P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1970-79 Hvad det betyder inden for et fagområde at have kolleger gående arbejdsløse. Vi mener, det er både tilladeligt og rigtigt at parallellisere yngre lægers arbejdsmæssige og overenskomstmæssige forhold med de forhold, der generelt set hersker på arbejdsmarkedet. Før vi nærmere beskriver vore egne ansættelses- og arbejdsbetingelser vil vi derfor gerne forsøge at karakterisere den baggrund, på hvilken rettigheder og aftaler sikres på det øvrige arbejdsmarked, ikke mindst fordi kampen om arbejdsbetingelserne ofte foregår mere åbenlyst i andre erhverv end akademikernes. På arbejdsmarkedet eksisterer der et altid tilstedeværende magtforhold mellem arbejdsgivere og ansatte. At der er tale om et magtforhold illustreres allerede i lønmodtager/arbejdsgiver forholdet. Hvordan magtforholdet på et givet tidspunkt ser ud, afspejler sig specielt i forløbet af de tilbagevendende overenskomstforhandlinger, men til hverdag i udfaldet af mindre arbejdsmiljøkampe og i tolkningen af mere eller mindre uklare rettigheder på arbejdspladsen. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Med dette som udgangspunkt, er vi enige i den opfattelse, at arbejdsløsheden alt andet lige har forskudt dette magtforhold mellem arbejdsgivere og ansatte væsentligt til arbejdsgivers fordel. Den styrkede magt på arbejdsgiverside anvendes i erhvervene på forskellig vis. 1) Lønmæssigt anvendes den til at fremtvinge et mere eller mindre effektivt lønstop. 2) Mht. arbejdsforholdene bruges den til at afvise krav om bedre sikkerhed på arbejdspladsen og til at forsøge at forringe tidligere opnåede rettigheder. 3) I det fagretslige system anvendes den til forhaling og afvisning af klager og krav fra arbejderside. Karantænebestemmelser tages i anvendelse som disciplineringsmiddel. Begrebet ”selvforskyldt arbejdsløshed” bliver almindelig ved mindre kontroverser mellem arbejdsgiver og ansatte. Vi ønsker at understrege, at vi som statseller kommunalansatte læger er underlagt de samme generelle tendenser som her er beskrevet. Det vil vi i det følgende dokumentere gennem konkrete eksempler fra vores egen arbejdsdag. Selvfølgelig er der en række specielle arbejdsforhold der gør sig gældende for yngre læger, nogle i form af egentlige privilegier som f. eks. vor arbejdsløshedskasses forbliven i fagforeningen, andre i form af usædvanlige arbejdsmuligheder, f. eks .at vi har en international uddannelse og dermed kan emigrere til lande med lægemangel, når vi er arbejdstruede. Men tilbage står stadig det faktum, at vi er underlagt arbejdsmarkedets almindelige betingelser og derfor må føre en fagforeningspolitik i overensstemmelse hermed. 146 Hvad arbejdsløsheden blandt yngre læger konkret har ført med sig Arbejdsløsheden indenfor et fag vedkommer således ikke kun de arbejdsløse, men også dem der er i arbejde. For den del af yngre læger som fortsat er i arbejde, har arbejdsløsheden betydet forringelser på flere områder som berører os stærkt til hverdag. I vore ansættelsesforhold har den betydet: at korttidsvikariater - før besat af Studenter - nu besættes af læger, således at et stigende antal kolleger ansættes i usikre stillinger med frygt for arbejdsløshed og uden en rimelig videreuddannelse, full-time beskæftiget i fritiden med at skrive ansøgninger, at overlægerne på visse afdelinger tillader sig at ansætte og forlænge vikaransættelser månedsvis, at selvcensuren vokser frem. Man tier med sin kritik af afdeling, chef og uddannelsesforhold, når man er ansat i vikariater med ”mulighed for forlængelse” eller i lignende korttidsansættelser, at de ansættelsesmæssige kvalifikationskriterier i højere grad bliver overlægens kriterier og i mindre grad ansøgerens. Vores ansøgerposition kan og bliver i højere grad end tidligere brugt til at presse os til en accept af arbejdsbetingelser, der kan være i modstrid med vores egne interesser og forhåbninger til arbejdet. I vores lønforhold har arbejdsløsheden betydet, at vi overenskomstmæssigt står svagere. Således må vi opleve at omforhandlingen af ’75 overenskomsten er lagt frem som en nulløsning fra arbejdsgiverside hvilket uforbeholdent accepteres af FAYL’s bestyrelse, at eventuelle lønforbedringer i kommende overenskomster kan
1970-79 hentes hjem igen af vores arbejdsgivere gennem personalemæssige bortrationaliseringer og arbejdsintensivering. I vores uddannelsesforhold har arbejdsløsheden betydet, at indkøringsproblemerne på arbejdsstederne grundet de hyppige stillingsskift tager uforholdsvis megen tid og energi. Uddannelsesværdien i ansættelserne bliver tilsvarende ringe, at mange fastlåses i ansættelser som er irrelevante for den kliniske grunduddannelse. Det drejer sig ofte om ansættelser der er velegnede i en speciallægeuddannelse, men som for os er værdiløse. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Socialt har arbejdsløsheden for den enkelte og for familien betydet, at mange efterhånden er på farten land og rige rundt, nogle med ægtefælle og børn. andre med weekend besøg at se frem til, at en større og større af eksamensårgangene må forlade hjemlige forhold og tage udenlands (ca. 25% til Sverige). Når vi arbejdsmæssigt bliver truet på en så direkte måde som her beskrevet, er det indlysende at vi enkeltvis reagerer ved at prøve at bevare den sociale sikkerhed, et arbejde giver, dvs. man er først og fremmest opsat på at bevare den månedlige indtægt der kan forsørge en selv og 147 familien. Kravene til arbejdets art og til videreuddannelsen må så komme i anden række . Men det er en uacceptabel måde at reagere på, hvis vi skal opnå resultater. Vi må finde kollektive løsninger, dvs. organisere os i fagforeningen og derigennem føre den enkeltes krav frem. Det kræver , at vi skaffer os en fagforening som kan samle og kombinere medlemmernes krav samtidig med at den har gjort sig arbejdsmarkedets betingelser klare. Det kan være en vanskelig opgave. Som akademikere har vi i studietiden lært at benytte os af individuelle løsninger. Vi tilrettelagde stort set studieforløbet alene, vi læste alene og vi blev bedømt ud fra vore individuelle præstationer. Vi lærte at acceptere autoriteterne gennem lærebøgerne og i undervisningen. Det var dem der lagde pensumkrav og eksamenskrav. De sad inde med det ”blå stempel”. Vi lærte lægerollen, vi lærte at være selvtilstrækkelige, samtidig med at samarbejde med andre faggrupper syntes unødvendig. Interesse for fagpolitik var inferiør – med mindre den da var et led i karrieren. I hospitalssystemet skal vi sælge os selv gennem stadige ansøgninger om nye stillinger. Vi er ”prisgivet” overlægernes valg. Alle disse indlæringer skal modarbejdes. Det kræver en ny form for bevidsthed hos den enkelte, men det kræver først og fremmest noget af en fagforenings ledelse. Den nuværende arbejdsløshed Når vi skal prøve at give en sammenhængende fremstilling af udviklingen i yngre lægers arbejdsløshed igennem de sidste år, ja så kommer vi i vanskeligheder. Selv de mere simple former for registrering og statistik har man i FAYL og i Akademikernes arbejdsløshedskasse forsømt at føre på dette område. Vi er i hvert fald ikke
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?