Modellering af low-tar BIG processen

More documents

Recommendations

Info

Motoranlæg For motoranlægget er det imidlertid svært umiddelbart at tilføje stærke forbedringer til systemet. Det er et relativt ukompliceret system, og den mest oplagte energiintegration er installeret. Det der er muligt, som nævnt ovenfor, er at forsøge at beholde endnu mere energi til forgasseren. Dette kan opnås ved f.eks. at benytte mere effektive varmevekslere så den termiske energi i rågassen bedre kan genanvendes til opvarmning af luft og damp til processen. Løsningen omkring bedre komponenter synes måske en anelse triviel. Og det er oplagt, at en bedre motor, bedre isolering m.v. – vil kunne forbedre anlægsydelserne. Her gælder dog, at en nærmere økonomisk analyse vil være nødvendig, for at kunne tage en kvalificeret stillingtagen til hvorvidt det vil kunne svare sig eller ej. Et par alternative løsninger skal dog nævnes. 1. Der kan installeres en ekstra varmeveksler efter røggas/damp varmeveksleren til hjælp til forvarmning af luften. Dette vil muliggøre en endnu højere temperatur ind i forgasseren. Om end det i den forbindelse igen bør overvejes, om det evt. bedre kan betale sig, at investere i en mere effektiv varmeveksler til luftforvarmningen. Løsning vil evt. være ekstra interessant om sommeren – og i egne hvor det er strømproduktionen der har første prioritet. 2. Hvis anlægget skal benyttes til meget våde brændsler, kunne der evt. indbygges en varmeveksler efter luftforvarmeren, til hjælp til tørring af brændslet. En sådan opsætning kunne igen være ekstra interessant om sommeren, idet der da er et mindre fjernvarmegrundlag. 31
Combined Cycle 4 Combined Cycle anlæg Alternativt - til at brænde produktgasen af i en motor, kan den nyttiggøres i en gasturbine, og røggassen kan benyttes i en afgasningskedel. Herved bliver der tale om et IGCC anlæg, eller når det er biomasse der bliver forgasset BIGCC (Biomass Integrated Gasification Combined Cycle). Det er combined cycle anlæg, der hidtil har præsteret de højeste elvirkninggrader, citat [22]: ” The highest efficiencies for fossil-fuelled power plants are currently achieved by using the combined cycle process. These high efficiencies are the result of the high temperature of the heat fed into the gas turbine combustion chamber and the low temperature of the heat removed in the condenser of the steam turbine.” For CC anlæg, forventes det, at kunne bryde 60% i elvirkningsgrad [22], og der er således stor interesse for kunne anvende biomasse i processen, frem for f.eks. naturgas. Netop det faktum, at CC anlæg skal bruge et brændsel der fluid, har således sat sine begrænsninger for dens udbredelse, i hvert fald når det gælder CC anlæg i dets oprindelige betydning. Men ved forgasning af faste brændsler eller evt. konstruktion af en indirekte fyret gasturbine, er der skabt mulighed for, at benytte alle slags brændsler. Efterfølgende er det dog kun forgasning der bliver undersøgt. Et Combined Cycle anlæg er en del mere kompliceret end motoranlæg, for at opnå et meget effektivt anlæg, kræves det, at der integreres en masse varmevekslere m.v. i systemet, hvorved IGCC anlæg foreløbig kun anses som økonomisk realistiske ved mellemstore, eller større anlæg. (ifølge [23] > 50MW). Et par andre ulemper ved denne type anlæg er, at gasturbinerne er mere følsomme overfor partikler og urenheder i gasen end motorerne, samt at gasturbiner har ringe dellast egenskaber. 