P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1980 – 89 lighed dannet på en bestemt måde. Det gælder særligt 1) - den grundlæggende tænkemåde 2) - hvordan livsområder adskilles og 3) - den lægestuderendes værdiopfattelse. Den grundlæggende tænkemåde De danskstuderende og de medicinstuderende blev i interviewform stillet over for et spørgsmål, som man regnede med ville fremkalde et spontant og direkte udtryk for de studerendes tænkemåde, nemlig spørgsmålet: ”Hvad forstår du ved en god lærer?” Først en lægestuderendes svar: ”Det er en lærer. som kan sit fag og som formår at formidle de nødvendige kundskaber til de studerende, - altså to ting: den kontante viden og så formidlingen af den«. Sammenlign nu med den danskstuderendes svar på samme spørgsmål: »Ja, jeg betoner meget stærkt det personlige moment – altså der må virkelig fordres personlighed af en lærer, og med personlighed, der mener jeg, at der er overensstemmelse mellem »indre« og » ydre« i en lærer, dvs, at hans forskningspraksis svarer til - og udtrykker hans- hvad skal man sige – ham selv- for at sige det meget kort. - Altså at der er sammenhæng i ham, at han ikke bare står og siger eet, og så har man følelsen af, at »hvad rager det mig, - nu har jeg gjort dagens gode gerning, nu har jeg bildt dem noget ind«. At der skal være overensstemmelse og korrespondance mellem det, en lærer siger, og det han egentlig står for”. Hvad er forskellen på disse to eksempler? Den lægestuderende opstiller to adskilte egenskaber. Den danskstuderende Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed udtrykker sammenhængen mellem to egenskaber. Den første tænkning opererer med adskilte størrelser (additiv tænkning), - den anden med sammenhængende størrelser (relationel tænkning). Hele interviewmaterialet er blevet analyseret, og den samme forskel i tænke måde er gennemgående. Et andet generelt træk er, at de lægestuderende opfatter verden som noget objektivt, adskilt fra iagttageren, mens de danskstuderende i højere grad medtænker deres egne følelser og værdier. Dette resultat har interesse, fordi folks tænkemåder normalt opfattes som noget, der ligger så dybt i personligheden, at de ikke kan påvirkes. Men det kan de altså. Livsområder adskilles: Det ser ud som om, de lægestuderende tidligt lærer sig at adskille det faglige livsområde fra det personlige og politiske livsområde. Der skelnes i de medicinske miljø skarpt mellem studiemæssige aktiviteter og øvrige aktiviteter, og i undervisningen får politiske og personlige indslag ikke megen mulighed for at komme til udtryk (det betyder ikke nødvendigvis at medicinstuderende er mindre politisk aktive iøvrigt). Omvendt ser det ud til, at de danskstuderende i nogen grad får nedbrudt grænserne mellem det faglige, politiske og personlige. I forlængelse af dette viser undersøgelsen også, at danskstuderende udenfor undervisningstiden har langt flere sociale relationer til medstuderende end lægestuderende. 160 Værdiopfattelser En tredje form for personlighedspåvirkninger angår de værdiforestillinger, den studerende - ofte ubevidst - præges med i studietiden. De studerende i undersøgelsen udtrykte deres holdning til forskellige værdiudsagn vedrørende lærerens rolle. Her er et par udsagn, der viser nogle klare forskelle i besvarelserne (se figur). Udsagn l. : Læreren i den docerende rolle passer fint sammen med værdiforestillingen om den medicinske tradition, der skal overføres så godt som uændret. Det er vigtigt at overtage det faglige stof præcis, som det er. Udsagn 2.: Læreren i konsulent/vejlederrollen passer lige så fint sammen med værdiforestillingen om, at det værdifulde ikke findes i traditionen, men er noget, man i fællesskab bygger op, noget man skaber på stedet. Den medicinske undervisningssituation. Hvis man nu søger efter årsagerne til denne specielle personlighedsudformning, der lige er beskrevet, ligger det umiddelbare påvirkningssted nok i undervisningssituationen. I lægestudiet er de typiske undervisningssituationer forelæsninger og eksaminatorier og bestemte fastlagte øvelser. Derimod lægger uddannelsen ikke op til projektarbejde, deltagerstyrede holddiskussioner, og det er vanskeligt, at få selv smågruppediskussioner til at fungere. Der er god grund til at hævde, at det stærke tids- og eksamenspres har en aflukkende og målrettende virkning på
1980 – 89 de studerendes bevidsthed, så de ligesom ikke får råd til at tillade sig den tid og åbenhed, der hører sammen med mere frie diskussioner af uløste problemer. Forelæsningerne – foregår som regel i auditorier. Deltagerne sidder spredt ud over det skrånende auditorium, med ringe mulighed for at komme i kontakt med læreren. En del sidder med overtøjet på, et par sover. Her er et eksempel på en forelæsning: Læreren starter: ”Ja, vi skulle altså se på dagens emne. Det kan selvfølgelig ikke blive nogen udtømmende gennemgang”. Herefter følger fireogfyrre minutters monolog, fremsat med monoton stemmeføring. Der sluttes med: ”Ja, vi er vist ved at nå frem, hvor vi skal slutte, ikke?” (lægger smilende brillerne). Ligegyldigt om læreren er som her, eller forsøger at være aktiviserende, virker de studerende ret uopmærksomme. Ofte kan man se dem skrible, strikke, kigge rundt, henfalde i egne tanker eller sågar sove. Man keder Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed „Man melder sig til et medicinstudium, men ikke til at lade sige opdrage til at se verden igennem bestemte briller.“ sig. (Hvordan skal den studerende i sådan en undervisningssituation komme til at føle nogen som helst sammenhæng mellem sit personlige liv og sit fag?).. Eksaminatorierne - foregår i mindre lokaler, hvor cirka tyve studerende er samlet. En almindelig aktivitet er gennemgang af læsestof og beregningsopgaver foretaget af læreren ved tavlen. Lærerens tale slutter med et spørgsmål, veksler med ultrakorte elevsvar, der ofte kun varer nogle få sekunder. En observeret dobbelttime bestod i otteoghalvfjerds sådanne spørgsmål/svarudvekslinger. Der er en strukturel overensstemmelse mellem disse mange enheder per time og pensumbeskrivelsernes mange enheder. Ud fra dette eksempel er det ikke svært at forestille sig, hvordan lægestuderendes tænkemåde bliver præget af en manglende evne til at tænke i sammenhængende helheder. Den medicinske uddannelse 161 Opdeltheden: I den medicinske uddannelse som helhed finder man også på højere niveauer det samme forhold: at emnerne (emnedelene, fagene, disciplinerne) er opdelt i et stort antal enheder, samt at disse enheder dyrkes på en isoleret måde. Som eksempel på dette, kan nævnes pensumbeskrivelsen i faget fysiologi. Her er angivet en række enheder, som f.eks.: - redegør for alkohols optagelse, fordeling og elimination i organismen. - redegør for begrebet respiratorisk kvotient RQ. Faget fysiologi er beskrevet ved 780 sådanne enheder, der fremtræder meget isoleret. Beslutningsformer og medbestemmelse Det, at fagstoffet bliver opdelt i bittesmå enheder, hænger nært sammen med, at alt det, man skal lære er nøje fastlagt på forhånd. Både den medicinske undervisning og eksamen er fastlagt såvel i indhold som i form. I danskstudiet
Page 1 and 2:
1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4:
Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6:
1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8:
1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N
show all

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?