P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1960 - 69 lige tanker i hjernevindingerne. Man kan formelig sidde og rynke sig selv en hovedpine til under læsningen. - Hovedpinen skal ikke blive mindre trykkende, hvis man kommer for skade at Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed hengive sig til lægeligt-fagligt tænken; efter nogle få sider føler man sig omgivet af udlændinge, som med nogen møje har lært et fremmed sprog. Og lært det godt - al ære og respekt! De taler det udmær- 128 ket, de har bare ikke fjerneste begreb om ordenes nuancer, vi befinder os hele tiden en eller flere etager for højt til vejrs, - ja, i nogle af romanerne kan man ligefrem få fornemmelsen af, at de agerende er en slags væsener, - hidfløjne fra hin tunge planet, Jupiter, - hvis mindste bevægelse herneden ville få svære møbler til at flyve rundt i lokalerne, hvis de ikke lagde bånd på sig. At endvidere oversætterne af de importerede numre i denne varegruppe så åbenbart skyr enhver ulejlighed for at træffe faglig terminologi skal jo heller ikke gøre sagen bedre. - Helten skal være kirurg, og hvis det skal være noget helt særdeles: hjernekirurg! I en bog, som jeg for nogen tid siden læste, var han en sådan; men samtidig med, at han opererede til højre og venstre, så man kunne blive stakåndet af at læse derom, beskæftigede han sig - på mesterlig vis, selvfølgelig - med så forskellige ting som bakteriologi, hygiejne, epidemibekæmpelse, nervesygdomme og nyresygdomme, om jeg ellers husker ret. At han under alt dette tillige var en stor anatomiker (som det hed) nævnes kun for fuldstændighedens skyld, og endvidere fordi det kunne der måske være en god del fornuft i, rent kirurgisk set. Under et slagsmål kommer i særlig grad disse hans anatomiske kundskaber ham til nytte, idet han til et kæbestød (jeg citerer ordret) : ”omhyggeligt valgte det sted på kæben, lige under anden præmolar, hvor hagegrenen af femte hjernenerve passerer gennem en lille åbning.” Modstanderen i denne bataille er - heldigt nok - en tidligere medstudent, som imidlertid er belagt med det grusomme handicap, at han i sin tid er dumpet i anatomi, og som altså ikke er i stand til at underbygge sine øretæver så gennemført videnskabeligt som vor helt; og han går naturligvis i gulvet med et brag. -
1960 - 69 —- Lægeromanernes enorme popularitet kan nok give anledning til en del overvejelser for en læge. Hvordan er vi blevet sådan nogle paphelte? Svaret herpå er sikkert nok ikke eet men flere. - Naturvidenskaberne er jo efterhånden blevet en slags moderne religion eller moderne mysticisme, og blandt naturvidenskaberne er vel lægefaget det, der mest direkte kan komme til at berøre det enkelte menneske. Endvidere er det et lukket land, som de udenforstående ikke har ret mange chancer for at udforske på egen hånd. Tager man diverse andre fag, kan det siges, at de fleste af os har ganske gode begreber om lov og ret f. eks., vi kender det idetmindste i grundtræk, og vi har noget, der kaldes den almindelige retsbevidsthed. Vi er kort sagt i stand til at sige fra, hvis en sagfører, skal vi sige: råder os til at stjæle eller til at begå vold. Om nationaløkonomi ved vi også et og andet; det har vi ligefrem pligt til i et folkestyret samfund, og hvis vi i avisen læser, at ”nationaløkonomerne mener dit eller dat”, så imponerer det os ikke synderligt, for hvor ofte har ikke en lægmandspolitiker lige så god rede på de dele som en cand. polit.? Og kommer vi ti[ de rene åndsvidenskaber, har ethvert såkaldt dannet menneske en stolthed deri, at han kender ikke så lidt til sprog - filosofi - litteratur og måske religion, og han føler sig næsten forpligtet til at betragte de i disse fag særligt uddannede med den allerstørste overbærenhed. Men vi har ikke nogen i kødet båren ”almindelig sundhedsbevidsthed” eller ”sygdomsforebyggelsesbevidsthed”, vi savner kort sagt det, som før tillod os at tale