P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

More documents

Recommendations

Info

1960 - 69 Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Sudaneserne tillader dansksproget avis i Jylland!!! 116 For 2 år siden fejrede Verdenssundhedsorganisationen W. H. O. .in 10 års dag. I den anledning rettede et engelsksproget festskrift en opfordring til læger i de højtudviklede lande om at opgive deres isolation og betænke lægeløftets gyldighed på tværs af landegrænser og raceskel. Ofte har forholdsvis tilfældige og lunefulde historiske hændelser bragt en stat højt på strå og en anden ud i armod og kolonialisme. Flere og flere læger vedkender sig deres verdensborgerskab og deltager i »den totale medicins« felttog over hele verden. Tilfældighederne I historiens forløb har givet Mogens Jacobsen anledning til følgende fantasi… To hvide repræsentanter i Århus byråd – Uden stemmeret – Store muligheder for kolonisation af Ålborg Fantasi af: Stud.med. Mogens Jacobsen STUD MED #10, 1960 Peter og Jørgen drev rundt i de små gader i de hvides kvarter på Vesterbro, som de så tit gjorde det meste af dagen, når de ikke havde et eller andet job at passe. Gaderne her var deres hjem, og her følte de sig trygge og veltilpasse. To gange var de ganske vist blevet taget af det sorte politi, når der var razzia, men det var der ikke sket noget ved. De havde fået lov at løbe igen, så snart de havde opgivet navn og bopæl og vist det lille pas, som de havde fået hos de sorte myndigheder, da de for nylig fyldte atten år. Den ene gang, de blev taget, blev de, sammen med et par hundrede andre danskere, undersøgt af et par sorte læger, der rodede efter lus i deres hår og undersøgte dem over alt på kroppen for at finde udslet. Men Peter og Jørgen fejlede ikke noget. Peters mor og to af Jørgens søskende, som han knap nok huskede, var døde af tuberkulose, og hans ældste søster havde engelsk syge og var vind og skæv over det hele, - men Jørgen og Peter selv havde faktisk altid været friske. Måske var det netop fordi, de så sjældent sad hjemme i de små, overfyldte lejligheder. Når som helst de kunne, strejfede de rundt på gaden som nu. Jørgen gik og snakkede hele tiden. Han havde nok at fortælle om fra den sorte skole. Her var han blevet optaget lige efter sin atten års fødselsdag, og nu kunne han allerede begynde at stave sig gennem de skilte i forretningerne, der var på dansk. Hele tiden skulle han fortælle Peter om, hvordan det var at gå i skole med 300 farvede, - han kunne slet ikke skjule sin stolthed, - og ustandselig skulle han standse op for al læse på et eller andet skilt, hvad der stod. Peter slentrede ved siden af ham og nød solskinnet. Han sagde ikke ret meget. Egentlig var han lige ved at begynde at blive lidt irriteret over Jørgens snakkeri. Ingenting var som tidligere, - der var gået et eller andet i stykker mellem dem, efter at Jørgen var kommet i negerskolen. Før i tiden kunne de gå i timevis og fantasere om alt del, de ville gøre engang. Om at rejse ned til Afrika og måske få arbejde
1960 - 69 på de sortes fabriker og måske købe sig en congolesisk sportsvogn og leve som afrikanerne gjorde. Måske også gifte sig med en negerpige, - det havde de snakket meget om. Eller rejse til Sydamerika og en dag komme hjem i en af de mægtige sydamerikanske vogne, som officererne fra de brasilianske flådebaser i Korsør og Helsingør kørte rundt i. Men nu var del slut med al den gyldne snak og alt drømmeriet. Nu var det kun Jørgen, der snakkede, - som regel om skolen, - allerhøjest om at få et job som kontorist på et af de sudanesiske kontorer, når han havde lært at læse og skrive nogenlunde. Mens Peter gik og blev halvsur, og Jørgen gik og snakkede. var de nået ind i de sortes bydel ved Rådhuspladsen. Over Rådhuset smældede det sudanesiske flag i vinden, og nedenfor gik de sorte soldater vagt med geværerne over skuldrene og så utilnærmelig ud. På fortovsrestauranterne sad de sorte turister og hang over deres drinks. Peter fik en morderlig lyst til en kop kaffe og ville foreslå Jørgen, at de tog ud på Vesterbro til en cafe for hvide. Så ville han give kaffe og wienerbrød. Men Jørgen snakkede, så han ikke kunne få et ord indført. Han fortalte, at den sorte islamitiske missionær på skolen havde arrangeret en basar for at få penge ind til en missionsskole i Jylland, og at han og tre andre, der heller ikke var farvede, havde fået lov til at komme med til basaren. De skulle servere forfriskninger for de mange negre, man håbede ville komme til stede. Hvis der kom godt med penge ind, kunne der måske blive ansat en sudanesisk tuberkuloselæge ved skolen. Basaren skulle holde åbent i de dage, hvor man fejrede 150-året for Danmarks opdagelse og kolonisation, og missionæren havde fortalt dem, at børn hjemme i moderlandet også ville samle ind til ”Danmarksmissionen” i de dage. Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger Nr. 85 – 60. årgang December 2002 www.fadl.dk/studmed Peter gik og sparkede med skosnuderne i fliserne og betragtede menneskemylderet omkring dem. Det summede af travlhed ved de store sudanesiske forretninger og kontorer på Strøget, og de sortes biler kørte så tæt, at det næsten var umuligt at slippe over gaden. Da de nåede til Højbro Plads, kunne han se de afrikanske turister flokkes om monumentet henne ved Christiansborg. En turistfører stod oppe på piedestalen og forklarede råbende, at dette monument var rejst af sudaneserne, da de købte Danmark af marokkanerne og forbød salg af de hvide arbejdere til Sydamerika. Peter henfaldt igen til triste betragtninger over, hvor skægt de havde haft det, ham og Jørgen, før Jørgen kom i skole med alle de rige, farvede børn. Han tænkte på, hvordan de gik ind på de sortes store, flotte toiletter på hovedbanegården og huggede de store stykker parfumeret sæbe, som de bagefter solgte til turisterne, - eller hvordan de tit var gået ind på de sortes restauranter eller havde sat sig på de sortes forreste pladser i busserne og så, når en eller anden neger eller farvet politibetjent gav dem en overhaling, havde stået og gloet ganske roligt, som om de ikke forstod et ord sudanesisk. Men den slags ville Jørgen ikke være med til mere, - han mente, at man skulle holde sig gode venner med de sorte. Han sagde, at de egentlig kunne være temmelig venlige, når han lærte dem at kende. Det var ikke til at holde ud at høre på. Og så var Jørgens far endda død i de sortes centralfængsel. Nu standsede Jørgen op ved en aviskiosk. Han begyndte at læse overskrifterne højt for Peter: – Spærretid i Skåne efter demonstrationer mod det marokkanske styre. 117 – England vil i løbet af 10 år opnå delvist selvstyre, lover Kenyas udenrigsminister. Peter stod og så den anden vej, som om det ikke ragede ham. – Algierske tropper indleder storoffensiv i Normandiet mod franske oprørere. – Fra næste år tillader sudaneserne en dansksproget avis for Jylland. Muligvis to hvide repræsentanter i Århus byråd, - dog uden stemmeret. – USA anmoder om øget sydamerikansk hjælp til sin industri og sygdomsbekæmpelse. – Kejser Hailé Selassie vil slutte Italien og Spanien sammen under fælles administration. Peter stod og kæmpede en indre kamp. Han havde noget, han morderlig gerne ville fortælle Jørgen. Noget der nok skulle sætte en stopper for hans vigtighed. Men turde han fortælle sin nye hemmelighed. Da Jørgen imidlertid begyndte at fortælle om, at han muligvis snart ville blive inviteret med til fødselsdag hos en af de sorte drenge i klassen, hvis far ejede alle de store sukkerroe-gårde på Lolland, så kunne Peter ikke holde på sin hemmelighed længere, - den masede sig på og gjorde ham urolig, - ja den næsten kildede indvendig. – Min storebror holdt et møde hjemme hos os i går, - et hemmelig møde, sagde han, da der bleven pause i Jørgens talestrøm. Jørgen så straks hen på ham, - på en gang vantro og nysgerrig. Peter mærkede med tilfredshed, at hans ord havde haft netop den virkning, han havde forestillet sig, – Er det sandt? spurgte Jørgen, på æresord? – Vel er det sandt, - og der var flere hvide med, som havde siddet i lejrene i Jylland og een, der var flygtet fra senegaleserne i Norge.
Page 1 and 2: 1936 - 1942 · 1943 - 2002 Suppleme
Page 3 and 4: Indhold Supplement 1930’erne 104
Page 5 and 6: 1936 - 42 Siebecks fortrinlige afsn
Page 7 and 8: 1936 - 42 Standpunkt“ har Strunge
Page 9 and 10: 1943 - 49 Tillæg til STUD MED - Ti
Page 11 and 12: 1943 - 49 rede Formand for det medi
Page 13 and 14: papirmangel, der kunde gøre det n
Page 15: 1950 - 59 Hvorfor hedder medicinsk
Page 23 and 24: Det er naturligvis først og fremme
Page 25 and 26: grunde bør man benytte ordene tota
Page 27 and 28: 1960 - 69 kolleger , hvis mangel p
Page 29 and 30: 1960 - 69 —- Lægeromanernes enor
Page 31 and 32: STUD MED #10, 1963 1960 - 69 På al
Page 33 and 34: Af: Finn Kamper-Jørgensen STUD MED
Page 37 and 38: 1960 - 69 sen at fjerne 25 og ikke
Page 39 and 40: 1960 - 69 forstå, hvad der sker i
Page 41 and 42: 1960 - 69 Kurset blev struktureret
Page 43 and 44: 143
Page 45 and 46: 1970-79 Tillæg til STUD MED - Tilb
Page 47 and 48: 1970-79 hentes hjem igen af vores a
Page 49 and 50: 1970-79 Sverige - heller ikke selvo
Page 51 and 52: 1980 - 89 kollegaer, og ofte ryger
Page 53 and 54: 1980 - 89 Manden er oftest den beds
Page 57 and 58: 1980 - 89 ved 1-3 gange dagligt. Se
Page 59 and 60: 1980 - 89 Den medicinske personligh
Page 61 and 62: 1980 - 89 de studerendes bevidsthed
Page 63 and 64: 1980 - 89 og de andre teknisk-natur
Page 65 and 66: Nyd udsigten fra bagerste række N

P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?