Ekspropriation og hævd

Ekspropriation og hævd side 431 PP 

Ekspropriation og erstatningsfri regulering side 434 PP 

Indledning Der er i teorien enighed om at grænsen mellem ekspropriative 

Typer af indgreb – 

Ekspropriation 

indgreb og erstatningsfri regulering ikke er skarp, men at den beror 

på en vurdering. 

Fakta er at indgreb indenfor ejendommens matrikel → 

ekspropriation. 

Indgreb udenfor ejendommens matrikel → naboret. 

Hjemlen til beskyttelsen er i GRL § 73, der omfatter både 

ejendomsretten og begrænsede rettigheder i ejendom. Der er dog 

krav om supplerende lovhjemmel. Erstatningen ved ekspropriation 

er et Grundlovssikret krav om fuldstændig erstatning. 

Hvis et indgreb ”kun” medfører en delvis begrænsning i ejers 

adgang til at råde over ejendommen, skal det vurderes om dette 

betyder at han afstår nogle af sine beføjelser. 

Hvis der ikke er tale om ekspropriation er hjemlen det almindelige 

legalitetsprincip og erstatningen følger i henhold til lov, naboret eller 

almindeligt erstatningsansvar. 

Offentlig overtagelse af fuldstændige ejendomsret side 445 PP 

• Overførsel af retten til andet retssubjekt. 

Rådighedsbegrænsning af bestående retlige og faktiske muligheder 

• Offentligretlige indgreb f.eks. arealafståelse 

• Servitut pålæg side 445 PP, hvor der f.eks. skal nedlægges 

rør tværs over din ejendom. Det skal respekteres at 

kommunen kommer og graver ved behov → + ekspropriation 

Indgreb i hidtidig lovlig erhvervsmæssig anvendelse af FE side 450 

Rosengaard Side 1 af 23 21-06-2010

Typer af indgreb - hvor ejer 

stadig er ejer 

Side 448 PP 


PP 

• + ekspropriation jf. UfR1980.955 

Rådighedsbegrænsning af FE 

→ +/- ekspropriation 

Et indgreb der begrænser fremtidig ændret råden, er normalt ikke 

omfattet af ekspropriation. Der skal derfor foretages en samlet 

vurdering af om indgrebet er konkret eller generelt, hvilken 

intensitet det rammer med, samt indgrebet begrundelse 

• Se nedenfor 

Ændring af omgivelserne - Forringelse af faktiske beliggenheds 

fordele side 448 PP 

→ IKKE ekspropriation 

Ulemper fra naboejendom udgør ikke et ekspropriativt indgreb 

FE påføres betydelige ulemper pga. etablering af offentlige anlæg, 

ejendomsværdi reduceres eller ejerens råden begrænses. 

tab af udsigt, adgang til rekreative områder, vejadgang, vejlovens § 

69, ændringer af vejnettet, ulemper fra offentlige anlæg 

Vejstøj Side 439 PP 

Erstatning for ulemper som følge af ændring på naboejendom 

• indgreb anses ikke som ekspropriation, idet ejer stadig har 

råden og ejer får ikke fuld erstatning for ulempen 

• Bedømmes efter naboretten f.eks. spildevandsanlæg på 

nabogrund → man får kun erstatning for det der overskrider 

tålegrænsen jf. UfR1996.33H 

• Teorien er uklar, der er lige kommet en dom om vindmøller, 

der bekræfter at udsyn til vindmøller skæmmer → 

ekspropriation efter GRL § 73. 


Forskel på ekspropriativt 

indgreb og almindelig 

regulering 

Rådighedsbegrænsning 

Punkt 1 

”Udgangspunkt” 


For at trække grænsen mellem et ekspropriativt indgreb og 

almindelig regulering af ejendomsretten, hvor ejer stadig har 

rådighed over ejendommen vurderes følgende momenter. 

1. ”Udgangspunktet” - Om indgreb er af generel eller konkret 

karakter 

2. ”Intensiteten” i indgrebet. 

3. ”Begrundelsen” er baseret på væsentlige og saglige 

samfundsmæssige hensyn. 

Samlet afvejning af konkret/generelt → er indgrebet rettet mod 

bestemte retssubjekter, eller bestemte ejendomme 

• jo mere generelt → - ekspropriation 

• Hvis indgreb rammer ”atypisk” hårdt → + ekspropriation → 

Opfanges dog ofte af lovregler om overtagelse. 

