues. Blev færdig med at
Skrælpløie i al marken. Malede jeg
Væggen i Vaskerummet i Aftægtshuset.
3. September Lørdag- Vestlig Blæst.
Om Formd. var vi til Sønderborg. Vi fik 34
Met. Kjolelærred à 2 kr. 4 Pund Stribegarn
à Pund 4 Kr. og 5,75 Kr. 2Vinteruldskjorter
til mig à 12 Kr. En Hat til mig 8 kr. Et par
Plovstøvler til Jens à 30 Kr.
Frederik Ringtromlede. Jens blev færdig
med at kappe Hegn op.
4. September Søndag- Nordvest Vind,
Smukt Vejr.
Jens og jeg var til Kirke. Andreas var
Hjemme. Stina (Andreas’ forlovede,
Christina: Red.) var her om Eftermd.
5. September Mandag- Nordvest Vind.
Smukt Vejr.
Harvede den Skrælpløiede Mark til Hvede.
Jeg var til Sønderborg efter et sæt Tøi der
var bleven renset. Kjøbte 4 Pund tør Farve
til Maling og Krudt og Hagl.
Valutta 6,60 Kr. = 100 M.
6. September Tirsdag- 20 % varmt. Vestlig
Vind. Fint vejer.
Ringtromlede Hvedemarken. Fik begyndt
at pløie. Meget tørt. Jeg malede i
Aftægtshuset.
7. September Onsdag- Sydvest Vind. Fint
Vejr.

Frederik pløiede til Hvede. Jens er hos
Forpagter P. Thomsen at hjælpe med
Dampmaskinen. Jeg malede, jeg har nu
Spisekammeret og Vaskerummet helt
færdig, og er nu i færd med Tøikamret.
8. September Torsdag- Østlig Vind. Varmt.
Frederik pløiede til Hvede. Jens var med
Dampmaskinen. Jeg malede i
Aftægtshuset. Om Aftenen var jeg ude
hos Hans Duuses i Lysabildskov.
9. September Fredag- Sydøst Vind. Fint
varmt Vejr.
Om Formd. pløiede Frederik, om Eftermd.
han med Dampmaskinen hos P. Bladt.
Jens harvede.
Jeg var til Bankraadsmøde i Sønderborg.
10. September Lørdag- Sydlig let Blæst.
Tordenluft. Mod aften Vestlig Blæst.
Harvede den skrællede Havrestub.
Ringtromlede den pløiede del af
Hvedemarken. Frederik med
Dampmaskinen. Om Aftenen var vi ude
hos J. Christiansens.
Valutta 6,85 Kr. = 100 M.
11. September Søndag- Vestlig Vind.
Bygevejr.
Om Foermd. Var Andreas og jeg til Kirke.
Om Eftermd. var Ivers og børnene og J.
Christiansens her og Andreas og Christina.
12. September Mandag- Vestlig Blæst.
Bygevejr.
Om Formd. var jeg til Formandsmøde i
Smørsalgsforeningen paa Sønderborghus.
Om Eftermd. var jeg til generalforsamling
i Brugsforeningen. Lejet den ny Bestyrer
(Uddeler). Jens pløiede til Hvede. Frederik
med Dampmaskinen.
13. September Tirsdag- Vestlig let Blæst.
Bygevejr.
Jeg malede i Aftægten. Jens blev færdig
med at pløie og ringtromle Hvedelandet.
Frederik med Dampmaskinen.
Valutta 5,90 Kr. = 100 M.
14. September Onsdag- Sydvest Vind lidt
regn.
Om Formd. var jeg til Sønderborg. Kjøbte
20 Saftflasker à 15 øre til min Kone. Om
Eftermd. tog vi Gangtøiet til eget
Tærskeværk i Loen ned, førend vi faar
Dampmaskinen. Frederik var hos P. Bladt
ved Dampmaskinen, blev færdige.
15. September Torsdag- Vestlig Vind.
Godt Vejr.
Kjørte vi 18 Læs Gjødning ud til Roer til
næste aar og 5 Læs Gjødning ud i
Sønderhave. Om Eftermd. var jeg til
Sparekassemøde.
Valutta 5,50 Kr. = 100 M.
16. September Fredag- Vestlig Blæst,
Bygevejr.
Bagte vi 70 Pund Rug- 20 Brød. Kjørte vi 2
Læs Gjødning ud. Hentede 2000 Pund
Superfosfat og 2000 Pund Kul i Skovby.
Om Eftermd. saaede vi Kunstgjødning til
Hvede. 340 Pund pr. Tønd. Land.
Valutta 5,20 Kr. = 100 M.
