politiken_140710b - Superkilen
politiken_140710b - Superkilen
politiken_140710b - Superkilen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
POLITIKEN 2<br />
kultur<br />
kritik debat navne<br />
Borgere på Nørrebro:<br />
Det blev, som<br />
Realdania ville<br />
Realdania støtter byggeri og byudvikling med milliarder, men bliver også beskyldt for<br />
at trumfe sin vilje igennem. Selv siger Realdania, at borgernes ønsker er et kernepunkt.<br />
Men på Nørrebro i København mener borgere, at de blev presset til at vælge det<br />
arkitektforslag, som Realdania ønskede for den nye park <strong>Superkilen</strong>.<br />
TORBEN BENNER OG JENS LENLER<br />
Da Troels Glismann 23. april<br />
2008 tog til det afsluttende<br />
møde i dommerkomiteen,<br />
havde han ingen anelse om,<br />
hvilket pres han ville blive<br />
udsat for på mødet og den efterfølgende<br />
måned.<br />
Troels Glismann bor på Nørrebro i København.<br />
Og han er formand for Områdefornyelsen<br />
Mimersgade, der siden 2004<br />
har forsøgt at inddrage borgerne i den<br />
proces, der skulle gøre den ramponerede<br />
bydel til et mere attraktivt område.<br />
En proces, der fik alvorligt mere medvind,<br />
da Københavns Kommune og Realdania<br />
i 2004 indgik en partnerskabsaftale<br />
om at udvikle hele kvarteret for 100 millioner<br />
kroner. De to parter kom hver med<br />
50 millioner. Det første større projekt var<br />
området fra Nørrebrohallen ved Nørrebrogade<br />
og hele vejen op til Tagensvej i<br />
den bræmme med en cykelsti, som også<br />
bliver kaldt <strong>Superkilen</strong>. Ud af 26 arkitektfirmaer<br />
havde dommerkomiteen udvalgt<br />
de to bedste bud på at omdanne <strong>Superkilen</strong><br />
til et levende og mangfoldigt byrum.<br />
Det ene projekt var fra tegnestuen BIG<br />
med arkitekten Bjarke Ingels i spidsen. Et<br />
projekt, der delte <strong>Superkilen</strong> op i et rødt,<br />
sort og grønt område. Det andet var fra<br />
GHB Landskabsarkitekterne og gik under<br />
navnet Nørrewood, fordi de blandt andet<br />
ville beplante området med træer, der gav<br />
det en slags levende tag.<br />
Troels Glismann vidste godt, at Realdania<br />
var opsat på, at BIG skulle have opgaven.<br />
Da der skulle udpeges fem projekter<br />
fra de 26 prækvalificerede til at gå videre i<br />
konkurrencen, havde Realdanias direktør<br />
Hans Peter Svendler insisteret på, at<br />
BIG skulle være iblandt de fem. Og BIG var<br />
så også endt blandt de to, der skulle tages<br />
endelig stilling til.<br />
Det var det valg, dommerkomiteen<br />
skulle træffe ved det lange bord i mødelokalet<br />
hos Center for Anlæg og Udbud på<br />
Islands Brygge.<br />
Livskvalitet for almenvellet<br />
Realdania skyder hvert år i gennemsnit<br />
over 1 milliard kroner i projekter, der kan<br />
forbedre byen, byggeriet og bygningsarven.<br />
Realdania skal med administrerende<br />
direktør Flemming Borreskovs ord<br />
»skabe livskvalitet for almenvellet«.<br />
Derfor er det også vigtigt for Realdania,<br />
at de mennesker, der skal bruge nye bydele,<br />
parker og bygninger faktisk får noget,<br />
de vil benytte. Og derfor indgår der også i<br />
mange af de projekter, Realdania er involveret<br />
i, en eller anden form for borgerinddragelse.<br />
Men borgerne på Nørrebro sidder i dag<br />
med den klare opfattelse, at der åbenbart<br />
er grænser for, hvor meget borgerinddragelse<br />
Realdania vil acceptere.<br />
»Realdania ville have noget spektakulært,<br />
uanset om vi holdt af det eller ej. De<br />
