Pensionsdeling ved separation og skilsmisse - PFA Pension

PENSIONSDELING VED
SEPARATION OG SKILSMISSE
• Hvad går reglerne ud på?
• Kompensationsregler
• Hvordan skal pensionsordninger deles?
• Hvor får du yderligere rådgivning?
• Kan du og din ægtefælle aftale en anden
pensionsdeling?
1

2
HVAD GÅR REGLERNE UD PÅ?
1. januar 2007 blev der indført nye regler for, hvordan
en pensionsordning behandles i tilfælde af bodeling ved
separation og skilsmisse.
Reglerne gælder for separationer og skilsmisser, der
sker fra denne dato. Er I som ægtefæller blevet separeret
eller skilt før denne dato, eller har I indgivet ansøgning
om separation eller skilsmisse eller anlagt retssag
før den 1. januar 2007, så vil de hidtil gældende regler
og praksis gælde, medmindre I aftaler andet.
Reglerne for pensionsdeling gælder kun, hvis I har haft
fælleseje (formuefællesskab). Hvis hele formuen er
særeje, eller det er aftalt, at pensionsordningen er særeje,
så skal der fortsat ikke ske nogen pensionsdeling.
Korterevarende ægteskab
Hvis ægteskabet har været kortere end ca. fem år, så
beholder hver ægtefælle sine egne pensionsordninger.
Rimelige pensionsrettigheder
Hver ægtefælle beholder sine rimelige pensionsordninger,
uanset størrelsen. Som en rimelig pensionsordning
anses alle firmapensionsordninger og andre arbejdsmarkedspensionsordninger,
hvor der er blevet indbetalt
det obligatoriske og aftalte pensionsbidrag.
Andre pensionsordninger kan også være rimelige,
ligesom det kan være rimeligt, at der er sket højere eller
ekstraordinære indbetalinger.
Lovteksten taler om ”rimelige” pensionsrettigheder, og
det indebærer, at der ved bodelingen skal tages stilling
til, om pensionsordningen er rimelig set i forhold til ægtefællernes
økonomiske forhold, herunder den anden
ægtefælles pensionsordninger.
Reglen indebærer, at hvis kun den ene ægtefælle har en
pensionsordning, og den er rimelig, så får den anden
ægtefælle ikke noget af denne pensionsordning i bodelingen.
Reglens præcise indhold vil blive fastlagt i retspraksis.
Andre pensionsrettigheder
Hvis pensionsordningen ikke betragtes som rimelig, så
skal dens værdi indgå i bodelingen ved separation.
Hvis den ene ægtefælle eksempelvis ud over sin firmaeller
arbejdsmarkedspension har indbetalt særskilt til
en privat pensionsordning, skal værdien af den private
pensionsordning indgå i bodelingen.
Ret til ægtefællepension
Hvis pensionsordningen er oprettet i forbindelse med
jobbet og indeholder en ægtefællepension, så kan den
fraskilte ægtefælle bevare ret til ægtefællepensionen.
Reglerne er beskrevet i ”Vejledning om kollektiv ægtefælle-/samleverpension”.

4
KOMPENSATIONSREGLER
Der vil være nogle situationer, hvor den ene ægtefælle
bliver urimeligt stillet, hvis man holder den anden ægtefælles
rimelige pensionsordninger ude. Skifteretten kan
så beslutte, eller ægtefællerne kan aftale, at der skal
kompenseres i ellers rimelige pensionsrettigheder.
Fællesskabskompensation
Denne kompensation kan ydes, hvis den ene ægtefælle
af hensyn til familien har været uden for arbejdsmarke-
det, haft orlov eller været på deltid og dermed haft en
mindre pensionsopsparing. Det vil sige, at der er tale
om et pensionstab.
Pensionstabet skal dog svare til minimum to års indbe-
talinger som fuldtidsansat – se eksempel 1.
Kompensationen kan også gives, selv om ægtefællerne
ikke har været gift i fem år.
Eksempel 1
Manden har arbejdet på fuld tid under hele ægteskabet, hvor ægteparret har fået et barn.
I forbindelse med fødslen har hustruen haft orlov i et helt år, uden pensionsindbetalinger, og har derefter
arbejdet på halv tid i tre år.
Hustruen mangler altså pensionsindbetalinger svarende til 2½ år som fuldtidsansat. Hun kan derfor være
berettiget til fællesskabskompensation, hvis hun har den laveste pensionsopsparing, og manden har opsparet
mere pension end hende i løbet af ægteskabet.
Møbelpolstrer hos Fritz Hansen, Hans Mannerhagen.

