P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

1950 – 59
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Sexuallære
STUD MED nr.3, 1950
Denne smukke tegning skyldes
Ernst Hansen og er hentet fra
Fabricius-Møllers »Kønslivet«.
Da bogen fremkom i 1944,
vakte det en ikke ringe
forargelse, at man tillod sig at
afbilde kønslivets rå
manifestationer, og en nydelig
ældre og anset læge stemplede
offentligt denne vignet som
pornografisk.
Under vort studium udsættes vi ikke for
den slags rystelser. Fysiologien giver os
udførlig besked om muskler og nerver,
spise og drikke, arbejde og hvile, men
undlader diskret at indføje det sexuelle
samvær som een af de menneskelige
ytringsformer. Ingen behøver at forarges;
ord som samleje eller coitus findes ikke i
registeret i Lundsgårds »Fysiologi« og
nævnes kun én passent i bogens tekst.
Det forudsættes bekendt - fra populære
bøger om emnet, fra skønlitteraturen
eller fra personlige erfaringer, de være sig
af ægteskabelig eller af præ-, para- og
post-ægteskabelig natur.
Og sorteper går videre.
Rundt om i landet sidder der mange
læger, som gør et godt arbejde for at
hjælpe folk i sexuelle vanskeligheder. De
bruger deres erfaringer, deres spredte
oplysninger fra sexuologiens randgebeter
og deres lægelige talent. Men hvor
mange gør ikke det modsatte? De
mangler forudsætningerne for at kunne
yde noget og tilegner sig den trøsterige
opfattelse, at den slags må folk klare med
sig selv. De er gået ud fra universitetet
med sorteper i hånden, og hvad er
naturligere end at give den videre til
patienterne.
Man har så travlt med at fastslå, at vor tid
er oversexualiseret. Det gælder film og
litteratur - og den sig ustandseligt
fornyende, men dog stadig lige forkastelige
yngre generation lever i tom og
overfladisk kønslighed. Disse moraliserende
betragtninger har lægeligt set kun
ringe interesse mod den kendsgerning,
at den sexuelle nød er overmåde stor. Om
dette er et nyt fænomen, eller det skyldes
det moderne menneskes større krav til
tilværelsen, er en anden sag.
Men den sexuelle nød er et spørgsmål,
som både interesserer den enkelte og
samfundet. Neuroserne, skilsmisserne,
kriminaliteten og de ulovlige aborter er
vor dårlige samvittighed.
114
For selvom vi kan forlange, at samfundet
forbedrer sine sociale og lovmæssige
foranstaltninger for mennesker i sexuelle
vanskeligheder, så står det os dog klart,
at vi i vort fremtidige lægearbejde vil
være eet af de svageste led i kæden. De
ca. 10.000 kvinder, som på eet år får
foretaget ulovlig abort, repræsenterer jo
lige så mange lægelige nederlag, hvad
enten de ikke har fået tilstrækkelig hjælp
hos deres læge eller de slet ikke har søgt
ham, fordi de på forhånd har tvivlet på
hans evne til at hjælpe dem i den pågældende
situation. Og dette er kun de
tilfælde, hvor konflikten giver sig til
kende ved noget så håndgribeligt som et
foster. Hvor tit kommer vi ikke til at give
op overfor langt mindre konkrete
sexuelle problemer, som er af den største
betydning i patientens tilværelse, men
som vort studium har lært os at negligere?
Ikke blot vore kundskaber, men også vor
indstilling til problemerne, er påvirket af
vor uddannelse. Med vor mangelfulde
uddannelse i sexuologi vænnes vi til at
betragte sexuelle problemer, som noget,
der ligger udenfor lægens arbejdsområde.
Derfor påvirker kendsgerningerne
os ikke så stærkt som de burde. Vi ved, at
i 1950 vil ca. 10.000 kvinder skaffe sig af
med deres foster. Om ikke med ophøjet,
så dog med nogenlunde ro ser vi dem gå
til deres abortør. Sorteper forsvinder i en
bagbutik.