P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for

1936 - 1942 · 1943 - 2002
Supplement til STUD MED #85
101

Århus:
Rikke Beese Dalby (12. sem.)
Helene Louise Juhl (10. sem.)
Odense:
Kamilla Pedersen (1. sem)
København:
Nanna Døssing (6. sem.)
Ghita Holten-Lund (7. sem.)
Jeanette Haar Larsen (8. sem.)
Michael Hejmadi (7. sem.)
Sophie Jacoby (6. sem.)
Rasmus Nejst Jensen (10. sem.)
Line Ivarsson (4. sem.)
Gordon Thomas Jehu (8. sem.) ansv. 26133002
Bo Gregers Winkel (9. sem.)
Peter Roos (11. sem.)
Forside:
Foto: Bo Gregers Winkel
Layout: Gordon Jehu
Bagside:
Foto: Niels Hjort/STUD MED
Layout: Carsten Lynge Jensen
Fra STUD MED #76, 1997
102
STUD MED udgives af Foreningen af Danske Lægestuderende
og sendes til samtlige medlemmer. Eksemplarer
kan desuden rekvireres hos FADLs sekretariater i København,
Århus og Odense.
Bladet udkommer hvert semester. Der må citeres med
tydelig kildeangivelse.
Abonnement kan tegnes ved indbetaling på girokortnr.
3032310
Mærk kuponen STUD MED. Pris i løssalg: 60 kr.
Abonnement på 5 numre 200 kr. Yderligere henvendelse
vedrørende abonnement, løssalg, køb af gamle numre m.v.
bedes rettet til:
STUD MED
c/o FADL
Panum Instituttet
Blegdamsvej 3
2200 København N
Tlf: 35 39 26 45
Studmed@fadl.dk
www.fadl.dk/studmed
Denne udgave er kun lavet som et tillæg til den trykte
udgave. Den kan downloades fra ovenstående hjemmeside.
Forslag til artikler mm. sendes til redaktionen. Vedlæg navn
og adresse, så kontakter vi dig.
STUD MED er sat med nyt og gammelt komma.
EFTERÅR 2002
Tillæg til - STUD MED NUMMER 85
ÅRGANG 60

Indhold
Supplement
1930’erne
104 - Mennesket og lægen I
106 - Mennesket og lægen II
1940’erne
109 - Svar på en redegørelse
103
1950’erne
114 - Seksuallære
115 - Hvorfor hedder medicinsk forberedelseseksamen kantussen?
1960’erne
116 - Sudaneserne tillader dansksproget avis i Jylland !
119 - Den lille kirurg
121 - Det medicinske studium - af Decanus
122 - Om samlejets vanskeligheder - del II
126 - Om lægeromaner
131 - Kvindens Århundrede
132 - Stud. Medaljens bagside
133 - Hvem har lyst til et eksperiment med Familiemedicin
135 - Afskaf anatomien
136 - I angstens sved skal du æde dine ord - af Finn Bojsen-
Møller!
138 - Ruskursus - en bragende succes (alt havde jo sin begyndelse)
1970’erne
143 - Udvalgte forsider i tidens ånd!
145 - Arbejdsløsheden blandt yngre læger
1980’erne
150 - Hold kæft og vær smuk - del II
155 - AIDS - angst eller mental styrketræning?
158 - Bøjet i neon: Fremtidens diagnostiske
muligheder på godt og ondt!
159 - Den medicinske personlighed - how do we
work inside?
1990’erne
164 - Bagside: De usædvanligt suspekte
165 - Bagside: Nyd udsigten fra bagerste række
166 - Bagside: Glansholdet Euro 2000

Mennesket og
Lægen I
Af: Tage Strunge
Medicineren #8, 1937
1936 - 42
Efter at kateterfilosofferne havde
fodret os med tiltroen til, at vor
intelligens formaaede at danne vor
livsanskuelse, at forme principperne for
vor handling, at opbygge et „fornuftigt
samfundssystem“ (og i alt dette var
understøttet af forskellig „intelligent
og frisindet” dagspresse samt salonradikale
tidsskrifter) ... efter at sjælen
var afskaffet og Gud henrettet paa
redaktørernes skafot ... efter alt det
brød pludselig det levende menneske
frem: ”I har vedtaget, at jeg ikke er til,
men her er jeg!“ Og nu opstod over det
ganske europa, sidst i Danmark, den
ene „irrationale“ bevægelse efter den
anden indenfor kunst, litteratur,
livsanskuelse, moralopfattelse,
samfundsbegreber og saamænd ogsaa i
rationalismens højborg lægevidenskaben,
ja hele naturvidenskaben.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Europas kultur begynder igen at aande og at lade
sit hjerte pulsere frit og for hver dag, hvert aar
kraftigere. Intellektualismens, liberalismens, den
optimistiske godtkøbsrationalismes lammende
giftskylles atter ud af kredsløbet. Ungdommen
retter efter mange aars nedtrykt skulen mod
jorden atter blikket opad og fremad ... og indad i
menneskesjælen.
Og da Einstein fortalte os, at den elektromagnetiske
straale, vi i dristigt overmod
sender ud i et „uendeligt“ verdensrum,
ikke fortaber sig i dette, men vender
tilbage uden at kunne komme videre ...
mens Bohr og Planck lærte, at atomets
væsen forandres ved vor grove iagttagelse,
mundede menneskets urgamle
trang til en samlende livsopfattelse ud i
den middelalderlige hymne:
Praestat fides supplementum
sensuum defectui.
Og ingen ser mere nogen divergens
mellem sand forskning og ærlig religiøsitet,
men den religiøse overbevisning, det
transcendente krav tvinger til handling. Vi
føler os atter i nærheden af tidligere
tiders syntetiske, organiske, ja, biologiske
livsopfattelse.
104
Og hvad er nu denne europæiske
genfødelses betydning for vor opfattelse
af lægens gerning og uddannelsen
hertil?
Vel først og fremmest den, at vi i vor hele
optræden overfor det syge menneske
ikke mere tør lade os nøje med den
gængse behandling af sygdommen. Lige
saa lidt som vi kan adskille den medicinske
behandling fra den kirurgiske, inden
for f. eks. tuberkuløse lidelser, lige saa
lidt tør vi skille den sjælelige behandling
fra den legemlige. At addere en præsts
(eller om man hellere vil: en
psykoanalytikers) virksomhed til lægens
bliver i de fleste tilfælde et utilstrækkeligt
mismask. Over for det oftest samtidig
psykisk og somatisk syge menneske, maa
staa et andet helt menneske, for hvem
ingen sjælens eller legemets reaktion er
fremmed. Lægen maa spille over det hele
orkester af virkemidler, som griber, løfter
og hjælper det syge menneske. Bedst
rammer jeg det ved - omend kun efter
hukommelsen - at citere nogle ord af
Sauerbruch (Festtale ved 100 aars
jubilæet for Wiener Aerztgesellschaft) :
Der Arzt heilt den kranken Menschen,
vielleicht durch ein trostendes Wort,
durch sorgfältige Pflege, oft mit einem
Medikament ... und bisweilen auch mit
dem scharfen Messer des Chirurgien.
Eller man læse Bohnenkampfs og

