P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

Af: C.S. STUD MED #4, 1968 1960 - 69 Hallo B! Hvad pokker gør en stud. med. i Star Club kl. 3 om natten? Jeg mediterer, surmuler og forsøger at få afløb for min sammensparede galde. Du mediterer, mens orkestret sørger for, at al kontakt blandt mennesker, der mødes, drukner i 120 decibel? Nemlig, og den larm ville jeg nødig undvære, den er mindst lisså go som stilheden ved stranden, lisså inspirerende. Lad mig så høre, hvad det er, du mediterer over? Jeg er træt af at læse medicin, dødtræt. Jeg spørger mig selv gang på gang, om alt dette stræv er sagen værd; det, man kalder lægegerning, ligger så uvirkeligt langt ude i den fjerne fremtid; og til trods for, at jeg har „været ved faget“ i 2 år nu, aner jeg ikke, hvad en læge er for noget, hvordan hans job er, og om netop jeg egner mig for det. Jeg ved godt, at denne tvivl og den træge gang i mit studium sikkert for længst burde have fortalt mig, at jeg skulle have fundet noget andet, men, dels er jeg for fej til at tage den vigtige beslutning, hunderæd for hvad den pukkelryggede familie dog vil sige, og dels findes der som bekendt ikke noget sikkerhedsnet under denne uddannelse. Hvad i alverden kan jeg, hvis jeg bryder med studierne på nuværende tidspunkt ? Er det ikke din egen skyld? Jeg indrømmer, at jeg indtil dato kun har beskæftiget mig med kemi, matematik og fysik, du kender jo rumlen. Jeg ved, at den ny studieordning indebærer en masse andre aspekter, som jeg kun Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed dårligt kender, men for mig at se, er det endelige resultat af alle de hæderlige anstrengelser med nyordningen, at der levnes studenten endnu ringere tid til alle de ting, der nødvendigvis må være ved siden af studierne for, at vi skal få en blot rimelig chance for at gennemløbe en naturlig udvikling. Vi, der er lidt langsommere m.h.t. indlæring og tilegnelse (nuv. eksamensstatistikker viser, at vi ikke er få) vil i langt højere grad end andre blive ramt. Hvis vi skal underlægge os den ny studieordning, må vi for at følge denne i bogstaveligste forstand plukke disse mange år ud af vor livskalender. Tror du da ikke, at de effektive studenter bliver gode læger ? Det gør de vel nok, men jeg tror blot, at mange af dem i deres livslange gerning vil have svært ved at udnytte og opdage de mangfoldige talenter og muligheder, som tilværelsen byder på - hvis de ikke allerede i studenterårene har tid til at lukke øjnene op også uden for de medicinske cirkler. Monotoniens deprimerende virkning vil på et eller andet tidspunkt - ganske unødvendigt – gøre sig gældende. Konklusionen af dette, projiceret ind i den aktuelle situation er vel: Bort med tidsgrænserne i den nye studieordning? Jep! Ordningen indebærer dog, at samfundet hurtigere og billigere uddanner sine læger samtidig med, at begrebet „evighedsmediciner“ undgås til glæde for skatteborgeren og ikke mindst for ham selv? For folk som mig, der gennemgår en langsom modningsproces, kræves der tid for at få tingene til at bundfælde sig; jeg 132 må skabe mig et forhold til ethvert nyt fag, før jeg er i stand til at tilegne mig det, lære det uden ad og servere det på et fad for en af de bedagede elitestudenter, der Guds død ikke kan begribe, at den smule stof kan volde besvær . Vil det sige, at du ikke kunne læse under den ny ordning? Ikke, så vidt jeg kan se på nuværende tidspunkt, uden at min personlige udvikling vil lide (skibbrud ?) derunder. Jeg kan skam godt indse, at jo mere moderne og effektivt et system bliver, desto mindre brug er der for folk af min slags og specielt i det job, jeg har valgt. Tidsgrænserne er et af de sikre midler, hvormed man hurtigt og effektivt unddrager den medicinske verden en række farverige individualister, der ikke er til sindst at betale den høje pris! - Eller som de gråhårede elitestudenter måske ville udtale sig: „så lykkes det omsider at få aflivet evighedsstudenten og få sat fut under den tunge ende af „studentermassen“ samtidig med, at det kritiske (og besværlige) element af ren og skær tidnød er bragt til tavshed“. En slutkommentar? Jeg vil være glad for, om dette interview optages i bladet trods mit ønske om anonymitet, jeg er klar over, at ikke alle mine synspunkter er lige saglige, men dog tror jeg, de deles af mange af mine kammerater.
Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED #7, 1968 1960 - 69 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Redaktionen kan tilbyde nogle interesserede 2.-delere, specielt 3.semesterstuderende i København, et projekt med familiemedicin, hvor man igennem et år følger en familie, hvoraf et eller flere medlemmer er sygdomsramte. Får man social forståelse gennem den nye studieordning? Ingen behøver være i tvivl om det klare nej, men lægens sociale indsigt og dermed konsekvensen for terapien vil i dagens lægegerning komme til at spille en stedse større rolle. Når man forlader studiet, ved man, hvad en sygdom er, men hvad er egentlig en patient? Hvad sker der med familien, hvis forsørgeren bliver syg? Hvad er et problembarn, og hvordan påvirker det en familie? Hvorledes påvirker graviditet en familie? Hvordan reagerer de ældre børn? Det er næsten beskæmmende at indrømme det, men man lærer som student at behandle sygdomme - ikke patienter. Derfor syntes vi, at et eksperiment måtte være på sin plads - et eksperiment, hvor en student fik lejlighed til at se, hvilke kræfter, der rører sig i den enhed, som samfundet erkender er hovedhjørnestenen - familien. 3.-4. Semester mest velegnet Når studenten har bestået 2.-del A eksamen, er den parakliniske teoretiske viden i orden, og man ved en smule om klinik. Først i 3. og 4. semester lærer man gennem kliniske kurser, hvad sygdomme er. Som bekendt er nemlig hele dette ar helliget hospitalsarbejdet. Dette år synes derfor velegnet til at give studenten en samtidig forståelse af, hvad begrebet en patient dækker over, således, at en person, ”der midlertidigt eller permanent afviger fra det normale samfund”, kan betragtes som en helhed. yderligere følger der forelæsninger i 6. og 7. semester i socialmedicin, således at det konkrete familieeksempel kan indpasses i denne senere erhvervede statistiske viden. 133 Forslaget Studenten er i 3. semester tilknyttet RHs medicinske og kirurgiske afdelinger, i 4. semester samme hospital. I samarbejde med den praktiserende læge, som indlægger patienter på RH, udpeges en familie, der er villig og velegnet. Ved velegnet skal i denne forbindelse forstås flere ting. 1) Familien består af forældre, et mindre eller større barn. 2) Kvinden er i tidlig graviditet eller har lige født. 3) Enten mand eller kvinde har en sygdom, der medfører forsømmelse fra arbejdet (psykiatrisk eller somatisk lidelse) , hvilket medfører, at familiens økonomi bliver ustabil. Familien udpeges ved begyndelsen af studentens 3. semester og studenten aflægger familien jævnlige besøg gennem et helt år. Mest ideelt ville det være, hvis 1. kontakt fandt sted på den måde, at hele familien mødte op hos den
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?