P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

STUD MED #6, 1962 - del 2 1960 - 69 Kolpitis. Ikke så sjældent giver en kolpitis dyspareuni enten som smerter eller kontaktblødning. Hvis kolpiten er kompliceret med erosio portionis, cervicitis, endometritis eller salpingitis, må disse lidelser selvfølgelig behandles; men drejer det sig om en simpel kolpitis spec. med påvisning af trichomonas vaginalis, er behandling med devegan eller et tilsvarende præparat af fortræffelig effekt. Man må undervise sin patient i at sætte tabletterne højt op i vagina. Det skal gøres morgen og aften i 14 dage, og der må ikke skylles i vagina i den tid. Undgå samtidig sæbevask af vulva, vask med vand er tilstrækkelig så længe kuren varer. Når behandlingen er forbi, skal patienten tage en udskylning med vand tilsat kogsalt (1 spiseskefuld køkkensalt til 1 liter kuldslået vand) og så møde til kontrol nogle dage senere. Hun er da næsten altid rask. Er det ikke tilfældet, bør kuren gentages. Selv når kvinden er kontrolleret og fundet rask, giver jeg hende en recept med på devegan eller provagin. Skulle der så komme lidt gener senere, kan hun ofte klare det selv ved nogle dages behandling med tabletterne. Under kuren bør der gives coitusforbud. Husk ved udflod altid at undersøge for sukker i urinen, så man ikke overser en diabetes. Undersøgelsen for gonorrhoe har jeg omtalt. Man må også huske at spørge om, hvilken form for prævention, der eventuelt benyttes. Nogle gange har jeg været udsat for, at kvinden var overfølsom for gummi, og at dette var årsagen til hendes udflod. Kolpitis efter radium og kolpitis vetularum, eventuelt med blødninger, kan trodse forskellig Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed behandling. Her kan det lønne sig at prøve tamponbehandling med 5 % lapisopløsning. Tamponen må skiftes 2-3 gange om ugen. Efter radiumbehandling optræder undertiden foruden kolpitis forsnævring af vagina, hvilket kan give anledning til dyspareuni. Man må blandt andet også af denne grund - hvor det er forsvarligt - operere c. uteri fremfor at behandle denne sygdom med radium. Portio uteri. De lidelser, det her kan give dyspareuni som kontaktblødning, er polyper, erosion og cancer. Her er kirurgisk behandling, med mikroskopi af det fjernede, den rette behandling, men man kan dog, når man mener at stå overfor en simpel erosion forsøge pensling af erosionen. Jeg benytter altid 50 % lapis på vatpind. Penslingen må være omhyggelig, så hele det syge parti præsenterer sig ganske hvidt. Svamp godt op i vagina efter penslingen, da lapisopløsningen ellers kan irritere vagina eller sætte pletter på kvindens benklæder. Lidt vat i vulva efter behandlingen kan også anbefales for at skåne tøjet. Hvis penslingen med lapis 1-2 gange ugentlig ikke hurtigt fører til resultat, spild da ikke tiden dermed, men send patienten til kirurgisk behandling. En afskrabning kan foretages uden narkose. Jeg foretrækker dette fremfor elektrokoagulation. Husk mikroskopi. Cervix sensitiva. Her finder man intet abnormt udover ubehag stigende til smerter ved berøring af portio. Lidelsen er sjælden og kan behandles med dilatation eller nerveblokade. 122 Prolapsus genitalis. Hvad enten det kun drejer sig om en prolaps, hvor uterus trænger sig ned i vulva eller uden for denne, kan det give vanskeligheder ved samleje, ikke mindst fordi vagina er stor eller slap. Lad være med at behandle sådanne tilfælde med pessar, som er og bliver en udelikat behandling. Her bør man, som ved brok, altid tilråde operation. Pessar og brokbind bør høre fortiden til som almindelig behandlingsmåde og kun benyttes i de sjældne tilfælde, hvor man ikke tør tilråde operation, eller hvor patienten ikke vil opereres. Nå, det var et lille sidespring. Genitalia interna. Ved lidelser i genitalia interna er det først og fremmest smerter fremkaldt ved samlejet, det drejer sig om. Disse smerter kan, hvad der er det hyppigste, optræde under selve coitus. Men ikke så sjældent klager kvinden over, at selv om hun har haft glæde af samlejet og opnået fuld orgasme, får hun lidt efter eller senere, når hun har sovet et stykke tid, smerter i underlivet. Hvor det drejer sig om dyspareunia, der viser sig ved smerter i underlivet, må man nøje spørge om, når disse smerter optræder. Er det straks ved samlejets begyndelse, er det kun, når penis når højt op, er det ved bestemte stillinger under coitus, er smerterne ensidige, dobbeltsidige eller udbredt over underlivet, under eller efter coitus o.s.v. Sammenholdt med den øvrige anamnese kan disse oplysninger alene give gode vink om, hvad kvinden fejler .
