P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1980 – 89 klienten på et tidspunkt kunne tage sin kæreste med. Og der er ingen faste regler for, hvor mange gange, man kan komme. Hvad der snakkes om, bestemmer personen selv. Det er vigtigt at få bearbejdet angsten for Aids. Af 2 grunde. Dels skaber angsten en ond cirkel, hvor angst kan medføre psykosomatiske symptomer som utilpashed, træthed, forkølelse, diarre. Hvilket ligner de første symptomer på Aids, hvor ved angsten forstærkes yderligere. Dels er angsten muligvis en „stressor“, der belaster personens immunfunktion, således at bl.a. dræbercellernes toxicicitet nedsættes. Vi må overveje som mulighed, at den psykiske belastning måske kan være en medvirkende årsag til, at Aids bryder ud. I dag ved man dog ikke, hvorfor nogle får sygdommen, andre ikke. På baggrund af de få år, vi har kendt sygdommen, regner man med, at 10- 25% af de antistof-positive udvikler sygdommen. Men hvilke?“ Fighterholdningen Stud Med: Sammenhængen psykeimmunrespons er mere velkendt i forbindelse med cancer? Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed BZ: „Ja, men psykoneuroimmunologien er et meget nyt felt, det har kun eksisteret i 5-6 år. Cancerpatienter er et af de områder, der har været genstand for undersøgelser. Nogle undersøgelser har således vist en sammenhæng mellem prognose og patientens holdning til sygdommen. De såkaldte „fightere“, der kæmper imod sygdommen har således vist sig at have en bedre prognose end de patienter, som har været præget af håbløshed og hjælpeløshed. Achterberg og Lawlis har undersøgt sammenhængen mellem patienternes evne til at visualisere deres egen immunforsvar og prognose, og fandt, at patienmellem fx. psykisk krise og specifikke negative påvirkninger af immunfunktionen. Det er her, den psykosociale støtte muligvis kan fungere som et supplement til den medicinske behandling af Aids-patienter . Fighter-holdningen kan styrkes, ikke kun ved samtale, men også med en teknik som positiv visualisering, eller guided imagery, som er et mere dækkende ord.“ 156 Stud Med: En slags mental styrketræning? Guided imagery BZ: „Ja, men også en afstresning og en grundig information om sygdommen, hvilket fjerner mange af de overflødige angstprovokerende spørgsmål. Jeg har udformet et visualiseringsprogram til mine klienter, en guided forestillingsrejse ned i kroppen, hvor man møder immunforsvarets mange forskellige celler og følger deres overvindelse af virus eller andet antigen. Visualiseringen foregår i en afspændt tilstand, men ikke alle klarer det lige godt første gang. En kunne fx. ikke „komme forbi“ bughulen, den var lukket til med en stor rusten jernlåge. Denne klient viste sig at være en af de værst stillede. Efter forestillingsrejsen beder jeg klienten om at tegne forløbet. Dette giver både dem og jeg selv en oplevelse af, hvordan styrkeforholdet er mellem sygdom og klient i hans forestilling. De første gange foregår visualiseringen personligt, her på Universitetsklinikken. Så får klienten et kassettebånd på 20 min. med hjem, som han så kan køre visualiseringen igennem
1980 – 89 ved 1-3 gange dagligt. Senere kan han gøre det uden bånd, efter lyst eller behov. Når han ved, at han har en forbundsfælle i kroppen, som han selv kan påvirke, får han en afgørende følelse af, at han kan gøre noget ved situationen. I stedet for at havne i en lammende angst, tænker han bare på sin egen krop.“ Stud Med: Guided imagery, makrofager og T-lymfocytter...det lyder som om rådgivningen er meget intellektuel? BZ: „Det er ikke rigtigt. Dels er informationsniveauet holdt på et rimeligt plan, der følger en instruktionspjece med, som først gennemgåes i detaljer, og dels handler forestillingsrejser netop ikke kun om logik, det er osse en oplevelse. Det er meget vigtigt, at man også appellerer til det følelsesmæssige, stemninger, nonverbal, ikke-logisk, analog tænkning. Den højre hjernehalvdel, sagt groft forenklet. Her kommer tegningerne også ind. Det er fx. ikke nok at fortælle, at personen har ca. 20%’s chancer for at blive syg, hvis dette inde i hans hovede eller på en tegning føles/viser sig som 90-100%. Angsten må frem og bearbejdes, brydes.