17. September Lørdag- Nordvest vind.
Godt Vejr.
Frederik harvede Kunstgjødningen ned.
Jens plukkede nogle Æbler og Pærer og
vogtede Køerne.
Om Formd. var jeg til Sønderborg at flytte
mine Mark fra Sparekassen i Tandslet
over til Folkebanken i Sønderborg, paa løs
Konto, om muligt at kjøbe noget for dem i
Flensborg, mens de duer.
Flyttet Dampmaskinen om til os.
18. September Søndag- Østlig Vind. Smukt
Vejr.
Jeg og Anna til Kirke. Om Eftermd. fik vi
Besøg af Pastor Gyring og Frue et par
Timers Tid.
19. September Mandag- Sydøst Blæst.
Om Formd. var jeg til
Banekommissionsmøde i Sønderborg.
Satte Dampmaskinen op. Om Eftermd.
tærskede vi 8 Tønder Rug og 67 Tønder
Hvede. Jeg kjørte 48 Sække Hvede op til
Nissen. Pris 26,50.
Valutta 5,75 Kr. = 100 M.
20. September Tirsdag- Sydøst let Blæst.
Klar Luft.
Leverede jeg i alt 84 Sække hvede til M.
Nissen. Tærskede vi 17 Sæk. Hvede og 45
Sække Havre à 200 Kr. og 43 Sække
Blandkorn à 200 Kr. og 13 Sække Ærter og
Bønner à 200 Kr.
Hveden koster I dag kun 26,50 pr, Sæk à
200 Pund. Hollandsk Vægt 32 Pund. Min
Hvede vejede just 32 Pund Hollandsk.
Altsaa skal jeg have 26,50.
21. September Onsdag- Syd- sydøst let
Blæst.
Tærskede vi 18 Sække Ærter og 52 Sække
Byg. Blev færdig Kl. 4 Eftermd. Flyttede al
halmen i Hus og Maskineriet om til Hans
Petersen.
Gud være Lovet og Takket for al hans
Naade og Velsignelse.
Tærsket I alt paa Dampmaskinen 255
Tønder à 200 Pund. I alt Avlet 270 Tønder
à 200 Pund.
22. September Torsdag- Vestlig Vind.
Harvede til Hvede. Læskede Hvede. Jens
med Dampmaskinen hos H. Petersen. Om
Aftenen havde vi Køerne paa Stald, da
Græsset er næsten helt forbi. De faar
Halm og Roer.
Om Aftenen var vi omme hos Peter
Agerleds.
Valutta 5,39 Kr. = 100 M.
39
23. September Fredag- Vestlig Vind.
Graat.
Saaede vi 4 Tønd. Hvede, blev færdig Kl. 3
om Eftermd. Derefter ringtromlede
Frederik.
Om Eftermd. kom Maria og Hans Jensens
Kone fra Kainæs paa Cykler.
24. September Lørdag- Vestlig Blæst.
Klart.
Om Formd. var jeg til Sønderborg. Jens
hjalp Hans Petersen færdig med
Dampmaskinen. Frederik rensede et
Stykke af Landgrøften i Udføret. Anna
passer Køer hver Dag, men der er næsten
intet Græs mere. De faar Halm og Roer
baade Morgen og Aften paa Stalden.
25. September Søndag- Nordvestlig let
Blæst lidt Regn.
Var min Kone og jeg og Andreas og Stina
ovre i Nybbøl Vandmølle. Med Toget
10,20 her fra. Karl hendtede os i Jumpen i
Sønderborg og kjørte os atter til
Sønderborg om Aftenen til Toget 9,20 fra
Sønderborg.
26. September Mandag- Nordvest let
Blæst.
Jens harvede. Frederik rensede Grøft i
Udføret. Jeg malede i Aftægtshuset.
27. September Tirsdag- Fint Vejr.
Nordvest Vind.
Frederik skal pløie dybt., Jens sprede
Gjødning. Jeg rejser med Guds Hjælp Kl.
10 ½ med Toget paa vej til København.
28. September Onsdag- Nordvest let
Blæst.
I København til Møde fra Kl.9 til 1 og fra
Kl. 3 til 6 ½ og fra 8,30 til 11 ½ om
Aftenen.
29. September Torsdag- Nordvest Blæst
Graat.
Rejste jeg Hjem fra København Kl. 8
Formd. og i Sønderborg Kl. 5 ½ Eftermd.
og hjemme Kl. 8.
Gud være Lovet og Takket. Alt vel.
Jeg rejste som vanligt 3. Klasse. Fik
Rejseudlæg betalt med 2. Klasse.