1936 - 42
Siebecks fortrinlige afsnit om patientbehandling
i den nye „Lehrbuch der
Medizin“ (Springer, Berlin 1936) og
mærke sig overskriften: Therapie als
Krönung ärztlichen Tuns.
Linier som disse, mænd som Sauerbruch,
Liek, Rob. Schroder,
Albert Schweiz er og til dels Carrel
prenter sig nu ind i de unge medicineres
sind Europa over. Og vi bemærker, at den
praktiserende læge, Erwin Lieks bog: Der
Arzt und seine Sendung har naaet et
oplag paa 42,000. Ikke at nogen derved
ønsker at ringeagte den grundige
videnskabeligt betonede uddannelse til
vor gerning. Nej, alle er enige om, at det
er vor første pligt paa dette punkt at være
udadlelige. Den videnskabelige uddannelse
er en nødvendig, men ingenlunde
tilstrækkelig betingelse for at blive læge.
Og allerede i studietidens tidligste aar
maa man klargøre sig, at ligeløbende
med den maa der ske en sjælelig opdragelse,
hvor ægte ærbødighed for livets
ufattelige under og dets skaber, respekt
for og kærlighed til det skabte er de
bærende kræfter i en sej og langvarig
karakterskabning.
Ud fra denne grundindstilling maa da de
praktiske følger drages. Man maa
klargøre sig, om man kan gaa ind i et
specialiseringssystem, der umuliggør den
biologiske forstaaelse af den lidende
skabning ... om man kan arbejde under
et sygekassevæsen, der erstatter det
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Umiddelbare tillidsforhold mellem det
lidende og det hjælpende menneske med
kontorlapper og indberetninger ... om
man kan sætte sin karriere over fortvivlede
mennesker, disputats over unødigt
pinte dyr - og publikationernes papirdynger
over ægte forskning. Eller om
man hellere vil tage kraftige ord som
lignelsen om Lazarus og den rige mand
(Albert Schweizer) eller om den barmhjertige
samaritan alvorlige og handle efter
dem.
En anden idealistisk strømning hos
unge medicinere (særlig tyske) knytter
dem stadig nærmere til de folk, de lever
i og organisk tilhører. Den rører sig dels
i ministerialbygningernes kontorer, hvor
tabeller og arveskemaer beklæder
væggene. Her udklækkes de dristige
planer om indgrebene i slægtens
formering for at sikre hensygnende
kultursamfund mod det sikre forfald.
Men den store konflikt sker i lægens
daglige gerning, hvor han skal hindre
den arvesyge kvinde, som ønsker at
bliver moder, i at naa dette livsmaal. (De
mennesker, der ønsker at hjælpe
arvesunde kvinder til ikke at faa børn,
kan man forhaabentlig efterhaanden
registrere mellem de værste samfundsforbrydere).
Men netop da det drejer
sig om et saa voldsomt indgreb, vil man
ikke gøre det paa grund af kolde
beregninger. Kun en intens indleven sig
i og medfølen med folkets behov ... en
udtalt ansvarsfølelse overfor de fremti-
105
dige slægter, hvor vi selv maa skabe den
„natural selection“, som en højt
udviklet social udvikling har muliggjort
... kun den kan berettige de radikale
indgreb til bevarelse af folkesundheden.
Men ogsaa i den almindelige kulturopbygning
er det lægens pligt at træde
ind. Ud fra vor naturvidenskabelige
biologiske livsindstilling og tænkemaade
skal vi naturligt gennem vort arbejde med
mennesker danne den kulturnæssige bro
over til aandsvidenskaberne. De foreliggende
opgaver er lette at se. Naturligst
og simplest føjer sig her ungdomsopdragelsen.
Ikke paa seksualklinikker,
hvis saadanne tænkes anvendt som
oplysningsanstalter for „ufarligt“ kønsliv,
men i opdragelse af ungdommen til
livsbekræftende sundhed. Til forstaaelse
af livets og genskabelsens under, af
arvelighedens ansvar, af den gryende
slægts
sunde opdragelse.
Disse linier kan kun være en antydning,
en skitse af de stærke spørgsmaal, der for
hver dag trænger sig mere og mere ind
paa livet af os. Men lad tanken dvæle hos
patient Petersen i fællesstueseng nr. 23,
som dør bag en graamønstret skærm
efter lægens gentagne forsikringer om
den ufarlige svulst ... mens stuegangen
diskuterer marsvin. … strengt videnskabeligt.
Og hvem tænkte paa Petersens
sjæl?
Læs videre for kommentar
af Henrik Hoffmeyer

1936 - 42
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Tage Strunges Artikel har vakt megen Røre blandt Medicinerne. Mange er trukket i Harnisk, og
Indlæggene er strømmet ind til Redaktionen. Desværre forbyder Pladsen os at optage dem alle in
extenso. Vi har derfor valgt at bringe det efter vor Mening vægtigste samt det originaleste.
Mennesket og Lægen
II
Af: Henrik Hoffmeyer
Medicineren #9, 1937
I. „WENN JEMAND EINE REISE TUT ...“
„Wo Begriffe fehlen, da stellt ein Wort zur rechten
Zeit sich ein“.
Nylig hjemkommen fra det
sydlige udland benytter Tage
Strunge lejligheden til at lufte
sine frisk importerede impulser i
en artikel i „Medicineren“.
Desværre udtrykker Strunge sig -
som saa ofte før - i en stil og med
et ordvalg, der forekommer
normalt begavede mildest talt
taaget, og som i hvert fald virker
ret besynderlig for en læserkreds,
der ellers er vant til at arbejde
med veldefinerede begreber, og
som bør anse det som sin opgave
at skrive og tænke saa klart,
koncist og sobert som muligt.
I sine principielle betragtninger gaar
Strunge ud fra fysiske hypoteser, der
væsentlig skyldes Bohr, Einstein og
106
Goethe.
Planck. Det er saa moderne, navnlig naar
man skriver moralske artikler, at citere
disse teorier helt ude af deres sammenhæng,
maaske for at forlene sig med et
mere genialt skær.
Strunge mener, at de iagttagelser, som
disse forskere har gjort, i forbindelse med
„menneskets urgamle trang til en
samlende livsopfattelse“, munder ud i en
hymne, der af Strunge selv er. udlagt :
Troen skal yde fuldstændiggørelse
til den sanselige erkendelses
ufuldkommenhed.
og at der ikke mere er nogen divergens
mellem sand forskning og ærlig religiøsitet.
De nævnte videnskabsmænd har netop i
forbindelse med de nyeste resultater,
Redaktionen anno 1937
Strunge henviser til, været inde paa
betragtninger, hvoraf jeg skal anføre et
par citater:
Prof. Bohr (1937): „Ifølge sin tendens til
indenfor de til beskrivelsen af materielle
systemer egnede begrebsdannelser at
skaffe plads for livsfænomenerne staar
den omhandlede opfattelse ethvert
forsøg paa at udnytte kausalbeskrivelsens
svigten i spiritualistisk retning fjernt“.
Prof. Einstein („Mein Weltbild“): „Unter
religiöser Wahrheit kann ich mir etwas
Klares überhaupt nicht denken“.
Samme (i tale til Max Planck) : „Höchste
Reinheit, Klarheit und Sicherheit auf
Kosten der Vollständigkeit“.
Der synes altsaa ikke fra denne side at
være megen støtte at hente til Strunges
„samlende livsopfattelse“.
Den middelalderlige hymne kan være
meget smuk, men maa paa ingen maade
tolkes saaledes, at der ikke existerer
nogen divergens mellem sand forskning
og religiøsitet. Vi er sikkert her ved det
principielle udgangspunkt for Strunges
ideer. Desværre er den nærmere udformning
her af en eller anden grund meget
taaget, men i en artikel i „Det tredje

