Gennerhus 2012.pdf - Grænseforeningen
Gennerhus 2012.pdf - Grænseforeningen
Gennerhus 2012.pdf - Grænseforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1 [Skriv dokumentets titel]<br />
1<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
På dette sted, hvor det gennem et kvart århundrede er blevet til så mange malerier<br />
har jeg, i dagens anledning, fået lov til at måtte præsentere Jer for<br />
Et tidsbillede<br />
Erindringer om og fra: ”Hytten” 1936 – ”<strong>Gennerhus</strong>” 2012.<br />
(Fortælling, den 13. maj 2012 i <strong>Gennerhus</strong>.)<br />
Da jeg for 76 år siden, i sommeren 1936 første gang her besøgte min morfars to<br />
ugifte Søskende: Jenny og Theodor Svendsen, i deres nyerhvervede sommerhus, som<br />
de kaldte ”Hytten”, kunne jeg ikke forestille mig, at jeg i dag skulle stå i den situation,<br />
at skulle fortælle lidt om husets og ikke mindst familiens historie.<br />
Sidst jeg besøgte dem sammen, var i sommeren 1959 og da var der jo kun gået 23 år<br />
og det følte jeg som en lang tid og nu er der igen gået næsten den dobbelte tid.<br />
Tempus fugit, som der ofte stod i urskiven på de gamle bornholmerure. ”Tiden iler”<br />
Og vi med den.<br />
Men jeg kunne godt tænke mig, at der nu efter at <strong>Grænseforeningen</strong> har haft huset i<br />
50 år, kunne være nogen der måske har undret sig over, hvad der i sin tid har fået<br />
sådan et par ældre søskende, som ærke-københavnere, til at vælge at slå sig ned på<br />
dette sted og senest beslutte sig for, testamentarisk at overdrage ejendommen til<br />
Dansk Grænseforening med den vedføjelse, at det skulle være: citat:”til benyttelse til<br />
rekreationsophold for dansksindede personer efter <strong>Grænseforeningen</strong>s nærmere<br />
bestemmelse” Endvidere, citat: ”Vi udtaler, som vort bestemte ønske, at<br />
ejendommen ikke benyttes som handelsobjekt og at ejendommen i fremtiden under<br />
hensyn til stedets naturskønhed, bliver bevaret i sin nuværende tilstand” citat slut.<br />
Det kan måske siges at være nogle lidt kraftige behæftelser, men det har været mit<br />
indtryk, at <strong>Grænseforeningen</strong> fuldt ud har forstået at indrette såvel benyttelsen som<br />
vedligeholdelsen i testamentets ånd og under hensyn til den almindelige udvikling.<br />
Især er benyttelsen som ”feriebolig” nok i dag lidt mere relevant end ”rekreationsophold”.<br />
Jeg mener også, at det er i fuld overensstemmelse med testatorernes<br />
holdning, at der er foretaget nogle sanitære forbedringer og i øvrigt hensigtsmæssige<br />
indretninger, samt at huset efter i en periode at have været rødt, nu atter har fået sin<br />
oprindelige farve.<br />
På <strong>Gennerhus</strong>` hjemmeside har mange måske allerede læst den lille historiske<br />
beretning, som min mor, Rigmor Amalie Røjgaard, i sin tid skrev i forbindelse med<br />
overdragelsen. Her har der indsneget sig en lille misforståelse, idet der står at min
2 [Skriv dokumentets titel]<br />
2<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
mor var kusine til de to søskende, det var hun ikke, hun var broderdatter, altså niece.<br />
Det er noget af det jeg vender tilbage til.<br />
Men hvad var deres baggrund?<br />
Udover glæden og begejstringen for naturen, danskheden og den klart royalistiske<br />
holdning.<br />
For at forsøge at forstå dette, må vi lige tage et spring tilbage i historien.<br />
Her tror jeg at det vil være det rigtigste, at jeg gengiver et uddrag af Jenny<br />
Svendsens personlige, håndskrevne og på mange måder rørende beretning om blandt<br />
andet deres far: Carl Christian Svendsen. Hun skriver:<br />
”---Hans livsskæbne var ikke helt almindelig og kan måske derfor interessere andre.<br />
Hans far (Jens Svendsen f.24/6-1796 eller 1799, i Helsinge) arbejdede som ung<br />
smedesvend i en beslagsmedie i nærheden af Christiansborg Slot – og en dag kom<br />
kong Frederik den 6. ridende og da hans hest havde tabt sin ene sko bad han den<br />
unge smedesvend om at beslå hesten. Dette gjorde han så godt, at kongen spurgte<br />
ham, om han havde lyst til at komme i hans tjeneste, hvortil svenden svarede ja tak,<br />
det ville han gerne – og på den måde kom han så i liberiet og blev ansat ved Staldetaten<br />
og blev senere forrider!<br />
Efter kong Frederik den 6.s død i 1839 blev han i tjenesten under kong Kristian den<br />
VIII. Han var da gift og havde 4 børn – de boede i Adelgade, men om sommeren<br />
måtte han jo være med på Sorgenfri, hvor de kongelige herskaber havde<br />
sommerbolig. - Den 28. juni 1837 fejredes dronning (her er Jenny Svendsen lidt for<br />
tidlig, det var prinsessen) Karoline Amalies fødselsdag med stor fest – og folkene der<br />
hørte til etaten vare optagne af at se på stadsen – også dem var der sørget godt for<br />
med mad og lystighed. Midt under dansen blev forriderens kone syg og maatte i hast<br />
føres over i lakajfløjen, hvor hun fødte en lille dreng, der i daaben fik navnene Karl<br />
Christian efter kongeparret.<br />
Dagen efter kom dronningen (igen: prinsessen), der havde hørt om begivenheden –<br />
og var en stor børneven, over for at se den lille dreng, der var født på hendes<br />
fødselsdag. Senere talte hun ofte med ham og tog ham på sit skød og fulgte ham<br />
