P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

Mennesket og Lægen I Af: Tage Strunge Medicineren #8, 1937 1936 - 42 Efter at kateterfilosofferne havde fodret os med tiltroen til, at vor intelligens formaaede at danne vor livsanskuelse, at forme principperne for vor handling, at opbygge et „fornuftigt samfundssystem“ (og i alt dette var understøttet af forskellig „intelligent og frisindet” dagspresse samt salonradikale tidsskrifter) ... efter at sjælen var afskaffet og Gud henrettet paa redaktørernes skafot ... efter alt det brød pludselig det levende menneske frem: ”I har vedtaget, at jeg ikke er til, men her er jeg!“ Og nu opstod over det ganske europa, sidst i Danmark, den ene „irrationale“ bevægelse efter den anden indenfor kunst, litteratur, livsanskuelse, moralopfattelse, samfundsbegreber og saamænd ogsaa i rationalismens højborg lægevidenskaben, ja hele naturvidenskaben. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Europas kultur begynder igen at aande og at lade sit hjerte pulsere frit og for hver dag, hvert aar kraftigere. Intellektualismens, liberalismens, den optimistiske godtkøbsrationalismes lammende giftskylles atter ud af kredsløbet. Ungdommen retter efter mange aars nedtrykt skulen mod jorden atter blikket opad og fremad ... og indad i menneskesjælen. Og da Einstein fortalte os, at den elektromagnetiske straale, vi i dristigt overmod sender ud i et „uendeligt“ verdensrum, ikke fortaber sig i dette, men vender tilbage uden at kunne komme videre ... mens Bohr og Planck lærte, at atomets væsen forandres ved vor grove iagttagelse, mundede menneskets urgamle trang til en samlende livsopfattelse ud i den middelalderlige hymne: Praestat fides supplementum sensuum defectui. Og ingen ser mere nogen divergens mellem sand forskning og ærlig religiøsitet, men den religiøse overbevisning, det transcendente krav tvinger til handling. Vi føler os atter i nærheden af tidligere tiders syntetiske, organiske, ja, biologiske livsopfattelse. 104 Og hvad er nu denne europæiske genfødelses betydning for vor opfattelse af lægens gerning og uddannelsen hertil? Vel først og fremmest den, at vi i vor hele optræden overfor det syge menneske ikke mere tør lade os nøje med den gængse behandling af sygdommen. Lige saa lidt som vi kan adskille den medicinske behandling fra den kirurgiske, inden for f. eks. tuberkuløse lidelser, lige saa lidt tør vi skille den sjælelige behandling fra den legemlige. At addere en præsts (eller om man hellere vil: en psykoanalytikers) virksomhed til lægens bliver i de fleste tilfælde et utilstrækkeligt mismask. Over for det oftest samtidig psykisk og somatisk syge menneske, maa staa et andet helt menneske, for hvem ingen sjælens eller legemets reaktion er fremmed. Lægen maa spille over det hele orkester af virkemidler, som griber, løfter og hjælper det syge menneske. Bedst rammer jeg det ved - omend kun efter hukommelsen - at citere nogle ord af Sauerbruch (Festtale ved 100 aars jubilæet for Wiener Aerztgesellschaft) : Der Arzt heilt den kranken Menschen, vielleicht durch ein trostendes Wort, durch sorgfältige Pflege, oft mit einem Medikament ... und bisweilen auch mit dem scharfen Messer des Chirurgien. Eller man læse Bohnenkampfs og
1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsnit om patientbehandling i den nye „Lehrbuch der Medizin“ (Springer, Berlin 1936) og mærke sig overskriften: Therapie als Krönung ärztlichen Tuns. Linier som disse, mænd som Sauerbruch, Liek, Rob. Schroder, Albert Schweiz er og til dels Carrel prenter sig nu ind i de unge medicineres sind Europa over. Og vi bemærker, at den praktiserende læge, Erwin Lieks bog: Der Arzt und seine Sendung har naaet et oplag paa 42,000. Ikke at nogen derved ønsker at ringeagte den grundige videnskabeligt betonede uddannelse til vor gerning. Nej, alle er enige om, at det