P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

praktisk set altid kurere sin patient. På afdelingen har vi behandlet 62 tilfælde, hvor mange ambulant ved jeg lige så lidt, som hvor mange jeg har behandlet i min konsultation, men det er ikke så få tilfælde gennem årene. Som man vil se, er vaginisme ikke nogen helt sjælden sygdom, og behandlingen har altid ført til det ønskede resultat bortset fra det tilfælde, der forløb dødeligt. Dyspareunia psykogenes. At kvinder før og under menses kan være psykisk uligevægtige er en kendt sag, også at de på dette tidspunkt kan have modvilje mod sexuelt samliv selv om de ellers er lykkelige ved dette. Når kvinden klager over dyspareunia, og vi ved den objective undersøgelse intet abnormt kan påvise som grund hertil, er dyspareunien meget ofte psykisk betinget. Psykisk dyspareunia træffes oftest hos kvinder med disharmonier i ægteskabet. De beklager sig over, at de ikke længere kan holde ud at have coitus med manden og angiver hyppigt, at det volder dem smerter. Taler man indgående med dem om deres sexuelle liv, kan man næsten altid finde ud af, hvor det er galt. Et lille eksempel herpå: Gift patient henvist fra fjerntboende kollega. Hun var blevet frigid, skrev han, og hormonbehandling havde slet ikke hjulpet. Efter at have talt indgående med hende, følte jeg mig mere og mere overbevist om, at hun var forelsket i en anden mand, og da jeg pludselig sagde til hende: ”Hvordan er det så, når De står i forhold til Deres elsker?” så hun forbavset på mig og kunne slet ikke forstå, hvor jeg vidste det fra, men indrømmede rigtigheden deraf. Med ham var alt sexuelt set såre godt. Diagnosen er i sådanne tilfælde ikke svær - men terapien?? Her er det først og fremmest patientens egen indstilling til livet, der må være det afgørende. Vi må som læger holde vor egen moralske opfattelse ude, for gør vi ikke det, holder vi op med blot at være læger, vi påtager os en mission, som må være os uvedkommende. Dermed være ikke sagt, at vi ikke rent objektivt kan pege på, hvilke vanskeligheder vor patient kan komme ud for, hvis hun handler sådan eller sådan. Til den psykisk betingede dyspareuni må også regnes: Angst for graviditet. Ikke så få kvinder får slet ingen glæde af samleje, blot fordi de er bange for at blive gravide. Lærer de en fornuftig form for prævention forsvinder angsten, så de fuldt ud kan nyde det sexuelle samvær. Der findes dog kvinder, der har en sådan aversion mod brugen af præservativ eller pessar, at de taber al lyst til sexuelt samvær, hvis sådanne midler, eller andre mindre sikre, skal benyttes. Her kan spørgsmålet om sterilisation komme i betragtning. Hvor kvinden ikke kan tåle at få flere børn, er sagen så lige til, hun kan lade sig sterilisere på medicinsk indikation. Er en kvinde rask, giver vor nuværende lovgivning os ikke ret til at sterilesere hende, blot fordi hun ikke ønsker flere børn. Hvis angsten for at fa flere børn fører til dyspareuni, bør dette være en så alvorlig ting, at sterilisation må være berettiget på medicinsk indikation. Ikke fa ægteskaber er reddede, hvor man har kunnet fratage kvinden angsten for at få flere børn. Klimakteriet. At der i klimakteriet kan opstå store vanskeligheder ved sexuelt samliv, er en kendt sag. Her er terapien ligetil: Hormonbehandling under lægekontrol. Ofte hjælpe dette eklatant på dyspareuni. At røntgenbehandle metrorrhagier og derved fremkalde et kunstigt klimakterie bør man undgå, og i stedet for foretrække operation. Også ved andre hormonale lidelser som f.eks. hypothyreodisme kan der opstå ulyst til coitus. Her må man give et 124 thyreoidinpræparat under stofskiftekontrol nu og da. Lad mig her indskyde nogle perifere forhold, der kan give store vanskeligheder i et ægteskab. At homosexuelle kvinder kan have store vanskeligheder i et ægteskab er indlysende, og er manden impotent eller lider han af ejaculatio pr.ecox, kan det bringe en sanselig hustru til fortvivlelsens rand. I sådanne tilfælde taler jeg altid med begge parter, og mine råd må naturligvis blive forskellige fra tilfælde til tilfælde, alt efter parternes syn på live. Frigiditet. Hvad libido og orgasme er, ved vi som læger alle, men kvinder ved langtfra, hvad orgasme er. Når en kvinde spørger mig, om jeg tror, hun får udløsning, når hun er sammen med sin mand, svarer jeg altid: ”Nej, for så spurgte De ikke”. Har hun først oplevet orgasme én gang, ved hun, hvad det er. Kvinder kan, alt efter hvor sanselige de er, få orgasme på mange forskellige måder: Fra vagina, clitoris, vulva, mammæ, forskellige steder på huden, anus, rectum, ved at se den elskede eller høre hans stemme, ja, blot ved at tænke på ham. Som modpart har vi de kvinder, der hverken føler libido eller orgasme. Imellem disse to yderpunkter har vi naturligvis alle overgange. De allerfleste kvinder kan føle libido, selv om de ikke kan få orgasme på nogen måde. Man må, når man benytter ordet frigid, se bort fra libido og udelukkende lade evnen til at opnå orgasme være det afgørende. Af praktiske