med interesse gennem skoleaarene”. Citat slut<br />
Når foruden faderen i sin tjeneste, og både moderen og barnet har været så tæt på<br />
dronningen, er det forståeligt, at det har udviklet en klar royalistisk holdning. Hvor<br />
tæt moderen har været på kongen – er der i dag ingen der ved!<br />
Desværre mistede drengen sin moder, da han var tre aar og nu maatte faderen sende<br />
sine børn i pleje, da hans tid jo var helt optagen af tjenesten.—”
3 [Skriv dokumentets titel]<br />
3<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Her følger så en beretning om, hvordan faderen efter nogle års forløb giftede sig igen<br />
med en ung kvinde, som kun var lidt ældre end hans ældste datter.<br />
Sønnen Carl Christian flyttede hjem, men det var ikke vellykket, han mindedes den<br />
del af sin barndom som en utålelig tid.<br />
Omsider blev han konfirmeret og kom i blikkenslagerlære. Det var heller ikke altid lige<br />
rart, tonen var ofte rå og de ældre svende drak ofte brændevin og blev ondskabsfulde<br />
overfor læredrengene.<br />
Umiddelbart før han var udlært, var der således en svend der var særlig grov overfor<br />
ham og da han ved svendegildet atter begyndte at fremture, var Carl Christian jo så<br />
nu svend, og derfor ikke behøvede at finde sig i hans ondskab, så han gik løs på den<br />
ældre svend og gav ham en omgang klø, hvorpå han smed ham ud af vinduet”.citat<br />
slut.<br />
Det er måske derfra familien har udviklet en vis modstand mod uretfærdighed og<br />
overgreb?<br />
Nogen tid efter at være udlært tog han ”på valsen” og kom til Hamborg, hvor han<br />
arbejdede et års tid, hvorefter han på opfordring tog hyre på et skib som letmatros<br />
og sejlede med til Brasilien, var i Buenos Aires, Permambuco og San Fransisco og flere<br />
andre steder, som han glad og gerne fortalte om.<br />
Hjemturen til Hamborg, tog 3 måneder og derpå tog han atter til København.<br />
Så kommer krigen 1863-64 og han bliver–formodentlig- genindkaldt og med sit<br />
regiment sendt til Als og senere til Sønderjylland, hvor han var med i tilbagetoget fra<br />
Danevirke.<br />
Her fortsætter Jennys beretning: citat:” Da krigen endelig var forbi og soldaterne, der<br />
ligeså tappert som de i 1848, havde kæmpet, sultet og frosset – vendte hjem, fik de<br />
kun en trist og kølig modtagelse. Det pinte mange af dem. Men oprejsningen kom jo<br />
paa 50 aarsdagen efter, da der blev festet for de gamle veteraner. Mange af dem vare<br />
jo døde i mellemtiden, men Carl nød da hædersgaven i fire aar. Det var vist 100 kr<br />
om aaret og det var hvert aar en festdag for ham, naar han skulle hente den.”<br />
Her følger så en beretning om, hvordan han i de følgende nogen og tredive år havde<br />
arbejde på et stort værksted, der den gang havde arbejdet på de fleste af vore slotte,<br />
kirker og godser og der havde oplevet mange farlige situationer.<br />
Han er nu blevet gift med en skipperdatter fra Rudkøbing, Christiane Mathilde<br />
Rasmussen, og den 16. januar 1871 får de deres første barn: Mathilde Caroline<br />
Frantsine Svendsen, hun forbliver ugift og bliver bogholderske på Nørrebros apotek.
4 [Skriv dokumentets titel]<br />
4<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Det er hende der er malet og som vi nu kan se på billedet inde i stuen. Hun får astma<br />
og dør i 1935. det er hendes arv til de to yngre ligeledes ugifte søskende: Jenny og<br />
Theodor, der sætter dem i stand til at købe grunden og huset her.<br />
I 1873 fik de en søn Frants Carlos Svendsen der blev typograf.<br />
I 1876 Kommer så Jenny Emilie Octavia Svendsen, som også kommer på apotek, hvor<br />
hun i folketællingen i 1906 nævnes som ”afvejerske” og senere bliver hun defektrice.<br />
Det er hende vi ser på billedet inde i stuen i den grønne kjole, og som har fortalt det<br />
jeg har citeret fra.<br />
1879 igen en broder, Christian Fredrik Emil Svendsen, som bliver udlært som fotograf<br />
i København, hos Juncher Jensen, en af tidens førende fotografer. Som sådan rejser<br />
han senere til Würzburg, hvor han bliver gift med en tysk dame og stifter familie<br />
dernede.<br />
I 1883 kommer så sønnen Theodor Alfred Emanuel Svendsen, som bliver uddannet<br />
som malersvend.<br />
Når jeg har valgt at gøre lidt ud af at nævne de enkelte personer ved fulde navne er<br />
det dels for at vise, hvorledes familiemedlemmerne efter tidens skik genopkaldes efter<br />
de tidligere generationer, hvor man jo ikke lader sig binde af de skiftende køn. Hvis<br />
en mormoder hedder Frantsine, så kommer en søn til at hedde Frants og hedder<br />
faderen Carl og har været i Brasilien, kan Carlos også bruges; dels også for at vise,<br />
hvorledes ikke mindre en 5 børn af en yderst jævn håndværkerfamilie i meget<br />
begrænsede kår, alligevel får en uddannelse af en vis størrelse. Derudover vil jeg i det<br />
følgende nævne nogle forhold, der viser, hvor tæt og varmt et familieforhold, der<br />
bestod imellem dem.<br />
Bemærkelsesværdigt er det også, at efterhånden som de enkelte selv tjener penge, så<br />
har alle børnene cykler og tager ofte på fælles udflugter.<br />
Her har jeg fundet en håndskrevet beretning fra Jenny Svendsen, som viser på én<br />
gang, beskedenheden og glæden ved de små fornøjelser.