er vor første pligt paa dette punkt at være udadlelige. Den videnskabelige uddannelse er en nødvendig, men ingenlunde tilstrækkelig betingelse for at blive læge. Og allerede i studietidens tidligste aar maa man klargøre sig, at ligeløbende med den maa der ske en sjælelig opdragelse, hvor ægte ærbødighed for livets ufattelige under og dets skaber, respekt for og kærlighed til det skabte er de bærende kræfter i en sej og langvarig karakterskabning. Ud fra denne grundindstilling maa da de praktiske følger drages. Man maa klargøre sig, om man kan gaa ind i et specialiseringssystem, der umuliggør den biologiske forstaaelse af den lidende skabning ... om man kan arbejde under et sygekassevæsen, der erstatter det Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Umiddelbare tillidsforhold mellem det lidende og det hjælpende menneske med kontorlapper og indberetninger ... om man kan sætte sin karriere over fortvivlede mennesker, disputats over unødigt pinte dyr - og publikationernes papirdynger over ægte forskning. Eller om man hellere vil tage kraftige ord som lignelsen om Lazarus og den rige mand (Albert Schweizer) eller om den barmhjertige samaritan alvorlige og handle efter dem. En anden idealistisk strømning hos unge medicinere (særlig tyske) knytter dem stadig nærmere til de folk, de lever i og organisk tilhører. Den rører sig dels i ministerialbygningernes kontorer, hvor tabeller og arveskemaer beklæder væggene. Her udklækkes de dristige planer om indgrebene i slægtens formering for at sikre hensygnende kultursamfund mod det sikre forfald. Men den store konflikt sker i lægens daglige gerning, hvor han skal hindre den arvesyge kvinde, som ønsker at bliver moder, i at naa dette livsmaal. (De mennesker, der ønsker at hjælpe arvesunde kvinder til ikke at faa børn, kan man forhaabentlig efterhaanden registrere mellem de værste samfundsforbrydere). Men netop da det drejer sig om et saa voldsomt indgreb, vil man ikke gøre det paa grund af kolde beregninger. Kun en intens indleven sig i og medfølen med folkets behov ... en udtalt ansvarsfølelse overfor de fremti- 105 dige slægter, hvor vi selv maa skabe den „natural selection“, som en højt udviklet social udvikling har muliggjort ... kun den kan berettige de radikale indgreb til bevarelse af folkesundheden. Men ogsaa i den almindelige kulturopbygning er det lægens pligt at træde ind. Ud fra vor naturvidenskabelige biologiske livsindstilling og tænkemaade skal vi naturligt gennem vort arbejde med mennesker danne den kulturnæssige bro over til aandsvidenskaberne. De foreliggende opgaver er lette at se. Naturligst og simplest føjer sig her ungdomsopdragelsen. Ikke paa seksualklinikker, hvis saadanne tænkes anvendt som oplysningsanstalter for „ufarligt“ kønsliv, men i opdragelse af ungdommen til livsbekræftende sundhed. Til forstaaelse af livets og genskabelsens under, af arvelighedens ansvar, af den gryende slægts sunde opdragelse. Disse linier kan kun være en antydning, en skitse af de stærke spørgsmaal, der for hver dag trænger sig mere og mere ind paa livet af os. Men lad tanken dvæle hos patient Petersen i fællesstueseng nr. 23, som dør bag en graamønstret skærm efter lægens gentagne forsikringer om den ufarlige svulst ... mens stuegangen diskuterer marsvin. … strengt videnskabeligt. Og hvem tænkte paa Petersens sjæl? Læs videre for kommentar af Henrik Hoffmeyer
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 55 and 56:
1980 - 89 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 57 and 58:
1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60:
1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62:
1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64:
1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66:
Nyd udsigten fra bagerste række N
show all

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?