Rimelighedskompensation
Denne kompensation kan ydes, hvis den ene ægtefælle
stilles urimeligt, fordi den anden kan beholde sin fulde
pension uden at skulle dele. Ægteskabet skal have varet
i over ca. 15 år.
Hvorfor er det ikke mere præcist?
De beskrevne regler er ikke præcist formuleret i loven,
og der er indbygget generelle rimelighedsbetragtninger
i den nye lovgivning. Hvis ægtefællerne ikke selv
Pensionsrettighederne skal omregnes til livsvarig
alderspension. Har den dårligst stillede ægtefælle
over 50.000 kr. mindre i årlig livsvarig pension end den
anden, kan der kompenseres. Samtidig må den dårligst
stillede ægtefælle ikke have over ca. 135.000 kr.
i årlig livsvarig pension (offentlige pensioner medregnes
ikke). Se eksempel 2.
Eksempel 2
Ægteparret har været gift i 20 år og skal nu separeres. Begge arbejder på fuld tid ved separationen, og begge
har en aftale om at få udbetalt pension, fra de fylder 65 år.
Begge pensionsordninger skal nu opgøres på bodelingstidspunktet. Det skal beregnes, hvor store deres pensionsordninger
vil være, når de fylder 65 år, hvis de fortsætter med at indbetale.
Ved omregningen til livsvarig pension har den ene ægtefælle 75.000 kr. i livsvarig pension, mens den anden
ægtefælle har 140.000. Det giver en forskel på 65.000 kr. i livsvarig pension.
Det betyder, at den maksimale kompensation til den første ægtefælle vil svare til værdien af ca. 7.500 kr. i livs-
varig pension, så forskellen fortsat udgør ca. 50.000 kr.
er enige, om værdien af en pensionsordning helt eller
delvist skal indgå i bodelingen, så vil det være skifteretten,
der i sidste ende må foretage den vurdering.
5

6
HVORDAN SKAL
PENSIONSORDNINGER DELES?
Loven fastsætter nu rækkefølgen for, hvordan pensionsordningerne
skal behandles ved bodelingen, hvis
ægtefællerne ikke bliver enige om en anden måde.
Udgangspunktet er, at hver ægtefælle beholder sine
egne pensionsordninger ved bodelingen, også selvom
værdien af dem skal indgå i bodelingen.
Hvis der skal kompenseres, eller pensionsrettigheden
ikke anses for rimelig, er rækkefølgen i loven:
1. Beløbet skal betales kontant til den anden ægtefælle,
eller det kan trækkes fra de øvrige aktiver i boet.
2. Hvis dette ikke er muligt, så kan ægtefællerne aftale
en afdragsordning, hvor beløbet betales over en
kortere årrække mod en passende forrentning.
3. Hvis dette heller ikke er muligt, så skal beløbet tages
fra den ene ægtefælles kapitalpension i form af en
udlodning.
4. Skal der ske yderligere kompensation, så sker det
ved udlodning fra den ene ægtefælles ratepension.
5. Hvis der hverken er kapitalpension eller ratepension
nok til kompensationen, så kan det resterende
beløb afdrages over en kortere årrække, når den
ene ægtefælles alderspension (livrente) kommer til
udbetaling.
Ægtefællerne kan ved bodelingen aftale en anden deling
af boets aktiver, også pensionsordningerne. I mange
tilfælde kan det være praktisk at aftale udlodning fra
bestemte policer, hvis der er flere policer, som skal med
i bodelingen. Kontakt os for at høre om mulighederne
for dette.

KAN DU OG DIN ÆGTEFÆLLE
AFTALE EN ANDEN DELING
I kan ved bodelingen aftale en anden deling af jeres
pensionsordninger. Det kræver dog, at det er en deling,
som jeres pensionsinstitut kan administrere. Vi rådgiver
gerne om, hvilke pensionsdelinger I kan foretage
hos os.
Under jeres ægteskab har du sammen med din ægte-
fælle mulighed for at lave en ægtepagt, hvor I aftaler:
1. At alle – eller nogle – af jeres ratepensioner og
kapitalpensioner skal deles lige. Det svarer til reglerne
i den retspraksis, der var gældende, indtil de
nye regler for pensionsdeling trådte i kraft den 1.
januar 2007.
2. At alle – eller nogle – af jeres pensionsordninger skal
være jeres særeje og derfor slet ikke indgår i bodelingen
ved separation og skilsmisse. I ægtepagten
kan I aftale, at også de fremtidige indbetalinger er
jeres særeje.
En ægtepagt er en aftale mellem begge ægtefæller, og
du kan derfor ikke oprette en ægtepagt alene. Ægtepagten
skal tinglyses, og det koster 1.400 kr.
Vi kan ikke udarbejde en ægtepagt for jer, og vi anbe-
faler derfor, at I kontakter en advokat. I kan få et tilbud
hos advokaten på, hvad det vil koste.
Hvor får du yderligere rådgivning?
I PFA Pension kan du få overordnet rådgivning. Reglerne
for pensionsdeling betyder imidlertid, at vi ikke har alle
de nødvendige oplysninger for at kunne give dig en
tilbundsgående rådgivning. Vi anbefaler derfor, at du
benytter en familieretsadvokat ved bodelingen.
Først når I som ægtefæller, eventuelt i skifteretten,
har fundet ud af, om alle jeres pensionsordninger er
rimelige eller ej, og om den ene har ret til kompensation,
skal der ske en egentlig pensionsdeling. Og på det
tidspunkt skal I så meddele os, hvad der eventuelt skal
ske med pensionsordningen.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at få
oplyst, hvor meget der er opsparet på din pensionsordning.
7

8
PFA Pension
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Telefon 70 12 50 00
pension@pfa.dk
www.pfa.dk
CVR 13 59 43 76
BN4008 ( 08.2011)