1936 - 42
Standpunkt“ har Strunge behandlet
dette nærmere og mener, at videnskabsmanden
maa „indstille sig primitivt,
umiddelbart og fordomsfrit over for alle
livets former“. Er der imidlertid noget
den deduktive videnskab søger at være,
er det vel fordomsfri, og er der noget den
primitive indstilling viser sig at være
afhængig af, saa er det vel fordomme.
Og naar Stunge, som det fremgaar af
hans artikler, vil trække det ikke erkendte
og det ikke erkendelige med ind som
grundlag for vore videnskabelige systemer
og vort praktiske arbejde, saa
betyder det, at grundlaget bliver tilfældigt,
afhængigt af fordomme, altsaa
fuldstændig upaalideligt.
Strunge har udtalt den for ham
øjensynlig aldeles nye tanke, at man
foruden pt. Petersens legeme ogsaa
skal tænke paa hans „sjæl“. Dette
overordentlig rimelige krav er imidlertid
ikke saa nyt som Strunge tror. Der
findes blandt de „godtkøbsrationalistiske“
læger adskillige, der
arbejder paa at tilfredsstille pt. Petersens
psykiske krav samtidig med, at de
søger at helbrede hans legemlige
sygdom. Petersens „sjælekrav“ tilfredsstilles
imidlertid ikke ved at
docere et bestemt sæt anskuelser, i
Strunges tilfælde fra Tyskland importerede,
for ham. Strunge efterlyser til
behandlingen af pt. Petersen det „hele
menneske, for hvem ingen sjælens
eller legemets reaktion er fremmed“ o.
s. v. Det er vel ikke urimeligt at
paastaa, at et saadant menneske er
sjældent, og at man trods „sejg og
langvarig karakterskabning“ med
sindsro kan gaa ud fra, at de i de
første 50 aar kun vil udgøre en beskeden
promille af den danske lægestand
og derfor kun har faa chancer for at
tilfredsstille de mange Petersen’ers
„sjælekrav“. Det som Strunge kalder,
at der skal staa et „helt menneske“
overfor pt. kan vist udtrykkes mere
konkret saaledes, at studenterne ved
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
siden af den rent medicinske uddannelse
bør orienteres grundigt i sociallære
og praktisk psykologi. Dette maa
begrundes i, at den enkelte pt.s
tilstand ofte er afhængig af faktorer,
der i lige høj grad maa søges indenfor
alle tre nævnte omraader.
I et lille afsnit udtaler Strunge sig om
lægevæsnets organisation og om
lægevidenskabelig forskning. Det er
rigtigt, at specialistordningen her i
landet ikke er hel god - men lad os saa
forbedre den. Det er rigtigt, at mange
sygekasselæger har for mange ptt. og
kender disses forhold for lidt - det er der
raad for. Mange læger er karrierejagere -
den slags findes vist ogsaa blandt
præster og nazister. Og der skrives
sikkert afhandlinger, hvis værdi er
tvivlsom. Disse forhold skal ændres; men
ikke ad den vej, som Strunge synes at
anbefale. I Tyskland blomstrer alle
former for kvaksalveri, under nazismen
mere end nogensinde. „Naturlæger“
repræsenterer her den „biologiske
livsopfattelse“. Den vej skal vi ikke,
specielt ikke, hvis vi mener, at det
forebyggende sundhedsarbejde har stor
betydning. Hvis lægevidenskaben skal
videre frem, maa der arbejdes videnskabeligt.
Der maa ikke stilles forskningen
hverken religiøse, politiske eller økonomiske
hindringer.
Ogsaa det brændende spørgsmaal om
lægens stilling til problemet
„menneskeslægtens forædling“ berører
Strunge, idet han indleder med en
bemærkning om, at særlig tyske medicinere
beskæftiger sig hermed. Det kan
sikkert være paa sin plads at oplyse
Strunge om, at eugenik, som er en
videnskab modsat racehygiejne, der er
en mellemting mellem et politisk slagord
og en religion, ogsaa dyrkes i lande
udenfor Tyskland. Men det maa indrømmes,
at man i disse andre lande med
„udtalt ansvarsfølelse“ først søger et
fast og objektivt underbygget grundlag
107
for sine eugeniske bestræbelser, inden
man udfører de radikale indgreb, der her
er tale om. Det kan derimod absolut ikke
siges om de „dristige planer, der
udklækkes i de tyske
ministerialbygningers kontorer“, hvis
tabeller og arveskemaer maaske er i
overensstemmelse med „tidligere
tiders“ (middelalderens?) „syntetiske,
organiske, ja biologiske livsopfattelse“,
men ofte mangler ethvert tilknytningspunkt
til nutidens
experimenteltarvevidenskabelige kendsgerninger.
Den i parentes anbragte bemærkning om
de „samfundsforbrydere“, der ønsker at
hjælpe den „arvesunde“ kvinde til ikke at
faa børn, har i og for sig kun interesse for
saa vidt som den karakteriserer artiklens
forfatter som en af de skrivebordsfilosoffer,
der i hvert fald mangler eet:
nemlig „intens indleven sig i og
medfølen med“ det levende, lidende
menneske. Det mest gaadefulde afsnit i
artiklen er det overordentlig lyriske stykke
om ungdomsopdragelsen til „livsbekræftende
sundhed“, et udtryk der i poesi
staar paa højde med „jordfødte mursten“.
I meget primitive samfund var menneskets
sind behersket af frygten. Naturkræfterne
var store og uforklarlige, de
bragte store ulykker over menneskene.
Een maade at reagere paa var det vi
kalder overtro (medicin-mændene). En
anden maade at reagere paa var at
undersøge naturen og underlægge sig
den.
I vore dage beherskes mange mennesker
af mere eller mindre bevidst frygt for
uforklarlige fænomener. Krise har vi haft i
mange aar, „opløsning“ præger samfundet,
krig truer allevegne. Der er stadig
folk, der søger ud i tro og overtro, de
samles i de „irrationale bevægelser“. Der
er andre folk, der søger at klarlægge
aarsager og sammenhæng, der søger at