Dagpenge 12 Kr. pr Dag. Jeg havde 20 Kr.
over af de Penge jeg fik udbetalt.
30. September Fredag- Nordvest let
Blæst.
Frederik er med Dampmaskinen hos H.
Duus i Lysabildskov. Jens pløier dybt.
Valutta 5 Kr. = 100 M.
Oktober
1. Oktober Lørdag- Sydlig Vind Fint Vejr.
Jens pløier dybt. Frederik er med
Dampmaskinen hos H. Duus. Om Eftermd.

var jeg til Sparekassemøde. Om Aftenen
kom Karl og Cathrina og Andreas.
2. Oktober Søndag- Offerdag ! Sydlig Vind,
meget fint Vejr.
Om Formd. var jeg Anna og Frederik til
Jirke. Om Eftermd. var Vi og Carl og
Cathrina og Andreas og Christina omme
hos Ivers paa Kainæs.
3. Oktober Mandag- Sydlig Vind.
Saaede Kunstgjødning.
4. Oktober Tirsdag- Sydlig Vind, Smukt
Vejr.
Saaede 220 Pund Rug. Jeg var til
Sønderborg til Smørbadømmelse.
Ingen kan huske et saa tørt aar. Mange
Mennesker maa hendte vandet hos
naboer eller andre Steder, hvor der er
springende Kilder (Kvælder). Vi har endnu
kundet klare os selv.
5. Oktober Onsdag- Sydøst let Blæst.
Kjørte 5 Læs Gjødning ud til Roer. Jens og
Anna vogtede køerne paa Vejen. Om
Eftermd. var jeg paa Jagt og skød 2 harer.
6. Oktober Torsdag- Sydøst let Blæst.
Rejste jeg med ½ 11 Toget til Sønderborg
og siden til Flensborg, hvor jeg Ankom
med Skibet 5 ½ . Boede paa Central Hotel.
Om Aftenen i Kinograf. Jørgen Nør og
Kone var ogsaa med.
Den sidste Dag, at Køerne var ude paa
marken. Der er intet mere Græs, at
komme ud efter, da det er saa tørt.
7. Oktober Fredag- Sydøst Vind. Smukt
Vejr.
Kjøbte jeg et Sovekammer.
Møblement hos Harms Mark 10.934
Et Enkelt Klædeskab ” 692
Skorsten og kakkelovn ” 3.000
Symaskine ” 1.800
En Cykel til mig ” 1.700
Et Uhr til Frederik ” 350
Barberblade ” 90
Knive Gafler 1 Dusin ” 500
Rejste fra Flensborg om Eftermd. med
Skibet Kl. 3. Ankom til Sønderborg Kl. 6.
Betalt i Told for Cyklen 9 Kr. Alt andet jeg
Kjøbte kommer først senere.
8. Oktober Lørdag-Vestlig Vind. Smukt
Vejr.
Om Formd. Kl. 8 Møde paa Colosæum i
Sønderborg i Dybbøl Posten, Angaaende
indkjøb af Papir. Det Besluttes at kjøbe 60
Tons til 1 Aar.
9. Oktober Søndag-Sydlig Vind. Fint Vejr.
Om Eftermd. var Chresten, Frederik og
Jens omme hos Ivers. Om Aftenen var vi
ude hos Peter Christiansens.
Det er mærkeligt, det er som om
Sommeren ingen Ende faar Iaar. Foraaret
begyndte i Marts og siden den Tid næsten
uafbrudt Sommer, og endnu er det som
om, det var i August Maaned.
10. Oktober Mandag- Sydøst Vind. Fint
Vejr.
Leverede jeg en gammel So til Slagter
Vridt, Sønderborg. Vægt 410 Pund à 62
Øre pr. Pund levende Vægt.
Var vi 6 Jægere paa Grændsejagt efter
Harer. Fik 6. Frederik pløiede.
Valutta 4,55 Kr. = 100 M.
11. Oktober Tirsdag- 19 Gr. Celsius. Sydlid
Vind. Fint varmt Vejr.
Var jeg til Sønderborg at kjøbe
Skjortelærred, Strømpegarn o.s.v. Om
Eftermd. begyndte vi at tage Runkelroer
op.
12. Oktober Onsdag- Østlig Vind Taaget.
Fik jeg min ny Cykle. Den jeg kjøbte i
Flensborg byttede jeg bort mod en
’Panger’ hos maskinbygger Jørgen
Hansen. Jeg har nu den ny Cykle paa Kr.
145,-
Valutta 4,00 Kr. = 100 M.
13. Oktober Torsdag- Østlig Vind. Smukr
Vejr.
