P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1980 – 89 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed "Oplevelse af stemningen på lægestudiet blev domineret af præstation, konkurrencer, stress, håndfasthed, eksamenspræg og systematik." 162 derimod bliver indhold og form diskuteret i betydelig større udstrækning, og den danskstuderende kan selv vælge hold og eksamensform. Bo Jacobsens undersøgelse viser også, at den lægestuderende, for at sikre bevarelse af den medicinske tradition, er udsat for undervisningsbeslutninger, der er truffet af højere autoriteter end læreren. Omvendt er det med den danskstuderende: Hun skal meget ofte være med til at træffe beslutninger på holdet. Eftersom de to grupper studerende er udsat for disse måder at tage beslutninger på i mindst seks år, er det vel ikke underligt at forestille sig, at de studerende grundlæggende vil blive påvirket i deres tænke måde. Præstation og konkurrence I interviewundersøgelsen blev de studerende spurgt om deres oplevelse af stemningen på deres studie. Oplevelsen af stemningen på lægestudiet blev domineret af præstation, konkurrence, stress, håndfasthed, eksamenspræg og systematik. Omvendt domineredes danskstudiet af systematikkens modpol; stor forvirring, men også af, at der er rart, og at man føler sig velkommen. Lægevidenskab og samfund Bo Jacobsen stiller så det spørgsmål: ”Hvorfor har lægestudiet det præg, som det har?”. ”Hvoraf kommer den stemning, præstations- og konkurrenceræset, den adskillelsesprægede tænkemåde?” ”- For at besvare dette må man se på faget i samfundet. Lægevidenskaben er karakteriseret ved at være en meget højt specialiseret og veletableret videnskab. Blandt de, der udøver videnskaben, er der en grundlæggende enighed om grundlaget og om regler, hvorefter videnskaben skal udøves. I undersøgelsen hævdes det, at der er en sammenhæng mellem denne faste videnskabsstruktur og lægefagets centrale placering i samfundslivet og i vor kulturelle bevidsthed. Lægevidenskaben
1980 – 89 og de andre teknisk-naturvidenskabelige fag er nært forbundet med den teknologiske udvikling i samfundet. Disse fag har en central placering i forhold til den økonomiske vækst, der er et vigtigt mål for vores samfund. Derfor bliver det også vigtigt for samfundet at sikre, at der er kontrol med disse fag og deres vidensindhold. Denne kontrol udøves blandt andet gennem de mange forelæsninger, de mange obligatoriske timer samt de mange detaljerede pensumbeskrivelser. Herigennem sikres det, at der sker en uhyre præcis reproduktion af faget. Det vil sige, at den næste generation af læger dannes så præcist og detaljeret som muligt i den forrige generationsbillede” . Usædvanligt stabilt system Men ser Bo Jacobsen overhovedet nogle muligheder for at ændre lægestudiet? Det spørgsmål og nogle flere har vi stillet ham. - Det er et system af usædvanlig stabilitet, det er næsten som cement. Jeg mener ikke, at lægestudiet kan ændres radikalt, uden at man samtidig ændrer lægevidenskaben og dens rolle i samfundet. Jeg tror, at det er sandsynligt, at man i år totusinde vil uddanne læger præcis som idag, blot i et mere teknologisk komplekst system. Det er svært at ændre. - Hvorfor er der denne stabilitet? - For mig at se er der tre vigtige forhold, der gør sig gældende med hensyn til stabiliteten. Medicin og de teknisk- Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed naturvidenskabelige fag hænger uløseligt sammen i vores samfund, og de har en lang forhistorie/tradition. De har en central placering i forhold til samfundets magtcentre (f.eks. krigsindustri). De opfylder nogle samfundsmål, så som en udvikling af materielle goder . - Jamen, kan denne stabilitet da ikke brydes? - Det afhænger af kampen mellem denne utrolige stabilitet og så to andre modsat rettede tendenser. Hvis vi antager, at der udvikler siget klart misforhold mellem de voksende økonomiske sundhedsudgifter og en faldende levealder og en øget sygelighed, altså at sundhedsvæsenet revner og krakelerer, så er der basis for at lave en radikal nytænkning af hele vores sundhedsopfattelse. Eller hvis der kommer flere og flere store hospitaler og mere højteknologisk medicin, mens der i befolkningen udvikler sig flere decentrale og selvforvaltende medicinsystemer. Altså at der opstår en tillidskløft. Vi ser jo i øjeblikket en tendens til en opblomstring af folke- og naturmedicinen. - Når du ikke tror, at lægeuddannelsen kan ændres uden at lægevidenskaben ændres, kan det så overhovedet betale sig at arbejde for nyskabelser i uddannelsen? - Nu kan det jo ikke nytte at lade stå til. Det er selvfølgelig vigtigt, at studiet forbedres så meget som mulig Reformen kan betyde noget for de studerendes 163 velbefindende under studiet. Der kommer også bedre læger ud i sidste ende, og det betyder da noget for patienterne. Men det er ikke ligegyldigt , hvordan disse reformer bliver. Jeg tror, at nogle af de folk, der laver reformer og studieplaner laver nogle katastrofale fejl. - Hvilke fejl? - Deres hovedfejl er, at de ikke gør sig klart hvor forskelligt i natur det er at lære naturvidenskab og at lære human og samfundsvidenskab. Det er aktuelt nu, da der er forsøg på at indføre flere såkaldte adfærdsvidenskabelige fag (samfundsmedicin, sociologi, psykologi). Og hvis man ikke gør sig denne forskel klart, er der oplagt fare for, at disse bliver beslaglagt af den naturvidenskabelige tænkemåde, og derved bliver underordnet den. Faget psykologi er et lærerigt eksempel. Det bliver dyrket på den mest naturvidenskabelige måde, man kan tænke sig. Det handler om rotter og mus og adfærdsbetingning - ikke om noget eksistentielt eller om menneskeforstand. - Så for at redde det humane område overhovedet, bliver man nødt til at opretholde en stærk organisatorisk barriere mellem det human- og samfundsvidenskabelige område på den ene side og de tekniske- naturvidenskabelige på den anden side.
Page 1 and 2:
1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4:
Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6:
1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8:
1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10:
1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 19 and 20: 1960 - 69 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N
show all

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?