P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1960 - 69 Med udgangspunkt i tallene i skemaerne fra de skellige dele af øvelsen samt i de opskrevne notater, forsøger deltagere og træner nu i fællesskab at analysere resultaterne. Man forsøger at nå frem til sammenhængene mellem de forskellige former for kommunikation og de mere subjektive resultater (ansvarsfølelse, tilfredshed med arbejdsformen etc.) og de mere objektive resultater (den på øvelsen anvendte tid, antal rigtige løsninger etc. ). Deltagerne skal drage deres egne konklusioner, evt. understøttet af træneren. Diskussion og teori: Øvelsen kan evt. afsluttes med en diskussion om mere generelle emner som f. eks.: ”Hvor finder man i undervisning eller andre steder kommunikationsformer, der er analoge med dem, der er anvendt i øvelsen?” eller: ”Hvor og hvornår er det fordelagtigt at bruge envejs- eller tovejs-kommunikation ?” Ved Øvelsens afslutning udleveres nogle sider gruppepsykologisk teori, der belyser, hvorledes mennesker og grupper kommunikerer, hvilke følelser forskellige kommunikationsformer kan forårsage og hvilke problemer forskellige kommunikationsformer kan rejse. Når deltagerne således efter øvelsen, evt. hjemme, gennemlæser denne teori, skabes der mulighed for, at deres egen oplevelse af de forskellige kommunikationsformer kanaliseres ind i en brugbar terminologi og en større gruppepsykologisk sammenhæng. Studiedebat Debatten med relevans til det medicinske studium blev planlagt i fire dele: Første del skulle være en diskussion studenterne imellem om disses egen motivation (eller mangel på sådan) for at påbegynde studiet. Diskussionen skulle ligge før man havde været i kontakt med lærere eller læger, som man kunne være blevet påvirket af eller hvis meninger man kunne overtage. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Andel del skulle indledes med foredrag af personer, der kunne sige noget om lægens arbejde og funktion i samfundet. Herefter skulle deltagerne diskutere videre i små grupper med læger og ældre studerende, som man ville invitere til lejligheden. Tredie del skulle demonstrere nogle nyere undervisningsformer ved de højere læreanstalter. Man tænkte her især på nyere pædagogiske metoder, og søgte samarbejde med amanuenser, der havde været på F.a.y.L. universitetspædagogiske kursus. Fjerde del skulle give en indføring i universitetets struktur. Dette var oprindeligt tænkt som et rollespil, der kunne demonstrere de forskellige administrative instanser, således at der ville blive lejlighed til at analysere den administrative proces ved en sags behandling. FAGORIENTERINGENS planlægning blev helt varetaget af fakultetets lærere. Forarbejdet: Efter således at have struktureret en konkret plan, gik vi i gang med at få den realiseret. Den blev indledningsvis præsenteret i undervisningsudvalget, der principielt kunne støtte tanken om en mere lødig introduktion til studiet, men var usikker på om indholdet nu også var det rigtige, spec. m.h.p. den gruppedynamiske del af planen. Man mente desuden, at en uge var for meget at tage fra den ”egentlige” undervisning og at forslaget var kommet for sent til at kunne lade sig realisere i denne omgang. Man kunne desuden ikke hjælpe med at skaffe lokaler ligesom der på fakultetets budget ikke var mulighed for at bevilge det nødvendige beløb til afholdelse af kurset. Sagen henvistes til fakultetet. Vi kunne imidlertid ikke affinde os med, at en så oplagt ide skulle lide strådøden på grund af manglende administrativ flexibilitet og gav os selv til at undersøge 140 mulighederne i forvisning om, at hvor der er vilje, må der også være en vej. Vi henvendte os i første omgang til rektor, der var positiv overfor planen i sin helhed og lovede at undersøge mulighederne for lokaler og finansiering. Dette resulterede nogle uger senere i tilsagn fra kurator om 10.000 kr. og lån af lokaler på arkitektskolen på Christianshavn. Vi tilbød på et studentermøde lektor Arne Nielsen at hjælpe med til at ændre timeplanerne, hvilket denne accepterede, som en realistisk mulighed. På det efterfølgende fakultetsmøde kunne man derfor koncentrere sig om kursets varighed og indhold. Vi accepterede en nedskærelse af kurset til knap en uges varighed, idet man så blot kunne rykke semestret uden at ændre i timeplanen. Fakultetet følte sig stadig usikker m.h.t. det gruppedynamiske kursus studierelevans, men efter at undervisningsudvalget havde indhentet ekspertudsagn, accepteredes planen uden ændringer. Vi gik nu igang med det egentlige forarbejde, og det blev en kæmpeopgave. Vi organiserede den gruppe af studenter og amanuenser, der skulle lede kurset både som undervisere for russerne og som administratorer. Samtlige amaneuser ved fakultetet blev inviteret til denne opgave. Der sendtes tilmeldelsesblanketter ud til samtlige nyimmatrikulerede, inviteredes et par hundrede læger til at deltage i diskussionen med russerne, Arkitektskolen på Christianshavn forsynedes med skillevægge, vejvisere og informationsbureau, der blev trykt omkring 30.000 stykker arbejdspapir, dels til selve ruskurset, dels til forudgående kursus for uddannelse af os elv til trænere i gruppedynamik. Dette trænerkursus afholdtes som et internatkursus med deltagelse af 29 studenter og 5 amanuenser.