Om Eftermd. var jeg til Efteraarsmøde i
Skovby Kro. Høiskoleforstander Valdemar
Nielsen fra Fynshav og Pastor Vilding fra
København talte. Meget godt. Om
Aftenen var de Unge derovre, da oplæste
Valdemar Nielsen.
Valutta 3,84 = 100 M.
14. Oktober Fredag- Vestlig Blæst.
Tog Runkelroer op og kjørte 9 Læs Hjem.
Om Formd. malede jeg i Aftægtshuset..
Jeg har nu færdigmalet Spisekamret,
Kjøkenet, Vadskerummet og Tøikameret.
15. Oktober Lørdag- Kjøligt. Vestlig let
Blæst. Graat.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
Kjørte vi 8 Læs Runkelroer Hjem.
Valutta 4 kr. = 100 M.
16. Oktober Søndag- Nordvestlig Blæst.
Om Formd. var Vi til Alters i Vor Herre
Jesu Navn.
17. Oktober Mandag- Sydvest Vind. Smukt
varmt Vejr.
Jens og Anna begyndte at tage Kaalrabi
op. Frederik pløiede. Det var saa tørt og
haardt at pløie, som jeg endnu aldrig har
oplevet om Efteraaret. Vi skal have et nyt
skarpt Skjær paa Ploven hver halve Dag.
Ingen Folk han huske saa smuk, men
ogsaa saa tør en tid, som Iaar.
Vandmanglen bliver mere og mere følelig.
18. Oktober Tirsdag- 19 Grader. Vestlig
Vind, Fint varmt Vejr. Overordentlig
smukt Vejr.
Bagte vi 40 Pund Rug ti Brød. Frederik
pløiede, Jens og Anna tog roer op.
40
Jeg var til Sønderborg, havde en hel del
Ærinder. Et Klædeskab til Frederik og en
Symaskine, som jeg kjøbte i Flensborg er
nu Ankommet paa Lysabild Station.
Valutta 3,25 Kr. = 100 M.
19. Oktober Onsdag- Vestlig - -
Leverede 4 Svin til Faaborg. Vægt respt.
200, 190, 190, 188 Pund. Malede jeg
Gulvet i Tøikameret. – Om Aftenen var de
Unge til Foredrag i Forsamlingshuset.
Jeg var til Møde i Brugsforeningen. Vi
arbejder der med et meget stort
Underskud, tildels paa grund af det store
Prisfald i alle ting siden dens Oprettelse
for et Aar siden.
Valutta 2,90 Kr. = 100 M.
20. Oktober Torsdag- Vestlig vind. Godt
vejr.
Jens pløiede færdig i Sønderhave, nu er
alt pløiet undtagen Roemarken. Frederik
og Anna tog roer op. Jeg passede Køer og
kittede Bjælkerne i Sovekamret.
Valutta 3,20 Kr. = 100 M.
21. Oktober Fredag- Sydvst Blæst. Graat
Om Formd. hentede Jens 5 Sække
Langlandsfoder i Brugsforeningen, og var
til Mølle. Kjørte vi 5 Læs roer Hjem. Om
Eftermd. kjørte vi 11 Læs Roer Hjem.
Vlutta 3,80 Kr. = 100 M.
22. Oktober Lørdag- Vestlig vind. Graat.
Om formd. tog vi Roer op. Om Eftermd.
Kjørte vi 9 Læs Roer Hjem.
Jeg var til Auktion oppe i Byen efter Hans
Christiansens. Kjøbte en Egetræskiste 60
Kr. og en lille Balie 1 Kr.
Lidt smuskregn.
23. Oktober Søndag- Om Natten Regn.
Sydøstlig Storm.
Om Middagen gik Vinden om i Nordvest
og saa blev det Storm og regn iblandt med
Sne. Barometeret som i mange og lange
tider har staaet høit, endogsaa meget
høit, - sank i løbet af Døgnet helt ned til
735 Mil. Det stod ellers omkring 780.
24. Oktober Mandag- 1 grad varme – Om
Natten Storm og Kulde. Storm af Nord.-
nordvest.
Kjørte vi 17 Læs roer hjem. Jeg begyndte
at male lidt i Sovekamret.
Valutta 3,35 Kr. = 100 M.
25. Oktober Tirsdag- 1 grad varmt til
Frost. Vestlig stærk Blæst.
Om Formd. kjørte vi 7 Læs roer Hjem. Om
Efermd. Tog de roer op og jeg var til
Sønderborg efter Olie og Farve o.s.v.
Valutta 3,25 Kr. = 100 M.
