P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1960 - 69 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Ruskursus - en bragende succes I ugen 1. til 8. september 1969 afholdtes for første gang ved Det lægevidenskabelige Fakultet et egentligt ”ruskursus”. Initiativet til dette ruskursus opstod blandt de medicinske studerende. Man havde erkendt behovet for en lødigere indføring i det medicinske studium og ville demonstrere et alternativ til den nuværende undervisningsform ved fakultetet. Af: Det medicinske studenterråds rusgruppe STUD MED, efteråret 1969 Den hidtidige modtagelse af russerne har bestået i nogle få katedrale forelæsninger af professorer o.a. Den erhvervsorientering, der gives udenfor universitetet, før påbegyndelsen af studierne, er ligeledes både insufficient og ensidig. Vi ønskede derfor at skabe en indledning til studiet, hvor man kunne gøre sig sin motivation for at studere medicin klart og på et realistisk grundlag konfrontere denne med meninger og erfaringer fra fagets udøvere. Det er efterhånden en udbredt erkendelse, at den traditionelle, docerende undervisningsform virker inaktiverende, uengagerende og hæmmer individets personlighedsudfoldelse. Studenternes kritiske sans udvikles ikke, og disse gøres derfor til ukritiske konsumenter af den ældre generations ideer og normer. Dette bremser en sund udvikling og reformering af universitetet. Vi mener, at det nuværende universitetsmiljø er præget af den enkeltes isolation, af konkurrencementalitet og eksamenshysteri. Vi ønskede derfor at skabe et kursus, der fremmede samarbejdsevnen, gav et bedre arbejdsklima og øgede trivselen på universitetet. Og vi ønskede at gøre den enkelte mere kritisk, mere selvstændig og sværere manipulerbar, således at han ville være i stand til at analysere og vurdere sin egen uddannelses formål og indhold. Formål: Ud fra ovenstående generelle indstilling, formulerede vi følgende formal for kurset: 1) At give deltagerne lejlighed til at lære hinanden at kende i de hold, som er fastlagt af fakultetet. 2) At give deltagerne lejlighed til at formulere og diskutere deres egne 138 forventninger til faget, studiet og senere arbejde. 3) At give deltagerne lejlighed til at sammenholde dette med ældre studerendes, læreres og lægers vurderinger. 4) At give deltagerne lejlighed til at behandle samværs- og samarbejdsproblematik med relevans til studiearbejdet. Opbygning: Vi strukturerede kurset til at bestå af: A) gruppedynamikkursus, B) debat om emner med relevans til det medicinske studium, C) fag-introduktion ved fakultetets lærere. Gruppedynamikkursets formål: Er, foruden at skabe tryghed og udvikle et fast gruppetilhørsforhold, at skabe et pædagogisk frugtbart klima og herigennem udvikle den enkeltes evne til at
1960 - 69 forstå, hvad der sker i en gruppe, og hvordan han selv påvirker gruppen og således give bedre færdigheder i at samarbejde. Den pædagogiske metode, der anvendes på et gruppedynamikkursus, består i, at træneren sætter deltagerne i konstruere gruppesituationer eller øvelser, hvori erfaringsmæssigt de gruppeprocesser, som ønskes belyst, gennemleves af deltagerne. Efter øvelsen diskuteres og analyseres dens forløb, deltagerne drager selv konklusioner, og træneren søger at belyse resultaterne ud fra almengyldig gruppepsykologisk teori. De anvendte øvelser er udarbejdede af Psykologer som Arne Sjølund o.a., og omfatter bl. a. følgende emnekredse: Gruppestrukturering, gruppenormer, gruppemålsætning. Rollefordelingen i en gruppe og dennes betydning for den enkeltes status og adfærd. Forskellige kommunikationsformer. Feed-back. Forskellige beslutningsformer og disses konsekvenser. Forskellige ledelsesformer og deres fordele og ulemper. Samarbejde kontra konkurrence og disses betydning for indlæring, problemløsning og trivsel. Som et konkret eksempel på en sådan øvelse skal en af kommunikationsøvelserne