4.1 Gennemgang af anlægsdesign Det IGGC anlæg der efterfølgende beskrives, har mange lighedspunkter med motor anlægget, Figur 4.1. Biomassen bliver også tørret vha. overhedet damp, og forgasningsagenten er igen damp. Både forvarmning af luft og damp til forgasseren foregår vha. varmeveksling med produktgassen. Det nye består i, at der i forbindelse med nedkøling af produktgassen, også er integreret en fordamper (evaporator), der tilfører varmen til dampkredsløbet (Rankine processen). Samt at gassen i stedet for at brændes af i forbindelse med en gasturbine i stedet for en motor. Efter gasturbinen indføres røggassen i en afgasningskedel (superheat & evaporator & economizer). Endeligt benyttes røggassen til at overhede dampen til tørrekredsløbet. Den overhedede damp fra afgasningskedelen i dampkredsen (steam-cycle) ekspanderes igennem en udtagsturbine ned til et kondenseringstryk f.eks. bestemt af fjernvarmetemperaturen. Det kondenseres og pumpes tilbage til economizeren og dermed afgasningskedelen. Ved våde brændsler, der kræver meget energi for at blive tørret, er der mulighed for at udtage damp fra turbinen og tilføre dette som en forvarmning af dampen til tørrekredsløbet. 32
Page 1 and 2: MEK-ET-EP-2002-08 Modellering af Lo
Page 3 and 4: Abstract This report describes the
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse 1 SYMBOLLISTE 6
Page 7 and 8: 1 Symbolliste Symbolliste Variable:
Page 9 and 10: Introduktion Et kritisk punkt i den
Page 11 and 12: Introduktion 2.3 Modellering Der er
Page 13 and 14: Introduktion to komponenter el.lign
Page 15 and 16: Motoranlæg 3 Motoranlæg Udgangspu
Page 17 and 18: Motoranlæg 3.2 Excel model Der er
Page 19 and 20: Motoranlæg 20% 30% 40% 50% fugtind
Page 21 and 22: Motoranlæg argumenteres for, at en
Page 23 and 24: Motoranlæg Forudsætninger, DNA.
Page 25 and 26: Motoranlæg Biomasse sammensætning
Page 27 and 28: Motoranlæg Knudepunkt Beskrivelse
Page 29 and 30: Motoranlæg Det skal bemærkes omkr
Page 31: Motoranlæg Ved de tre laster er de
Page 35 and 36: Forudsætninger IGCC: Combined Cycl
Page 37 and 38: Combined Cycle Knudepunkt Temperatu
Page 39 and 40: Combined Cycle 4.3 GT anlæg Det er
Page 41 and 42: Generator 150 Røggas 150 Gasturbin
Page 43 and 44: Combined Cycle Efterfølgende blive
Page 45 and 46: Low-Tar BIG anlægget produktgasen
Page 47 and 48: Low-Tar BIG anlægget Varme/energi
Page 49 and 50: Low-Tar BIG anlægget Indført biom
Page 51 and 52: Low-Tar BIG anlægget koksomsætnin
Page 53 and 54: Low-Tar BIG anlægget I Figur 5.11
Page 55 and 56: Low-Tar BIG anlægget For en model,
Page 57 and 58: Videre Arbejde 6 Videre Arbejde Et
Page 59 and 60: Konklusion Ved indeværende rapport
Page 61 and 62: Litteraturliste 17. Danielsson, (19
Page 63 and 64: APPENDIKS A - EES A.2 Udskrift af E
Page 65 and 66: APPENDIKS B - Motor model B Motor m
Page 67 and 68: APPENDIKS B - Motor model B.2.1 Lam
Page 69 and 70: APPENDIKS B - Motor model B.2.3 DNA
Page 71 and 72: APPENDIKS B - Motor model ANTEL(2)
Page 73 and 74: APPENDIKS B - Motor model K_LIG(12)
Page 75 and 76: APPENDIKS C - Bestemmelse af gassam
Page 77 and 78: APPENDIKS C - Bestemmelse af gassam
Page 79 and 80: APPENDIKS D - DNA motormodel D.1.1
Page 81 and 82: APPENDIKS D - DNA motormodel D.2 DN
Page 83 and 84:
APPENDIKS D - DNA motormodel D.2.2
Page 85 and 86:
APPENDIKS D - DNA motormodel ANTEL(
Page 87 and 88:
APPENDIKS D - DNA motormodel DO J=1
Page 89 and 90:
APPENDIKS D - DNA motormodel D.2.3
Page 91 and 92:
C Rensning af gas STRUC 11 GASCLE_1
Page 93 and 94:
APPENDIKS E - IGCC anlæg Illustrat
Page 95 and 96:
START X_J 69 38 0.10000E+01 APPENDI
Page 97 and 98:
APPENDIKS E - IGCC anlæg C * * * *
Page 99 and 100:
APPENDIKS E - IGCC anlæg START X_J
Page 101 and 102:
APPENDIKS E - IGCC anlæg ADDCO Q 2
Page 103 and 104:
STRUC 10 GASCOOL1 13 50 51 60 61 31
Page 105 and 106:
F LT-BIG model APPENDIKS F - LT-BIG
Page 107 and 108:
APPENDIKS F - LT-BIG model F.2 Prog
Page 109 and 110:
APPENDIKS F - LT-BIG model VAREL(3,
Page 111 and 112:
APPENDIKS F - LT-BIG model RES(I+8)
Page 113 and 114:
F.3 Kontrol af LT-BIG model APPENDI
Page 115 and 116:
APPENDIKS F - LT-BIG model - svarer
Page 117 and 118:
APPENDIKS F - LT-BIG model C STARTG
Page 119 and 120:
APPENDIKS F - LT-BIG model STRUC 11
Page 121 and 122:
APPENDIKS F - LT-BIG model F.5.1 Pr
show all

Modellering af low-tar BIG processen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?