26. Oktober Onsdag- Nordvest let Blæst.
Blev Lotte skoet. De ny komnede Vognhjul
til Arbejdsfjedervognen kjørtes til Smeden
i Sarup. Blev færdig med Optagningen af
Roerne. Kjørte 3 Læs Roer Hjem.

27. Oktober Torsdag- Vestlig lidt Blæst.
Graat.
Kjørte vi 17 Læs Roer hjem.
28. Oktober Fredag- lidt regn. Vestlig
Vind. Graat.
Kjørte vi 15 Læs roer Hjem (Resten) I alt
90 Læs Kaalrabi. Vi har nu I alt kjørt 109
Læs Roer hjem. Det er et godt Udbytte af
1¾ Hektar. Gud være Lovet og Takket for
al den Naade og Velsignelse.
Valutta 3,15 Kr. = 100 M.
29. Oktober Lørdag- Om Natten Regn og
Blæst. Vestlig Blæst og Regn.
Flyttede vi endel Kiste og Skrine op paa
Aftægtsloftet.
30. Oktober Søndag- Smukt Vejr.
Nordvest Vind. Koldere.
Om Formd. var jeg og anna til Kirke.
31. Oktober Mandag- Sydvest Vind. Graat.
Jeg rejste med første Tog til Aabenraa,
Der var Møde af H. P. Hansen angaaende
omdannelse af alle de Hidtilværende
Selskaber med saakaldt G.m.b.H. til
Andels- eller Aktieselskaber. Kom Hjem
med det sidste Tog om Aftenen.
Frederik begyndte at pløie Roelandet.
November
1. November Tirsdag- Om Natten Regn og
Blæst fra Sydvest. Om Middagen sprang
Vinden om til Nordvest Blæst Bygevejr.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde.
Frederik flyttede ud til Christian
Jørgensens ved Søen. Andreas flyttede til
Sarup.
Valutta 3,05 Kr. =100 M.
2. November Onsdag- Om Natten 2 gr.
Frost. Nordvest stærk Blæst. Jens pløiede
Roeland. Jeg malede i Aftægtshuset
3. November Torsdag- Sydvest Vind.
Graat.
Jens pløiede. Jeg var til Sønderborg at
Overvise 300 Kr. til 1ste Indbetaling paa
min Aktie i Banken. Math. Kock kjørte mig
Hjem i Bil.
4. November Fredag- Sydøst Vind. Graat.
Jens pløiede om Formd. Om Eftermd.
hendtede vi 10 Sække Mais hos
Brugsforeningen i Skovby. Pris pr. Sæk Kr.
17,50. Hen imod Aften og hele aftenen,
megen regn.
Valutta 2,75 Kr. =100 M.
5. November Lørdag- Vestlig blæst Regn.
Jeg var til Sønderborg til
Bankkommissions Møde paa Amtshuset,
Karl og Cathrina kom Hjem sammen med
mig med 4-Toget. Om Aftenen var
Andreas og Stina og Peter Jensens her.
6. November Søndag- Sydøst Blæst og
Regn.
Om Formd. var jeg til Kirke. Vi Skulde have
været omme til Marias Fødselsdag i
Eftermd. Men i et sådant Hundevejr blev
vi Hjemme.
7. November Mandag- Om Natten Storm
og Regn af Nordøst. Nordlig Blæst.
Carl kjørte med 10 ½ Toget Hjem. Om
Eftermd. var vi omme hos Ivers. Smukt
klart Vejr. Frost.
Valutta 2,30 Kr. =100 M.
8. November Tirsdag- Om Natten 2 Gr.
Frost. Nordøst Vind.
Kan ikke pløie om Formd. Om Eftermd.
pløide Jens. Jeg var til Sparekasse.
9. November Onsdag- 3. Gr. Frost.
Nordøst Vind Meget fint Vejr.
Jeg var nogle Timer paa Jagt, fik 2 store
Harer. Om Eftermd. pløiede Jens. Har nu
kun 2 Foragre at pløie.
Valutta 2,- Kr. = 100 M.
10. November Torsdag- Om Morgenen 5
Gr. Frost. Vestlig Vind. Smukt Vejr.
Jeg rejste med 10 ½ Toget til København,
hvortil jeg ankom om Aftenen Kl. ½11.
11. November Fredag- Koldt og Blæst.
Til Møde i Studenterforeningens Festsal
Vester Boulevard 10. Om Aftenen i
Folketeateret.
Et Selskab dannet af Østasiatisk Komp.,
Sønderjydsk Komp., og Sydfynske
Jernbaner har kjøbt Mommark
Færgegaard samt Mathiesens gaard ved
Siden af. Der skal anlægges en Havn og
etableres en Færgeforbindelse med
Faaborg flere gange daglig til hvert
gjennemgaaende Tog fra København.