5 [Skriv dokumentets titel]<br />
5<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012
6 [Skriv dokumentets titel]<br />
6<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012
7 [Skriv dokumentets titel]<br />
7<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
I alt 14. ture fra 19. april til 5. juni, grundlovsdag. Turen den 23. april var på hendes<br />
egen fødselsdag. Det var måske derfor den store udskejelse til kaffe på 60 øre. De 5<br />
af turene var på søndage, heraf ikke mindre end 2 af i alt 3 besøg på kirkegården,<br />
som må have været Vestre kirkegård, hvor deres bedstefar, Jens Svendsen var<br />
begravet og hvor deres egne forældre senere også blev begravet.<br />
Hvis forældrene var med, så tog man med toget til skoven i sit pæne tøj.<br />
Jernbaneapoteket, hvor Jenny kom til, ligger, eller lå, på hjørnet af Farimagsgade og<br />
Åboulevarden, der hvor netop Klampenborg banen udgik fra. Og familien boede på<br />
Nørre Voldgade 56, lige på den anden side af H.C.Ørsteds parken, som jo er en del af<br />
det gamle vold-terræn.<br />
Den ældste broder, Frants Carlos, der, som nævnt var uddannet typograf, fik<br />
desværre, hvilket ikke var ukendt i den branche, tuberkulose, som man jo dengang<br />
ikke havde mange midler imod. Frisk luft var en stor del af behandlingsformen og han<br />
fik så et job i Zoologisk have, som kontrollør og som elevatorfører i det kendte<br />
udsigtstårn.<br />
Han traf omkring 1900 en tre år yngre pige fra Pjedsted, her oppe ved Fredericia, hun<br />
var, som så mange ofte på den tid, kommet til København og der fået en plads i<br />
huset. De syntes godt om hinanden, så godt, at hun i november 1901 fik en datter.<br />
Hvilket på det tidspunkt ikke var den store lykke, når man var 25 år, men ugift. De<br />
ville have været gift, men Frants syntes ikke han ville gå ind i et ægteskab, så længe<br />
han var syg; men håbede selvfølgelig på, at han ville blive rask.<br />
Som ugift og uden større indtægt var hun berettiget til at kunne komme ind på den<br />
kongelige fødselsstiftelse, der lå mellem Bredgade og Amaliegade. Det var ikke noget<br />
luksusophold. Det var nogen skrappe tanter, mange af de sygeplejersker der var<br />
derinde. Da pigen, som var - efter eget udsagn-, et lille skravl, men, som alle børn,<br />
skreg en del, fik moderen en dag at vide, at ”selvom de var født i Amaliegade, så var<br />
de ikke prinsesser” Amaliegade løber jo tværs over Amalienborg slotsplads.<br />
Men moderen, som jo altså senere blev min mormor, var trods alt en sej jyde og da<br />
man fandt det tilrådeligt at døbe pigen, allerede mens hun var på stiftelsen, så<br />
bestemte mormor, at så skulle hun i hvert fald hedde: Amalie.<br />
Hun kom i pleje i København, men efter et par år, kom hun med sin mor hjem til<br />
Pjedsted. Her boede de, som før moderen rejste til København, i hjemmet hos hendes<br />
forældre, som tog godt imod dem begge.<br />
Frants Carlos blev ikke rask, som håbet, men døde den 13. juni 1908.<br />
Inden da, havde han nået, tæt før sin død, at betro sig til sin lillebror, Theodor, som<br />
nu var 25 år gammel. Det måtte han jo så hjem til resten af familien Svendsen og<br />
fortælle.
