P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1960 - 69 at se det behandlet og fremstillet så uværdigt, som det hyppigst sker . Den kærlighed, vi nærer til arbejdet, kommer, mand og mand imellem, ikke til orde på markskrigersk facon, og den stolthed, vi undertiden kan føle over medicinens formåen, er godt og grundigt blandet med ydmyghed over det mangt og meget, som vi ikke kan. Vi synes, faget er for godt til, at det skal fremstilles lattervækkende hos dets egne udøvere, og vi skal hilse det med glæde, den dag da en rigtig forfatter, maske sågar en digter, tager sig på at skrive en roman om os, sa vi kan genkende os selv og vore problemer som det, vi og disse er- Og så bliver man jo også bitter, når man nu ikke selv er kirurg! Hvorfor skal alle de andre udmærkede specialer ikke have deres velfortjente part af virakken? Vi har Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed fået: ”En læges kamp”; hvorfor ikke ”En ørelæges kamp”? Jeg har læst et værk betitlet: ”Brug hjertet –doktor”, hvad mener man om , ”Brug næsen – doktor”; den skulle handle om en pædiater. Hvilken dristig mand skriver en roman om en hudlæge? Og hvilken endnu dristigere mand fordrister sig i denne roman til at fortie, at denne specialist også beskæftiger sig med kønssygdomme? Om den gren af medicinen, som jeg regner for min: sygekasse-lægefaget, tør man jo slet ikke tale i denne anledning; så skal man da i det mindste være en gammel barsk bulderbasse af en distrikslæge. Med et hjerte af guld. -De er sjældne i vore dage. De blev nemlig i 1915 afskaffet, ved lov. Men hvordan skal man efterhånden forlange, at en patient, som har vænnet sig til bøgernes legemligt og åndeligt 130 skarptskårne kirurg, skal føle sig helt tryg i hænderne på sin sygekasselæge, som måske er 160 cm høj, som har mave, og som måske begynder at blive skaldet? Tilmed er denne jo absolut ikke kirurg. Patienten kommer let til at overse den uomstødelige kendsgerning, at sygekasselægen - sine mangler tiltrods - kan være en ypperlig læge endda!
STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På alle naturvidenskabelige, humanistiske og kunstneriske områder er der i det 19. århundrede en grøde og frugtbarhed, der gør denne periode dynamisk og spændende. Samfundsstrukturen ændres radikalt som følge af den industrielle revolution. på det medicinske felt er det væsentligste vel nok indførelsen af anæstesi i 1846 med den deraf følgende enorme udvikling inden for kirurgien. Pasteur og Koch og mange andre afslører de sygdomsvoldende mikroorganismer. De mere praktiske konsekvenser heraf bliver antiseptik og aseptik. Med videnskabeligt fundament i de talrige nye iagttagelser udvikler kirurgi og gynækologi sig til anstændige professioner. At det 19. århundrede var frugtbart for gynækologien ses bl. a. deraf, at der i århundredets løb fremstilles over 400 forskellige vaginalspecula samt talrige andre instrumenter til undersøgelse og behandling af patienter. Perioden er også karakteriseret ved forskellige gynækologiske modebevægelser I en periode betragtedes betændelsestilstande i uterus som roden til praktisk talt alle sygdomme hos kvinder. Senere måtte forskydninger i uteri lejring bære samme tunge ansvar. Under en ny bølge anså man clitoris for at være udgangspunkt Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed for enhver kvindelig neurose. Hvad var derfor mere naturligt for en kirugisk trænet sjæl end at fjerne dette organ i terapeutisk øjemed. Man var svært interesseret i menstruationsblødningerne. En særlig ihærdig franskmand Brierre de Boismont lod et vaginalspekulum sidde i samfulde 10 timer, hvorved det da også lykkedes ham at opsamle ialt 72 gram blod. I en anden periode var interessen samlet om ulcera på collum. Samuel Gross udtrykte det (1842) således: »En kvinde uden cervix-ulceration anses for totalt at savne sex-appeal. Læger - såvel som patienter - har fået livmoderen på hjernen“. Dr. Buck fra New Hampshire omtalte uterus som et harmløst lille organ beliggende på et fredfyldt sted, men beklageligvis genstand for alle former for kirurgisk barbari. Snart ville -mente han -»the good oldfashioned womb cease to exist«. Der fandtes på dette tidspunkt ca. 125 støttepessarer. De simpleste lignede gemene træpløkker, mens de mere avancerede var kæmpestore og formgivet som tærskeværker. Nogle var så enorme, at kvinderne måtte iføre sig de rummeligste fiskebensskørter for at kunne transportere disse maskiner. Mange gynækologer sammenlignede træffende vagina med en kinesisk legetøjsbutik. Der var store penge at tjene for de kirurger, der foretog installationen af pessarmaskinerne, men muligvis endnu flere for de læger, der skulle udbedre skaderne, som tærskeværkerne 131 havde forvoldt. 1855 oprettedes Womens Hospital på Madison Avenue no.83 i New York. Ideen hertil var kommet fra Marion Sims. Womens Hospital blev et udmærket uddannelsessted for amerikansk gynækologi. Gynækologien var overvejende medicinsk. Der fandtes omkring 1850 stort set kun 3 operationer, der var forholdsvis gængse: ovariotomi for cyster, hysterectomi for fibromer og operation for fistler mellem vesica og vagina. Hertil kom i slutningen af århundredet Robert Lawson Taits indsats ved fjernelsen af betændte adnexa samt operationen for bristet extrauterint svangerskab. Allersidst i århundredet dukkede ovariesafterne (the ovarian juices) op, og tæppet kunne gå for den endokrine gynækologi, men da var det 20. århundrede allerede begyndt. Knud Seibæk.
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?