ville have noget med stor arkitektonisk<br />
værdi, der kunne vække opsigt«, siger Troels<br />
Glismann fra Områdefornyelsen.<br />
Han mener, at borgerne blev presset til<br />
at tage det projekt fra tegnestuen BIG,<br />
som Realdania og fagdommerne ønskede<br />
– ellers risikerede de, at Realdania trak sig<br />
helt ud.<br />
Samtidig blev en medarbejder fra Københavns<br />
Kommune, som var på borgernes<br />
side, bedt af sin chef om at holde sig<br />
væk fra et afgørende møde. Det har Politiken<br />
fået bekræftet fra centrale kilder. En<br />
anden medarbejder, der havde været positiv<br />
over for borgernes ønsker, holdt op<br />
med at komme på møderne.<br />
Og endelig fik den kommunalt ansatte<br />
projektchef for Områdefornyelsens sekretariat,<br />
Peter Christensen, en opringning<br />
fra formanden for dommerkomiteen,<br />
Jesper Bladt Jørgensen, fra kommunens<br />
økonomiforvaltning. Formanden<br />
gjorde det utvetydigt klart for Peter Christensen,<br />
at hvis ikke borgerne makkede<br />
ret og støttede BIG’s forslag, så ville Realdania<br />
trække sig ud, og dermed ville hele<br />
projektet falde fra hinanden.<br />
Peter Christensen, der i dag er kulturchef<br />
i Køge Kommune, siger:<br />
»Jesper Bladt Jørgensen sagde, at han<br />
havde talt med Realdania, der klart havde<br />
tilkendegivet, at hvis der ikke blev enighed<br />
i dommerkomiteen om BIG, så ville<br />
Superkileprojektet ikke kunne gennemføres<br />
og samarbejdet i øvrigt blive meget<br />
vanskeligt«.<br />
Jesper Bladt Jørgensen er trods en uges<br />
gentagne henvendelser ikke vendt tilbage<br />
med en kommentar til Politiken. Men<br />
Realdanias to direktører, Hans Peter<br />
Svendler og Flemming Borreskov, afviser<br />
kategorisk, at de nogensinde har givet udtryk<br />
for, at Realdania ville trække sig ud af<br />
projektet.<br />
»Jeg har aldrig hørt det her før. Vi ville<br />
da blive fuldstændig til grin, hvis vi trak<br />
os ud«, siger Flemming Borreskov.<br />
De to direktører forsikrede i lørdagens<br />
Politiken, at Realdania aldrig vil true med<br />
SUPERKILEN. Området fra Nørrebrohallen<br />
i syd til Tagensvej i nord skal<br />
omdannes til en ny opsigtsvækkende<br />
park. Det første spadestik tages til<br />
august. Forud er gået en større debat<br />
mellem foreningen Realdania,<br />
Københavns Kommune og beboerne<br />
på Nørrebro. Arkivfoto: Miriam<br />
Dalsgaard, grafik: Mads Pedersen<br />
Serie<br />
Realdania<br />
Foreningen Realdania blev skabt for ti<br />
år siden for danske realkreditlåneres<br />
milliarder som en pengetank, der<br />
skulle skabe livskvalitet i det byggede<br />
miljø. Realdania uddeler i dag så store<br />
summer, at alt fra forskeres afhandlinger<br />
til storbyggerier som Den Blå<br />
Planet på Amager og havnefronten<br />
i Helsingør afhænger af pengene.<br />
I disse dage ser Politiken nærmere på,<br />
hvordan Realdania udfylder sin rolle.<br />
Blandt andet viser en anonym spørgeskemaundersøgelse,<br />
Politiken har<br />
foretaget blandt danske arkitekter, at<br />
flertallet af 305 svarere med konkrete<br />
erfaringer med Realdania er glade for,<br />
at Realdania findes. Men et flertal<br />
mener, at Realdania er blevet for<br />
magtfuld. Samtidig er mange bange<br />
for at udtale sig kritisk om Realdania<br />
af frygt for at miste midler.<br />
De første artikler i serien blev bragt<br />
10. og 11. juli.<br />
at trække sig ud af projekter, hvis pengetanken<br />
ikke får sin vilje. Den frygt er nemlig<br />