8 [Skriv dokumentets titel]<br />
8<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Det var helt sikkert en overraskelse for dem alle. Forældrene fik pludselig et barne–<br />
barn på godt 6 år og de 3 endnu hjemmeboende søskende fik en niece.<br />
Marie Søgaard som moderen hed og Frants Carlos havde løbende holdt forbindelsen<br />
ved lige, men nu viste familien Svendsen deres sammenhold og ansvarsfølelse på den<br />
afdøde broders vegne,<br />
Det blev Jenny, der skrev til Pjedsted og fortalte at deres bror var død og at han<br />
havde nået at fortælle dem om den lille datter, som de nu gerne ville høre lidt mere<br />
om og eventuelt få lov at besøge. Det blev vel modtaget og inden længe tog Jenny af<br />
sted til Pjedsted, for at se sin niece.<br />
Nu var en togrejse på den tid lidt mere besværlig end i dag, vi havde jo hverken<br />
Store- eller Lillebæltsbroer, så hun valgte den lidt nemmere og vist nok også billigere<br />
tur med DFDS rutebåd til Fredericia og derfra med toget til første station ad vejen<br />
mod Vejle: Pjedsted.<br />
Det blev begyndelsen til mange års forbindelse, specielt med gaver til jul og<br />
fødselsdage, som ofte var hjemmelavede ting. Mathilde havde lært at sy og der kom<br />
tøj af forskelllig art og også legetøj.<br />
Af stor betydning blev også aftalen om årligt besøg i København i skoleferien, også<br />
med rutebåden fra Fredericia til Kvæsthusbroen og tilbage igen og her havde pigen nu<br />
til lige en morbroder, som var ved toldvæsenet, og tante, som hun besøgte på<br />
Østerbro, i reglen efter først at have været hos Svendsens på Nørrevoldgade.<br />
Her følte man sig for alvor forpligtet på hendes kulturelle opdragelse. Hun måtte med<br />
på både Charlottenborg, Statens museum for kunst, Hirschsprungs samling og ikke<br />
mindst Thorvaldsens museum, som var lidt af en prøvelse for en efterhånden større<br />
pige. Thorvaldsen har jo en forkærlighed for værker af let eller slet ikke påklædte<br />
personer. Men det var kunst og som sådan skulle man se det! Desværre fik hun<br />
udviklet en vis aversion mod museer, som fulgte hende et godt stykke op i årene.<br />
Så var det lidt bedre, når man valgte en tur til Zoologisk have og blandt andet kunne<br />
prøve at komme op i det tårn, hvor hendes far havde været elevatorfører. Det kunne<br />
gøres for en tillægsbillet, til 5 øre.<br />
Det skete også at det blev til en tur i det kgl. Theater hvor man dengang havde<br />
eftermiddagsforestillinger om søndagen til nedsatte priser.<br />
En sådan tur har jeg selv været med på, efterhånden som kulturdannelsen også<br />
begyndte at omfatte mig. Jeg var vist ca.7 år og derinde alene, sammen med faster<br />
Jenny og farbror Theodor.<br />
Der er jo 4 etager og den øverste og billigste, som hedder galleriet, men i daglig<br />
københavner jargon ofte omtales som ”tallerkenrækken” og de yderste pladser i<br />
siderne, som var beskyttet af en bræddevæg, for at folk ikke skulle falde ned, de gik
9 [Skriv dokumentets titel]<br />
9<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
under navnet” fårefoldene”. Men det havde jeg hjemme fået nøje besked om, ikke at<br />
sige ved den lejlighed.<br />
Min oplevelse bestod i tre balletter:” Hyrdinden og skorstensfejeren”,” Den lille pige<br />
med svovlstikkerne” og” Den standhaftige tinsoldat” samt før forestillingerne og i<br />
pauserne, udpegning af de 9 muser under loftet med navne og fagområder - og så det<br />
helt store pædagogiske tilskud: i procenie siderne, højt over kongelogen og<br />
tilsvarende i højre side, er der en loge med nogen tremmeskodder, der kan åbnes og<br />
der så jeg under forestillingen hovederne af nogle børn, hvad jeg var meget optaget<br />
af. ”Hvem var de og hvordan kom man der op”. Forklaring: Det er børnene fra<br />
balletskolen, de kan få lov at komme derop – når de har været artige!” Det fik ikke<br />
mig til at søge balletskolen, men nu vidste jeg så, hvad man kunne opnå, hvis man<br />
var artig! - Det var måske derfor, jeg ikke blev balletdanser. –<br />
Men sjovt nok: Mange år senere arbejdede jeg sammen med en kaptajnløjtnant, som<br />
var tidligere balletbarn og netop i den forestilling jeg så, havde danset figuren<br />
”Overundergeneralkommandersergent Gedebukkeben”. Han blev i øvrigt senere dræbt<br />
ved en færdselsulykke på Haderslevvej, her inde i Aabenraa.<br />
Faster Jenny lagde i det hele taget megen vægt på anstand og de gamle dyder,<br />
Hvilket også kom min mor til gode - og hvad mere er, hun videreførte det også<br />
overfor mig: Sådan siger man ikke - det bruger man ikke – det gør man ikke. (Findes<br />
det i øvrigt mere?). ”Man” er jo altid en trofast partner, hvis en holdning skal<br />
konfirmeres.<br />
Eller:” Det venter man af dig” ! Måske er det derfor jeg står her i dag. Så må jeg bare<br />
håbe, at jeg ikke virker alt for trykket. Hvad jeg heller aldrig har følt.<br />
I øvrigt havde faster Jenny stadig opmærksomhed på min kulturelle udvikling. Da jeg<br />
således i en alder af 26 år gik på et studenterkursus med det formål, muligvis at ville<br />
læse teologi, gav hun positivt udtryk for beslutningen, men så sig samtid nødsaget til<br />
at advare mig mod Århus Universitet. Citat:” Der har de nemlig en professor, der<br />
hedder P.G.Lindhardt, og han tror ikke på det evige liv; det har han selv sagt”. Citat<br />
slut. Min forlovede boede imidlertid i Århus, så jeg løb risikoen - og overlevede.<br />
Men hvad med Theodor ? Han var ca. 7 år yngre end Jenny og blev som nævnt udlært<br />
som malersvend. Men han havde kunstneriske anlæg og ambitioner.<br />
Også her er vi i den heldige situation at have et par førstehåndskilder.<br />
I 1958 besøgte en lokal avis, mon ikke det var Jyske tidende? Theodor Svendsen i<br />
anledning af hans 75 års fødselsdag, og på spørgsmålet om forløbet i hans uddannelse<br />
fortæller han, citat: ”Som 10 årig gik jeg såmænd lige ind på Charlottenborg (Det<br />
kongelige academie for de skønne kunster) og viste mine tegninger til professor<br />
Vermehren” (De ved, det er ham der bl.a. har malet det kendte billede af ”En<br />
fårehyrde på Heden” der står og strikker).