Udformet konkret 

Fredning 

Udformet generelt 

Selv om regulering udformet efter generelle kriterier, kan den reelt 

omfatte kun en enkelt eller få ejendomme → taler for + 

ekspropriation (afhængigt af indgrebets intensitet). 

Erhvervsregulering normalt ikke ekspropriation dog var der tale om 

ekspropriation i UfR 1980.955 Ø, da kun ramte én virksomhed. 

U 2001.1057 H: A, der var rocker fik forbud mod ophold i bestemt 

ejendom, der var indrettet som rockerborg baseret på Rockerloven. 

Var ikke ekspropriation, da beskyttelse af samfundets borgere mod 

angreb. 


Ad punkt 2 

”Intensiteten” - hvor 

byrdefuldt er indgrebet 


U 2004.382 H: Ex. på singulært indgreb, hvor flytning af Thule- 

stammen var ekspropriation, da var ekspropriation, da medførte 

afskæring af ret til jagt/fiskeri 

Lokalplaner kan regulere enkelt ejendom, hvilket medfører mulighed 

for ekspropriation jf. UfR 2009.188 H 

Ikke intenst 

Regulering indebærer ikke krav om ændring af bestående forhold → 

Er som udgangspunkt: Ikke-intenst → - ekspropriation. 

Zoneregulering 

• (især landzonebånd) og lokalplaner, dog gælder undtagelsen 

Byggelinjer 

jf. UfR 2002.1832 H om forbud mod byggeri i lokalplan 

• Hvis byggelinje i særlig grad begrænser ejeres råden, kan 

ejeren begære ejendommen overtaget mod ekspropriations 

erstatning jf. f.eks. Vejloven § 38 stk. 1 eller Råstofloven § 7 

Beskyttelseslinjer 

Bygningsfredning 

• er koblet med fordele, f.eks. ej længere betale ejendomsskat, 

men til gengæld jo vedligeholde nuværende tilstand/evt. føre 

tilbage til oprindelig. 

• Forbud mod ændringer kan dog ramme intenst, hvis rimelig 

udnyttelse af ejendom kræver ændringer, som ikke kan 

gennemføres → lovregler om overtagelse (=ekspr.) og ellers 

+ ekspr. (eller ugyldighed) 

U 1998.1669 H om vandløbsbræmmer 

• Henviser bl.a. til, at der i en meget lang årrække havde 



eksisteret en vis rådighedsbegrænsning med hensyn til 

dyrkning m.v. ved visse vandløb og søer, at den generelle 

udvidelse heraf, som berørte alle bred ejere, havde et 

begrænset omfang, og at indgrebet var begrundet i 

væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunder et ønske om 

at mindske risikoen for forurening af vandløb → ikke intenst 

UfR2006.1539H (Pindstrup mose) 

• Begrundelsen for afslag på erstatning til råstof indvinding i 

Mere intenst 

beskyttet mose er, at de ikke har udnyttet denne ret i en del år 

jf. UfR 2006.1539 H (Lille Vildmose). Argumenter i 

dommen var det er ikke byrdefuldt for virksomheden, da han 

kunne indvinde tørv/spagnum andre moser. Der var ikke tale 

om overførsel af ejendom til andet restsubjekt → ikke intenst 

Regulering griber ind i eksisterende rådighedsadgang → mere 

intenst → kan være ekspropriation. 

Natura 2000-indgreb 

• Erstatning. hjemlet i NBL § 19 g 

Fredning 

• Erstatning hjemlet i NBL § 39 

Råstofindvinding 

• Manglende tilladelse sidestilles med forbud → + 

ekspropriation 

Rockerlov – motiverne kan være intense, hvis længerevarende 

forbud 

Punkt 3 Hvis ”udgangspunktet” fører til + ekspropriation, kan indgrebets 


Begrundelsen” 


begrundelse føre til ikke ekspropriation, hvis særlige 

samfundsmæssige hensyn 

• især: indgreb mod forhold, der rummer fare for omgivelserne 

jf. U 2001.1057 H om Rockerborg . 

FE må acceptere ændringer som følge af ændringer i samfundet 

Forureningsbegrænsende indgreb normalt erstatningsfri 

Råstofindvinding (manglende tilladelse = forbud mod fortsat 

indvinding). 

