Modellering af low-tar BIG processen

More documents

Recommendations

Info

Nedre brændværdi [kJ/kg] 5000 4900 4800 4700 4600 4500 4400 4300 4200 4100 4000 REFERENCE 20°C biomasse 500°C luft Low-Tar BIG anlægget 850°C i forgasser 950°C i forgasser 49 100% koksomsætning Figur 5.6: Brændværdi følsomhedsanalyse for LT-BIG model. Koldgaseffektivitet 86% 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% REFERENCE 20°C biomasse 500°C luft 850°C i forgasser 950°C i forgasser 100% koksomsætning 90% kokdsomsætning 90% kokdsomsætning Figur 5.7: Koldgaseffektivitet følsomhedsanalyse for LT-BIG model. (nedre brændværdi) Af Figur 5.6 og Figur 5.7 ses klart, at en høj brændværdi ikke nødvendigvis medfører høj koldgaseffektivitet. En høj koldgaseffektivitet er selvfølgelig mest ønskværdigt idet det medfører størst mulig bevarelse af energien i biomassen til brug i motor eller turbine. Om end en høj brændværdi også kan være vigtig, idet motor eller gasturbine kan være afhængig af dette for at fungere tilfredsstillende. Det ses at en koksomsætning på 100% medfører en forøgelse af koldgaseffektiviteten på ca. 4 procentpoint. Det er klart, at hvis referencemodellen havde antaget 100% 3% tab i system 3% tab i system 5% tab i system 5% tab i system
Low-Tar BIG anlægget koksomsætning, så var alle koldgaseffektiviteterne blot blevet forskudt 4 procentpoint opad. Figur 5.6 viser, at alle tiltag der resulterer i øget lufttilsætning til forgasseren, medfører en forringet brændværdi for gassen, idet den ekstra luft kan betragtes som en fortynding af gassen. Hvorimod en nedsættelse af ligevægtstemperaturen i forgasseren på 50°C medfører at der skal tilsættes mindre luft, og brændværdien stiger. Dette sidste resultat skal dog betragtes lidt varsomt, idet modellen ikke tager hensyn til varierende koksomsætning som følge af lavere temperatur i forgasseren, således som det eller i praksis vil være tilfældet. I [27] er det bl.a. vist, at brug af ren ilt, eller bare ilt beriget luft kan være et redskab til at forøge brændværdien af produktgassen. Efterfølgende er damptilsætningens indflydelse på brændværdi og koldgaseffektivitet undersøgt, Figur 5.8. [kJ/kg] 5200 5100 5000 4900 4800 4700 4600 4500 4400 4300 Brændværdi Koldgaseffektivitet 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 Dampmængde [kg/s] Figur 5.8: Variation af dampmængde, i forhold til brændværdi og koldgaseffektivitet. Der er klart, at øget damptilførsel fører til lavere brændværdi og lavere koldgaseffektivitet. Der må derfor tilskyndes til, at forgasser og pyrolyse konstrueres således, at der opnås maksimal omsætning med lavest mulig dampmængde. Idet det er klart, at den egentlige værdi for dampmængden, bestemmes af den konkrete forgasser – af krav til fluidiseringen samt gaskvaliteten, Figur 5.9. 50 85% 84% 83% 82% 81% 80% 79% 78% 77% 76% 75%
Page 1 and 2: MEK-ET-EP-2002-08 Modellering af Lo
Page 3 and 4: Abstract This report describes the
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse 1 SYMBOLLISTE 6
Page 7 and 8: 1 Symbolliste Symbolliste Variable:
Page 9 and 10: Introduktion Et kritisk punkt i den
Page 11 and 12: Introduktion 2.3 Modellering Der er
Page 13 and 14: Introduktion to komponenter el.lign
Page 15 and 16: Motoranlæg 3 Motoranlæg Udgangspu
Page 17 and 18: Motoranlæg 3.2 Excel model Der er
Page 19 and 20: Motoranlæg 20% 30% 40% 50% fugtind
Page 21 and 22: Motoranlæg argumenteres for, at en
Page 23 and 24: Motoranlæg Forudsætninger, DNA.
Page 25 and 26: Motoranlæg Biomasse sammensætning
Page 27 and 28: Motoranlæg Knudepunkt Beskrivelse
Page 29 and 30: Motoranlæg Det skal bemærkes omkr
Page 31 and 32: Motoranlæg Ved de tre laster er de
Page 33 and 34: Combined Cycle 4 Combined Cycle anl
Page 35 and 36: Forudsætninger IGCC: Combined Cycl
Page 37 and 38: Combined Cycle Knudepunkt Temperatu
Page 39 and 40: Combined Cycle 4.3 GT anlæg Det er
Page 41 and 42: Generator 150 Røggas 150 Gasturbin
Page 43 and 44: Combined Cycle Efterfølgende blive
Page 45 and 46: Low-Tar BIG anlægget produktgasen
Page 47 and 48: Low-Tar BIG anlægget Varme/energi
Page 49: Low-Tar BIG anlægget Indført biom
Page 53 and 54: Low-Tar BIG anlægget I Figur 5.11
Page 55 and 56: Low-Tar BIG anlægget For en model,
Page 57 and 58: Videre Arbejde 6 Videre Arbejde Et
Page 59 and 60: Konklusion Ved indeværende rapport
Page 61 and 62: Litteraturliste 17. Danielsson, (19
Page 63 and 64: APPENDIKS A - EES A.2 Udskrift af E
Page 65 and 66: APPENDIKS B - Motor model B Motor m
Page 67 and 68: APPENDIKS B - Motor model B.2.1 Lam
Page 69 and 70: APPENDIKS B - Motor model B.2.3 DNA
Page 71 and 72: APPENDIKS B - Motor model ANTEL(2)
Page 73 and 74: APPENDIKS B - Motor model K_LIG(12)
Page 75 and 76: APPENDIKS C - Bestemmelse af gassam
Page 77 and 78: APPENDIKS C - Bestemmelse af gassam
Page 79 and 80: APPENDIKS D - DNA motormodel D.1.1
Page 81 and 82: APPENDIKS D - DNA motormodel D.2 DN
Page 85 and 86: APPENDIKS D - DNA motormodel ANTEL(
Page 87 and 88: APPENDIKS D - DNA motormodel DO J=1
Page 91 and 92: C Rensning af gas STRUC 11 GASCLE_1
Page 93 and 94: APPENDIKS E - IGCC anlæg Illustrat
Page 95 and 96: START X_J 69 38 0.10000E+01 APPENDI
Page 97 and 98: APPENDIKS E - IGCC anlæg C * * * *
Page 99 and 100: APPENDIKS E - IGCC anlæg START X_J
Page 101 and 102:
APPENDIKS E - IGCC anlæg ADDCO Q 2
Page 103 and 104:
STRUC 10 GASCOOL1 13 50 51 60 61 31
Page 105 and 106:
F LT-BIG model APPENDIKS F - LT-BIG
Page 107 and 108:
APPENDIKS F - LT-BIG model F.2 Prog
Page 109 and 110:
APPENDIKS F - LT-BIG model VAREL(3,
Page 111 and 112:
APPENDIKS F - LT-BIG model RES(I+8)
Page 113 and 114:
F.3 Kontrol af LT-BIG model APPENDI
Page 115 and 116:
APPENDIKS F - LT-BIG model - svarer
Page 117 and 118:
APPENDIKS F - LT-BIG model C STARTG
Page 119 and 120:
APPENDIKS F - LT-BIG model STRUC 11
Page 121 and 122:
APPENDIKS F - LT-BIG model F.5.1 Pr
show all

Modellering af low-tar BIG processen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?