udbredt, viser en undersøgelse blandt<br />
arkitekter, der har arbejdet sammen med<br />
Realdania og svaret på et anonymt spørgeskema<br />
fra Politiken.<br />
Opbakning forsvandt<br />
Da dommerkomiteen 23. april 2008 skulle<br />
blive enig om <strong>Superkilen</strong>s fremtid, var<br />
Troels Glismann ikke selv i tvivl om, at<br />
projektet fra GHB Landskabsarkitekter<br />
faldt bedst i tråd med borgernes ønsker.<br />
På de mange møder, hvor borgerne var<br />
blevet spurgt, var ét ønske gået igen hele<br />
vejen: mere grønt og mindre asfalt.<br />
Og selv om BIG’s projekt på mange måder<br />
måske var det mest spektakulære, indebar<br />
det faktisk mindre grønt og mere<br />
asfalt, end der er i området i dag. Derfor<br />
forventede han også en større diskussion<br />
om de to projekter. Troels Glismann forventede<br />
opbakning til sine synspunkter<br />
fra formanden for dommerkomiteen, Jes-<br />
per Bladt Jørgensen fra Københavns Kom-<br />
munes økonomiforvaltning, og fra chefen<br />
for kommunens Center for Natur og<br />
Park, Jon Pape.<br />
Men de to deltog ikke i mødet. Jesper<br />
Bladt Jørgensen var skiftet ud med sin<br />
rådgiver Henriette N’guessan fra økonomiforvaltningen,<br />
fordi han var gået på<br />
barsel. Og Jon Pape dukkede ikke op.<br />
Derfor var der enighed rundt om bordet<br />
blandt de to fagdommere fra Århus<br />
Arkitektskole, Realdanias repræsentant,<br />
Lokale- og Anlægsfondens repræsentant<br />
samt den ny formand for dommerkomiteen.<br />
Alle ville have BIG. Den eneste opbakning,<br />
Troels Glismann fik på mødet,<br />
var fra hans egen rådgiver i dommerkomiteen,<br />
arkitekt Henrik Lyng, der var stillet<br />
til rådighed af Københavns Kommune.<br />
»Så kiggede de på mig og sagde: Nå, Tro-<br />
Trampoliner<br />
Fuglehuse<br />
Bakke<br />
Plads/scene<br />
Halvcirkel-<br />
bænk<br />
Palmer<br />
Objektspir/<br />
pavillon<br />
Multibane<br />
Udendørs<br />
fitnesscenter<br />
Indonesiske<br />
fællesgynger<br />
Japansk blæksprutte<br />
Stor sten<br />
Grillplads<br />
bålplads<br />
Multibane<br />
Nørrebrogade<br />
Picnic<br />
Parkering/<br />
sport<br />
Parkering/<br />
sport<br />
Markedsplads<br />
Tribune<br />
siddepladser op ad<br />
gavlen<br />
Perleport<br />
med låge<br />
Svævebane<br />
Leg<br />
Bordtennisborde<br />
Telefonboks<br />
Tagensvej<br />
Vandpost<br />
Bænk<br />
3 m høj fold<br />
35 m langt picnicbord<br />
Marokkansk springvand<br />
Mimersgade<br />
Basketball<br />
Fremtidig indgang<br />
til<br />
Nørrebrohallen<br />
Onsdag 14. juli 2010 www.<strong>politiken</strong>.dk<br />
Fremtidig<br />
indgang<br />
til Nørrebrohallen<br />
Multiplads<br />
Tribune<br />
Kælkebakke<br />
16 m<br />
Snemaskine<br />
els, hvad skal der så til for, at du siger ja?<br />
Og der sad jeg så som almindelig borger<br />
oppe imod de arkitektfaglige eksperter,<br />
kommunen og Realdania«.<br />
Men Troels Glismann holdt fast. Hverken<br />
den sorte asfaltplads i midten eller<br />
den røde asfaltplads omkring Nørrebrohallen<br />
harmonerede med borgernes ønsker.<br />
Og han og<br />
hans rådgiver Henrik<br />
Lyng tvivlede<br />
også på, at BIG var i<br />
stand til at inddrage<br />
borgerne på en<br />
ordentlig måde i<br />
det videre forløb.<br />
Derimod argumenterede<br />
han for,<br />
at GHB’s forslag var<br />
mere rummeligt<br />
og i pagt med borgernes<br />
ønsker, ligesom<br />
han var overbevist<br />
om, at de<br />
havde bedre kendskab<br />
til og erfaring<br />
med borgerinddragelse<br />
end BIG.<br />
