P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1960 - 69 og blive indlagt, blot fordi De har en smule blindtarmsbetændelse. Jeg jamrede mig højlydt. Portneren lagde sin hånd på min skulder og bøjede sig ned over mig. -Lad mig snuppe den blindtarm, sagde han. Jeg så på ham i forbavselse. -Dem? Snuppe min blindtarm? -Ja, jeg har tit taget en blindtarm. Folk, der ikke har tid til at lade sig indlægge, kommer gerne til mig og be’r mig klare ærterne for dem. Så tjener man en lille, rask ekstraskilling. -De vil da ikke påstå, at De…? -Jo, hvorfor ikke. Ovre i Jylland er der en overlæge, der gi’r sine portører lov at operere li’så meget, de gider. Så skulle jeg vel også kunne snuppe en sølle blindtarm! -Og Deres honorar? -Efter behag! -Og De er hundrede procent sikker på, at De kan klare det? Portneren slog en skraldende latter op og klaskede sig på lårene. -Mig, Klare det? En sølle blindtarm! Bevar mig vel, mand, jeg har været portner her i atten ar, og noget har man da gudskelov lært i den tid. I går havde jeg en temmelig kompliceret galdestensoperation med indsnit i choledochus og en vanskelig fasthæftning af galdeblæren til abdominalvæggen. -Godt, så snup min blindtarm da, hvis De vil love mig, at ikke gør ondt. -De bli’r lokalbedøvet, herr! Vil De lægge Dem ned? Sådan ja. Og smøg så skjorten op. Vi skulle gerne ha’ den fyr pillet ud inden besøgstid. Portneren fandt nogle instrumenter frem og trak i et par gummihandsker. -Så kan vi godt fange an! sagde han og bøjede sig frem over mig med kniven. En frygtelig ed undslap mig inden jeg besvimede. Da jeg atter kom til mig selv, havde jeg åndsnærværelse nok til at smadre en indrammet planche af en halv lunge, der hang på væggen. i hovedet på portøren. Han tog det forbavsende roligt. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed -Det må De undskylde, herr, sagde han. Jeg glemte sgu rent at lokalbedøve Dem! Han fjernede den stærkt molestrerede ramme fra sin skuldre og så sig om efter et par pincetter. Jeg nægtede at lade mig yderligere behandle af ham. Resolut rejste jeg mig og gik ud i porten. -Deres benklæder, herr! råbte han efter mig. -Tak, sagde jeg kort og trak hurtigt benklæderne på. Så vendte jeg mig mod portneren. -Hvor skal man henvende sig, når man skal indlægges? -Igennem porten til venstre, anden dør på højre hånd. Et kvarter senere lå jeg i en seng med hvide lagner. En ung læge kom for at optage journal. Jeg smøgede skjorten op og sagde, hvad der var i vejen. Lægen fik øje på et hæftepladster på min mave, der sad på højre side, skråt indefter fra ribbenskanten, nøjagtigt dækkende over Mac Burneys punkt. -Jamen, sagde han uforstående og lindede lidt ved hefteplasteren, De er jo a1lerede opereret for den appendicitis! Jeg sendte en hurtig tanke til portneren. Han havde været hurtigere i vendingen, end jeg havde tænkt mig. -De har ret, skyndte jeg mig at sige, tredie reservelæge pillede min blindtarm ud i morges. -I morges? lød det fra overlægen, der i det samme kom forbi på stuegang, hvorfor pokker er han så ikke forlængst udskrevet? Tror De, at De kan ligge her og tage pladsen op i al evighed, mand? Er De skør? De skulle jo ha’ været sendt på rekreation lige før besøgstid. Ud af vagten med ham! Jeg trak i tøjet og forsvandt. Da jeg gik gennem porten, stak portneren hovedet ud af lugen og kaldte på mig. -Nå, sagde han, hvordan går det? -Fint, sagde jeg, der er lidt ømhed endnu, når jeg presser en knyttet næve 120 hårdt ind mod såret, men ellers går det som sagt fint. -Det var jo det, jeg sagde, herr! Man regner ikke en blindtarm for noget. Han holdt en farvestrålende dekoreret æske frem mod mig. DEN LILLE KIRURG stod der på låget. -Her skal De se, sagde han, den indeholder et komplet sæt kirurgiske instrumenter med knopsonde, suturklemmer, tamponer, péans, sårhager og cystoskop samt anvisning på, hvordan enhver let og smertefrit kan pille sin blindtarm ud. Den kan fås i håndkøb på ethvert apotek. De må gerne ta’ den med hjem. Den er rar at have ved hånden, hvis De en dag har en håndfuld galdesten, der skal pilles ud ...
1960 - 69 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Om det medicinske Lægekunstens formål har altid været at helbrede og, om muligt, forhindre sygdom. En læge må have visse egenskaber, og kun hvis han har dem, kan han gøre fyldest. For det første må en læge være i stand til uden sentimentalitet at lade andres velfærd være målet for sin arbejdsindsats. Han bør være i stand til at lade sine egne interesser komme i anden række. Den som har tænkt sig at studere medicin, fordi det skulle være en let vej til penge og social position, vil blive skuffet. Desuden vil den, der er sådan indstillet næppe kunne opfylde de etiske krav, der må stilles til en læge. Der er andre muligheder for at nå materielle goder betydeligt lettere. En anden egenskab synes meget selvfølgelig, men bør nævnes. I løbet af det medicinske studium er det nødvendigt at erhverve en betydelig kundskabsmængde. Hertil Decanus ved Det medicinske fakultet i København byder de nye medicinere velkommen og fortæller samtidig lidt om studiets krav og sandhed. kræves foruden intellektuelle evner, udholdenhed, evne til med begejstring at forfølge et bestemt mål. Andre egenskaber, som er nødvendige for en læge, er evnen til systematisk iagttagelse og til kritisk analyse. Disse egenskaber kan De tilegne Dem i løbet af uddannelsen. Imidlertid er intellektuelle evner og udholdenhed ikke det hele. Den, der vil studere lægevidenskab, må have et ønske - eller rettere - en længsel efter at finde frem til »sandheden«. Det er ikke sandhed i absolut forstand De bør stræbe efter, men De skal med ydmyghed søge al den sandhed, som De kan finde med den største iIi~ts, De er i stand til at yde. Det er ganske afgørende, at den, der indlader sig på det medicinske studium, har interesse for at aflure naturen dens hemmeligheder. Den, der ikke har interesse for naturvidenskabens proble- 121 studium Af: Decanus STUD MED #5, 1962 mer, vil næppe være egnet til at studere medicin, uanset hvilken gren af lægevidenskaben han kommer til at virke i. Derfor er de første år i det medicinske studium helliget de grundlæggende naturvidenskaber, som også omfatter anatomi, fysiologi og biokemi, og det er den viden og forståelse, De erhverver i disse første år, der er grundlaget for resten af studiet og for forståelsen af sygdommene. Hvis De har de nævnte egenskaber kan De blive en god, muligvis en udmærket student og læge. En sjælden gang vil der være en, der med lethed og godt kan gøre det, som andre enten ikke kan gøre eller kun kan gøre dårligt. (Dette er den engelske filosof Ferrierg definition af et geni).
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15 and 16: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 17 and 18: 1960 - 69 på de sortes fabriker og
Page 19: 1960 - 69 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?