10 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
-han sad og spiste frokost med familien og blev jo nok lidt forbavset. Han mente jeg<br />
kunne blive kunstner, men anbefalede mig først at blive håndværksmaler – den vej<br />
var han selv gået. Så jeg tog fat, blev malersvend, gennemgik teknisk skole og kom<br />
ind på Akademiet.<br />
Her gik jeg hos Otto Bache (De husker sikkert billedet af ”Et kobbel heste udenfor en<br />
kro” og ”Hestgarden indskibes i Korsør”, det sidste hænger i dag på Sønderborg slot)<br />
og Julius Paulsen” (Professor på akademiet , udstillede der fra 1879 og senere også<br />
på den frie udstilling -1906. Kendt for bl.a. ”Sct, Hans nat ved Tisville strand” nu<br />
SMK).<br />
Fra akademitiden har vi også en indbundet bog med håndskrevne faglige notater,<br />
Bl.a. 10 opskrifter på præparering af lærred og to lærredstyper er nævnt. Endvidere<br />
indholdet af nogle af de kendte maleres paletter: Van Dycks, Cezannes, Monets og<br />
Van Goghs. Her fornemmes også interessen for det naturalistiske maleri.<br />
Fra avisreferatet følger så en ret selvbevidst tilføjelse på spørgsmålet: om han så<br />
lærte noget?<br />
Citat: ”Det gjorde jeg vel nok – forholdene derinde var i hvert fald gode… Men man<br />
kan ikke lære at blive kunstner – Det er noget man er”. Citat slut.<br />
Udtalelsen minder jo en del om den af Fritz Jürgensens små tegninger, hvor en<br />
portrætmaler sidder og arbejder og siger: ”Gud bevares, jeg bøjer mig for Van Dyck,<br />
men enhver har jo sine fortrin”.<br />
Men det er vel ikke ualmindeligt, at man anser udøvende kunstnere for at være i<br />
besiddelse af en vis selvbevidsthed. Det er det, der gør dem til kunstnere, at de føler,<br />
at de har noget at give af, som andre kan have glæde af, eller bare fordi de ikke kan<br />
lade være. Det er jo langtfra altid, at det er ud fra et ønske om at tjene penge.<br />
Historien har jo talrige eksempler på kunstnere af alle arter, som har både levet og er<br />
døde i beskedenhed eller ligefrem armod.<br />
Da jeg var ved at forberede denne fortælling, så jeg, i avisen den 2. maj, under<br />
overskriften:” Kunstneren, der er helt sin egen” et portræt af maleren og<br />
billedhuggeren Kirsten Lockenwitz i anledning af hendes 80 års fødselsdag, hvor hun<br />
er citeret for tidligere at have sagt, citat: ”Kunstner bliver man, fordi det er det, man<br />
vil. Hvis man overhovedet kan lade være, skal man ikke være kunstner, for så ligger<br />
det ikke stærkt nok i en. Man er nødt til at give afkald på penge, sikkerhed og måske<br />
familie”.<br />
Tilbage til Theodor. Han gik altså på akademiet fra 1906-10 med rejse til Tyskland i<br />
1908 og igen i 1910 til Sverrig. Herefter koncentrerede han sig fortrinsvis om<br />
portrætter og figur billeder indtil 1936.<br />
10
11 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Deltog bl.a på Kunstnernes efterårsudstilling 1913 derefter på Charlottenborgs<br />
forårsudstillinger 1915-24 og igen 1931; senere en separatudstilling på Åbenrå<br />
museum i 1937. Hernede var der jo også omkring 1990 en flot udstilling på Kalvø.<br />
De udstillede værker var: 1915 Portræt af en gammel mand; 1916 En lille pige; 1917<br />
Udsigt fra et vindue på Thorvaldsensvej; 1921 Kløften ved Buerup, Sjælland;1924<br />
Ung pige, der syr. Og meget senere i 1986, er der som gave kommet et billede til<br />
Brundlund Slot med motiv fra Genner Bugt.<br />
Jeg nævnede før 1936 og det var jo netop det år, hvor han flyttede til Sønderjylland<br />
og herefter koncentrerede han sig helt om landskabsmaleriet, hvor han tydeligt<br />
knytter sig til den naturalistiske danske malerkunst.<br />
Hvorfor blev det så netop Sønderjylland?<br />
I 1933 annoncerede han, som mange unge kunstnere dengang gjorde, efter ophold på<br />
landet, hvor man kunne betale med billeder. Han fik to tilbud. Et fra Ollerup Skovmark<br />
på Fyn og et fra Slibe Mølle, her. Det passede med tiderne, så han kunne tage imod<br />
begge tilbud og det var så her han hos gårdejer Lund fik muligheden for at købe hans<br />
tidligere ”Hønsehus”, som efterhånden blev omdannet til sommerbolig om end i en<br />
noget mere primitiv stand, end dem vi i dag ser tilbudt i annoncerne.<br />
For at nævne en enkelt ting, så var toilettet, som i deres sprog hed ”et Das”, det er jo<br />
lidt pænere end at sige ”et lokum”, selvom det betyder det samme. et lille separat<br />
hus, der lå her øst for selve ”Hytten”, som de nu kaldte boligen.<br />
På et spørgsmål fra journalisten, som jeg før refererede fra, om hvordan det var for<br />
en københavner pludselig at dumpe ned i Sønderjylland? Svarer han:<br />
Citat: ”Tjae, jeg blev skam heller ikke accepteret lige straks – man ville først se mig<br />
an. Jeg tror man tænkte: Sådan en med en malerkasse, han bestiller vist ikke noget<br />
”rigtigt”. De var ikke klar over, at maleriet var mit erhverv. Men da man så havde set<br />
