P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

1980 – 89
og de andre teknisk-naturvidenskabelige
fag er nært forbundet med den teknologiske
udvikling i samfundet. Disse fag har
en central placering i forhold til den
økonomiske vækst, der er et vigtigt mål
for vores samfund. Derfor bliver det også
vigtigt for samfundet at sikre, at der er
kontrol med disse fag og deres vidensindhold.
Denne kontrol udøves blandt
andet gennem de mange forelæsninger,
de mange obligatoriske timer samt de
mange detaljerede pensumbeskrivelser.
Herigennem sikres det, at der sker en
uhyre præcis reproduktion af faget. Det
vil sige, at den næste generation af læger
dannes så præcist og detaljeret som
muligt i den forrige generationsbillede” .
Usædvanligt stabilt system
Men ser Bo Jacobsen overhovedet nogle
muligheder for at ændre lægestudiet?
Det spørgsmål og nogle flere har vi stillet
ham.
- Det er et system af usædvanlig stabilitet,
det er næsten som cement. Jeg mener
ikke, at lægestudiet kan ændres radikalt,
uden at man samtidig ændrer lægevidenskaben
og dens rolle i samfundet. Jeg
tror, at det er sandsynligt, at man i år
totusinde vil uddanne læger præcis som
idag, blot i et mere teknologisk komplekst
system. Det er svært at ændre.
- Hvorfor er der denne stabilitet?
- For mig at se er der tre vigtige forhold,
der gør sig gældende med hensyn til
stabiliteten. Medicin og de teknisk-
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
naturvidenskabelige fag hænger uløseligt
sammen i vores samfund, og de har
en lang forhistorie/tradition. De har en
central placering i forhold til samfundets
magtcentre (f.eks. krigsindustri). De
opfylder nogle samfundsmål, så som en
udvikling af materielle goder .
- Jamen, kan denne stabilitet da ikke
brydes?
- Det afhænger af kampen mellem denne
utrolige stabilitet og så to andre modsat
rettede tendenser. Hvis vi antager, at der
udvikler siget klart misforhold mellem de
voksende økonomiske sundhedsudgifter
og en faldende levealder og en øget
sygelighed, altså at sundhedsvæsenet
revner og krakelerer, så er der basis for at
lave en radikal nytænkning af hele vores
sundhedsopfattelse.
Eller hvis der kommer flere og flere store
hospitaler og mere højteknologisk
medicin, mens der i befolkningen
udvikler sig flere decentrale og
selvforvaltende medicinsystemer. Altså at
der opstår en tillidskløft. Vi ser jo i
øjeblikket en tendens til en opblomstring
af folke- og naturmedicinen.
- Når du ikke tror, at lægeuddannelsen
kan ændres uden at lægevidenskaben
ændres, kan det så overhovedet betale
sig at arbejde for nyskabelser i uddannelsen?
- Nu kan det jo ikke nytte at lade stå til.
Det er selvfølgelig vigtigt, at studiet
forbedres så meget som mulig Reformen
kan betyde noget for de studerendes
163
velbefindende under studiet. Der kommer
også bedre læger ud i sidste ende,
og det betyder da noget for patienterne.
Men det er ikke ligegyldigt , hvordan
disse reformer bliver. Jeg tror, at nogle af
de folk, der laver reformer og studieplaner
laver nogle katastrofale fejl.
- Hvilke fejl?
- Deres hovedfejl er, at de ikke gør sig
klart hvor forskelligt i natur det er at lære
naturvidenskab og at lære human og
samfundsvidenskab. Det er aktuelt nu,
da der er forsøg på at indføre flere
såkaldte adfærdsvidenskabelige fag
(samfundsmedicin, sociologi, psykologi).
Og hvis man ikke gør sig denne forskel
klart, er der oplagt fare for, at disse bliver
beslaglagt af den naturvidenskabelige
tænkemåde, og derved bliver underordnet
den. Faget psykologi er et lærerigt
eksempel. Det bliver dyrket på den mest
naturvidenskabelige måde, man kan
tænke sig. Det handler om rotter og mus
og adfærdsbetingning - ikke om noget
eksistentielt eller om menneskeforstand.
- Så for at redde det humane område
overhovedet, bliver man nødt til at
opretholde en stærk organisatorisk
barriere mellem det human- og samfundsvidenskabelige
område på den ene
side og de tekniske- naturvidenskabelige
på den anden side.