1936 - 42
føre videnskaben videre og paa dennes
grund at bekæmpe legemets, sjælens og
samfundets sygdomme.
Tage Strunge svarer.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
H.H.
Ovenstaaende artikel har jeg modtaget til
svar i korrekturen og skal her nøjes med
at paapege et par af de alvorligste
misforstaaelser, selvom disse er af et
meget tendentiøst præg.
1) Min overbevisning om de behandlede
problemer er ikke „frisk importeret“ fra
Tyskland. Den er tildels vundet gennem
studieophold 1 forskellige fremmede
universitetsbyer (knap en tredjedel af
tiden i Tyskland), men ligesaameget ved
iagttagelse af de hjemlige forhold; mest
maaske under det praktiske arbejde med
patienterne.
2) Bohr-Planck-Einstein har afgrænset
den erkendelige del af universet. Hvorvidt
deres forsknings resultater støtter en
transcendent livs- og verdensopfattelse,
har jeg ikke turdet udtale mig om; men
de giver plads for en saadan.
3) Nationalsocialismen er muligvis en
egnet regeringsform i Tyskland, og vi kan
af den lære nogle samfundstekniske
detaljer. Men at kalde en dansker nazist
er at beskylde ham for landsforræderi.
Jeg vil til det sidste kæmpe mod, at
nogen fremmed kultur - den komme fra
Berlin, Moskva, New York eller Jerusalem
- skal fortrænge vor danske, det være sig
indenfor sprog og litteratur, kunst og
musik, statsliv og kirkeliv. Og lad mig til
gengæld fastslaa, at i den danske
moralske og folkelige genrejsning vil der
ikke blive spurgt om race eller samfunds
klasse, ejheller saa meget om intelligens.
Men der er brug for alle de mennesker,
som har mod til at handle ud fra hjertets
overbevisning.
Men saalænge det konsortium af
ligvogtere over „socialistisk medicinergruppe“,
som staar bag pseudonymet
108
Hoffmeyer, mener at karakterskabningen
af personligheden, der arbejder i
menneskesjæle (for det ansvar kan vi ikke
løbe fra), kan erstattes af „grundig
orientering i social-lære og praktisk
psykologi“ ... ja saa længe tror jeg, at en
egentlig diskussion er lidet frugtbringende.
Og desuden er mit standpunkt
engang udtrykt.
Tage Strunge.

1943 - 49
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Svar paa "En
Redegørelse"
vedrørende
"Medicineren"
I det første Nummer af »Stud. med.« er der af Hr.
stud. med. Ole Secher givet en Redegørelse om
»Medicineren«s Forhold, som ikke skal staa
uimodsagt.
Af: Ejnar Munksgaard, forlægger
STUD MED #2, 1943.
Jeg skal i det følgende give en
saglig og objektiv Fremstilling
ar de virkelige Forhold, hvad
Regnskabets Tal angaar,
baseret paa den
statsautoriserede Revisors
Bemærkninger til Hr. Sechers
Redegørelse.
»Medicineren« blev i sin Tid grundlagt ar
stud. med. Bjarne Sigtryggsson og stud.
med. Knud Frede Jansen, og Forlaget
overtog paa d'Herrers Anmodning
Kommissionærskabet for Tidsskriftet, der
nøje samarbejdede med Studenterraadet.
Efter nogle Aars Forløb, da Hr. Jansen var
blevet Læge og flyttede til Provinsen og
derfor i nogen Grad mistede Kontakten
med studenterne, og da Hr.
Sigtryggssons Tid ikke tillod ham at
beskæftige sig med Bladet, hvis Økonomi
iøvrigt var svag, erhvervede Forlaget
Bladet mod en Afstaaelsessum af 1.000
Kr. Udgivelsen fortsattes derefter i
udmærket Samarbejde med det medicinske
Studenterraad, med hvilket der 27.
December 1939 oprettedes en Kontrakt,
hvorefter Udgivelsen fandt Sted af Raad
og Forlag i Forening, dog saaledes at
Forlaget paatog sig alle Udgifter uden
økonomisk Ansvar for Raadet. Forlaget
var altsaa stadigvæk Eneejer af Bladet.
Efter godt et Aars udmærket Samarbejde
ønskede begge Parter forskellige Punkter
109
i Aftalen ændret, og 4. April 1941
oprettedes derfor en ny og udvidet
Kontrakt, og efter Anmodning fra Raadet
ved dets Formand, Hr. stud. med. Ingerslev,
og Bladets Redaktør, Hr. stud. med.
Hoffmeyer, gik Forlget ind paa at forære
Studenterraadet Halvdelen af Bladet,
saaledes at dette fra
1. Januar 1942 ejedes af Raad og Forlag i
Forening, dog stadigvæk paa den Maade
at Raadet ikke paatog sig økonomisk
Forpligtelse ar nogen Art. Ved denne
Forhandling bestemtes det kontraktmæssigt,
at Bladets Overskud dels skulde gaa
til Udvidelse af Bladet og dels til Boglegater,
som skulde uddeles af Raadet
efter de Regler, der gælder for de til
Medicinsk Forening af Munksgaard
skænkede Legater. Dog blev man enig
om, at et eventuelt Underskud fra 1940
skulde overføres i ny Regning. Endvidere
blev det bestemt, at Raadet, saa længe
»Medicineren« udkom, ikke kunde
forhandle med andet Forlag om Udgivelse
af »Medicineren« eller lignende
Blad. Hertil bemærkedes fra Forlagets
Side, at der (Forhandlingerne fandt Sted
paa et Tidspunkt, hvor man ikke vidste,
om det nødvendige Papir stadig kunde
skaffes) kunde komme den Situation, at
et andet Forlag havde det Papir, der
skulde bruges, medens Munksgaards
Forlag ikke kunde skaffe dette. Hr.
Hoffmeyer svarede hertil, at en saadan
Situation maatte betragtes som »force
majeure«, men man enedes dog om i
Overenskomsten at indsætte en
Opsigelsesparagraf, hvorefter man med 3
Maaaneders Varsel kunde opsige Kontrakten
til en første Januar, dog saaledes
at Munksgaards Forlag skulde have Ret til
at acceptere et Tilbud, der var lige saa
fordelagtigt som det, Raadet kunde
modtage fra anden Side. I Tilfælde af
Uoverensstemmelse angaaende
Forstaaelsen af Kontrakten blev det
fastlagt, at Professor, Dr. jur: Poul Johannes
Jørgensens Afgørelse skulde være
bestemmende. Hr. stud. med. Tyge
Jacobsen overværede denne Forhandling.

