Modellering af low-tar BIG processen

T1=25 [C]
Træflis
T8=200 [C]
Gaskøling og kondensering
(fjernvarme)
Q luftcooling=1,66 [MW]
Q m otor =5,853 [MJ/s ]
P m otor =7,652 [MW]
Røggas T7=460,1 [C]
Motor
m 9=12,73
T9=150 [C]
Motoranlæg
Tøring
T10=268,7 [C]
T6=45 [C]
Indsugningsluft Gaskøling og kondensering
(fjernvarme)
17
T2=150 [C]
T11=675,6 [C]
Damp overopheder
Luftforvarmer
T5=486,4
To-trins forgasser
Q gascooling =2,014 [MJ/s ]
Q condensing=2,03 [MJ/s ]
Figur 3.2: Flowdiagram, EES model - samt resultater. (50% fugt)
T3=850 [C]
T4=694,3 [C]
T12=493,5
Indsugningsluft
ηvarm e,nyttiggjort =0,6209
ηel,nyttiggjort=0,4112
ηtotal=1,032
Tabel 3.1 viser resultater for simulering med varierende fugtindhold. Det bemærkes,
at systemet, trods en defineret elvirkningsgrad på 40%, producerer mere end 40% el
ved f.eks. 50% fugtindhold i flis. Dette må betyde, at der bliver tilført energi til
systemet, hvorfor der formentlig er tale om en introduceret fejl som følge af den noget
simplificerede metode. Dog synes fejlen på dette niveau, at være til at leve med.
Tabel 3.2 indeholder resultater for de tilsvarende simuleringer foretaget i Excelmodellen.
I Tabel 3.3 er afvigelserne fra af EES modellen i forhold til Excel modellen tabelleret.
Indledningsvis bemærkes det, at der er god overensstemmelse for den totale
energibalance, kun afvigelser på 1 – 4 %. Endvidere er afvigelserne for EL og total
varmeproduktion fornuftige. Der hvor det går galt, er ved fordelingen af
varmeproduktionen. Det ses af tabellen, at det fortrinsvis er køling af motor og køling
af røggas der bliver forskellig for de to modeller. Dette skyldes formentlig den
forenklede betragtning omkring kondensering og fordampning af vandet i produkt og
røggassen. For EES modellen bliver der ikke regnet med kondensering af vand i
røggassen, idet der ikke er tilført vand til processen, og resultatet ville derfor blive, at
røggassen tidligst er mættet ved 45°C igen, som i den forrige gaskøler.