mig an i nogen tid, gik det fint.”<br />
Og nu skal De høre, nu får De karakter: ”Jeg kan godt lide sønderjyderne. Når man<br />
lærer dem nærmere at kende, er de rede til at lukke sig op på den ærligste måde og<br />
som venner er de uhyre trofaste.<br />
Min Far var med ved Dybbøl og jeg er opvokset i et hjem, hvor det var en næsten<br />
selvfølgelig ting, at Sønderjylland skulle tilbage til Danmark. Ikke mindst derfor er jeg<br />
glad for at bo i landsdelen” Citat slut.<br />
Det er så det, der ender med, at de to gamle mennesker i deres testamente har<br />
besluttet at forære huset og grunden til <strong>Grænseforeningen</strong>, som jeg omtalte det i<br />
starten.<br />
11
12 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Nu nævner han selv, at maleriet er hans erhverv, så kunne det måske være sjovt at<br />
se på det økonomiske udbytte og her har jeg hjemme hans gamle regnskabsbog, som<br />
jeg tror, han bl.a. førte for over skatte væsenet at kunne dokumentere, hvor meget,-<br />
eller lidt, det blev til.<br />
Der eksisterede dengang en ordning som kaldtes ”kunst for varer”, hvor man for visse<br />
køb kunne betale med kunstværker.<br />
I 1930 har han således for et billede til denne ordning fået et gavekort til 285 kr. Ikke<br />
så ringe et beløb på den tid. Ligeledes står der: solgt et billede til hr. skræddermester<br />
Andersen for et sæt tøj.<br />
Ind i mellem måtte der også tjenes lidt udover billederne og der kom den flersidede<br />
uddannelse ham til gode. F.eks. i 1933 i september: Alterbilledet i Holmens kirke,<br />
renset og restaureret, 20 kr.<br />
1936 kommer så arven fra Mathilde: kr 1.570,38 øre, vi må formode at Jennys arv<br />
var nogenlunde tilsvarende og det var altså det, der dannede grundlag for købet af<br />
gdr. Lunds hønsehus, og grund, det der blev til ”Hytten” og senere ”<strong>Gennerhus</strong>”.<br />
1937, 1 billede til købmand Lund, Genner 100 kr , 50 kr varer.<br />
De følgende år læser vi f.eks.<br />
1943, solgt billeder til lærer Lorentsen<br />
12<br />
2 stk. til skipper Albert Petersen<br />
1 ” ” Peter Bryld<br />
1 ” ” skomager Walther<br />
1 ” ” gdr. Lund<br />
1 ” ” Berg, Lyngtofte kro<br />
I alt for disse billeder: 1075 kr.<br />
Med krigens afslutning går det lidt bedre:<br />
1945. Maj. Chr.Beck Kalvø 200,kr<br />
September: 2 stk til Løjt sogneråd 400 kr<br />
November: pastor Bilde 200 kr<br />
1946 i alt 13 billeder ca. 2400 kr
13 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
1947 ” 12 ” 1alt 2700 kr<br />
Videre:<br />
1954 maj :Dir. Nielsen, Røde kro savværk; ses flere gange som kunde<br />
13<br />
Og så kommer der noget, der overraskede mig:<br />
Juni: tipspræmie 50 kr og igen<br />
1957 september tipsgevinst 44 ”<br />
1958 okt. Sønnichsen, Genner 300 ”<br />
1959 marts tipsgevinst 80 kr han er åbenbart ved at komme efter det,<br />
men jeg tror nu aldrig han har dyrket fodboldspil selv.<br />
Derimod havde han i 30´erne en kajak, som han af og til stod ud i, med sin<br />
karakteristiske stråhat på hovedet.<br />
Samme hat havde sin plads på en knage i bislaget foran døren og når man så<br />
fremmede nærme sig, gik han ud, tog hatten på og gik udenfor og tog imod<br />
gæsterne. Der skulle være stil over det.<br />
I 1959 kan jeg se, at det næstsidste billede han nåede at sælge, var til boghandler<br />
Schmidt for 300 kr. Jeg tror, at jeg har det sidste med her i dag. Men jeg ved, at der<br />
ved hans død endnu stod et ikke helt færdigt billede på feltstaffeliet i hans atelier<br />
sammen med hans malerkasse. Begge dele var i en årrække opstillet i stuen, men er<br />
nu desværre forsvundet.<br />
Nu er det ikke alle poster jeg har nævnt og jeg håber, at det ikke forekommer<br />
indiskret på nogen måde. Det er specielt for at vise, at der var en del lokale kunder i<br />
tidens løb. Men alt i alt har det jo ikke været den store forretning, selv omregnet til<br />
vor tids beløb.<br />
Jeg kan sluttelig nævne, at han hvert år skrev en kopi af sin selvangivelse og her har<br />
jeg bl.a. den fra 1950: Formue: 10.927 kr hvoraf ejendommen udgjorde 10.000 kr<br />
Men det var familiens indtryk, at de var glade og tilfredse med den valgte tilværelse.<br />
Tid efter anden har vi også hørt omtale af lokale bekendte. Ret tidligt var der en frk.<br />
Rasmussen der drev en cafe eller restauration hen i retning af Sønderballe; men det<br />
var nok mest frk. Rasmussen på ”hjemmet”, som det altid hed, og hvor vi hørte at de<br />
flere gange var inviteret op ved forskellige lejligheder. Så vidt vi forstod, fast hvert år<br />
til juleaften, hvor faster Jenny ofte havde små hjemmelavede gaver med og farbror<br />
flere gange forærede et billede. Dem har jeg selv haft lejlighed til at se, under den<br />
sidste forstanders periode og vil i øvrigt meget gerne, om nogen kan fortælle mig,<br />
hvor de er blevet af, efter at hjemmet blev nedlagt?