• Ekspropriationserstatning for afslag på råstofindvindings 

tilladelse, da ikke godtgjort risiko for forurening af 

grundvand jf. U 1997.157 H (Robbedale) side 452 PP 

• Robbesdale dommen, Bornholm. Fik afslag på ansøgning om 

fortsat drift. Dette afslag blev begrundet i risikoen for drikke 

vandet til Rønnes borgere. Virksomheden havde fungeret i 

mange år inden. Virksomheden ankede, og fik påvist at 

forureningen ikke skyldtes dem, men noget andet. Og 

indgrebet derfor var ugyldigt. Der var således krav om 

erstatning, men HR angav samtidig, at hvis grunden havde 

været ok, så var indgrebet ok. 

• I samme stil UfR 1999.1538 H (råstof udvinding – John 

Lokdam) Miljøankenævnets afslag på at give tilladelse til 

fortsat råstofudvinding har karakter af et individuelt indgreb, 

der må ligestilles med et forbud mod fortsat indvinding og 

derfor berettiger Orla Lokdam til erstatning efter 

grundlovens § 73, medmindre afslaget – der vedrørte råstof- 

forekomster af betydelig værdi – må anses for begrundet i så 

kvalificerede samfundsmæssige hensyn, at der som følge 

heraf ikke foreligger et ekspropriativt indgreb, jf. Højesterets 

dom af 27. november 1996 (U 1997.157). 


Ekspropriation 


• Højesteret --- finder, at det ikke vedrørende nogen del af 

ejendommen kan antages, at en indvinding efter den 30. juni 

1991 ville have indebåret en sådan tilsidesættelse af 

naturbeskyttelseshensyn, at Orla Lokdam af denne grund 

ikke har krav på erstatning efter grundlovens § 73. 

Indgreb baseret på Naturbeskyttelse 

• Begrundelsen for afslag på erstatning til råstof indvinding i 

beskyttet mose er, at de ikke har udnyttet denne ret i en del år 

jf. UfR 2006.1539 H (Pindstrup mose). 

• Argumenter i denne dom var, at det ikke er byrdefuldt for 

virksomheden, da han kunne indvinde tørv/spagnum andre 

moser. Der var ikke tale om overførsel af ejendom til andet 

restsubjekt. 

• genskabelse af saltvand for at undgå miljøgener i Hjarbæk 

fjord, der var omdannet til ferskvandsområde af hensyn til 

landbrugsinteresser jf. U 2003.855 H (Hjarbæk Fjord): 

• U 2006.1095 H Forbud mod fortsat tilførsel af fyldjord til 

grusgrav. 

• Ejer pålagt bevisbyrde for ÷ fare, fordi påvist, at eksisterende 

fyldjord udgjorde en risiko. Retten til at forsætte eksisterende 

virksomhed kan også sker for disse, hvis baggrunden er faren 

for fælles goder / vandindvinding mm. 

Hvad beskyttes af GRL GRL § 73 beskyttelse af den private ejendomsret omfatter 

fuldstændige ejendomsret og begrænsede rettigheder over FE. 

• derudover anvendelsen af FE til lovlig næring. 

• Gælder kun indenfor den faste ejendoms matrikel 

• Begrænset til offentlige indgreb på FE side 438 



Hvad er omfattet af GRL § 73 

Erhverv på grundlag af koncession eller offentlig tilladelse 

• jf. UfR1980.955Ø om privat rederi manglende mulighed for 

besejling af Grønland pga. lov. 

Hvad er IKKE omfattet af GRL § 73 

Indgriben i hidtidige lovlige erhvervsmæssig aktivitet, hvis indgreb 

er nødvendig for at afværge fare 

• jf. MAD2007.1420. 

Indgreb i hidtidig lovlig erhvervsmæssig aktivitet 

• Reguleringslovgivninger er alene fremadrettet for at undgå 

ekspropriation. 

• Hvis eksisterende virksomhed er der ofte fastsat en 

overgangsperiode. 

Indgreb overfor en uretmæssig erhvervsaktivitet 

• jf. MAD2001.116V hvor der sker udvidelse af foderkvoter 

uden at der indhente miljøgodkendelse. 

EMRK EMRK 1. tillægsprotokol art. 1 

• Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin 

ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i 

samfundets interesse og i overensstemmelse med de 

betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens 

almindelige principper. 

• Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen 

måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som 

den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten 

udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller 

for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder. 


Prøvelses skabeloner GRL § 73 

Betingelserne for 

ekspropriation efter GRL § 

73 


Bruger ordet berøves frem for afstå, som det skulle have været 

oversat til respekt for ejendom 

omfatter også berettiget forventning 

Er der tale om en ”Rettighed” eller ”Ejendom” 

Er der tale om afståelse 

• Arealerhvervelse 

• Servitutpålæg 

• Afskæring af rådighedsmulighed → Vurder: Generel/konkret 

indgreb, Samfundsmæssig interesse, Overførelse af ret til 

andre, Intensitet 

EMRK 1. tillægsprotokol art. 1 

Indgreb i retten til ejendom 

• Berøres et beskyttet gode 

• Er der tale om et indgreb 

• Indgrebets karakter → Ekspropriation, Regulering af 

anvendelse, Principreglen om ”respekt for ejendom” 

Er indgrebet berettiget 

• Hjemmel 

• Legitimt formål/samfundsinteresse 

• Proportionalitet 

”.. ifølge lov ..” : hjemmel i lov side 457 PP 

Kun det i loven hjemlede formål 

• de i lovgrundlaget for ekspropriationen anførte anvendelses- 

formål er udtømmende 

”.. fuld erstatning..”: 

Udgangspunkt er forudgående 



• U 1997.157 H accepterer, at et ekspropriativt indgreb gyldig 

ved efterfølgende erstatning 

”..hvor almenvellet kræver det” side 461 PP 

nødvendighedsbetingelsen 

• U 2001.915 V: unødvendigt stort areal eksproprieret 

Aktualitetsbetingelsen side 463 PP 

• det man vil ekspropriere til, skal være iværksat, ikke blot 

planlagt. 

• MAD 2008.1723 NKN: Ekspropriation af et areal udlagt til 

byvækstområde ophævet, da arealet ikke på grundlag af den 

gældende kommuneplan kunne anvendes til 

byudviklingsformål inden for kommuneplanens 12-års 

periode. 

Proportionalitetsbetingelsen – rimelighed side 462 PP 

• MAD 2007.1628 NKN begrundelsen går på at virksomheden 

kunne udvide ved en af sine andre ejendomme, og at det var 

synd for den landmand som gerne ville beholde sin 

produktion – PP er langt fra enig 

• MAD 2008.2057 B: Ekspropriation til virkeliggørelse af en 

lokalplan om udvidelse af virksomhed, blev tilsidesat, da 

virksomhedens interesse i udvidelse ikke fandtes så 

væsentlig, at ejerens interesse i fortsat landbrugsproduktion 

burde vige. 

• Der kan eksproprieres til fordel for private, hvis det er i 

offentlig interesse f.eks. arbejdspladser og lign. Dvs. 

hovedreglen om kun til offentlige formål kan tolkes vidt iflg. 

PL 

Ekstension – udvidelse af ekspropriationen side 467 PP 

• Ekspropriantens mulighed for at opnå fuldt ejerskab 


Retsvirkning 

Ekstension 

Side 467 PP 

Overtagelsespligt for 

kommunen 

Side 469 PP 


• Ekspropriatens mulighed for ikke at ende med værdiløs 

ejendom 

• Se yderligere nedenfor. 

I flere tilfælde omfatter en ekspropriation kun en del af en ejendom. 

Dette kan for FE betyde, at rest ejendommen er meget lidt værd, 

hvorfor GE kan have ønske om at udstrække ekspropriationen til 

hele ejendommen. 

Ekstension er den ret, som både den GE og eksproprianten har til at 

kræve, at en del ekspropriation udstrækkes til at omfatte hele 

ejendommen. 

• Sker via vejloven § 51 stk. 3-6 og 

ekspropriationsprocesloven § 16. 

Betingelserne for GE 

Ejendommen efter ekspropriationen ikke er hensigtsmæssig at 

bevare eller den kan ikke udnyttes på rimelig måde. 

• MAD2008.2101 om ekspropriation til motorvej, hvor GE 

ønskede total ekspropriation pga. støjniveau oversteg 

tålegrænsen → afvist. 

• MAD2007.1428 om ulemper som følge af ændrede 

adgangsforhold blev afvist til total ekspropriation → afvist. 