Derfor ønskede han at drøfte det med<br />
sin følgegruppe i Områdefornyelsen for<br />
Mimersgade og sagde, at hvis det blev<br />
BIG, ville han formentlig lave en mindretalsudtalelse<br />
om, at det ikke var den løsning,<br />
borgerne ønskede.<br />
Fremtidig<br />
indgang<br />
til Nørrebrohallen<br />
Markedsplads<br />
Siddeplads op ad gavl<br />
Realdania ville<br />
have noget<br />
spektakulært,<br />
uanset om vi<br />
holdt af det<br />
eller ej<br />
Troels<br />
Glismann,<br />
formand,<br />
Områdefornyelsen<br />
Mimersgade<br />
Højspændt situation<br />
Fire dage senere, 28. april<br />
2008, mødtes borgergruppen<br />
så. Og ganske rigtigt<br />
kunne de ikke acceptere<br />
BIG’s løsning. »Projektet<br />
kan ikke anbefales«, konkluderede<br />
de i referatet.<br />
Borgerne fastholdt anbefalingen<br />
af GHB’s projekt,<br />
der i langt højere grad appellerede<br />
til borgerne og<br />
bevarede den grønne karakter,<br />
der allerede er i området.<br />
Efter det møde blev den<br />
daværende projektchef for<br />
områdefornyelsens sekretariat,<br />
den kommunale embedsmand<br />
Peter Christensen,<br />
så ringet op af dommerkomiteens<br />
hidtidige<br />
formand, Jesper Bladt Jørgensen<br />
fra økonomiforvaltningen.<br />
Og som altså ifølge<br />
Peter Christensen forklarede,<br />
at Realdania ville trække<br />
sig, hvis der ikke var enstemmig<br />
tilslutning til<br />
BIG’s forslag.<br />
»Det var en ret højspændt<br />
situation, og derfor bed jeg<br />
mærke i, at det var Realdanias<br />
top, Jesper Bladt Jørgensen<br />
refererede til, da han<br />
ringede til mig. I områdefornyelsen<br />
drøftede vi faktisk,<br />
om man kunne realisere<br />
noget for halvdelen af<br />
pengene, hvis Realdania<br />
trak sig, eller om kommunens<br />
andel så også forsvandt«,<br />
siger Peter Christensen.<br />
Med andre ord risikerede<br />
borgerne at miste det hele –<br />
også den renovering af Nør-<br />
Fortsættes side 3
POLITIKEN ONSDAG 14. JULI 2010<br />
Fortsat fra forsiden<br />
kultur 3<br />
Det blev ...<br />
rebrohallen og DSB-grunden, der var en<br />
del af kommunens og Realdanias partnerskab,<br />
og som for borgerne var vigtigere<br />
projekter end <strong>Superkilen</strong>.<br />
Jesper Bladt Jørgensen har som sagt ikke<br />
villet udtale sig. Men under alle omstændigheder<br />
ville det formentlig have<br />
været uheldigt for både Københavns<br />
Kommune og Realdania, hvis der var<br />
uenighed og mindretalsudtalelse fra borgerne<br />
i et projekt, hvor borgerinddragelsen<br />
helt fra begyndelsen havde været et af<br />
de centrale omdrejningspunkter. Og det<br />
var usikkert, om forslaget ville gå glat<br />
igennem i Borgerrepræsentationen, hvis<br />
borgerne mente, at det ikke var det rigtige<br />
for dem. Samtidig var de faglige dommere<br />
enige om, at BIG’s projekt var det<br />
mest spændende arkitektonisk.<br />
Realdaniadirektør Hans Peter Svendler,<br />
der fulgte processen, afviser, at Realdania<br />
truede med at forlade projektet.<br />
»Vi ville aldrig nogensinde trække os<br />
ud af det projekt. Aldrig. Om det blev det<br />
røde eller det grønne projekt, er ikke det,<br />
det handler om. Det handler om, at der<br />
bliver skabt livskvalitet, at der kommer<br />
noget positivt ud i det område. Om det er<br />
rødt eller grønt, er fløjtende ligegyldigt«,<br />
siger han i dag.<br />
Flemming Borreskov fremhæver borgerinddragelse<br />
som noget, der er ekstremt<br />
vigtigt for Realdania.<br />
»Det er med til at kvalificere projektet.<br />