14 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Forbindelserne til lokalsamfundet blev yderligere styrket ved, at fra 1941 og frem til<br />
ombygningen af huset her, kunne de jo ikke varme tilstrækkeligt op her om vinteren<br />
og de boede da, så vidt jeg husker, fast i en ejendom henne i Sønderballe, hvor jeg<br />
besøgte dem i påsken 1947. Der var også brændselsmangel under krigen, så de<br />
måtte sove i opholdsstuen. Men faster var sig sin dyd bevidst, så hun kunne i brev til<br />
min mor fortælle, at om aftenen hængte de et tæppe op, der delte stuen i to dele:<br />
”Så ærbarheden ikke tog skade”.<br />
Udover det håndarbejdsmæssige havde faster også en ret kraftig poetisk åre, som<br />
flød ved mange lejligheder.<br />
Vi har også hjemme et lille linieret regnehæfte, af den slags som mange tidligere<br />
brugte i skolen og der er tydeligt lagt op til noget, der skal huskes.<br />
Det indledes med et meget sødt digt til ”Det gamle hus” på Nørrevoldgade 56, som<br />
nogle år efter at de var flyttet, blev rømmet og revet ned for at give plads, bl.a for et<br />
posthus.<br />
I skal næsten høre det:<br />
1”.Du gamle hus, du måtte falde, jeg ser ej mere dit røde tag,<br />
14<br />
den grå facade, de vinduer smalle, den slidte trappe, i ujævnt lag.<br />
2. Beskedent stod du i to aarhundred og så på menneskers færden og liv –<br />
I ufredstid, når kanoner dundred og fjender hærged med strid og kiv.<br />
3.Og ilden rased og huse segned, selv slot og tårne sank ned i grus<br />
Og voldens bolværk, som om dig hegned gled også væk fra mit gamle hus.<br />
4.Men du blev skåned for ildens våde og fjendens kugler slap du og fri –<br />
For tidens tand er der ingen nåde, du måtte synke i glemsels hi.<br />
5.Dog nu jeg prøver dig frem at mane i mindets skær, som en billedbog.<br />
Om folk som leved der vil jeg tale – jeg kalder dem frem fra stue og krog.<br />
De kan godt høre: Oehlenschlaeger og Chr. Hostrup er jo ikke så langt væk endnu.
15 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Så viser det sig, at være indledningen til 24 tæt skrevne siders beretning om de<br />
mennesker der boede der, med deres liv og særheder. Om beværtninger i kælderen<br />
og småhandlende i nærheden. Ja selv også om lugten fra natrenovationen og duften<br />
fra naboen på gårdsiden, den virksomhed, der senere blev kendt som ”Nørregadebolcher”<br />
og som i dag hedder ”Sømod” Den senere ejer hed i øvrigt også Theodor.<br />
Prøv engang at se deres hjemmeside, den er meget spændende.<br />
Beretningen slutter med fortællingen om faderens liv, begyndende med<br />
bedstefaderen, smeden, der blev forrider for dronning Caroline Amalie, som jeg<br />
indledte med at fortælle om.<br />
Her skal jeg lige fortælle, at de flyttede fra Nørre Voldgade og til Havnegade 13, en af<br />
de bygninger der nu også er væk, denne til fordel for Nationalbankens nye<br />
hovedsæde. Til sammenligning med vor tids udgifter har vi også her et særligt<br />
flytteregnskab. Det er Theodors andel, som er angivet, med det fulde beløb i ().<br />
Jeg nævner det fulde beløb: Bemærk: Det var en 5 værelses lejlighed! (Beskriv den<br />
incl. den logerende: ”Herren i det røde værelse” (stud.polyt. v. Holstein)).<br />
Flytning 50 kr<br />
Koks og brænde 100 kr<br />
Gardinstænger og rullegardiner 84 kr<br />
Møbler fra C.B.Hansen. 310 kr<br />
(Det var en ny-renaissance dagligstue i mahogny med 1 sofa, 2 store lænestole,<br />
med hjul under forbenene, og 4 salonstole alt i dybblåt silkefløj og klunker ved<br />
armlænene) brugt, men lavet af C.B.H til angiveligt en baronesse.<br />
Gardiner 75 kr 1 fag senere + stores og prøver 15 kr<br />
Lysindlæg og lamper 50 kr<br />
1 bordlampe 13 kr<br />
1 silkeskærm 20 kr<br />
Der er flere udgifter, men dette blot for at angive niveauet, som i alt beløb sig til<br />
Men poesien fortsætter:<br />
15<br />
872.90 kr
16 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Vi har blandt andet 24 kladder til lejlighedsdigte, de fleste sange, begyndende med en<br />
sang til deres forældres sølvbryllup den 8, maj 1895. Mine forældres både bryllup og<br />
sølvbryllup er også med. Ligeledes min konfirmation i 1943. Melodi?:”Ved Bov der slog<br />
en kugle mig et hul” og for at blive i stilen, så havde min mor og far skrevet en sang<br />
på samme melodi. Vi tog rigtig hul på tre-årskrigen. Men til flere af disse<br />
begivenheder var de ikke engang selv med. I 1943 på grund af krigen, men i 1928 på<br />
grund af Mathildes sygdom. Til gengæld fik Theodor der den glæde, på sin afdøde<br />
brors vegne at føre min mor op til brylluppet i Vor Frue kirke, den 6. juli, hvor jeg<br />
også, 1½ år efter, selv blev døbt.<br />
Et karakteristisk træk: i 1928 havde man jo ikke så let adgang til hverken<br />
skrivemaskiner eller duplikatorer; men sangen skulle frem, så derfor udskrev Jenny<br />
det nødvendige antal eksemplarer i hånden og sendte det hele.<br />
Der er også en del sange og digte her til egnen. Blandt andet: Post Petersens og<br />
Maria og Johs. Rønnes sølvbryllupper i 1954, fødselsdagsdigte til fr. Kier og frk.<br />
Rasmussen. Selvfølgelig også Theodors 75 års fødselsdag i 1958.<br />
Til sidst: En enkelt, også karakteristisk ting. I 1959 besøgte igen, broderdatteren<br />
”Thilde” og hendes mand Alex, tandlægen fra Mainbernheim, hendes faster og farbror<br />
i ”Hytten”. Det var 23 år efter deres bryllup i 1936, men selvfølgelig skulle det også<br />
fejres med en sang, som så naturligvis måtte blive på tysk.<br />
Ingen vidste heldigvis, at det var dette besøg, der så tragisk endte med den færdselsulykke,<br />
hvor Theodor blev dræbt og Jenny stærkt svækket.<br />
16<br />
----------------<br />
Der kunne fortælles en del mere om disse mennesker og deres liv og virksomhed;<br />
men nu bør jeg nøjes med, for god ordens skyld, at nævne det mindre væsentlige,<br />
nemlig en præsentation af mig selv og min tilknytning til stedet.<br />
Som det er fremgået var de søskende til min morfar, Frants Carlos Svendsen og deres<br />
niece, min mor, Rigmor Amalie Søgaard blev gift med min far, der var opvokset i<br />
Fredericia og senere blev overværkmester ved Hærens Våbenarsenal: Jens Henrik<br />
Røjgaard, som blev ansvarlige for mig, der meget senere bl.a. har arbejdet i 1½ år<br />
hos Jens Petersen og co. i Padborg, men som senere, efter 3 års militærtjeneste og<br />
lidt universitets studier, blev lærer, dels i folkeskolen og desuden nogle år som<br />
timelærer på Århus seminarium, samt et par andre ting. Bl.a. lidt museumsarbejde<br />
efter min pensionering.