Vi kommer herefter til at bo ved alfar Vej.
12. November Lørdag- Graat mildere Luft.
(Hjemme Sne)
Om Aftenen Kl. 7 rejste jeg fra København
over Faaborg Hjem.
13. November Søndag- Sydvest Vind. Om
Natten megen Sne hele Vejen hjemad fra
Nyborg til Faaborg over Svendborg. I
Sønderborg et tykt lag Sne. Med Toget
Hjem Kl. 9.
Om Eftermd. var de Unge ude at kjøre paa
Kane. En mængde Kaner ude. Kaneføret
udmærket. Let Frost Sydøst Vind.
14. November Mandag- Sydlig Vind Tøluft.
Om Morgenen slagtede vi 2 Svin, resp. à
300 og 200 Pund levende Vægt. Om
Eftermd. saltede jeg Flæsket. Hentede
Jens Soen Hjem fra Orne hos J. Nielsen.
15. November Tirsdag- Sydøst Vind.
Tøvejr.
41
Om Formd. hendtede jeg 400 Pund
Oliekager i Brugsforeningen. Om Eftermd.
var jeg til Sparekasse.
Om Aftenen var jeg og begge Pigerne og
Jens til Menighedsraadsmøde i Kainæs.
16. November Onsdag- Østlig Blæst
Tøvejr.
Var jeg og Moder og Jens til Sønderborg.
Moder fik en ny Plydses Kaabe og Silketøi
til en ny Kjole. Jens fik en ny Hat. Kostede
tils. 215 Kr.
17. November Torsdag- Østlig let Blæst.
Jeg og Anna og Cathrina var til
Sønderborg. De fik hver en fin Silkekjole
og Anna en Søndagskjole, et Skjørt m.m.
Cathrina en fin Plys Kaabe m.m. der
iblandt Bomuldstøi til Kjoler og Forklæder.
Det kostede tilsammen 370 Kr.
18. November Fredag- Østlig let Blæst.
Begyndte Jens at stive Tjørne. Jeg var runt
i Lysabild og Sarup og Lysabildskov at faa
nogle Medlemmer til Sparekassen i
Tandslet. Om Aftenen var Anna oppe hos
H. Ohrt til Aftensmøde.
19. November Lørdag- Østlig Blæst
Smaaregn. Jens stivede Tjørne. Jeg
passede Kreaturer.
Valutta 2,15 Kr. = 100 M.
20. November Søndag- Østlig Vind lidt
regn.
Om Formd. var jeg til Kirke.
Om Eftermd. var Ivers og Børnene og
Andreas og Stina her. Chresten og
Frederik var ogsaa Hjemme.
21. November Mandag- Mild Luft. Østlig
Vind lidt Sne og Regn.
Jeg var til Jernbanekommissions Møde i
Sønderborg angaaende Baneforlængelsen
ved Mommark ned til Stranden o.s.v. Et
Statsbane-Frikort, som hvert Aar bliver
givet til Amtet fik jeg ved Lodtrækning.
Det gjælder fra 1. Januar 1922 til 31.
Decb.
22. November Tirsdag- Østlig Vind lidt
Nattefrost.
Om Formd. kjørte vi 3 Løs Tjørne. Om
Eftermd. var jeg til Sparekasse. Jens kjørte
Roer ind i Loen.
Valutta 2,15 Kr. = 100 M.
23. November Onsdag-
Rejste jeg til Aarhus i
Haglskadeforsikringen. Jens stivede
Tjørne.
Alle de Alierede Stormagter holder Møde i
Vassington for at Raadslaa om en
almindelig Afrustning, især til Vands (Søs).
24. November Torsdag-
Møde i Aarhus. Jeg rejste fra Aarhus Kl.
10,41, spiste Brød og Kaffe i Fredericia om
natten Kl. ½ 2.

25. November Fredag- Fint Vejr.Sydlig
Vind Frost.
Jeg kom til Sønderborg Kl. 8, Herhjem Kl.
10. Om Eftermd. kjørte Jens et Læs Grus
til den Brandlidte Novak i Viby.
26. November Lørdag- Sydøst Vind fint
Vejr. Frost.
Kørte Jens og jeg 6 Læs Tjørne. Om
Aftenen kom Carl Møller.
Valutta 2,05 Kr. = 100 M.
Frosten har nu gjort Ende paa al Pløining.
Der er endnu meget tilbage med Pløining.