Det gør det bedre«, siger han.<br />
På spørgsmålet, om Realdania ville have<br />
accepteret, at borgernes repræsentant<br />
var kommet med en mindretalsudtalelse,<br />
svarer han: »Det ville være helt okay«.<br />
Uenighed er ikke muligt<br />
Under alle omstændigheder blev der indkaldt<br />
til et nyt møde med Troels Glismann<br />
og hans borgergruppe 4. juni 2008 for at<br />
overbevise dem om fordelene ved BIG’s<br />
projekt. Her deltog de to fagdommere<br />
samt kommunens og Realdanias repræsentanter<br />
i dommerkomiteen. Men hverken<br />
Jon Pape fra Natur og Park eller Troels<br />
Glismanns rådgiver Henrik Lyng fra Københavns<br />
Kommune var med.<br />
Politiken har fået bekræftet, at Henrik<br />
Lyng denne gang havde fået besked på at<br />
holde sig væk, fordi det ikke var acceptabelt,<br />
at Københavns Kommune havde to<br />
holdninger til projektet – at den kommunale<br />
arkitekt støttede borgerne, mens repræsentanterne<br />
fra økonomiforvaltningen<br />
og Realdania forsøgte at overbevise<br />
dem om, at BIG’s projekt var det bedste.<br />
Mens deltagerne i mødet, der foregik i<br />
den lokale HGO-skoles kantine, kunne<br />
sidde og kigge ud på det område, som var<br />
centrum for alle uenighederne, lagde daværende<br />
kontorchef Rebekka Auken Nymark<br />
fra Københavns<br />
Kommunes<br />
Center for Byudvik-<br />
ling ikke skjul på,<br />
at borgerne gamblede<br />
med fremtiden<br />
for hele projektet:<br />
»Det er svært for<br />
Københavns Kommune<br />
at være med<br />
til noget, som I ikke<br />
vil være med til.<br />
Men Realdania har<br />
også holdninger. Vi er to parter, der skal<br />
være enige. En uenighed er ikke mulig<br />
ved realisering«, lyder mødereferatets opsummering<br />
af hendes ord.<br />
Borgerne havde reelt ikke noget valg.<br />
»Jeg vidste ikke, om det var det samlede<br />
projekt til 100 millioner, jeg sagde nej til,<br />
hvis vi insisterede på en mindretalsudtalelse.<br />
Det turde jeg ikke sætte på spil. Så<br />
hellere et projekt, vi ikke var så glade for,<br />
men som trods alt var bedre end det, der<br />
er nu«, siger Troels Glismann.<br />
Og selv om borgerne havde en masse<br />
indvendinger og betænkeligheder under<br />
den efterfølgende debat, valgte de alligevel<br />
at bøje sig. De accepterede, at BIG blev<br />
valgt som arkitekt og rådgiver, med den<br />
betingelse at nogle af deres ønsker om<br />
blandt andet mere grønt kom med.<br />
Derfor var der ikke brug for et nyt møde<br />
i dommerkomiteen, for nu var der enighed.<br />
Styregruppen for Partnerskabet om<br />
Mimersgadekvarteret kunne derfor samlet<br />
og i enighed anbefale BIG.<br />
Sådan blev det. Borgerrepræsentationen<br />
godkendte. Og om en måneds tid bliver<br />
det første spadestik taget til <strong>Superkilen</strong><br />
på Nørrebro. Med lidt flere træer end<br />
oprindelig planlagt.<br />
torben.benner@pol.dk<br />
jens.lenler@pol.dk<br />
Fakta<br />
SUPERKILEN<br />
Vi ville aldrig<br />
nogensinde<br />
trække os ud af<br />
det projekt<br />
Flemming<br />
Borreskov,<br />
adm. direktør,<br />
Realdania<br />
Projektet om parken <strong>Superkilen</strong> på<br />
Nørrebro i København er flagskibet<br />
i partnerskabet mellem Realdania og<br />
Københavns Kommune om Mimersgadekvarteret.<br />
Det lægger beslag på 50<br />
millioner kroner, hvilket er halvdelen af<br />
det samlede beløb, som partnerskabet<br />
har sat af til Mimersgadekvarteret.<br />
De andre indsatsområder er<br />
DSB-grunden og Nørrebrohallen.
Change language