Normalt vil vejbyggelinier og lokalplaner anses for erstatningsfri 

regulering, men i nogen tilfælde har de en så indgribende virkning, 

at det må anses for ekspropriation. 

Ejer kan begære at det offentlige overtager FE mod erstatning hvis 

regulering i særlig grad rammer ejers udnyttelse af FE, på samme 

måde som hvis FE var krævet afstået af det offentlige. 



Det er kun ejeren af den faste ejendom, der kan kræve offentlig 

overtagelse mod erstatning jf. MAD2006.1780 side 474 PP. 

Formelt indtræder denne form for ”ekspropriation” kun, hvis ejeren 

ønsker at benytte sig af adgangen. 

Vejloven § 38 - Vedrører vej byggelinier side 472 

Hvis arealet kun udgør en del af en ejendom kan ejeren kræve fuld 

erstatning, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille 

eller det skønnes økonomisk uhensigtsmæssigt at bevare FE eller FE 

ikke kan udnyttes på rimelig måde. 

• Der kræves et væsentligt misforhold mellem ejendommens 

økonomiske afkast med eller uden byggelinie. 

• KFE1981.224, hvor byggelinie hindrede nødvendig 

udvidelse af garneri. 

PL § 47a – vedrørende lokalplan om ændring af zonestatus 

Efter reglen kan ejere af en ejendom, der anvendes til landbrug 

kræve offentlig overtagelse når en ejendom beliggende i landzone 

overføres til byzone. 

• Krav er at anmodning fremsættes indenfor 4 år. 

PL § 48 vedrørende lokalplan til offentlige formål side 472 PP 

Udlægges en ejendom i lokalplan til offentlige formål, vil ejere være 

afskåret fra at ændre anvendelsen af den faste ejendom. 

Ejer har bevisbyrden for at FE er blevet tabsgivende, da lokalplanen 

hindrer at man kan anvende den på anden måde 

Ejeren kan forlange ejendommen overtaget jf. PL § 48, hvorefter der 

er regler om kommunal overtagelsespligt, hvis en ejendom udlægges 

til offentlige formål, og dette hindrer en rimelig økonomisk 


Erstatningsudmåling side 475 PP 

Taksationssystemer side 468 

PP 


udnyttelse af ejendommen. 

• Diskuter rimelig økonomisk udnyttelse. 

• Der kræves et væsentligt misforhold mellem ejendommens 

økonomiske afkast med eller uden lokalplan 

PL § 49 – vedrørende bevarende lokalplaner 

Lokalplaner, der indeholder forbud mod nedrivning af eksisterende 

bebyggelse uden tilladelse fra kommunen. 

• Der er overtagelsespligt, hvis tilladelse afslås jf. PL § 49 stk. 

1 

• Jf. PL § 49 stk. 2 er det en betingelsen for overtagelsespligt 

mod fuld erstatning er, at der er et væsentligt misforhold 

mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden 

for ejendomme med en lignende beliggenhed og udnyttelse. 

Bygningsfredningsloven § 12 – om nedrivningsforbud 

Beregning 

Se nedenfor 

Udlægning til noget lig offentligt formål 

En lokalplan, der udlægger en ejendom til en bestemt anvendelse, 

der ikke er et offentligt formål, kan også have samme indgribende 

virkning for ejeren, hvorfor praksis anvender PL § 48 analogt jf. 

KFE 1993.113 om Sorø sygehus side 224 PP. 

Udg. Pkt. Jf. GRL § 73 er fuld erstatning 

U: Hvis enighed ikke kan opnås, fastsættes erstatning af taksations- 

kommission 

Taksations systemerne er obligatoriske og skal udtømmes før evt. 

sags anlæg ved domstole. 



Statslige formål: - ekspropriationsproceslov: 

Ekspropriationskommission 

Taksationskommission 

Kommunale formål: - vejloven 

Taksationskommission 

Kan påklages til Overtaksationskommission 

Fredning: - NBL: 

Fredningsnævn/ Naturklagenævn 

Taksationskommission for fredning 

Erstatning ved overtagelse Det skal som udg. Pkt. ikke ske beregning af prisen i ejendommens 

Erstatning ved ekspropriation 

Side 476 PP 

nuværende anvendelse. 

• En vurdering af berettigede forventninger skal inkluderes. 