27. November Søndag- 5 Grad. Frost.
Om Formd. var Anna, Cathrina og Carl til
Kirke og til Alters.
Uoverensstemmelse mellem Frankrig og
England. Frankrig vil have Ret til at have
en stor Landhær for en mulig Revanche-
Krig fra Tyskland. England og Amerika er
imod det.
28. November Mandag- 5 Grad. Frost.
Rimtaage. Stille Luft.
Jens huggede Træ nede i Skoven.
--------------------------------------
England og Amerika er villige til at
eftergive Tyskland noget af
Krigsbetalingen. Frankrig ikke. Engelsk
Interesser er i Modstrid med fransk nede i
Lilleasien.
29. November Tirsdag- Let Frost sydøst
Vind. Taage. Vejene meget glatte.
Jeg var til Møde i Tinglev angaaende
Farvning af Margarine. Jeg talte for
farvning. Det blev ogsaa besluttet at vor
Mejeriforening indtet havde imod
farvning.
30. November Onsdag- let Frost. Sydøst
Vind. Smukt Vejr.
Jens huggede gamle Tjørne. Jeg var paa
Jagt men fik Indtet.
Uoverensstemmelserne mellem Frankrig
og England skærpes.
Valutta 1,75 Kr. = 100 M.
Der betales nu 5600 Mark for 100 Kr.
December
1. December Torsdag- 2. grad. Frost.
Østlig Blæst. Koldt.
Jens huggede Tjørne. Om Eftermd. var jeg
til Sparekasse.
2. December Fredag- 2 Grad. Frost. Østlig
Blæst. Koldt.
Jens huggede Tjørne.
Valutta 3. Kr. =100 M.
Et Voldsomt spring paa Berlins Børs, da
alle Obligations Papirer og andre Papirer –
I dag er gaaet saa voldsomt ned.
3. December Lørdag- 2 Grad. Frost.
Nordøst Blæst.
Jeg var til Sønderborg til Bestyrelsesmøde
i Smørsalgsforeningen.
Fik et nyt sæt Tøi hos Hans Hansen, syet i
København Kr. 150 – Fint sæt.
4. December Søndag- 1 Grad. Frost. Østlig
let Blæst.
Om Formd. var jeg og Jens til Kirke. Om
Eftermd. var vi ude hos Hans Duus’ i
Lysabildskov til Gæst. Fik Gaasesteg.
5. December Mandag- 2 Grad. Frost.
Sydøst Vind. Graat. Mod aften 5 Grad.
Frost.
Jens huggede Tjørne.
6. December Tirsdag- Rimfrost senere Tø.
Jeg var til Sønderborg. Jens hugede
Tjørne.
Tysland anmoder Ententen om at faa
Udsættelse af Betaling af 300 Millioner
Guld mark, som skal betales i Januar og
Februar 1922.
7. December Onsdag- lidt Regn og Blæst
fra Vest.
Om Formd. var jeg paa Posthuset i Skovby
at Underskrive et Gældsbrev for
Brugsforeningen paa 50.000 Kr. til
Folkebanken i Sønderborg.
Jens huggede Tjørne.
8. December Torsdag- Sydvest Blæst.
Rejste jeg til Aalborg til De Samvirkende
Jydske Mejeriforeningers Delegeret
Møde.
9. December Fredag- Sydlig Vind. Blæst.
Møde i Od Fellov Palaiet i Aalborg Kl. 2
Eftermd. Om Formd. besaar vi Byen og var
ovre i Nørresundby.
10. December Lørdag- Taage.
Møde igjen i Od Fellov Palaiet fra Kl.9-1.
Rejste fra Aalborg om Aftenen Kl. 7,33.
Rejste hele Natten.
11. December Søndag- Sydøst let Blæst.
Ankom til Sønderborg om Morgenen Kl. 8.
Kom Hjem Kl. 10.
Gud har været med mig paa min Rejse og
skærmet og bevaret mig og alle mine
Kære i Hjemmet.
Om Aftenen havde Anna og Cathrina
Piger- Aftensæde. Deriblandt 2 fra
Nybbøl, Mary Zackariasen og Carls Søster.
12. December Mandag- 3 Grad. Frost.
Sydøst Vind Frost.
Jens hugger Tjørne.
13. December Tirsdag- Sydlig Vind 2 Grad.
Frost.
Jens huggede Tjørne. Jeg var til
Sønderborg til Smørbedømmelse. Jens
hentede 400 Pund Kager til Køerne i
Brugsforeningen.
42
14. December Onsdag- Sydøst Vind. Islag.
Jens huggede Tjørne.
15. Dezember Torsdag- Sydøst Vind.
Tørvejr.
