P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1960 - 69 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Afdelingsleder Finn Bojsen-Møller, København, går i rette med Morten Simonsens artikel. Anatomipensum. Anatomipensum er indtil videre velmotiveret, skriver han. Det kan ikke nedskæres til en 1/3. I angstens sved skal du æde dine ord I "stud. med." nr. 2 1969 kan man erfare, at professor dr. med. Morten Simonsen, Instituttet for eksperimentel immunologi, interesserer sig for faget anatomi og har gjort sig tanker om størrelsen af anatomipensum. Under overskriften ,,1 angstens sved skal du rede dit pensum" skriver professor Simonsen om l.delsundervisningen under nuværende og en kommende studieordning. Professoren udtaler bl. a., at eksamenskravene i anatomi kan skæres ned til 1/3, hvorefter der stadig vil være "et fundament tilbage, som er fuldt tilstrækkeligt for forståelsen af den senere undervisning". Af: Finn Bojsen-Møller, Medicinsk anatomisk institut STUD MED, foråret 1969 Plusser og minusser Nu er det så heldigt, at der i faget anatomi er forsøgt udarbejdet en fuldstændig målbeskrivelse med pensumoversigt og detaillerede lektionsplaner. Det er herved blevet ganske enkelt at kommunicere eksamenskravene i faget til studenter såvel som til interesserede kolleger. Efter at have læst professor Simonsens udtalelser tillod jeg mig derfor at sende ham et eksemplar af materialet med anmodning om i et passende afsnit med plusser og minusser at angive de strukturer og begreber, der kunne danne ovennævnte fuldt tilstrækkelige fundament. Dette blev gjort dels i den seriøse hensigt at fa en konkret diskussion i gang, dels i den mere drilagtige at undersøge om udgangspunktet, hvoraf tredjedelen skulle udvælges, mon skulle være pensum fra 1940, og om professoren skulle have undladt at ajourføre sin viden om sit emne. Det kom til at se således ud for truncus og underekstremiteten (i uddrag): 1. Den del af faget, der hedder speciel embryologi foreslås udeladt. (Hermed farvel til forståelsen af peritoneum, ganespalte, åbentstaende ductus arteriosus, myelomeningocele m.m.) . 2. Autonome nervesystem nedskæres. Helt konkret anbefaler professor Simonsen f. eks., at kendskab til den parasympatiske og sympatiske innervation af organerne i abdomen bortfalder. (Exit n. vagus, nn. erigentes, truncus sympaticus, mavesår, miction, erektion) . 136 3. Bevægeapparatet : muskler og muskelgrupper på underekstremiteten overspringes. Ankelleddets ligamenter og viden om, hvilke muskelgrupper, der innerveres af n. peroneus communis er, for at nævne et par eksempler, subtiliteter for en læge. Kan man virkelig lære om gangforstyrrelser og traumatologi uden at have undersøgt og arbejdet med præparater af disse ting ? Jeg tror ikke, at lægen eller hans patienter vil være tjent med en sådan udvikling i uddannelsen, og jeg kan ikke forestille mig, at der er mange 2.dels professorer, der vil acceptere studenter med en så ringe viden om normalforhold ? Disse ablative, ja for praktisk lægegerning mutilerende indgreb til trods, lykkes det i øvrigt kun professor Simon-
1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke som bebudet 66 5 af pensum. Anatomi velmotiveret Indtil videre vil jeg derfor tillade mig at konkludere, at pensum i anatomi til 1. del i dag er så velmotiveret ud fra sin anvendelse i fysiologi og klinik, at en reduktion bare af nogen betydning vil bringe lægen tilbage til før Vesalius, da anatomi væsentligst var noget man MORTEN SIMONSEN SVARER: Den anatomiske drillepind, Finn Bojsen- Møller, synes vred og forarget på sit fags vegne, hvad jeg beklager; men hans lille trylleri med de matematiske symboler må under alle omstændigheder anholdes. En målbeskrivelse, der stort set følger formularen: beskriv cor, beskriv hepar, beskriv genitalia externa, etc., kan naturligvis ikke uden mareridt danne basis for en drastisk nedskæring ved slet og ret at sætte minus ud for de uønskede organer. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed spekulerede sig til og ikke noget eksakt man nedlod sig til at undersøge i præparater og ved dissektion. Og endelig: Morten Simonsen må da have glemt at undersøge om forholdene skulle have ændret sig siden stud. med. Morten Simonsen bestod I. del? Ukendskab til forholdene er desuden den venligste forklaring, jeg kan give pa professorens nedgøring (i samme artikel) af sine l.-dels kollegers arbejde: "For mig (Morten Alt afhænger af, hvilken rigdom af strukturel detailviden, der kræves, hvad jeg naturligvis gjorde ham opmærksom på i mit svar (som i parentes bemærket var resultatet af et gruppearbejde med en medicinsk og en kirurgisk reservelæge fra RH). Det eneste forbløffende er, at der ikke desto mindre var så mange af de opstillede "mal", som vi mente, man kunne tage så lempeligt på, at et minus(slette det fra pensum STUD. MED. RED) var mere berettiget end et plus. 137 Simonsen) at se ...knytter der sig til 1. del ingen anden alvorlig interesse end den at være blandt de 50 %, som 1øber hurtigst." Noget andet er, at det lægevidenskabelige studium ville vinde meget ved gennemførelsen af de af Morten Simonsen foreslåede studiegrupper over integrerede emner . F. B-M. I øvrigt er det mit hovedsynspunkt, at læren om organernes funktioner, fysiologien i bredeste forstand, er det egentlige prækliniske lærestof, og at både anatomien og biokemien må betragtes helt overvejende som hjælpediscipliner for fysiologien. Jeg bevarer derfor mit håb om, at det samlede obligatoriske pensum til 1. del kan nedskæres til ca. halvdelen, og at den indvundne tid kan udnyttes til at lære, hvad kritisk studium vil sige. M.S.
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 35: 1960 - 69 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?