Modellering af low-tar BIG processen

More documents

Recommendations

Info

Figur 4.1: Principdiagram over IGCC anlæg. Combined Cycle 4.2 IGCC reference anlæg Det efterfølgende studie vil blive bygget på omtalte systemdesign, udviklet og implementet i DNA i år 2000 af Brian Elmegaard og Jens Dahl Bentzen. Indledningsvis vil der, ligesom for motoranlægget, blive defineret et referenceanlæg, hvor det er forsøgt, så vidt muligt, at skabe de samme omgivelser som for motoranlægget, således, at en sammenligning bliver mere fair. En udskrift af IGCC referencemodellen er i appendiks E 33
Forudsætninger IGCC: Combined Cycle • Indført biomasse: C – 50% , H2 – 6%, O2 – 43% , S - 0,1% , aske 0,9%. • 50% fugtindhold (våd basis) i biomasse før tørring, 10% efter tørring. • Laveste temperatur for køling af gas eller damp er 45°C (fjernvarme). 45°C er derfor også bestemmende for laveste kondenseringstryk. • Ligevægtstemperatur i forgasser, 850°C. • Der er som udgangspunkt ikke defineret hverken tryk el. varmetab for systemet. • Varmevekslere er i systemet modelleret ved at temperaturerne er blevet fastsat i tre knudepunkter. Den sidste temperatur fremkommer således vha. energibalancen. Denne betragtning begunstiger ikke nødvendigvis varmevekslerne, idet effektiviteten af varmevekslingen defineres vha. de påtrykte betingelser. Derfor stiller metoden også noget større krav til modelkonstruktøren. • Trykforholdet i gasturbinen er 20, og den isentropiske virkningsgrad er 89%. • Massestrømmen af biomasse bestemmes af, at der skal der skal være en temperatur på 1150°C ved forbrænding af forgassergassen, og et tryk på 20 bar. Den sidste forudsætning kan måske synes lidt speciel, den er i hvert fald forskellig fra motormodellen. Årsagen til denne antagelse skal findes i, at der for gasturbiner kun meget dårligt kan opereres med dellast – Denne forudsætning betinger netop, at gasturbinen vil køre under stort set ens forhold. For at imødekomme den forskellige tilgang til indført biomasse, vil grafer og tabeller i de tilfælde hvor de bliver sammenlignet med motor eller andre anlæg, blive normeret. Det bemærkes endvidere, at røggassen, ikke bliver nyttiggjort til fjernvarme. I referencetilfældet er røggassen knap 100°C efter at den er nyttiggjort i economizer og til tørrekredsløb. Her er dog stadigvæk et potentiale ned til 45°C, som er temperaturen på returløbet af fjernvarmen. For referencetilfældet udgør denne varme ca. 6% af indført effekt, for fugtige brændsler stiger potentialet. Et mere detaljeret knudepunktsdiagram for IGCC anlægget fremgår af Figur 4.2. Dampkredsen udgør her det blå kredsløb, og tørrekredsen det røde. 34
Page 1 and 2: MEK-ET-EP-2002-08 Modellering af Lo
Page 3 and 4: Abstract This report describes the
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse 1 SYMBOLLISTE 6
Page 7 and 8: 1 Symbolliste Symbolliste Variable:
Page 9 and 10: Introduktion Et kritisk punkt i den
Page 11 and 12: Introduktion 2.3 Modellering Der er
Page 13 and 14: Introduktion to komponenter el.lign
Page 15 and 16: Motoranlæg 3 Motoranlæg Udgangspu
Page 17 and 18: Motoranlæg 3.2 Excel model Der er
Page 19 and 20: Motoranlæg 20% 30% 40% 50% fugtind
Page 21 and 22: Motoranlæg argumenteres for, at en
Page 23 and 24: Motoranlæg Forudsætninger, DNA.
Page 25 and 26: Motoranlæg Biomasse sammensætning
Page 27 and 28: Motoranlæg Knudepunkt Beskrivelse
Page 29 and 30: Motoranlæg Det skal bemærkes omkr
Page 31 and 32: Motoranlæg Ved de tre laster er de
Page 33: Combined Cycle 4 Combined Cycle anl
Page 37 and 38: Combined Cycle Knudepunkt Temperatu
Page 39 and 40: Combined Cycle 4.3 GT anlæg Det er
Page 41 and 42: Generator 150 Røggas 150 Gasturbin
Page 43 and 44: Combined Cycle Efterfølgende blive
Page 45 and 46: Low-Tar BIG anlægget produktgasen
Page 47 and 48: Low-Tar BIG anlægget Varme/energi
Page 49 and 50: Low-Tar BIG anlægget Indført biom
Page 51 and 52: Low-Tar BIG anlægget koksomsætnin
Page 53 and 54: Low-Tar BIG anlægget I Figur 5.11
Page 55 and 56: Low-Tar BIG anlægget For en model,
Page 57 and 58: Videre Arbejde 6 Videre Arbejde Et
Page 59 and 60: Konklusion Ved indeværende rapport
Page 61 and 62: Litteraturliste 17. Danielsson, (19
Page 63 and 64: APPENDIKS A - EES A.2 Udskrift af E
Page 65 and 66: APPENDIKS B - Motor model B Motor m
Page 67 and 68: APPENDIKS B - Motor model B.2.1 Lam
Page 69 and 70: APPENDIKS B - Motor model B.2.3 DNA
Page 71 and 72: APPENDIKS B - Motor model ANTEL(2)
Page 73 and 74: APPENDIKS B - Motor model K_LIG(12)
Page 75 and 76: APPENDIKS C - Bestemmelse af gassam
Page 77 and 78: APPENDIKS C - Bestemmelse af gassam
Page 79 and 80: APPENDIKS D - DNA motormodel D.1.1
Page 81 and 82: APPENDIKS D - DNA motormodel D.2 DN
Page 83 and 84: APPENDIKS D - DNA motormodel D.2.2
Page 85 and 86:
APPENDIKS D - DNA motormodel ANTEL(
Page 87 and 88:
APPENDIKS D - DNA motormodel DO J=1
Page 89 and 90:
APPENDIKS D - DNA motormodel D.2.3
Page 91 and 92:
C Rensning af gas STRUC 11 GASCLE_1
Page 93 and 94:
APPENDIKS E - IGCC anlæg Illustrat
Page 95 and 96:
START X_J 69 38 0.10000E+01 APPENDI
Page 97 and 98:
APPENDIKS E - IGCC anlæg C * * * *
Page 99 and 100:
APPENDIKS E - IGCC anlæg START X_J
Page 101 and 102:
APPENDIKS E - IGCC anlæg ADDCO Q 2
Page 103 and 104:
STRUC 10 GASCOOL1 13 50 51 60 61 31
Page 105 and 106:
F LT-BIG model APPENDIKS F - LT-BIG
Page 107 and 108:
APPENDIKS F - LT-BIG model F.2 Prog
Page 109 and 110:
APPENDIKS F - LT-BIG model VAREL(3,
Page 111 and 112:
APPENDIKS F - LT-BIG model RES(I+8)
Page 113 and 114:
F.3 Kontrol af LT-BIG model APPENDI
Page 115 and 116:
APPENDIKS F - LT-BIG model - svarer
Page 117 and 118:
APPENDIKS F - LT-BIG model C STARTG
Page 119 and 120:
APPENDIKS F - LT-BIG model STRUC 11
Page 121 and 122:
APPENDIKS F - LT-BIG model F.5.1 Pr
show all

Modellering af low-tar BIG processen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?