Om Eftermd. var jeg til Sparekassemøde
og om Aftenen til Møde i
Forsamlingshuset. Foredrag og Lysbilleder
om Kanada.
16. December Fredag- Blæst. Sydvest
Vind. Tøvejr.
Jens huggede Tjørne.
Om Morgenen fik den lille so 11 Grise.
Om Aftenen havde vi nogle fremmede,
nemlig J. Christiansens, P. Christiansens,
Hans Duus’s og Peter Agerled’s. Andreas,
Stina og Chresten.
17. December Lørdag- Vestlig Blæst.
Storm.
Jens huggede Tjørne. Kjørte jeg Flæsker
op til Hjulmanden i Røg.
Valutta 2,75 Kr. = 100 M.
18. December Søndag- let Regn. Vestlig
haard Blæst.
Andreas, Chresten og Frederik var
Hjemme om Eftermd.
Gud i Himlen hjælp nu med din Helligaand
Kraft til, at vore Børn ret maa forstaa at
holde Jesus dit Navn til Ære.
19. December Mandag- Lidt Nattafrost.
Nordvest Blæst.
Jens huggede Tjørne. Jeg var til
Sønderborg, fik min Sommerklædning
med Hjem som er bleven renset og
præsset Pris 11 Kr. Kjøbte 2
Uldundertrøjer til Cathrina Pris à 3 Kr.
Om Eftermd. var Anna i Præstegaarden at
lave Pynt til Juletræ i Kirken.
20. December Tirsdag- Vestlig stærk
Blæst. Regnbyger.
Jens huggede Tjørne. Bagte Smaakager til
Jul.
21. December Onsdag- Vestlig Blæst
Regn.
Om Morgenen leverede jeg en Kalv i
Fjelby. Vægt 100 Pund à 35 Øre.
22. December Torsdag- Vestlig Blæst.
Regn.
Om Morgenen kom Jørgen hjem fra Fyn i
Julen. Var vi i Bryllup i Sønderborghus hos
Hans Petersen, Sønderborg og Cathrina
Ryhmann fra Augustenborg. Tog med
Toget 7,40 om Aftenen fra Sønderborg.
23. December Fredag- Vestlig Blæst.
Cathrina var til Sønderborg til Lægen, hun
hoster stærkt og de vil ikke gaa over.
Frankrig og England er ikke villig til at give
Tyskland Henstand med Betalingen.

24. December Lørdag- Vestlig Vind. Om
Eftermd. Kl. 3 ½ var vi til Gudstjeneste.
Saa holdt vi Juleaften i Vorherre Jesu
Navn.
25. December Søndag- Juledag. Vestlig
Vind. Nattefrost.
Om Formd. var til Kirke. Kirken var
næsten helt fuld af Mennesker baade I
dag og Igaar aftes.
Gudske Lov og Tak. Om Eftermd. var vi
ude hos J. Christiansens.
26. December Mandag. Anden Juledag.
Jens og Anna var til Kirke. Om Eftermd.
var vi omme hos Ivers, Kainæs, og om
Aftenen med dem henne hos Johan
Møllers.
27. December Tirsdag- Lidt Regn. Sydvest
Blæst.
Om Formd. rejste Jørgen igjen til Fyn. Om
Aftenen var Carl og Cathrina, Anna og
Jens ude hos J. Christiansens.
Der begynder nu at staa noget Vand i
Udføret.
28. December Onsdag. Sydvest Vind.
Regn. Senere Vestlig Blæst Regn.
Rejste Carl og Cathrina til Nybbøl.
Valutta 2,85 Kr. = 100 M.
Det øverste Raad repræsenteret af
samtlige Verdensmagter, er nu begyndt at
rejse til Cannes i Syd-Frankrig, hvor Det
skal samles den 6. januar 1922. Der skal
forsøges opnaa Enighed om Tysklands
Forpligtelser og alle Underspørgsmaal.
29. December Torsdag. Om Natten Blæst
og Regn. Vestlig Blæst. Regnbyger.
Kjørte roer ind.
30. December Fredag- Sydvst Blæst Regn.
Stærk Regn og Sne fra Eftermd. Kl.1 til
Sengetid.
Jeg var til Sønderborg. Kjøbte forskellige
Ting. Cigarer. Kravetøi, Seler, Papir,
Kuverter m.m.
31. December Lørdag- lidt regn. Storm af
Nordvest.
Om Aftenen var Andreas og Stina her.
Gud være Lovet og Takket for Aaret der
gik.
Tak o Fader i Himlen for al din Naade.
Amen
i Jesu Navn.
43