P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1980 – 89 objekter vælges på grundlag af teoretiske præmisser. Hvordan forskningens resultater anvendes, har i princippet ingenting med selve forskningen at gøre. Positivismen adskiller således skarpt videnskab og interesse, eller man kan sige faglighed og politik. Videnskabsmanden som sådan skal følge objektive, neutrale og saglige fremgangsmåder. Der er forudsætningen for forskningsresultaternes videnskabelige gyldighed. Videnskabsmanden som samfundsborger kan derimod på lige fod med andre borgere være med til at bestemme brugen af forskningsresourcer og resultater . ”Forskningen bør bestræbe sig på at være værdifri - ellers får det konsekvenser, der er farlige for forskningen og dermed for samfundets tænkeevne” har en fremtrædende venstremand sagt til kvindeforskeren Mette Kunøe. Dertil svarer hun, at hun finder det ”vigtigt at erkende, at ingen forskning er værdifri. Forskeren er gennem opdragelse og uddannelse indpodet en bestemt måde at se verden på, og indpodet til at finde bestemte fænomener mere betydningsfulde end andre. Det kan modificeres gennem det, der sker i hans/hendes liv, men ikke så meget, at det ingen rolle spiller. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Vi kan sige, at der i opvæksten dannes visse relevansstrukturer i ethvert menneske, som det orienterer sig efter og bruger til for sig selv at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Nu er det jo tydeligt, at visse relevansstrukturer i bestemte epoker kan være fælles for næsten alle individer i større eller mindre grad. Der er i enhver generation nogle problemer, der føles som de eneste væsentlige at forske i. Når en anden generation, eller som i tilfældet med kvindeforskningen: en gruppe med andre relevansstrukturer, forsker i andre problemer, så føler de etablerede forskere, at disse problemer er irrelevante, 154 uvæsentlige og ikke centrale for forskningen. Forskeren må altså erkende, at hun eller han vælger sit forskningsområde ud fra interesser og relevansstrukturer, og hun og han må have øjnene åbne for, hvad deres forskning bruges til - ellers bliver den måske brugt af andre stik imod deres egen hensigt. Når kvindeforskere siger. at deres forskning foruden at være faglig også er politisk. betyder det, at de har gjort sig klart. Hvad deres forskning kan bruges til, og har prøvet at tage højde for misbrug”.
1980 – 89 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed AIDS - angst eller mental styrketræning Forestillingsrejser i kroppens immunsystem - et forsvar mod Aids. Psykologen Bobby Zachariae der giver psykologisk rådgivning til Aids klienter, fortæller hvordan. Af Henrik Christensen STUD MED #57, 1986 Bobby Zachariae (BZ) erfarede i efter året 85, at der ikke fandtes nogen psykologisk hjælp til Aids-klienter i Århus endsige i Jylland. Han tilbød Marselisborg hospital, at Aids klienter derfra kunne komme til psykologisk rådgivning på Universitetsklinikken, Psykologisk institut, hvor BZ har en stilling som kandidatstipendiat. Indtil august 86 har han talt med 22 smittede ud af ca. 60 registrerede Aids-positive i Jylland. Stud Med: Hvorfor ikke med dem alle? BZ: „Det er chock at få at vide, at man er Aids-positiv. Mange fortrænger umiddelbart beskeden, bliver ligeglade eller kører ind i sig selv. Bliver tavse, tør ikke fortælle det til nogen. Der skal et overskud til for at henvende sig til en rådgivning. Du afskyr dig selv, din krop, og tror måske, at alle vil forlade dig, hvis du fortæller højt, at du er smittet. Derfor er jeg også bange for at de værst stillede ikke dukker op, og derved får det endnu værre. Situationen bliver bedre på det punkt, idet Marselisborg nu har fået bevilget den 1/2tids-psykolog, de har ansøgt om. Ingen bør få resultatet af en Aids-test at vide, uden at han samtidigt får en personlig samtale som minimum.“ 155 Psykosomatiske symptomer Stud Med: Hvordan foregår rådgivningen i dit regi? BZ: „Det er primært en anonym individuel rådgivning og støtte. Somme tider har jeg foreslået, at
Page 1 and 2:
1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N
show all

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?