P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1980 – 89 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Hold kæft og vær smuk (II) Fortsættelsen af artiklen fra den trykte udgave af STUD MED #85. Fra STUD MED #50, marts 1984 Mænd og kvinder i samme arbejde - Forskellige forventninger Selv om mænd og kvinder udfører det samme arbejde, betyder det ikke nødvendigvis, at det har samme legitimitet for begge køn, eller sagt med andre ord, forventningerne er forskellige til mænd og kvinder. Hvis en mand må afbryde et møde eller ikke kan tage en vagt, fordi han skal hente børn i institution, bekræftiger det, at han er en samvittighedsfuld far. Det imponerer og aftvinger respekt. Når en kvinde gør det samme, gør hun ikke andet end hvad der forventes af hende, men hun bekræfter samtidig det problematiske i, at have kvindelige ansatte. Nogle af de mekanismer, der hindrer at mandlige og kvindelige læger reelt er ligestillede er svære at se og pege på. F.eks. de mekanismer som nogle sociologer kalder herskerteknikker!! Og hvor målet er, at vi som kvinder skal føle os mindreværdige. Af eksempler på sådanne herskerteknikker kan nævnes usynliggørelse, latterliggørelse og påføring af skyld og skam. Mange kvinder lider af skyldfølelse over ikke at »slå til«, og det forstærkes f.eks. ved at høre, at forskningsmiljøerne forringes, hvis kvinder blander sig. Et 150 andet eksempel er overkirurgen, der siger at han hellere vil operere sammen med kvindelige læger end med mandlige, fordi de gør lige det man ber dem om. De kommer ikke med forslag til proceduren under en operation! Lækker eller mokke? Mange mænd har en angst i sig for at opfatte kvinder som ”ligemænd”. Der er ikke meget i mandesocialiseringen, der har forberedt dem på det, og meget af deres selvopfattelse bygger på kvinden som den underlegne. I arbejdssituationen kan mandlige læger have svært ved at lade sig belære af kvindelige
1980 – 89 kollegaer, og ofte ryger alle forsvarsmekanismerne ud -kvinderne er mandhaftige og ucharmerende. Men hvis de er ligeså ambitiøse som mændene og arbejder derefter, så er de mokker, som ingen mand gider have, og det er derfor de arbejder så hårdt. Ve, den kvinde, der ikke er lækker, men som er dygtig og ambitiøs. Hvorfor så få forsker? Der findes meget få kvinder i forskningsstillinger på hele universitetsområdet. Indenfor medicin var knap 17% af forskningsstillingerne i 1980 besat af kvinder. Det er ikke muligt at give nogle tal for hvor mange kvinder, der forsker på sygehusene, men mange mener, at kønsfordelingen også her er meget skæv. Kvindernes manglende forskningsaktivitet skyldes nok flere forhold. Dobbeltarbejde Den mest belastende tid indenfor familjelivet falder sammen med den mest belastende tid indenfor arbejdslivet. Årene med graviditet, amning, børnegråd og latter falder sammen med de år, hvor man har mange skiftende vagter på hospitalet. Og det er i de år man kan starte med en forskningskarriere. Forsk- Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed ningen er adgangskortet til den lange march mod systemets top. Mange kvinder vælger generelt mand og børn fremfor karrieren. I mange familier er det stadig kvinden der har det største ansvar for børnene. Derfor står valget måske mellem at afbryde en karriere for nogle år og derefter vende tilbage, eller at kaste sig ud i forskningsmiljøet med den deraf stressede arbejdssituation. Som en kvindelig forsker udtrykker det, er det hendes erfaring, at de kvindelige forskere hun har mødt i laboratoriet arbejder uhyre målbevidst og under et strengt tidsskema, fordi de ved, at de ikke på samme måde som deres mandlige kollegaer har fleksibel arbejdstid og kan regulere længden af deres arbejdsdag. Mange af de kvinder som gennemfører en forskningskarriere indenfor det medicinske område har en langt mere presset situation end deres mandlige kollegaer, fordi de både har måttet tage hensyn til arbejde og familie. I forskningssammenhæng spørger man sjældent om hvor mange børn en mandlig forsker har, hvor det for kvinders vedkommende er mere væsentlig at vide. Det er vist ikke for meget at sige, at hvis mænd ser bort fra at de også må bruge tid på børn og opretholdelse af eget liv, 151 og lader andre disponere hæmningsløst over deres tid, fungerer de som skruebrækkere overfor kvinderne. Et andet aspekt er at mange kvinder lever sammen med mænd, der er ældre end dem, og som har en ligeså god eller bedre uddannelse. Det betyder, at på et hvilket som helst tidspunkt i arbejdskarrieren for kvinden, vil hensynet til mandens videre karriere være tungtvejende. De ved hvad manden har opnået, og ved ikke hvad kvinden vil opnå. Ikke alle lever efter dette gamle mønster. En lægekone og adjunkt skriver således i et læserbrev i Ugeskrift for Læger: ”Men det er efter dette mit første lægemøde og en masse snak med ældre og yngre læger gået op for mig, at der er verdener, der ikke umiddelbart kan mødes. Det er den verden overlægerne, speciallægerne og de ældre praktiserende læger lever i - og så de yngre lægers. Den største forskel ligger i den familjemæssige situation. De ældre læger har i mange tilfælde en hjemmearbejdende kone eller er gift med en anden hospitalsansat. Det har for dem været muligt at gennemgå den skole med flytninger, forskning og kursusstillinger , der den gang de var unge,
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?