Modellering af low-tar BIG processen

Low-Tar BIG anlægget
Figur 5.3: Revideret totrinsproces, med henblik på forøgelse af koksomsætningen, og ud fra
hvilken LT-BIG anlægget er udtænkt.
Herefter følger en kort beskrivelse af de tilsigtede processer i et storskalaanlæg 12 af
typen LT-BIG. (følger Figur 5.4)
Pyrolyse:
Brændslet tilføres i den ene ende (venstre) og strømmer langsomt mod den anden
ende ovenpå (og delvist i) en aflang sandbed. Transporten foregår pga. fortrængning
som en væske. Damp tilføres som fluidiseringsmedie via et rør i bunden af
sandbedden. Herved holdes pyrolysetrinnet helt inert.
Varmekilden til pyrolysen er varmt sand fra cyklon evt. varme fra efterforgasning af
koks fra cyklon (såfremt der tilsættes luft)
I pyrolysereaktoren tilføres recirkuleret sand og små kulstykker fra cyklon.
I denne region, hvor koks og sand fra cyklonen indløber kan tilsættes luft og herved
vil koksen der er recirkuleret omsættes til CO (Den recirkulerede koks er fint neddelt
og mere reaktiv end friskt pyrolyseret koks). Som udgangspunkt tilsættes dog kun
damp til pyrolyseenheden.
Partiel oxidation:
Luft med høj fart blæses ind i partiel oxidationskammeret, og suger herved
pyrolysegasser med. Luft- og pyrolysegas fordelingen/udformning bevirker at der
kommer god opblanding mellem pyrolysegasser og luft.
De exoterme gas-gas reaktioner er meget hurtige og gastemperaturen bliver 1250-
1300°C.
En kombination af ilt-tjære reaktioner (partiel oxidation) og den høje temperatur
bevirker at tjæreindholdet i gassen bliver meget lavt.
Forgasning:
Forgasningsprocesserne sker i tre reaktionszoner.
1. Boblebed: Koks og sand fra pyrolysen strømmer over i forgasningstrinnet.
Forgasningstrinnet er som pyrolysetrinnet en boblebed som holdes flydende vha.
damp. Dampen benyttes til såvel fluidiseringmedie og til forgasningsmedie.
12 Procesbeskrivelsen er en direkte afskrivning af materialet, [26].
45