Se på hvad var forventede planlægning inden kommunen begyndte 

at udlægge til offentlige formål. 

• Hvis der er nogle udnyttelsesmuligheder i jorden inden 

udlægningen, skal beregningen ske på grundlag af den 

forventede værdi. 

Der vil blive givet erstatning for de dokumenterede tab, der er en 

adækvat følge af ekspropriationen. 

Der er ikke krav på erstatning for de tab, som ejeren har haft 

mulighed for at undgå. 

Jf. UfR1999.360H får ejeren ikke erstatning for ulemper der ligger 

indenfor den naboretlige tålegrænse. 


Erstatning for FE der 

eksproprieres helt eller 

delvist 

Side 477 


Økonomiske fordele skal fradrages, da ejeren ikke skal stille 

økonomisk bedre ved en ekspropriation. 

Tidspunktet for erstatningsberegningen er som udg. Pkt. baseret på 

tidspunktet for ekspropriationen jf. UfR1975.541H. 

• Dog anderledes i PL § 47, hvor det er vedtagelsen af 

lokalplanen side 479 

For en ejendomsret, der bliver eksproprieret helt eller delvis er 

udgangspunktet ved beregning af erstatning at det som udg. pkt. er 

den største af enten markedsværdi (den anslåede pris en køber vil 

betale) eller afkastningsværdien (ejers afkast ved fortsat brug, f.eks. 

en butiks beliggenhedsværdi) vil blive lagt til grund. 

Der kan suppleres med vurdering af nedenfor følgende faktorer: 

udnyttelsesmulighed grundet zone- og planstatus. 

Forventningsværdien 

• Erstatning navnlig i tilfælde, hvor kommuneplan udlægger 

område til bolig/erhverv, mens aktuel anvendelse er landbrug 

el. lign. → forventning om, at plan udmøntes i lokalplan. → 

f.eks. UfR 2008.1408 H: Lokalplan gennemført inden expr. 

UfR2008.1738 V - Lokalplanforslag samme dag som expr. 

• Ikke erstatning for forventningsværdi, hvis den (kun) skyldes 

det anlæg/projekt, hvortil ekspropriering sker til. → f.eks. 

UfR 2008.2823 H - Lokalplan overførte areal fra land- til 

byzone for at muliggøre bygning af børnehave → ikke 

erstatning som byzonejord. Samt KFE 2006.277 - Lokalplan 

ændrede fra landbrug til militært område → kun erstatning 

som landbrugsareal. 



Herlighedsværdi 

• tillæg for tæt ved vand eller særlig udsigt – U 1989.476 H 

(landejendom ved Guldborgsund) 

• U 2008.1678 H (+ værdi), U 2007.1822 H (÷ værdi) 

Genanskaffelsesværdien. 

• F.eks. hvis huset er specielt indrettet til en handicappet, og 

dette skal genetableres i en ny bolig, så kan udgiften til dette 

med i erstatningen. 

Jordforurening side 483 PP 

• reduktionsværdi ikke betydning, hvis ejer erhvervet forurenet 

ejendom i god tro – JFL § 75, så skal prisen fastsættes til 

prisen i ikke forurenet tilstand. 

• uklart om disse principper også gælder, hvis ekspropriation 

af forurenet ejendom ikke sker efter JFL 

• Der må tages hensyn til afkastningsværdien: - ejeren kunne 

fortsætte som hidtil, hvis ikke eksproprieret, fordi 

forureningen ikke hindrer fortsat anvendelse 

fradrag for fordele ved projekt, der eksproprieres til 

• fx vejadgang – men ikke fradrag for beliggenhedsfordel tæt 

ved metro 

• Privat svømmehal, som efter konkurs blev overtaget af 

Realkredit. Kommunen lavede lokalplan om at området 

skulle bruges til svømmehal. Dvs nye ejer stod med en 

ejendom de ikke kunne udstykke, kun bruge til svømmehal. 

De krævede overtagelse, som blev accepteret. Men 

kommunen ville ikke betale noget i erstatning, da de mente 

ejendommen ikke var noget værd, og sagen gik helt til HR, 

hvor der blev fastlagt et mindre beløb til erstatning, 

Erstatning for andet økonomisk tab side 481 PP 



Ved total ekspropriation 

• Flytteudgifter 

• Midlertidigt driftstab 

Ved del ekspropriation 

Tab/ulemper, som ekspropriationen medfører for drift/anvendelse af 

restejendom f.eks. forringelse af handelsværdi el. af 

afkastningsværdi eller merudgifter ved drift/anvendelse. 

