P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1936 - 42 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Tage Strunges Artikel har vakt megen Røre blandt Medicinerne. Mange er trukket i Harnisk, og Indlæggene er strømmet ind til Redaktionen. Desværre forbyder Pladsen os at optage dem alle in extenso. Vi har derfor valgt at bringe det efter vor Mening vægtigste samt det originaleste. Mennesket og Lægen II Af: Henrik Hoffmeyer Medicineren #9, 1937 I. „WENN JEMAND EINE REISE TUT ...“ „Wo Begriffe fehlen, da stellt ein Wort zur rechten Zeit sich ein“. Nylig hjemkommen fra det sydlige udland benytter Tage Strunge lejligheden til at lufte sine frisk importerede impulser i en artikel i „Medicineren“. Desværre udtrykker Strunge sig - som saa ofte før - i en stil og med et ordvalg, der forekommer normalt begavede mildest talt taaget, og som i hvert fald virker ret besynderlig for en læserkreds, der ellers er vant til at arbejde med veldefinerede begreber, og som bør anse det som sin opgave at skrive og tænke saa klart, koncist og sobert som muligt. I sine principielle betragtninger gaar Strunge ud fra fysiske hypoteser, der væsentlig skyldes Bohr, Einstein og 106 Goethe. Planck. Det er saa moderne, navnlig naar man skriver moralske artikler, at citere disse teorier helt ude af deres sammenhæng, maaske for at forlene sig med et mere genialt skær. Strunge mener, at de iagttagelser, som disse forskere har gjort, i forbindelse med „menneskets urgamle trang til en samlende livsopfattelse“, munder ud i en hymne, der af Strunge selv er. udlagt : Troen skal yde fuldstændiggørelse til den sanselige erkendelses ufuldkommenhed. og at der ikke mere er nogen divergens mellem sand forskning og ærlig religiøsitet. De nævnte videnskabsmænd har netop i forbindelse med de nyeste resultater, Redaktionen anno 1937 Strunge henviser til, været inde paa betragtninger, hvoraf jeg skal anføre et par citater: Prof. Bohr (1937): „Ifølge sin tendens til indenfor de til beskrivelsen af materielle systemer egnede begrebsdannelser at skaffe plads for livsfænomenerne staar den omhandlede opfattelse ethvert forsøg paa at udnytte kausalbeskrivelsens svigten i spiritualistisk retning fjernt“. Prof. Einstein („Mein Weltbild“): „Unter religiöser Wahrheit kann ich mir etwas Klares überhaupt nicht denken“. Samme (i tale til Max Planck) : „Höchste Reinheit, Klarheit und Sicherheit auf Kosten der Vollständigkeit“. Der synes altsaa ikke fra denne side at være megen støtte at hente til Strunges „samlende livsopfattelse“. Den middelalderlige hymne kan være meget smuk, men maa paa ingen maade tolkes saaledes, at der ikke existerer nogen divergens mellem sand forskning og religiøsitet. Vi er sikkert her ved det principielle udgangspunkt for Strunges ideer. Desværre er den nærmere udformning her af en eller anden grund meget taaget, men i en artikel i „Det tredje
1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge behandlet dette nærmere og mener, at videnskabsmanden maa „indstille sig primitivt, umiddelbart og fordomsfrit over for alle livets former“. Er der imidlertid noget den deduktive videnskab søger at være, er det vel fordomsfri, og er der noget den primitive indstilling viser sig at være afhængig af, saa er det vel fordomme. Og naar Stunge, som det fremgaar af hans artikler, vil trække det ikke erkendte og det ikke erkendelige med ind som grundlag for vore videnskabelige systemer og vort praktiske arbejde, saa betyder det, at grundlaget bliver tilfældigt, afhængigt af fordomme, altsaa fuldstændig upaalideligt. Strunge har udtalt den for ham øjensynlig aldeles nye tanke, at man foruden pt. Petersens legeme ogsaa skal tænke paa hans „sjæl“. Dette overordentlig rimelige krav er imidlertid ikke saa nyt som Strunge tror. Der findes blandt de „godtkøbsrationalistiske“ læger adskillige, der arbejder paa at tilfredsstille pt. Petersens psykiske krav samtidig med, at de søger at helbrede hans legemlige sygdom. Petersens „sjælekrav“ tilfredsstilles imidlertid ikke ved at docere et bestemt sæt anskuelser, i Strunges tilfælde fra Tyskland importerede, for ham. Strunge efterlyser til behandlingen af pt. Petersen det „hele menneske, for hvem ingen sjælens eller legemets reaktion er fremmed“ o. s. v. Det er vel ikke urimeligt at paastaa, at et saadant