1943 - 49
Der blev foruden truffet forskellige
Aftaler, som ikke medtoges i Kontrakten,
bl. a. blev ovennævnte Nødssituation ikke
særlig præciseret, ligesom en mundtlig
Aftale om, at den Afstaaelsessum paa
1.000 Kr., som Grundlæggerne modtog
fra Forlaget, skulde betales af det nye
Forlag, hvis omtalte Situation skulde
fremkomme.
Studenterraadet udtalte sin Tak for
Imødekommenhed og Forstaaelse, og det
fortrinlige Samarbejde saavel mellem
Raad og Forlag som mellem Redaktør og
Forlag bestod indtil Slutningen af 1941,
da Hr. stud. med. Ole Secher, som indtil
da havde været Forlaget ubekendt, og
som iøvrigt intet havde haft at gøre med
»Medicineren«s Grundlæggelse og
Overgang fra de første Ejere fra mit
Forlag til Studenterraadet, - bad min
Underdirektør, Fru Dr. Sjørslev, om et
Regnskab, Der blev imidlertid meddelt, at
det paa det daværende Tidspunkt ikke
var muligt at afgive et Regnskab, da
Regnskabsaaret endnu ikke var afsluttet.
Paa Hr. Sechers mangfoldige Anmodninger
gik min Underdirektør, om end
modvilligt, med til at lave en foreløbig
Opstilling over Bladets Indtægter og
Udgifter, men da en megct stor Del af
Annoncerne den Gang ikke var indgaaet,
ja, end ikke debiteret, og da der i mange
Tilfælde ikke var sendt Regning paa
Annoncerne, kunde denne Oversigt
naturligvis ikke gælde for et endeligt
Regnskab, hvilket ogsaa udtrykkeligt blev
bemærket. Som Revisoren meddeler, var
det »i Januar 1942 afgivne Regnskab et
Kasseregnskab, hvori der ikke var taget
Hensyn til skyldige og forudbetalte
Udgifter og tilgodehavende Indtægter«.
Hr. Secher ønskede imidlertid, at
udestaaende Annoncebeløb skulde
optages som et Aktiv allerede paa det
daværende Tidspunkt. Der blev herefter
svaret, al en Vurdering af Aktiverne
maatte komme senere, da enkelte af de
store Annoncer var tegnet af udenlandske
Firmaer, og adskillige mindre Annon-
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
cer var usikre. Det var derfor ganske
naturligt, at det foreløbige Regnskab
figurerede med de reelle Udgifter og de
virkelig indgaaede Beløb. Iøvrigt var det
umuligt for os og den statsautoriserede
Revisor at besvare en hel Del af Hr.
Sechers Spørgsmaal, da denne ikke
forstod, hvordan et Regnskab skulde
læses. Der blev imidlertid meddelt, at et
endeligt revideret Regnskab vilde blive
udarbejdet hurtigst muligt.
Hr, Secher ønskede bl. a, oplyst, om det
var de virkelige Nettopriser, der var
debiteret for Papir og Clicheer. Der blev
hertil svaret, at den Pris, der var regnet ror
Papiret, var den samme Pris, som Bogtrykkerne
betaler, idet Papirfabrikkerne ikke
tillader en fakturering under denne Pris.
Det samme gjaldt Clichéerne, og
Clichéanstaltens Brev om den Pris, der
vilde være at debitere »Medicineren«,
blev vedlagt. For dog at klarlægge dette
Spørgsmaal forespurgtes Forlagets
juridiske Konsulent, om Kontrakten
eventuelt kunde fortolkes saaledes, at vi
mod Leverandørernes Bestemmelse, naar
Studenterraadet ejede Halvdelen af
Bladet og Forlaget Halvdelen, kunde
debitere de to Poster til en lavere Pris,
Konsulenten svarede, at vi selvfølgelig
juridisk havde fuldkommen Ret, men at
Kontrakten maaske kunde tolkes anderledes,
da Overskudet gik til de angivne
Formaal. Beløbet, der var under Diskussion,
drejede sig kun om 121 Kr. 26 Øre.
Vi meddelte derefter, at vi under Hensyntagen
hertil havde godskrevet dette
Beløb. Revisoren har iøvrigt meddelt :
»Ved Udarbejdelsen af det specificerede
Regnskab for Aaret 1941 vedlagt Beretning
af 9/3-1942, og ved Revisors senere
Gennemgang af Regnskabet for Aaret
1940 vedlagt Beretning af 1/4-1942, er
der gjort fuldstændig Rede for, paa
hvilken Maade de enkelte Beløb er
indgaaet i Regnskabet, Revisor har
yderligere ved Skrivelse af 1/4-1942 givet
orienterende Oplysninger som Svar paa
Studenterraadets Skrivelse af 25/3-1942
110
til Forlagsboghandler Munksgaard. Der
har i alle Maanederne efter Afgivelse af
Revisors Beretning af 114-1942 foreligget
fuld Klarhed over den regnskabsmæssige
Side af Sagen, og de Forhold,
om hvilke der ikke i Kontrakten var klare
Aftaler, er senere blevet afgjort til Bladets
Fordel«.
Man vil altsaa se, at de ovennævnte
faktiske Forhold giver et andet Indryk end
Hr. Sechers Meddelelse i dette Blads Nr. 1.
Hr. Secher meddelte endvidere, at
Forlaget »havde glemt at inkassere nogle
penge for Annoncer«. Dette Forhold
drejer 'sig om Manuduktørannoncepriserne.
Studenterraadets Repræsentanter
havde under Forhandlingerne herom
ønsket en Forhøjelse fra 20 Kr. til 35 Kr.
pr. Semester. Forlaget syntes, en saadan
Forhøjelse var urimelig, og forsøgte at faa
den fastsat til 30 Kr. Dette mislykkedes, i
hvert Fald blev der indført i Kontrakten, at
Prisen skulde være 35 Kr. Den Fuldmægtig,
der overværede Forhandlingerne,
havde imidlertid faaet det Indtryk, at
Prisen var blevet fastlagt paa det rimeligere
Beløb 30 Kr., og debiterede og
udsendte derfor Regninger herpaa. Fejlen
var overset, men Forlaget anerkendte
selvfølgelig straks, at den skriftlige Aftale
maatte være rigtig, men da vi ikke
ønskede at sende en Regning til
Manuduktørerne paa det høje Beløb,
blev »Medicineren« godskrevet for det
for lidt opkrævede Beløb, 180 Kr. Det er
altsaa Forlaget, der har betalt denne
Difference. Det drejer sig i dette Tilfælde
om Fejlhuskning, som kan ske for enhver,
og som Forlaget har betalt for.
Efter i April at have givet denne Meddelelse
modtog vi 29. September 1942 en
Opsigelse af Kontrakten. Vi svarede
straks, at vi ventede nye Forhandlinger i
Henhold til Bestemmelserne. Paa Grund
af min Bortrejse og senere Sygdom
forsinkedes Forhandlingerne meget, men
en Dag kom Hr. Secher og den designe-