Erstatning for naboretlige ulemper fra driften af anlæg 

• bedømmes efter naboretlige regler om tålegrænse, men 

udmåles forud 

• dette gælder også for ejere som ikke er direkte i 

ekspropriation, men forventes at blive berørt 

• Der gælder én generel naboretlig norm, jf. UfR 1999.353 H 

og 360 H sammenholdt med UfR 2006.1290 H – tålegrænsen 

= ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må 

påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling på 

det relevante livsområde. 

Erstatning for ulemper m.v. 

Sondre mellem særulemper og generelle ulemper, erstatningsretlige 

hjælpebegreber nødvendig og tilstrækkelig skadesårsag relevante 

Særulemper er forårsaget direkte af ekspropriationsindgrebet f.eks. 

afskåret fra arealer, hvor en landmands jord blive delt pga. en anlagt 

vej. 

• Skadesårsag = ekspropriationsindgreb → afståelse af 

bestående rådighedsmulighed 

• Ulempeerstatning = ekspropriationserstatning / fuld 

erstatning 

Generelle ulemper er forårsaget af etableringen og brugen af 



ekspropriationsanlægget, samme landmand hvor vejen nu er kommet 

i gang og han generes af støjen når han sidder på sin terrasse, denne 

støj generer også naboen som måske ikke har afgivet arealer til 

vejen, så denne ulempe bliver generel. 

• Skadesårsag = ulemper hidrørende fra selve etableringen og 

brugen af ekspropriationsanlægget 

• Ulempeerstatning = naboretlig erstatning, dvs. kun erstatning 

for gener som overstiger tålegrænsen. 

Sondring mellem ekspropriationserstatning og naboretlig erstatning 

er relevant, da ekspropriationserstatning er ”fuld erstatning”, mens 

naboretlige erstatning angår erstatning for ulemper, der overstiger 

tålegrænsen 

• Der gælder én generel naboretlig norm, jf. UfR 1999.353 H 

og 360 H sammenholdt med UfR 2006.1290 H → 

tålegrænsen = ulemperne overstiger, hvad der med 

rimelighed må påregnes som led i den almindelige 

samfundsudvikling på det relevante livsområde, og 

erstatningen gives til både ejere som har afstået jord og ejere 

som ikke har afstået noget. 

• Naboer der ikke har afgivet får en ensartet behandling med 

dem der har afgivet for ulemper der er baseret på ulemper der 

udspringer fra f.eks. bro eller vej. 

• Man skelner imellem først erstatning for ekspropriation og 

derefter for gener → man kan opnå at få 2 gange erstatning. 

Servitutpålæg side 488 PP 

Servitutpålæg erstattes både for så vidt angår afståelse af bestående 

rådighedsmulighed til brug for servitutindretning og for så vidt angår 

ulemper som følge af selve servitutpålægget (særulemper) og som 

følge af servitutindretningen (generelle ulemper) 

Erstatning for ekspropriation Erstatning for ekspropriation af begrænsede rettigheder 


af begrænsede rettigheder 


Fuld erstatning for den begrænsede rettigheds værdi: 

• panthavere – krav på erstatning, pantebrevsformularen 

• leje-rettigheder – også goodwill ved erhvervslejemål 

• rådighedsservitutter 

• midlertidige driftstab 

• flytteudgifter 



Hævd side 501 PP 

Hjemmel For hævd er det formelle lovgrundlag DL 5-5-1 og 5-5-2 

Ordinær eller alderstidshævd 

Side 502 PP 

Samt retspraksis, hvor der er udviklet principper om alderstids hævd 

ved hævd på ikke synbare servitutter. 

Der sondres i praksis mellem 2 former for hævd ordinær eller 

alderstidshævd. Denne sondring er aktuel, da dette har betydning for 

hvor længe en faktisk og kontinuerlig råden skal være udøvet for at 

der kan vindes hævd. 

Odinær hævd 

Hvis ejeren vidste eller bude kende til den hævdendes råden der er 

synbar. 

20 år 

Betingelser 

• Synbar indretning 

• Indretningen fremtræder som værende til brug for den 

rådende 

• F.eks. en nedtrampet sti er synbar, men at den bruges af 

andre er ikke ”synligt” → alderstid. 