“ Stud Med: Men er der ikke nogle, der vil kunne få mere ud af drømmetydning, meditation eller bøn til Gud? Som tingene er BZ: „Formodentlig. Jeg tror ikke, at guided imagery rummer en specifik påvirkning, men derimod kan påvirke kroppens tilstand på en non-specifik måde. Jeg mener dog, at det er vigtigt at visualisere tingene „som de faktisk er“, idet det samtidig giver klienten en information om, hvad smitte betyder og hvordan kroppen fungerer. At tale om „energier“ el.lign giver ikke den information. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Det er desuden vigtigt, at guided imagery ikke skal ses som en „alternativ behandling“, men som et supplement til de eksisterende medicinske tilbud (hvor få de end er), som kan styrke klientens psykiske forsvarsevne som helhed.“ Stud Med: Før man kommer til dig, skal man jo først lade sig teste. Det er der mange bøsser eller bisexuelle, der ikke vil. De mener, det er ansvarligt nok at holde sig til sikker sex. Dødssejlerne BZ: „Jeg kan godt forstå dem. Det skal være en fordel at blive testet: Man skal føle, at man derved kan mindske risikoen for at blive syg, eller at det blot ville kunne reducere angsten for Aids. I dag er der ikke tilbud nok, hverken psykosocialt eller medicinsk. Jeg mener principielt, at alle bør screenes af hensyn til smitterisikoen. Hvis du ved, du er antistof-positiv, vil du nok holde dig strengere til sikker sex. Desuden kan du måske risikere at blive smittet en gang til med en Aids virusmutant.“ Stud Med: Men der er også dem, der bliver fandenivoldske? BZ: „Ja. I Berlin er der ligefrem diskoteker, hvor antistof-positive eller måske-positive kommer og boller løs i flæng. De kaldes dødssejlerne Defaitismen er farlig. ER det meningen, at jeg skal dø, o.k., så lad det ske. Og omvendt. Undersøgelser af holdningen til smittefaren i risikogruppen i USA har vist, at nogle personer i gruppen har den holdning, at de er beskyttet af skæbnen eller måske diverse former for naturmedicin. Nogle mener måske, at det at spise hvidløg beskytter dem, andre har konsulteret en astrolog eller tarotkortene. Men heldigvis viser undersøgelsen, at flertallet har en rimelig og realistisk holdning til smittefaren og de forholdsregler, som de bør tage.“ Stud Med: Hvad med os selv, hvordan reagerer hospitalspersonalet på Aids? 157 Behov for kurser BZ: „En af mine klienter oplevede sidste år på et hospital i Jylland, hvordan alle panisk klædte sig i panser, bare de skulle røre ham. Der er et behov for information til hospitalspersonalet. I Jylland har nu 150 været på kursus om Aids, men det er langtfra nok. Det berører jo alle personalegrupper. Man skal ikke gribes af panik, selv det at stikke sig på en kanyle har ikke givet nogen Aids endnu, kun en gang er det blevet beskrevet, men da fik personen også sprøjtet en blodprøve ind i sig. Man bør kun tage handsker på, lige når man skal til at tage blodprøven. Reglerne er som ved hepatitis, og hepatitis er langt mere smitsomt end Aids. Selvom den der foretager undersøgelse, eller den der plejer en Aids-patient bør tage de foreskrevne forholdsregler, behøver det ikke forhindre een i at optræde personligt og engageret. Almindeligt socialt samvær smitter som bekendt ikke. Det er vigtigt at lære at lytte og at være åben overfor de følelser og tanker, som patienten gør sig. Ofte afholder vi os fra at engagere os i andres angst og sorg, og ofte forsøger vi i stedet at opmuntre patienten og sige: „nå, det er vist ikke så galt“. Det skyldes ofte at vi ikke føler, vi er gode nok til at tale med andre om så alvorlige problemer, og derfor lader vi være. men det er ikke det patienten har brug for, - tværtimod. Selvom alvorlig sygdom og død er noget vi skal igennem alene, kan vi ikke klare det, hvis vi er ensomme.«
Page 1 and 2:
1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4:
Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 55: 1980 - 89 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N
show all

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?