beskrives: Kommunikationsøvelsens formål: At belyse sammenhæng mellem effektivitet, anvendt tid, ansvarsfordeling, arbejdstilfredshed ved løsningen af en opgave under anvendelse af forskellige kommunikationsformer. Instruktion: En af deltagerne i klassen udvælges som ”sender”, og til denne udleveres et stykke karton, hvorpå et ”puslespil” bestående af forskelligtfarvede kartontrekanter og - firkanter er opklæbede. De øvrige deltagere i klassen skal være ”modtagere”, og til disse udleveres en Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed kuvert indeholdende de løse brikker til et puslespil mage til senderens opklæbede. Alle deltagere placeres i lokalet med ryggen til hinanden og således, at man ikke kan se hinandens brikker. Specielt er det vigtigt, at senderen har ryggen til de øvrige og ikke kan iagttage disses handlinger eller mimik. Øvelsens afvikling: Første del: ENVEJS-KOMMUNIKATION: Senderen får til opgave at instruere modtagerne om, hvorledes puslespillets brikker er klæbet op i forhold til hinanden, og modtagerne far til opgave at følge senderens instruktion, d.v.s. forsøge at lægge brikkerne sådan, at de danner den samme figur , som senderen har på sit karton. Senderen må kun kommunikere verbalt, ikke med tegn eller fagter, og modtageren må ikke spørge, gestikulere eller på anden made give udtryk for, hvorvidt de kan følge instruktionen eller ikke. Nar senderen er færdig, d.v.s. nar han mener, at alle modtagerne har udført opgaven, stilles følgende spørgsmål til senderen: 1) Hvor mange af modtagerne antages at have løst opgaven rigtigt ? 2) Hvor mange af modtagerne antages at være tilfredse med instruktionen ? 3) Hvem føles at have været ansvarlig for opgavens rigtige eller forkerte løsning ? Til modtagerne stilles følgende spørgsmål : 1) Hvem mener at have løst opgaven rigtigt? (optælles) 2) Hvor mange var tilfredse med instruktionen? (optælles) 3) Hvem følte, at senderen, resp. modtagerne har været ansvarlige for opgavens løsning? (optælles) Andel del: FALSK TOVEJS-KOMMUNIKA- TION: Samme forsøgsopstilling som under første del. Der udleveres en ny opklæbning af de samme sæt puslespilbrikker til senderen. Som under første del er 139 senderens opgave at instruere modtagerne om, hvordan brikkerne er opklæbede, men i modsætning til tidligere, må modtagerne i denne del af øvelsen svare ”ja” eller ”nej” til eventuelle spørgsmål fra senderen. Nar senderen mener, at alle har udført opgaven, stilles de samme spørgsmål som i første del af øvelsen, og svarene opføres ligeledes i skema sammen med det reelle antal rigtige og den anvendte tid. Tredie del: SAND TOVEJS-KOMMUNIKA- TION: Samme opstilling og fremgangsmade som under første og anden del, men her med den forskel, at modtagerne må afbryde og spørge senderen, hver gang der er noget, der synes uklart, ligesom senderen må snakke frit til modtagerne og disse må tale frit indbyrdes. Spørgsmål og opgørelse som under første og anden del. Opsamling og procesanalyse: Efter at den egentlige del af øvelsen er afviklet lader klassens træner deltagerne forsøge at give et mere nuanceret udtryk for, hvordan de forskellige dele af øvelsen oplevedes. Der kan f. eks. stilles spørgsmål til modtagerne om, hvordan det føltes, når man havde gjort en fejl i opgaven, men ikke havde mulighed for at standse senderen, eller spørgsmål til senderen om, hvordan det føltes at instruere, nar flere af modtagerne tilsyneladende ikke kunne forstå de instruktioner, man gav. De spørgsmål, der stilles, må dog ikke på nogen måde være ledende, og så vidt muligt skal diskussionen være fri og deltagerne udtrykke deres egen mening med egne ord. Under denne diskussion forsøger træneren at opsamle bemærkninger og meninger, der er karakteristiske for netop denne øvelse, og disse kan noteres op pa tavle eller ”flip-over”- papir.
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?