Alderstidshævd 

Den hævdendes råden er ikke synbar for ejeren. 

Alderstid → 40 – 50 år 

Betingelser 

3 former for hævd Ejendomshævd 

• Hævdende må individualisere sin interesse 

• Ved færdsel se side 503 PP 


erhvervelse 

Side 510 PP 


• Forudsætter, at den hævdende har udøvet en ejers råden jf. 

MAD2008.1891Ø 

• fuldstændig ejendomsret over en fast ejendom eller en del 

heraf 

• MAD 2008.1891 Ø: Lidsø Gods fik ejendomshævd på 12 ha 

• MAD 2005.684 Ø: ikke ejers råden over jordstrimmel i skel 

• Sagsanlæg om ejendomshævd forudsætter skelforretning, 

Servituthævd 

også selv om parterne er enige jf. UfR2008.1503V. 

• en bestemt rådighedsret /brug af ejendom. 

• Der kan jf. DL 5-5-2 vindes hævd på en begrænset råden 

over FE 

• Kun vindes hævd på rådighedservittuter jf. UfR2001.2584Ø 

modsætningsvist. 

• Servituthævd omfatter brugsrettigheder som færdselsret, jagt 

og råstofindvinding, kabellægning, beboelser mm. 

• U 1998.120 V: ordinær hævd på færdselsret 

• Rør er synbare → ordinær hævd. 

Frihedshævd 

• fortrænger en rådighedsservitut 

• er udtryk for at en begrænset rettighed over FE bortfalder, 

når denne ret ikke har kunne udøves i en periode, der svarer 

til hævdstiden, det er ikke nok at retten ikke har været 

udøvet. 

• Ond tro fra den rådende i U 2000.2486 V om tinglyst 

færdselsret afskåret ved opførsel af hønsehus og garage af 

ejer 

• U 2001.186 V tinglyst færdselsret ikke afskåret ved 

tilgroning af planter 


Hvem kan hævde 

Side 508 PP 

Afbrydelse af hævd 

Side 510 PP 


En person 

Hævd er ikke betinget af, at det er den samme person, der har udøvet 

rådigheden i hele hævdsperioden. Udøver skiftende ejere eller lejere 

af en bestemt fast ejendom en bestemt rådighed over nabo 

ejendommen i hævdstiden, kan der også vindes hævd, men kun for 

ejere eller lejer. 

Flere personer 

Retspraksis anerkender kollektiv hævd for ejere af forskellige 

ejendomme. 

• Jf. UfR1987.845V, hvor ejere af 5 forskellige FE havde 

vundet alderstidshævd på færdsel over grusvej på landmands 

ejendom. Da vejen havde særlig betydning for ejerne, blev 

det ikke tillagt betydning at også andre havde benyttet vejen. 

• Jf. UfR2005.2464H for Hørsholm rideklub, her havde 

færdselsretten over privat vej ikke særlig betydning. 

Allemandshævd anerkendes ikke 

Det er en betingelse for hævd, at den hævdende kontinuerligt har 

udøvet den faktiske råden, som hjemler hævd og at dette ved 

ordinær hævd er sket i minimum 20 år. 

En udenretlig påmindelse fra ejeren over den hævdende, er ikke 

tilstrækkeligt jf. UfR1992.887V 

Muligheder 

Der kan opsættes trådnet jf. UfR1992.887.V 

Ejer må fysisk hindre den hævdendes råde ved. F.eks. afspærring af 

vej. 

Ejer må iværksætte retligt skridt i form af sagsanlæg. 

Retsvirkning Bortfald af rettigheder, som er i strid med hævdsret, uanset 



Side 514 PP tinglysning, TL § 26, stk. 3. 

Hævdsret skal selv tinglyses for at undgå ekstinktion, TL § 1: 

Hvis hævdsret er utinglyst og ejendomoverdrages: 

Ekstinktion, hvis 

overdragelse omfatter areal, hvorover der er vundet hævd 

Erhverver i god tro. 

TL § 26, stk. 1 - Erhverver skal gøre sin ret gældende inden 2 år 

efter tinglysning 

TL § 26, stk. 2 - Tilsvarende, hvis hævdstid først udløber 

inden for 2-års perioden.

Ekspropriation og hævd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?