17 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
På grund af familieforholdet blev min mor indsat som eksekutor i boet, hvor der lå et<br />
klart defineret testamente, med mange små personlige hensyn og pudsige<br />
vedtegninger.<br />
Bl.a.: i forbindelse med omtalen af billederne af de to gamle bedsteforældre, som min<br />
mor jo havde kendt. ”Til bevaring, i kærlig erindring – (husk lunkent vand og bløde<br />
klude). Man overlod ikke noget til tilfældighederne.<br />
Her var også billederne af de tre søskende, som min mor straks videregav til mig.<br />
Men da jeg ikke på det tidspunkt havde den fornødne plads til dem, så tilbød vi den<br />
daværende formand, fru dyrlæge Dahlkild, at deponere dem til ophæng i huset, hvor<br />
opbevaringsforholdene imidlertid, på grund af det skiftende klima, sommer og vinter,<br />
tilsyneladende ikke er så egnede. Bestyrelsen har derfor besluttet, at billederne nu<br />
skal tilbageleveres.<br />
Testamentet havde også bestemmelsen om, at der skulle betales for gravstedet på<br />
Genner kirkegård i 50 år efter længst levendes død.<br />
Det udløb så pr 31. december i 2011 og i mellemtiden havde jeg talt med<br />
grænseforeningen, som svarede, at man foreløbig gerne ville overtage<br />
vedligeholdelsen af gravstedet i en 5 årig periode. Det glædede os meget, og så ser<br />
vi, hvad der sker, når den tid er gået.<br />
Sluttelig kan jeg nævne, at jeg er i færd med at lave en registrant over Theodor<br />
Svendsens produktion. Til brug for det prøver jeg på at indsamle alle oplysninger, i<br />
lighed med dem vi kender fra museer og gallerier: Billedtype, format, motiv og<br />
datering, hvis den findes, samt til brug for mit arbejde, hvem billedet nu tilhører.<br />
Hvis det skulle komme til en publicering af registranten vil tilhørsforholdet kun blive<br />
nævnt, hvis det drejer sig om en institution eller lignende, ellers blot angivet som<br />
”privat eje”.<br />
Til dette brug har jeg her nogle små skemaer, som jeg vil bede om at man tager med,<br />
hvis man har sådanne oplysninger. Min adresse står på bagsiden.<br />
Hvis der er nogen, der har noget at spørge om, er man meget velkommen, men<br />
foreløbig vil vi, om et øjeblik, afslutte med, på familiens vegne, at overrække en ny<br />
gæstebog, som forhåbentlig kan holde et godt stykke ind i de næste 50 år. Til den tid<br />
vil jeg ikke love, at jeg kan komme, men vi håber, at der er nogen, der vil holde<br />
forbindelsen ved lige<br />
Til lykke med de første 50 år, arrangementet og tusind tak for tålmodig lytten i dag.<br />
17
18 [Skriv dokumentets titel]<br />
Hytten 1936 – <strong>Gennerhus</strong> 2012<br />
Materialet er samlet og bearbejdet i foråret 2012 af Palle Øvli Røjgaard, Trige,<br />
på baggrund af familiens arkivalier, oplevelser og mundtlige overleveringer.<br />
Vedrørende faglige oplysninger om Theodor Svendsen henvises til<br />
Kulturarvsstyrelsens forside: ”Weilbachs kunstnerleksikon”, 4. udgave 1994.<br />
Genealogiske data:( Google) Kgl. Estafette Jens Svendsens efterslægtstavle, som er<br />
under løbende revision.<br />
© Ovenstående ”Et tidsbillede” må gengives i sin helhed eller i uddrag, med angivelse<br />
af kilde.<br />
Bortset fra enkelte sproglige og redaktionelle rettelser er teksten identisk med den i<br />
”<strong>Gennerhus</strong>” henliggende kopi af manuskriptet til mit indlæg, den 13. maj 2012, for<br />
hvilken samme © er gældende.<br />
18<br />
Trige, den 23. april 2013.<br />
Palle Øvli Røjgaard.