P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

1980 – 89
kollegaer, og ofte ryger alle
forsvarsmekanismerne ud -kvinderne er
mandhaftige og ucharmerende. Men hvis
de er ligeså ambitiøse som mændene og
arbejder derefter, så er de mokker, som
ingen mand gider have, og det er derfor
de arbejder så hårdt. Ve, den kvinde, der
ikke er lækker, men som er dygtig og
ambitiøs.
Hvorfor så få forsker?
Der findes meget få kvinder i forskningsstillinger
på hele universitetsområdet.
Indenfor medicin var knap 17% af
forskningsstillingerne i 1980 besat af
kvinder.
Det er ikke muligt at give nogle tal for
hvor mange kvinder, der forsker på
sygehusene, men mange mener, at
kønsfordelingen også her er meget skæv.
Kvindernes manglende forskningsaktivitet
skyldes nok flere forhold.
Dobbeltarbejde
Den mest belastende tid indenfor
familjelivet falder sammen med den mest
belastende tid indenfor arbejdslivet.
Årene med graviditet, amning, børnegråd
og latter falder sammen med de år, hvor
man har mange skiftende vagter på
hospitalet. Og det er i de år man kan
starte med en forskningskarriere. Forsk-
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
ningen er adgangskortet til den lange
march mod systemets top. Mange
kvinder vælger generelt mand og børn
fremfor karrieren.
I mange familier er det stadig kvinden der
har det største ansvar for børnene. Derfor
står valget måske mellem at afbryde en
karriere for nogle år og derefter vende
tilbage, eller at kaste sig ud i forskningsmiljøet
med den deraf stressede arbejdssituation.
Som en kvindelig forsker udtrykker det, er
det hendes erfaring, at de kvindelige
forskere hun har mødt i laboratoriet
arbejder uhyre målbevidst og under et
strengt tidsskema, fordi de ved, at de ikke
på samme måde som deres mandlige
kollegaer har fleksibel arbejdstid og kan
regulere længden af deres arbejdsdag.
Mange af de kvinder som gennemfører
en forskningskarriere indenfor det
medicinske område har en langt mere
presset situation end deres mandlige
kollegaer, fordi de både har måttet tage
hensyn til arbejde og familie. I
forskningssammenhæng spørger man
sjældent om hvor mange børn en
mandlig forsker har, hvor det for kvinders
vedkommende er mere væsentlig at vide.
Det er vist ikke for meget at sige, at hvis
mænd ser bort fra at de også må bruge
tid på børn og opretholdelse af eget liv,
151
og lader andre disponere hæmningsløst
over deres tid, fungerer de som skruebrækkere
overfor kvinderne.
Et andet aspekt er at mange kvinder lever
sammen med mænd, der er ældre end
dem, og som har en ligeså god eller
bedre uddannelse.
Det betyder, at på et hvilket som helst
tidspunkt i arbejdskarrieren for kvinden,
vil hensynet til mandens videre karriere
være tungtvejende. De ved hvad manden
har opnået, og ved ikke hvad kvinden vil
opnå.
Ikke alle lever efter dette gamle mønster.
En lægekone og adjunkt skriver således i
et læserbrev i Ugeskrift for Læger: ”Men
det er efter dette mit første lægemøde og
en masse snak med ældre og yngre læger
gået op for mig, at der er verdener, der
ikke umiddelbart kan mødes. Det er den
verden overlægerne, speciallægerne og
de ældre praktiserende læger lever i - og
så de yngre lægers.
Den største forskel ligger i den
familjemæssige situation. De ældre
læger har i mange tilfælde en hjemmearbejdende
kone eller er gift med en
anden hospitalsansat. Det har for dem
været muligt at gennemgå den skole
med flytninger, forskning og kursusstillinger
, der den gang de var unge,