vor sagfører midt imod, da han fremkom med sin besynderlige juridiske rådgivning. Det er i sig selv paradoksalt, at man undertiden skal lade sig pine, plage og måske endda i nogen grad mutilere for at kunne bevare liv, førlighed og - alment velbefindende; og det er Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed uden enhver forbindelse med den almindelige daglige fornuft, at en bestemt ringe bevægelse af den store tå kan indicere åbning af kraniet o. s. v. Og hvis lægerne som sådanne en skønne dag publicerer følgende: kræft kan undgås, hvis blot man spiser regnorme, - så spår jeg, at den vilde jagt på disse dyr går ind med det samme, uden hensyn ti[, at der antagelig skal kraftig selvovervindelse til for at få de første tyve til at glide ned. Lægen kommer til, i den givne situation, at tårne sig op over patienten med en vældig autoritet; han giver eller foreskriver den og den behandling, og patienten har at underkaste sig, hvordan det end bekommer hans mere eller mindre fine fornemmelser . - Det er forhåbentlig unødvendigt, når jeg på dette sted betoner, at denne spagfærdige analyse af mit fags stilling i forhold til andre fag aldeles ikke tilsigter at hæve det op over det ene eller det andet. At en sådan tankegang er mig fjern, vil forøvrigt fremgå af, hvad jeg senere har at sige. - Den store magt, vi således har fået eller tiltaget os, skyldes antagelig patientens og lægens bevidste eller ubevidste erkenden af, at uden den mest vidtgående tillid de to parter imellem når man ikke langt. - Lægeromanerne spiller netop på de her omtalte strenge. Og mens vi, der til daglig sidder ved instrumentet, gør os umage for at knipse Så let, legende og følt som vel muligt, river forfatterne i alle registre med krogede fingre af jern. Autoritetsdyrkelsen drives f. eks. derop, at fejldiagnoser ikke forekommer, og forekommer de endelig, sidestilles de rakt ut med forbrydelser. Autoriteten far en yderligere understregning derigennem, at vore helte er udsat for en sand forgudelse, - en forgudelse, der - som sagt før -uvægerligt ender med bryllup. Et andet vigtigt moment er det sære af håndfast mystik, der må hvile over noget, som man ikke forstår, men om hvilket 129 man dog godt ved, at det bygger på den jordbundne erfaring. Og så slynger den ene streng sig forøvrigt sammen med den anden: med mystikken er vi ovre i det lukkede land, og fra det lukkede land er der kun et skridt til alvidenheden. Det lukkede land er bl. a. også det, at læger har tavshedspligt, og denne tavshedspligt omfatter ikke sådan nogle forholdsvise trivialiteter som skattemyndighedernes dølgen af naboens formueomstændigheder, nej, den dækker over så gule og tyktflydende lækkerier som samme nabos alle intimeste gøremål, inclusive måske tallet på hans børn udenfor ægteskab. Læger kommer til at stå som en slags lastens fornemme kendere og syndens elegante skriftkloge. At vi selv betragter det hele under samme synsvinkel, som den vi annedgroede negle, kniber det at gøre visse mennesker begribeligt. - Et andet ganske pikant moment i lægeromanerne er de skurkagtige læger. Deres tilstedeværelse kunne synes selvmodsigende på dette sted, men naturligvis må de være der, for efterhånden som læseren ubevidst irriteres på al den øvrige fuldkommenhed og ædelhed, skal han naturligvis have noget eller nogen at lade sin irritation gå ud over. - Det er jo nu engang sådan, at intet er bedre stof end en fremragende læges bedrifter. Det skulle da lige være en uheldig læges meriter —- Som læge ved man oprigtig talt ikke, om man skal røres eller forarges over det billede, der gives af os i lægeromaner. Som jeg før sagde, er tillid en conditio sine qua non i et ordentligt forhold mellem en læge og hans patient. Men-ne, - det kan også blive for meget af det gode! For mit eget vedkommende kan jeg så godt lide mit fag, at det gør ondt på mig
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?