1943 - 49
rede Formand for det medicinske
Studenterraad, Hr. stud. med. Tyge
Jacobsen, og meddelte, at man havde et
Forslag til Kontrakt, der i Forvejen var
accepteret af Nyt Nordisk Forlag - Arnold
Busck (et Forlag Hr. Tyge Jacobsen har et
nært Samarbejde med). Denne Kontrakt
indeholdt den Mærkværdighed, at
Regnskabsaaret, som før gik fra 1. Januar
til 1. Januar, var ændret fra 1. Januar til l.
Juli. Samtidig meddelte Hr. stud. med.
Tyge Jacobsen Forlaget, at selv om man
accepterede dette Forslag, vilde en
Opsigelse finde sted til 1. April. Kontrakten
indeholdt endvidere en Bestemmelse
om, at der ved dens Underskrift straks
skulde betales et Beløb for Overtagelsen
paa 1.000 Kr. Dette, at jeg skulde betale
1.000 Kr. for at fortsætte det Blad, som
jeg selv havde foræret det medicinske
Studenterraad og selv havde oparbejdet,
og som ifølge Aftalerne med Hr. stud.
med. Ingerslev og Redaktøren, Hr. stud.
med. Hoffmeyer, skulde hvile i sig selv,
gav mig Stof til nærmere Eftertanke,
hvorfor jeg bad om en mere fuldstændig
Kontrakt.
Der blev herefter ført en længere Korrespondance,
men Hr. stud. med. Secher
meddelte, at der ikke vilde blive givet
anden Underretning om Kontrakten end
Raadet svarer
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Af: Tyge Jacobsen, Formand for det medicinske studenterraad
STUD MED #2, 1943
det Forslag, der var overgivet os - et
Standpunkt han dog gik fra, da han
senere leverede en Kontrakt, der imidlertid
manglede Priserne paa Manuduktørannoncerne.
Vi meddelte nu Raadets nye Formand, at
vi som fastlagt I Kontrakten ønskede
Sagen indanket for Professor, Dr. jur. Poul
Johannes Jørgensen. Formanden svarede
hertil, at man ikke ønskede, Professoren
skulde afgive noget Votum, idet man
fandt Kontrakten tilstrækkelig klar.
Forlaget. henvendte sig derpaa til
Professoren, der udtalte, at det afgørende
naturligvis Ikke var, hvad Hr. stud.
med. Tyge Jacobsen mente, men at det, at
der var en Divergens berettigede til en
Appel, og at han, saafremt der ogsaa
kom en Henvendelse fra det medicinske
Studenterraads Formand, vilde tage sig af
Sagen, idet han naturligvis vilde tale med
Hr. cand. med Ingerslev og Hr. cand. med.
Hoffmeyer om Kontraktens Tilblivelse og
dens Forudsætninger.
Herefter blev Formanden øjensynlig
betænkelig, idet han meddelte, at Raadet
nu var villig til at gaa med til en Forhandling,
og at man vilde give Møde ved
Raadets juridiske Konsulent, Hr. Secher
samt Formanden. Da jeg samtidig bragte
111
i Erfaring, at der tegnedes Annoncer til et
nyt Blad, inden nogen endelig Afgørelse
med mit Forlag havde fundet Sted, og at
man oven i Købet meddelte, at man nu
satte Manuduktørannoncerne ned, da Hr.
Busck var villig hertil, forekom det mig, at
Bægeret flød over; ikke desto mindre lod
min Fuldmægtig, som havde med
Annoncerne at gøre, telefonere til Hr.
Tyge Jacobsen, at der var tegnet Annoncer
til »Medicineren«, bl. a. Manuduktørannoncer
som løb ind i den nye Aargang.
Der blev hertil svaret, at dette Forhold
naturligvis maatte ordnes; men noget
Svar kom ikke.
Da det gik op ror mig, at »Stud. med.«
trods Kontraktens Bestemmelser allerede
var i Gang. Og da jeg ikke ønskede at
forhindre Studenterne i at faa deres
Fagblad ud, standsede jeg Sagen; men
jeg betænker mig ikke paa at tro, at
hverken Hr. cand. med. Ingerslev eller Hr.
cand. med. Hoffmeyer vilde have handlet
som de Herrer Secher og Tyge Jacobsen.
Hr. forlagsboghandler E. Munksgaards indlæg i dette nr. af »stud. med.« tvinger mig til at tage til
orde paa det medicinske studenterraads og delvis ogsaa paa egne vegne.
Hele hr. Munksgaards historiske indledning
skal jeg ikke komme nærmere ind
paa, da det i denne sammenhæng er
uden større interesse, blot skal jeg
konstatere, at bladet først har naaet en
redaktionel og økonomisk ordentlig
standard, efter at det medicinske
studenterraad er kommet med i udgivelsen
af bladet og dermed i ansættelsen af
redaktør og annonceagent. Før den tid
laa bladets forhold, navnlig økonomisk,
meget svagt.
Om opsigelsesparagraffens tilblivelse vil
jeg henvise til den tidligere redaktør,
cand. med. Henrik Hoffmeyers indlæg
nedenfor. For selve den regnskabsmæssige
side af sagen vil stud. med. Ole
E.M.
Secher, der som formand for raadet i fjor
har ført forhandlingerne om disse
forhold, gøre rede i nedenstaaende.
Det, som er sket, er, at raadet p. gr. af
utilfredshed med samarbejdet med
Munksgaards Forlag har opsagt kontrakten
med dette. I følge denne kontrakt
kunde raadet ikke afslutte kontrakt om

1943 - 49
udgivelsen af sit blad med noget andet
forlag, førend der var givet Hr.
Munksgaard lejlighed til at give et ligesaa
fordelagtigt tilbud, som evt. andet forlag.
Raadet indhentede nu tilbud fra flere
forskellige forlag. Paa grundlag af de
fordelagtigste tilbud udarbejdede vi et
kontraktforslag, som vi viste forlagene,
og som to af dem billigede. Derefter gik
raadet til hr. Munksgaard og viste ham
dette forslag. Denne havde straks en hel
del indvendinger om ligegyldige
smaating og vilde slet ikke diskutere de
principielle linier, før disse smaating var i
orden, ligesom hr. Munksgaard ønskede
at faa de konkurrerende forlags navne at
vide. Dette blev naturligvis nægtet. Da
raadet imidlertid ikke kunde komme
videre med hr. Munksgaard, før denne
havde skriftlige beviser paa, at et andet
forlag vilde gaa ind paa disse betingelser,
tog raadet stilling til, hvilket forlag det i
paakommende tilfælde vilde gaa til, og
fik en skriftlig erklæring fra dette forlag
om, at det tiltraadte kontraktforslaget i
alle enkeltheder. Dernæst henvendte
raadet sig atter til Hr. Munksgaard.
Denne førte nu en længere korrespondance,
som intet havde med den gamle
kontrakt som saadan at gøre, men som
væsentligst drejede sig om forudsætningerne
for denne, forudsætninger, som i
hvert fald hverken Hoffmeyer eller jeg
erindrer noget om.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Henrik Hoffmeyer forsvarer…
Af: Henrik Hoffmeyer.
STUD MED #2, 1943
Hr. Munksgaard Ønskede nu, at sagen
skulde afgøres af prof., dr. jur. Poul Johs.
Jørgensen, som (forresten uden sit eget
vidende) var indsat i den gamle kontrakt
som opmand i tvivlstilfælde ved tydningen
af kontrakten. Hr. Munksgaard
ønskede imidlertid, at prof. Jørgensen
skulde udtale sig om forudsætningerne
for kontrakten og ikke om selve kontraktens
tydning. Derfor erklærede
studenterraadet, at det ikke fandt
anledning til at ulejlige hr. prof. Jørgensen.
Prof. Jørgensen vilde imidlertid have
en opfordring fra begge sider; raadet
fandt stadig ingen grund til at ulejlige
professoren; men erklærede, at det var
villigt til at møde ved en samtale med
professoren, hvis hr. Munksgaard fandt
anledning dertil.
At jeg skulde have udtalt, at den nye
kontrakt, hvis hr. Munksgaard gik ind paa
den, vilde blive opsagt hurtigst mulig,
ved jeg ihvert fald ikke selv noget af,
hvilket ogsaa fremgaar af den førte
korrespondance.
Angaaende hr. Munksgaards
fuldmægtigs henvendelse til mig
angaaende annoncer, er der det at sige,
at der paa det tidspunkt i og for sig ikke
var noget at ordne, idet raadet da havde
meddelt hr. Munksgaard, at det ansaa sig
Det medicinske studenterraad har forelagt mig en imødegaaelse
fra hr. forlagsboghandler E. Munksgaard af raadets redegørelse
for forhandlingerne om Medicinerens kontrakt.
Hr. Munksgaard omtaler heri nogle
forhandlinger vedrørende ændringer i
Medicinerens kontrakt, som undertegnede
har deltaget i. Studenterraadet har
anmodet mig om, at redegøre for,
hvorvidt jeg har haft samme indtryk om
et bestemt punkt i forhandlingerne som
hr. Munksgaard. Det drejer sig om
112
for frit stillet, eftersom hr. Munksgaard
ikke havde givet noget svar paa, om han
vilde fortsætte under den nye kontrakt
eller ej, og raadet derfor paa det tidspunkt
allerede ansaa »Medicineren« for
værende ophørt at eksistere.
Hr. Munksgaard konstaterer yderligere, at
jeg har et nært samarbejde med raadets
nye forlag. Dette samarbejde bestaar i, at
jeg er redaktør af
»Studenterhaandbogen« og har været
medredaktør af studenterraadets legatfortegnelse,
som begge er kommet paa
Nyt Nordisk Forlag. At hr. Munksgaard
stiller dette i forbindelse med afsluttelsen
af en kontrakt angaaende
medicinerraadets blad, og derved
tillægger mig visse motiver, er en
paastand, som jeg vil lade tale for sig selv.
T.J.
opsigelsesparagraffen. Hr. Munksgaard
mener, at den væsentligst var indført som
en »force majeure« paragraf med henblik
paa en f. eks. af krigsforhold betinget

