P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1960 - 69 praktiserende læge, der fortalte om formålet med projektet. Studenten optager derefter en ”familie. Anamnese” uden at ville forsøge at presse alt ud af familien ved første besøg. Der konfereres så med den praktiserende læge. Et konstrueret eksempel (somatisk) kunne vise, hvad projektet går ud på: Hr. X har astma, er mejeriejer. Fru X er gravid i 3. måned. De har en rask 5-årig søn. Astmaen har plaget hr. X noget, men han har hidtil selv kunnet passe sin forretning. En pludselig forværring gør, at han indlægges på RH. Hr. X har adviseret studenten, som ved indlæggelsen laver journalen. I hele indlæggelsesperioden går studenten daglig stuegang (han er alligevel på hospitalet) , følger specialundersøgelserne og kontakter samtidigt familien for at høre, hvorledes hr. X’s indlæggelse påvirker familien. Hr. X udskrives, men kan kun med 2 medhjælpere klare forretningen, hvilket påvirker familiens økonomi. Fru X’s svangerskab er ukompliceret. Studenten har ved rutineundersøgelserne hos den praktiserende læge været til stede og følt og fået forklaret. Fru X er ikke videre glad over at skulle have barnet på grund af familiens økonomi. Da hun indlægges på fødeafdeling, tilkaldes studenten og overværer fødslen. Familiens 5-arige søn går i børnehave; i løbet af året far han røde hunde og mæslinger samt en enkelt gang ukarakteristisk diarre og opkastning. Studenten tilkaldes, medens familien er klar over, at barnet er ved at blive sygt, dog uden diagnosen endnu er klar. Den praktiserende læge har naturligvis ansvar for behandling og diagnose. Efter fru X´s fødsel bliver familieforholdet lidt spændt. Et lignende somatisk eller psykiatrisk familieforhold kan plukkes ud af næsten enhver lægepraksis - for det er i starten den praktiserende læge, som vi ønsker Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed systemet centreret om. 14. semester kommer desuden den valgfri måned, som studenten f.eks. kunne anvende hos den praktiserende læge til praktikanttjeneste. Hospitalernes goodwill nødvendig Den største byrde vil i starten hvile på den praktiserende læge, men hvis nu patienten hospitaliseres ? – ja, så ryger hele systemet i vasken, hvis man møder vrangvillighed fra hospitalet. Der kræves ikke den store indsats, men en kontaktperson (evt. specialist) på afdelingen, hvor patienten er indlagt vil sikkert være nødvendig for at studenten skal få størst muligt udbytte. Men dette må gradvist bygges op - det er som nævnt et eksperiment. Fremtidsmusikken for dette projekt er herlig (urealistisk?), for vi kunne tænke os, at alle tilgængelige oplysninger blev stillet til rådighed for studenten, d.v.s. under hospitalsindlæggelse sku1le der laves en konference om netop denne patient. Samtlige involverede terapeuter skulle yde sit bidrag (hospitalsspecialister, praktiserende læge, socialrådgiver, psykolog, børneværn m.m.). Lad os nu først starte fra bunden, gøre erfaringer, og så sætte systemet under debat. Kravene til studenterne Da projektet er ganske frivilligt, må den fundamentale betingelse til studenterne være interesse - desuden, at studenten ved afslutningen af året er villig til at lave en mindre rapport. I starten vil det kun være muligt for et begrænset antal studenter at følge ordningen, for den er endnu ikke helt stablet på benene. Da studenterne efter den nye studieordning er spredt over samtlige hospitaler i Storkøbenhavn, ser vi gerne, at der kommer ansøgninger fra studenter på forskellige hospitaler - ikke kun Rigshospitalet. 134 Ansøgningen bedes indeholde følgende oplysninger: Navn, adresse, telefon, undervisningshospitalets navn, hvilket semester man er i, om man ønsker at følge en psykiatrisk eller somatisk sygdom gennem et år, og specielt om grunden til, at man har lyst til at følge projektet. Hvis der melder sig for mange studenter, bliver vi desværre nødt til at udvælge forsøgskaninerne. Da læge Paul Backer dels har været medinspirator - dels er vores kontaktmand, vil udvælgelsen ske efter samråd mellem praktiserende læge, Paul Backer og redaktionen. Ansøgning bedes sendt så hurtigt som muligt - og ikke senere end 20. september - til ”stud. med.”s redaktion.