Det er naturligvis først og fremmest betændelser i eller om de indre kønsorganer, der fremkalder smerter ved samleje. Endometritis. Lidelser i såvel cervix slimhinde som i slimhinden i cavum uteri kan forvolde smerter og kontaktblødning ved coitus. Her skal man ikke betænke sig på at indlægge en Sådan patient. Penslinger, af hvad art det end er, tager gerne lang tid og er ofte nytteløse. Metritis, parametritis, salpingitis og ooforitis. Sådanne lidelser kan behandles ambulant eller hjemme på forskellig måde, men som regel lønner det sig at indlægge patienten, om ikke for andet Så for at få hende bort fra hjem og mand. Svulster. Også svuIster kan forårsage dyspareunia: Fibromyomer, cystis ovarii, endometriose og cancer. De bør indlægges til behandling. Retroflexio uteri. Som oftest er retroflexio uteri symptomløs, men når ovarierne, spec. småcystiske ovarier, er sunket ned i bækkenet og kongestionerede eller uterus fixeret, kan lidelsen være årsag til stærk dyspareuni. Man kan som regel ved exploration, ved pres på uterus med to fingre i vagina, fremkalde nøjagtig de samme smerter, som kvinden føler ved coitus. Behandlingen af reflexio uteri bør i Sådanne tilfælde i første omgang, hvis det er muligt, være pessarbehandling en passende tid. Smerterne ved coitus kan da fuldstændig forsvinde. Kun hvis pessarbehandlingen ikke lykkes, eller sygdommen recidiverer efter fjernelse af pessaret, bør man operere. Ligeledes bør man operere, hvis uterus er fixeret og giver smerter ved samleje. På overgangen mellem organisk og psykisk betinget dyspareuni står vaginismen. Vaginismus. Denne mærkelige sygdom, der ytrer sig ved at kvinden nærmest bliver rædselsslagen, så snart manden vil forsøge coitus med hende, er først og fremmest af psykisk art, og fares der hårdhændet frem fra lægens side, gør han kun ondt værre, man skræmmer blot sin patient. Selv i narkose skal man gå forsigtigt til værks, for man kan ellers komme til at gøre ubodelig skade, hvad følgende tilfælde viser . 31 årig kvinde, gift i 5 ar. Nervøs, grædende med udtalt vaginisme. I narkose digital dilation, hvorved sprængning i vagina med stærk blødning. Stor vaginaltampon og dræn. Tamponade og dræn fjernet 2. dag. Pt. er da mærkelig og i de følgende dage viser hun tegn på psykose. 8 dage efter dilatationen begynder temperaturen at stige og stadig psykotisk og under tiltagende hypertermi dør hun 16 dage senere. Autopsi forbudt. Vor diagnose var: Vaginisme, mb. mentalis og sepsis. Det var anden gang, jeg behandle et tilfælde af vaginisme. Det er 34 år siden, men et sådant tilfælde gør jo et uudsletteligt indtryk på en, og jeg meddeler det her for at advare mod for brydsk behandling. Pt. burde have været undersøgt af psykiater før behandlingen og denne have været mere lempelig. Man må ikke tro, at det kun er ”kolde” kvinder, der lider af vaginisme, nej, det er ofte stærkt sanselige kvinder med en udpræget libido. Behandlingen består i at tale jævnt og naturligt med patienten, og en lille spøgefuld bemærkning nu og da er ikke af det onde. Så tager man 123 hende i gynækologisk leje. Jeg lægger min. v. hånd på hendes underliv og beder hende med h. hånd holde om mit håndled. Derved føler jeg straks, så snart hun bliver den mindste smule angst. Dette kan i udprægede tilfælde ske, bare man rører ved hendes pubeshår. Lidt efter lidt kan man med h. pegefinger berøre og undersøge vulva, clitoris, labia minora og hymen. Hvis hullet i denne er snævert, stopper man straks. Hymen må da i narkose dilateres. Man kan så lade en dilator ligge og lade pt. selv fjerne den, når hun vågner og lade hende i fred, til den ømhed, der gerne optræder efter dilatationen, er svundet. Nar det er tilfældet, begynder man forfra som oven for beskrevet. Man kan da næsten altid uden større gene for pt. føre sin pegefinger ind i vagina. Nu lærer man hende selv at indføre dilatatorer fra tynde, stigende til tykkere. Man skal ikke gå for hurtigt frem for ikke at gøre patienten angst, og man skal blive ved dermed, til hun kan føre en dilatator tykkere end mandens erigerede penis ind i vagina. Snak ganske naturligt med hende om tykkelsen. Først når hun kan føre en sådan dilatator let ind, må hun prøve på samleje, og man må huske at lære hende, hvordan hun skal ligge under dette. På den måde kan man
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 21: 1960 - 69 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?