papirmangel, der kunde gøre det nødvendigt
at søge andet forlag. Det var
derimod mit indtryk, at paagældende
paragraf var en alm. opsigelsesparagraf,
som de fleste kontrakter vedrørende
lignende forhold indeholder og ikke
affattet med henblik paa nogen spc.
situation.
Redaktøren svarer…
Af: Ole Secher
STUD MED #2, 1943
1943 - 49
I anledning af dr. Munksgaards
indlæg skal jeg tillade mig at
bemærke følgende:
Hr. Munksgaard nævner i sit indlæg, at
jeg paa det tidspunkt, jeg paa raadets
vegne og i overensstemmelse med
kontrakten, udbad mig regnskabet for
Medicineren var ham ubekendt. Dette er
ganske naturligt, da raadsmedlemmer
skifter hyppigt; iøvrigt var del blevet
bekendtgjort i Medicineren, at jeg var
blevet valgt til formand for raadet. Hr.
Munksgaards paastand om, at jeg ikke
havde kendskab til den afsluttede
kontrakt, er grebet ud af luften, da jeg
paa det tidspunkt, den blev underskrevet,
sad i raadet. At det var med modvilje, at
det »foreløbige regnskab« blev afleveret,
taler ganske imod forlagets eget brev, der
indledes med: »Med tak modtaget«. Da
raadet paaviste det afleverede regnskabs
uheldige affattelse paa adskillige punkter,
var det forlaget selv, der tilbød at lade
det revidere.
Enhver, der havde modtaget et tilsvarende
regnskab »vilde ikke forstaa at
læse et regnskab«. Det vil imidlertid altid
virke overraskende, at man den ene dag
modtager et regnskab, der viser et
underskud paa 1724,10 kr. og nogen tid
senere, naar dette regnskab er blevet
revideret, modtager det med et overskud
paa 1798,12 kr.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
En saadan alm. opsigelsesparagraf var da
ogsaa indført i den oprindelige af Karl
Teilmann som raadets formand i 1939
underskrevne kontrakt. De ændringer,
der indføjedes efter mine forhandlinger
med hr. Munksgaard, var væsentligst
saadanne, som paa hr. Mundsgaards
anmodning optoges og mere detalieret
Hvad clicheer og papir angaar vil jeg gøre
opmærksom paa, at det var leveret til Hr.
Munksgaards eget blad og ikke til en
bogtrykker, saaledes at bladet maa have
krav paa nettoprisen. At hr. Munksgaards
fremstilling skulde ændre forholdet,
indser jeg ikke.
Hvad manuduktørannoncerne angaar,
indrømmer hr. Munksgaard, at han har
glemt at inkassere dem til dem af ham
fastsatte pris, idet kontrakten er udarbejdet
af ham og ikke af raadet; for øvrigt
var forhøjelsen ikke fra 20 til 35, men fra
30 til 35 kr. At hr. Munksgaard har
debiteret Medicinerens konto det
manglende beløb, var en nødvendighed
fra hans side for at overholde kontrakten.
Hvad den nye kontrakt angaar, kan det
ikke undre nogen, at der var et forslag,
da det paa det givne tidspunkt var
umuligt at forelægge en underskrevet
kontrakt, da forhandlingerne desværre
ikke var afsluttede med hr. Munksgaard.
Regnskabets omlæggelser var ikke nogen
mærkværdighed, men en praktisk
foranstaltning.
I opsigelsesparagraffen i kontrakten med
raadet og Munksgaards forlag stod der,
at Munksgaards forlag skulde have lov til
at give et lige saa fordelagtigt tilbud som
andre forlag. Da andre forlag i deres
113
bestemte, under hvilke forhold kontrakter
kunde opsiges, f. eks. at hr.
Munksgaards forlag altid skulde have ret
til at lade sig underrette om evt. tilbud fra
andre forlag og evt. tilbyde lignende
vilkaar, saaledes at bladet kunde blive hos
Munksgaards forlag.
H.H.
tilbud tilbød raadet 1000 kr. i overtagelsessum,
saa vi ingen andledning til at
stryge det i en evt. ny kontrakt med hr.
Munksgaard. Til sidst i sit indlæg nævner
hr. Munksgaard, at hr. Busck var villig til
at nedsætte manuduktørannoncerne. Det
er ganske misforstået at blande hr. Busck
ind i sagen, da nedsættelsen udelukkende
skyldes en raadsbestemmelse i
overensstemmelse med manuduktørerne
selv.
Raadet har forelagt sin juridiske konsulent
sagen. Denne har haft lejlighed til at
sætte sig ind i den førte korrespondance
og regnskaberne; efter dette har han
givet raadet ret i alle dets dispositioner.
Til slut skal jeg bemærke, at det staar os
ganske uklart, hvordan hr. Munksgaard
vilde kunne hindre udgivelsen af stud.
med.
O.S.