1960 - 69 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed AFSKAF EKSAMEN I ANATOMI Af: Albert Gedde STUD MED nr. 5, 1969 Stud. Med. Albert Gjedde, København, forslår, at eksamen i anatomi afskaffes og erstattes af en generel gruppestyret kursusplan af et åmakroskopi og mikroskopi. Vor nye studieordnings forprøve er et mageløst klodset foretagende. Men andre og ældre studerende er heller ikke sluppet for pædagogiske mangler i 1.dels undervisningen : Den har i mange år været hårrejsende uformelig. De lægevidenskabelige landvindinger har medført krav om basalviden inden for en række fag, som tidligere kun udgjorde en mindre del af curriculum, uden at en selvfølgelig nedskæring på andre områder er fulgt med. Det er rigtigt, at der er sket en reduktion af lærestoffet i makroskopisk anatomi, men reduktionen er begrænset og ledsaget af kompenserende pensumforøgelser på det mikroskopiske område. Gruppestyret kursus på et år Det er naturligvis klart, at en person, som til dagligt beskæftiger sig med mennesker med visse, skjulte skavanker, som det er hans opgave at finde og afhjælpe, bør have et ordentligt velfunderet begreb om den menneskelige organismes bygning. Dette begreb kan en inspireret lærer, en dissektionssal, et mikroskop og et par gode bøger give ham, især hvis han selv kan bestemme en del af arbejdsformen. Allerbedst ville det blive, hvis han tillige vidste, at han ikke på en, forbandet dag skulle mobilisere alle 10.000 nomina anatomica og sidenhen glemme dem, fordi hans professorer under 2. del betroede ham, at „al den anatomi må De skynde Dem atglemme igen.“ Den således skitserede undervisning kaldes „gruppestyret“ nu om dage. Den har været i gang på Anatomisk Institut C i det sidste ars tid, med et resultat som jeg ikke kender. Derimod skrev to geografer, en elev og hans lærer, for nylig en kronik i Politiken om et tilsvarende forsøg i faget Kulturgeografi. De konkluderede, at arbejdsindsatsen bliver større og det faglige udbytte mindre, mens motivationen, modenheden og evnen til selv at formulere relevante problemer og fin. de deres læsninger udvikles i en så høj grad, at den traditionelle, docerende form slet ikke er noget alternativ. Det skal derfor foreslås, at den eksamen, vi ønsker afskaffet, erstattes med en generel, gruppestyret kursusform af et ars varighed, ligeligt fordelt mellem makroskopi og mikroskopi. 135 Selvkontrol Kontrol med arbejdsindsatsen udøves ved denne undervisningsform af gruppen selv. For at lette overgangen fra vor nuværende system er visse pointsgivende interimsprøver midlertidigt tænkelige. De udføres allerede pa de anatomiske institutter, som f.eks. ved afslutningen af den specielle histologi til 1. del A. Men skønt et flertal klarede denne prøve tilfredsstillende, kræves efter 1/2 ar endnu en prøve i denne discipin, blot for at studenten endnu en gang skal få lejlighed til at glemme de små, uvæsentlige detailler. Afskaffelsen af eksamen i anatomi vil spare 1/2 til 1 ars læsetid under 1. del. Denne tid kan bruges til at aflaste forprøven og til at give en mere sufficient undervisning i fysiologi og biofysik. Psykologi bør flyttes væk fra forprøven og kemi doceres i forbindelse med biokemi. Hvis endelig overlapningerne mellem histologi, arvebiologi og mikrobiologi blev taget op til en grundig revision, evt. med en indførelse af faget cytologi, var der i forbindelse med kursusundervisning i anatomi under forprøven mulighed for, at interesserede afvises fra studiet på grund af utilstrækkelighed i medicinske fag snarere end i fysik, kemi og matematik. Endelig skal den gruppestyrede undervisning i anatomi bruge en kort, dansk indføring i histologi og finstruktur. Det skal henstilles til professor Moe, at Medicinsk Institut C, i stedet for at kritisere gode studenterinitiativer på dette område, får taget sig sammen til at skrive netop denne bog, som det jo i høj grad har kapacitet til.
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?