menneske er sjældent, og at man trods „sejg og langvarig karakterskabning“ med sindsro kan gaa ud fra, at de i de første 50 aar kun vil udgøre en beskeden promille af den danske lægestand og derfor kun har faa chancer for at tilfredsstille de mange Petersen’ers „sjælekrav“. Det som Strunge kalder, at der skal staa et „helt menneske“ overfor pt. kan vist udtrykkes mere konkret saaledes, at studenterne ved Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed siden af den rent medicinske uddannelse bør orienteres grundigt i sociallære og praktisk psykologi. Dette maa begrundes i, at den enkelte pt.s tilstand ofte er afhængig af faktorer, der i lige høj grad maa søges indenfor alle tre nævnte omraader. I et lille afsnit udtaler Strunge sig om lægevæsnets organisation og om lægevidenskabelig forskning. Det er rigtigt, at specialistordningen her i landet ikke er hel god - men lad os saa forbedre den. Det er rigtigt, at mange sygekasselæger har for mange ptt. og kender disses forhold for lidt - det er der raad for. Mange læger er karrierejagere - den slags findes vist ogsaa blandt præster og nazister. Og der skrives sikkert afhandlinger, hvis værdi er tvivlsom. Disse forhold skal ændres; men ikke ad den vej, som Strunge synes at anbefale. I Tyskland blomstrer alle former for kvaksalveri, under nazismen mere end nogensinde. „Naturlæger“ repræsenterer her den „biologiske livsopfattelse“. Den vej skal vi ikke, specielt ikke, hvis vi mener, at det forebyggende sundhedsarbejde har stor betydning. Hvis lægevidenskaben skal videre frem, maa der arbejdes videnskabeligt. Der maa ikke stilles forskningen hverken religiøse, politiske eller økonomiske hindringer. Ogsaa det brændende spørgsmaal om lægens stilling til problemet „menneskeslægtens forædling“ berører Strunge, idet han indleder med en bemærkning om, at særlig tyske medicinere beskæftiger sig hermed. Det kan sikkert være paa sin plads at oplyse Strunge om, at eugenik, som er en videnskab modsat racehygiejne, der er en mellemting mellem et politisk slagord og en religion, ogsaa dyrkes i lande udenfor Tyskland. Men det maa indrømmes, at man i disse andre lande med „udtalt ansvarsfølelse“ først søger et fast og objektivt underbygget grundlag 107 for sine eugeniske bestræbelser, inden man udfører de radikale indgreb, der her er tale om. Det kan derimod absolut ikke siges om de „dristige planer, der udklækkes i de tyske ministerialbygningers kontorer“, hvis tabeller og arveskemaer maaske er i overensstemmelse med „tidligere tiders“ (middelalderens?) „syntetiske, organiske, ja biologiske livsopfattelse“, men ofte mangler ethvert tilknytningspunkt til nutidens experimenteltarvevidenskabelige kendsgerninger. Den i parentes anbragte bemærkning om de „samfundsforbrydere“, der ønsker at hjælpe den „arvesunde“ kvinde til ikke at faa børn, har i og for sig kun interesse for saa vidt som den karakteriserer artiklens forfatter som en af de skrivebordsfilosoffer, der i hvert fald mangler eet: nemlig „intens indleven sig i og medfølen med“ det levende, lidende menneske. Det mest gaadefulde afsnit i artiklen er det overordentlig lyriske stykke om ungdomsopdragelsen til „livsbekræftende sundhed“, et udtryk der i poesi staar paa højde med „jordfødte mursten“. I meget primitive samfund var menneskets sind behersket af frygten. Naturkræfterne var store og uforklarlige, de bragte store ulykker over menneskene. Een maade at reagere paa var det vi kalder overtro (medicin-mændene). En anden maade at reagere paa var at undersøge naturen og underlægge sig den. I vore dage beherskes mange mennesker af mere eller mindre bevidst frygt for uforklarlige fænomener. Krise har vi haft i mange aar, „opløsning“ præger samfundet, krig truer allevegne. Der er stadig folk, der søger ud i tro og overtro, de samles i de „irrationale bevægelser“. Der er andre folk, der søger at klarlægge aarsager og sammenhæng, der søger at
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58:
1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60:
1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62:
1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64:
1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66:
Nyd udsigten fra bagerste række N
show all

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?