grunde bør man benytte ordene total frigid og delvis frigid. Total frigid er da den kvinde, der ikke kan fa udløsning på nogen måde. Delvis frigid den, der ikke kan fa udløsning ved coitus, men nok på and en måde, om ikke andet så ved cunnilingus, den voldsomste og en hyppig benyttet pirring af clitoris. Hvad frigiditet skyldes, ved vi langtfra altid. Den kan være medfødt og permanent, være en begyndervanskelighed, så kvinden får fuld udløsning ved samleje, efterhånden som hun lever sammen med manden, være periodisk, f.eks. hvor kvinden er overkørt af for meget arbejde, og endelig skyldes manglende tilpasning til manden, idet vi ikke sjældent hører, at en kvinde har kunnet få fuld udløsning med en eller flere mænd, men ikke med den mand, som hun lever sammen med og endog elsker meget højt. Frigiditet er meget ofte af psykisk art. Jeg skal give et eksempel herpå. Det drejer sig om en dannet, velbegavet og selverhvervende kvinde. En ung pige lever lykkeligt med en mand. Hun får fuld udløsning, hver gang de er sammen, og alt er såre godt, indtil han en dag siger til hende: ”Hvad skal vi gøre, hvis vi får et barn?” Fra det øjeblik gik der en klap ned for hende, og hun blev totalt frigid. Forholdet varede en tid, så skiltes hun fra ham. Nu er hun gift med en god mand, som hun elsker, men hun er stadig total frigid, hvad der var grunden til, at hun søgte mig. Det er jo ejendommeligt, at en frigiditet kan opstå så pludseligt og vedvare. Men da jeg hørte om hendes hjem, i hvilket hvert ord om sexualitet var forbudt, forstod jeg, at det måtte have virket som et voldsomt shock, da hun for første gang i sit liv fik at vide, at det, hun og hendes ven foretog sig, kunne føre til et barn. Det lyder utroligt, men efterhånden er der ikke noget, der forbavser mig på dette område. F.eks. søgte en ung gift, dannet kvinde mig, fordi hun var meget ked af, at hun ingen børn kunne få. Hun havde ikke haft sine blødninger i 3 mdr. Da jeg foreslog hende, at så var hun vel gravid, fik jeg det forbløffende svar: ”Det kan jeg da ikke være, når jeg ikke har mine blødninger.” Selvfølgelig var hun gravid. Når vil vi dog forstå, at vore børn og unge må have en ordentlig undervisning i alt vedrørende kønslivet? Nå, dette var igen et lille sidespring og hjertesuk, og tilbage til frigiditet. At det er en alvorlig lidelse har ingen udtrykt bedre end overlæge Felding, når han siger: ”Det drejer sig jo om en lidelse af overordentlig udbredelse, ja, næsten om en folkesygdom, der i høj grad angriber den pågældende kvinde, hendes ægteskabs og hjems lykke, og er medvirkende til, at børnene opdrages i en atmosfære af usund, overdreven moderkærlighed, idet hun i overmåde grad kaster sin kærlighed på børnene, i stigende grad eftersom forholdet til manden kølnes. Hun selv vil i de fleste tilfælde blive offer for organneuroser af forskellig art, og man kan sikkert uden overdrivelse hævde, at ægteskabeligt samliv, hvor coitus ikke fører til orgasme, i længden er såvel ødelæggende for kvinden som nedværdigende for manden. Ægtefællerne modtager ikke den naturlige samlivets berigelse, som følge af sexuel harmoni”. Ved vi ofte kun lidt om den virkelige årsag til frigiditet, står vi ikke meget bedre rustede med hensyn til behandlingen. Hvor man kan finde en legemlig årsag, hvad er sjældent, må denne naturligvis fjernes. Hormonbehandling, som man stillede store forventninger til, har skuffet, selv om vi dog ser, at den kan have forbløffende god virkning. Da den psykiske side af sagen spiller så stor en rolle som den gør, må vi derfor altid give 125 os god tid til at snakke med sådanne patienter og som regel også med ægtemanden, for dernæst at tale med begge parter sammen. Psykoanalyse kan undertiden give gode resultater, men da det er en dyr og ofte langvarig behandling, der desværre langtfra altid fører til et godt resultat, må man være varsom med for stærkt at råde dertil. Ved behandling for frigiditet må man aldrig give for tidligt op, idet man undertiden kan have virkelig succes med sin terapi. Om det så er et medikament, man ordinerer, eller psykoterapien, som virker, er jo ligegyldigt, blot patienten hjælpes. (Forkortet af red.) (Ikke forkortet af red. anno 2002)
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 23: Det er naturligvis først og fremme
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?