Modellering af low-tar BIG processen

Motoranlæg
dog have tilstrækkelig høj temperatur til at sikre lift i skorstenen, undgå yderligere
kondensering m.v.
Temperaturen har ikke indflydelse på hvor meget elektricitet systemet kan producere
men alene hvor meget varme der kan trækkes ud. Ved at køle ned til 40°C i stedet for
45°C er der potentielt ca. 0.4 MJ/s mere til rådighed, men så også ved en lavere
temperatur.
Ovenstående er det forsøgt, at kvantisere optimeringspotentiale for motoranlægget.
Resultaterne er måske ikke dybt overraskende, idet de fleste blot bekræfter hvad der
allerede er vist i andre parameterstudier [13 og 15]. For at opsummere disse
erfaringer, citeres [13]: ”ønskes en høj energiydelse skal der tilstræbes at reducere
ligevægtstemperaturen eller forhøje tilgangstemperaturerne…..Reaktorens varmetab
kan direkte kvantitativt ses som et tab af brændværdi i den producerede gas og må
derfor reduceres mest muligt.”
Det skal bemærkes omkring parameterstudiet, at varmetabet i de enkelte komponenter
ikke er gjort afhængig af temperaturen i komponenterne, dette skyldes at det i DNA
ikke umiddelbart er muligt, at lave sådan en sammenhæng 7 . Havde der været en
sammenhæng mellem varmetab og temperatur havde den imidlertid kun forstærket de
tendenser som parameterstudiet allerede har vist.
3.5.1 Dellast
Som et sidste punkt, kan det være interessant at undersøge forholdene for dellast. Den
nuværende motormodel er uafhængig af lasten. Tidligere i kapitlet er det blevet
behandlet hvordan en mere raffineret motormodel til modellering af dellast evt. kunne
udvikles.
Der forefindes data for en Jenbacher Gasmotor [21], modificeret til brug for
specialgasser. Jfr. [21] omsætter motoren 1.4MW indført effekt til 0.5MW el og 0.7
MJ/s varme. Den har en røggas temperatur på 480°C. Dette svarer til en elvirkningsgrad
på 37%. Ved dellast ændrer billedet sig en smule.
I [17] lægges der op til, at der kan konstrueres motor og generator- systemer med en
samlet el-virkningsgrad på 40% - hvilket er den virkningsgrad der har været brugt til
modellering af motoranlægget. Den pågældende Jenbacher motor er forholdsvis lille, i
forhold til de motorer der må forventes at skulle benyttes til de mellemklasse
kraftvarmesystemer, som der fokuseres på i denne rapport. Hermed ligger måske også
en rimelighed i, at forvente en større virkningsgrad for et større anlæg.
I Tabel 3.10 fremgår virkningsgraderne for de forskellige lastsituationer, når fuldlast
situationen er blevet normeret til 40%.
100 % last 75% last 50% last
El-virkningsgrad 0,40 0,37 0,34
Tabs koefficient 8 0,09 0,09 0,09
Tabel 3.10: El-virkningsgrad for Jenbacher gasmotor [21]
7
Hvis det skulle udføres, så ville det kræve at alle de anvendte komponenter blev modificeret en
smule!
8
Kun oplyst for fuldlast, det antages ens for alle laster, om end der kan argumenteres for at den skal
stige ved faldende elvirkningsgrader.
29