1960 - 69 Kurset blev struktureret og ledet af fire psykologistuderende med gruppedynamik som speciale. I første del af kurset gennemgik vi de gruppedynamiske øvelser som deltagere. I anden del fungerede vi selv som trænere for vore kammerater. I sidste del planlagde vi del detaljerede program for russerne. På dette kursus følte vi, hvorledes det fælles ansvar for ruskurset heldige gennemførelse, motiverede os til at arbejde intenst og effektivt. Vi oplevede, hvor godt gruppearbejde kan være når alle har lige ansvar og er lige interesserede i opgavens løsning. Vi var alle under kurset i en optimal indlæringssituation, hvilket var en personlig tilfredsstillelse for hver enkelt. Vi nævner dette, fordi det står i skærende kontrast til vor ”normale” undervisning, - det kunne være både mere effektivt og tilfredsstillende at studere medicin på en anden måde. Forløb: I store trækforløb kurset planmæssigt, bortset fra, at vi på grund af tidsnød måtte sløjfe rollespillet om universitetets struktur. 365 af de 670 nye medicinstuderende havde tilmeldt sig kurset og var blevet inddelt i klasser med 18 eller 24 i hver. Afhængigt af de forskellige øvelser eller diskussioner under kurset, arbejdede man i grupper af forskellig størrelse, fra tomandsgrupper og smågrupper til hele klassen sammen. Ved visse øvelser samarbejdede klasserne indbyrdes to og to og ved to lejligheder med fælles forelæsning var alle deltagere samlede i det store auditorium. Der undervistes så vidt muligt hele dagen fra kl. 9,00 til ca. kl. 17 undtagen kursets to første dage, hvor man på grund af udlevering af timeplaner resp. immatrikulation kun kunne undervise halv tid. Den samlede kursustid har således været ca. 37 timer . Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Mandag den 1. september var der fra morgenstunden udlevering af timeplaner på H. C. Ørsted instituttet. Der udleveredes også her et spørgeskema til besvarelse med spørgsmål om motivation, holdning, forventninger, social status, eksamen etc., således at man på et senere tidspunkt kan undersøge sammenhængen mellem disse faktorer og studieforløb. Mandag eftermiddag startede vi det gruppedynamiske kursus på Christianshavn, og dette varede i fire dage. Trænerne arbejdede i tomandshold, med hver sin klasse, efter det program man selv havde udarbejdet under planlægningen. Vi samledes hver dag efter undervisningstidens afslutning for at udveksle erfaringer og gennemdrøfte problemer, der kunne opstå på de enkelte hold. Her virkede vore egne trænere, de psykologistuderende, som konsulenter. Fredag den 5. september efter formiddagens diskussion om studiemotivation indledtes eftermiddagen med en times foredrag af prakt. læge Flemming Frølund, hospitalslæge Jørn Nerup, sygeplejerske og forstanderinde Mona Frederiksen samt socialrådgiver Tine Bryld. Herefter diskuterede man videre i de enkelte klasser med de fremmødte læger. Trods de mange inviterede var der kun mødt ca. 35, ca. 2 til hver klasse, men nok til, at russerne kunne fa et indblik i og forståelse af den færdige læges oplevelse af sin tilværelse og sit arbejde. Lørdag den 6. september begyndtes dagen med at opstille de mulige kriterier for bedømmelse af en undervisningsform. Herefter arbejdede vi med nogle af de undervisningsformer, der ikke tidligere havde været i brug under kurset, bl. a. extemporalspil og interview-forelæsning, for hvilken overlæge Sven Heinild havde stillet sig til rådighed sammen med socialrådgiver Karen Larsen. 141 Emnet for undervisningen var et sammendrag af en socialmedicinsk journal, som de studerende havde haft lejlighed til at forberede sig på. Efter gennemprøvningen af hver enkelt undervisningsform bedømte de studerende denne efter de tidligere opstillede kriterier. Denne del af kurset afsluttedes med en stor fest på H. C. Ørstedsinstituttet, arrangeret af trænere og russer i fællesskab. Der var her 2300 gæster . Sidste del af kurset, fag-introduktionen ved fakultetets lærere, fandt sted mandag den 8. september om aftenen, hvor dekan Dyre Trolle og prof. Harald Moe holdt forelæsning. Konklusion: Sidst i kurset besvarede russerne et groft formuleret spørgeskema, hvoraf det fremgår, at der var generel tilfredshed med undervisningsformen på kurset. på spørgsmålet om det lærte kunne bruges, gav 9l pct. positivt svar, ligesom der var udtalt tilfredshed med, at man havde lært hinanden at kende. Rus-kurset synes altså umiddelbart at have været en succes, bedømt med deltagernes øjne. Men dette er vel også det eneste man kan konkludere. Om kursets virkning på længere sigt er det umuligt at udtale sig. Alle konklusioner vil være afhængige af, hvilke forhold man vil sætte kurset i relation til, f. eks. beståelsesprocent, trivsel, frafaldsprocent, eksamenskarakter etc. Begreber som motivation, samarbejdsevne, kritisk indstilling etc. er vanskelige, evt. umulige at male kvantitativt og evt. holdningsændringer kan være forårsaget af andre miljø- og samfundsmæssige faktorer. Yderligere ved man ikke, hvad der har haft betydning for selektionen af de studenter, der har tilmeldt sig til kurset, og hvilken relation dette har til ovennævnte forhold.
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?