P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

1960 - 69
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Sudaneserne
tillader
dansksproget
avis i Jylland!!!
116
For 2 år siden fejrede
Verdenssundhedsorganisationen
W. H. O. .in 10 års dag. I den anledning
rettede et engelsksproget festskrift
en opfordring til læger i de
højtudviklede lande om at opgive
deres isolation og betænke
lægeløftets gyldighed på tværs af
landegrænser og raceskel. Ofte har
forholdsvis tilfældige og lunefulde
historiske hændelser bragt en stat
højt på strå og en anden ud i armod
og kolonialisme. Flere og flere læger
vedkender sig deres
verdensborgerskab og deltager i
»den totale medicins« felttog over
hele verden. Tilfældighederne I historiens
forløb har givet Mogens
Jacobsen anledning til følgende fantasi…
To hvide repræsentanter i Århus byråd – Uden stemmeret – Store muligheder
for kolonisation af Ålborg
Fantasi af: Stud.med. Mogens Jacobsen
STUD MED #10, 1960
Peter og Jørgen drev rundt i de
små gader i de hvides kvarter
på Vesterbro, som de så tit
gjorde det meste af dagen, når
de ikke havde et eller andet job
at passe.
Gaderne her var deres hjem, og her følte
de sig trygge og veltilpasse. To gange var
de ganske vist blevet taget af det sorte
politi, når der var razzia, men det var der
ikke sket noget ved. De havde fået lov at
løbe igen, så snart de havde opgivet navn
og bopæl og vist det lille pas, som de
havde fået hos de sorte myndigheder, da
de for nylig fyldte atten år. Den ene gang,
de blev taget, blev de, sammen med et
par hundrede andre danskere, undersøgt
af et par sorte læger, der rodede efter lus
i deres hår og undersøgte dem over alt
på kroppen for at finde udslet. Men Peter
og Jørgen fejlede ikke noget. Peters mor
og to af Jørgens søskende, som han knap
nok huskede, var døde af tuberkulose, og
hans ældste søster havde engelsk syge
og var vind og skæv over det hele, - men
Jørgen og Peter selv havde faktisk altid
været friske.
Måske var det netop fordi, de så sjældent
sad hjemme i de små, overfyldte lejligheder.
Når som helst de kunne, strejfede de
rundt på gaden som nu.
Jørgen gik og snakkede hele tiden. Han
havde nok at fortælle om fra den sorte
skole. Her var han blevet optaget lige
efter sin atten års fødselsdag, og nu
kunne han allerede begynde at stave sig
gennem de skilte i forretningerne, der var
på dansk. Hele tiden skulle han fortælle
Peter om, hvordan det var at gå i skole
med 300 farvede, - han kunne slet ikke
skjule sin stolthed, - og ustandselig
skulle han standse op for al læse på et
eller andet skilt, hvad der stod.
Peter slentrede ved siden af ham og nød
solskinnet. Han sagde ikke ret meget.
Egentlig var han lige ved at begynde at
blive lidt irriteret over Jørgens snakkeri.
Ingenting var som tidligere, - der var gået
et eller andet i stykker mellem dem, efter
at Jørgen var kommet i negerskolen. Før i
tiden kunne de gå i timevis og fantasere
om alt del, de ville gøre engang. Om at
rejse ned til Afrika og måske få arbejde