Modellering af low-tar BIG processen

Introduktion
4. I tråd med ovenstående ide, kunne produktgassen alternativt lagres i
naturgasnettet, eller i et eventuelt eksisterende bygasnet. Mulighederne for
dette vil naturligvis kræve et større studie, men det har bl.a. været undersøgt i
forbindelse med biogasanlæg [32], hvor der dog nævnes en del komplikationer
i forbindelse hermed.
5. Hvis det kan betale sig, og er praktisk muligt, så kunne det være en ide, at
bruge tørre brændsler om vinteren og våde om sommeren. Herved kan
værkerne selv regulere noget af den ulighed der er i varmebehovet. Idet våde
brændsler levner mindre termisk energi til fjernvarmeproduktion. Evt. kunne
værkerne tørre mere biomasse om sommeren end der bliver brugt, for så at
bruge den tørre biomasse om vinteren – hvor det fortrinsvis er varmen der er
behov for. Ideen ville i øvrigt også kunne ses i god sammenhæng med de
øvrige forslag, idet det vil kræve, at anlægget kan fungere med og uden
tørreenhed.
En bemærkning til det tredje punkt er dog, at pga. den sædvanlige lave energitæthed i
forgasningsgas i forhold til naturgas, da vil det muligvis kræve nogle modifikationer
af forgasningsreaktoren eller andre tiltag, for at undgå at lagrene bliver alt for store og
uøkonomiske.
2.2 Rapportnøgle
Dette første kapitel er ment som en appetitvækker på hele projektet, her præsenteres
forskellige indfaldsvinkler og strøtanker for projektet. Endvidere introduceres
simuleringsværktøjet, DNA, og der argumenteres for og imod valget af DNA.
Andet kapitel beskæftiger sig med motoranlæg. Der beskrives en Excel og en EES
model af motoranlægget, og gasmotoren bliver generelt behandlet. Hovedvægten er
dog lagt på DNA motormodellen. Denne er sammenlignet med Excel modellen og der
er foretaget parametervariation anlægget, samt foreslået forbedringer/alternativer til
designet.
Tredje kapitel handler om IGCC og gasturbine anlægget, disse præsenteres, og der
udvikles referencemodeller for anlæggene. For gasturbine anlægget, foreslås der en
del variationer af systemdesignet.
Endelig handler det fjerde kapitel om LT-BIG modellen. Der opstilles en model, og
baggrunden for denne præsenteres. Samtidig udføres der et større parameterstudie af
modellen.
Til sidst opsummeres på resultater og der gives bud på et videre forløb for projektet.
De tre hovedkapitler, 2, 3 og 4, kan om nødvendigt læses uafhængigt af hinanden og
strengt taget i vilkårlig rækkefølge.
9