1950 – 59
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Sexuallære
STUD MED nr.3, 1950
Denne smukke tegning skyldes
Ernst Hansen og er hentet fra
Fabricius-Møllers »Kønslivet«.
Da bogen fremkom i 1944,
vakte det en ikke ringe
forargelse, at man tillod sig at
afbilde kønslivets rå
manifestationer, og en nydelig
ældre og anset læge stemplede
offentligt denne vignet som
pornografisk.
Under vort studium udsættes vi ikke for
den slags rystelser. Fysiologien giver os
udførlig besked om muskler og nerver,
spise og drikke, arbejde og hvile, men
undlader diskret at indføje det sexuelle
samvær som een af de menneskelige
ytringsformer. Ingen behøver at forarges;
ord som samleje eller coitus findes ikke i
registeret i Lundsgårds »Fysiologi« og
nævnes kun én passent i bogens tekst.
Det forudsættes bekendt - fra populære
bøger om emnet, fra skønlitteraturen
eller fra personlige erfaringer, de være sig
af ægteskabelig eller af præ-, para- og
post-ægteskabelig natur.
Og sorteper går videre.
Rundt om i landet sidder der mange
læger, som gør et godt arbejde for at
hjælpe folk i sexuelle vanskeligheder. De
bruger deres erfaringer, deres spredte
oplysninger fra sexuologiens randgebeter
og deres lægelige talent. Men hvor
mange gør ikke det modsatte? De
mangler forudsætningerne for at kunne
yde noget og tilegner sig den trøsterige
opfattelse, at den slags må folk klare med
sig selv. De er gået ud fra universitetet
med sorteper i hånden, og hvad er
naturligere end at give den videre til
patienterne.
Man har så travlt med at fastslå, at vor tid
er oversexualiseret. Det gælder film og
litteratur - og den sig ustandseligt
fornyende, men dog stadig lige forkastelige
yngre generation lever i tom og
overfladisk kønslighed. Disse moraliserende
betragtninger har lægeligt set kun
ringe interesse mod den kendsgerning,
at den sexuelle nød er overmåde stor. Om
dette er et nyt fænomen, eller det skyldes
det moderne menneskes større krav til
tilværelsen, er en anden sag.
Men den sexuelle nød er et spørgsmål,
som både interesserer den enkelte og
samfundet. Neuroserne, skilsmisserne,
kriminaliteten og de ulovlige aborter er
vor dårlige samvittighed.
114
For selvom vi kan forlange, at samfundet
forbedrer sine sociale og lovmæssige
foranstaltninger for mennesker i sexuelle
vanskeligheder, så står det os dog klart,
at vi i vort fremtidige lægearbejde vil
være eet af de svageste led i kæden. De
ca. 10.000 kvinder, som på eet år får
foretaget ulovlig abort, repræsenterer jo
lige så mange lægelige nederlag, hvad
enten de ikke har fået tilstrækkelig hjælp
hos deres læge eller de slet ikke har søgt
ham, fordi de på forhånd har tvivlet på
hans evne til at hjælpe dem i den pågældende
situation. Og dette er kun de
tilfælde, hvor konflikten giver sig til
kende ved noget så håndgribeligt som et
foster. Hvor tit kommer vi ikke til at give
op overfor langt mindre konkrete
sexuelle problemer, som er af den største
betydning i patientens tilværelse, men
som vort studium har lært os at negligere?
Ikke blot vore kundskaber, men også vor
indstilling til problemerne, er påvirket af
vor uddannelse. Med vor mangelfulde
uddannelse i sexuologi vænnes vi til at
betragte sexuelle problemer, som noget,
der ligger udenfor lægens arbejdsområde.
Derfor påvirker kendsgerningerne
os ikke så stærkt som de burde. Vi ved, at
i 1950 vil ca. 10.000 kvinder skaffe sig af
med deres foster. Om ikke med ophøjet,
så dog med nogenlunde ro ser vi dem gå
til deres abortør. Sorteper forsvinder i en
bagbutik.

1950 – 59
Hvorfor hedder
medicinsk
forberedelses-
eksamen Kantussen?
Kantussen er et underligt navn, og de færreste ved, hvorfra det stammer.
Derfor kan følgende måske have interesse:
STUD MED #3, 1952
af professor, dr. med. KNUD SECHER
ALMA BOCK, f. FENGER, har
skrevet en bog om sin fader,
lægen og politikeren Carl Emil
Fenger: »Min far og hans
hjem«. 1914.
Side 16 skriver hun: ...et af deres udtryk
var »Kantusse«, derved forstod de noget
lurvet og foragteligt. En altfor gammel
over frakke var en „kantusse“, et bal,
man ikke gad gå på, et „kantussebal“.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Nogle unge studerende beklagede sig
engang til min fader, som da var professor
ved universitetet, over, at den medicinske
forberedelsesexamen var så svær.
„Aa, svarede han, hvad vil De bryde Dem
om den „kantusseeksamen““.
- Ordet blev strax brugt og kom til at
hænge i den grad fast ved den eksamen,
at efterhånden ingen vidste, hvorfra det
115
var kommet; jeg troede længe og vistnok
mangen student med mig, at det var det
rigtige, af latin udledede navn...
Den forklaring, som forf. her giver
af.navnet, må sikkert være rigtig. Det er
første gang, at jeg selv læser denne
forklaring.

1960 - 69
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Sudaneserne
tillader
dansksproget
avis i Jylland!!!
116
For 2 år siden fejrede
Verdenssundhedsorganisationen
W. H. O. .in 10 års dag. I den anledning
rettede et engelsksproget festskrift
en opfordring til læger i de
højtudviklede lande om at opgive
deres isolation og betænke
lægeløftets gyldighed på tværs af
landegrænser og raceskel. Ofte har
forholdsvis tilfældige og lunefulde
historiske hændelser bragt en stat
højt på strå og en anden ud i armod
og kolonialisme. Flere og flere læger
vedkender sig deres
verdensborgerskab og deltager i
»den totale medicins« felttog over
hele verden. Tilfældighederne I historiens
forløb har givet Mogens
Jacobsen anledning til følgende fantasi…
To hvide repræsentanter i Århus byråd – Uden stemmeret – Store muligheder
for kolonisation af Ålborg
Fantasi af: Stud.med. Mogens Jacobsen
STUD MED #10, 1960
Peter og Jørgen drev rundt i de
små gader i de hvides kvarter
på Vesterbro, som de så tit
gjorde det meste af dagen, når
de ikke havde et eller andet job
at passe.
Gaderne her var deres hjem, og her følte
de sig trygge og veltilpasse. To gange var
de ganske vist blevet taget af det sorte
politi, når der var razzia, men det var der
ikke sket noget ved. De havde fået lov at
løbe igen, så snart de havde opgivet navn
og bopæl og vist det lille pas, som de
havde fået hos de sorte myndigheder, da
de for nylig fyldte atten år. Den ene gang,
de blev taget, blev de, sammen med et
par hundrede andre danskere, undersøgt
af et par sorte læger, der rodede efter lus
i deres hår og undersøgte dem over alt
på kroppen for at finde udslet. Men Peter
og Jørgen fejlede ikke noget. Peters mor
og to af Jørgens søskende, som han knap
nok huskede, var døde af tuberkulose, og
hans ældste søster havde engelsk syge
og var vind og skæv over det hele, - men
Jørgen og Peter selv havde faktisk altid
været friske.
Måske var det netop fordi, de så sjældent
sad hjemme i de små, overfyldte lejligheder.
Når som helst de kunne, strejfede de
rundt på gaden som nu.
Jørgen gik og snakkede hele tiden. Han
havde nok at fortælle om fra den sorte
skole. Her var han blevet optaget lige
efter sin atten års fødselsdag, og nu
kunne han allerede begynde at stave sig
gennem de skilte i forretningerne, der var
på dansk. Hele tiden skulle han fortælle
Peter om, hvordan det var at gå i skole
med 300 farvede, - han kunne slet ikke
skjule sin stolthed, - og ustandselig
skulle han standse op for al læse på et
eller andet skilt, hvad der stod.
Peter slentrede ved siden af ham og nød
solskinnet. Han sagde ikke ret meget.
Egentlig var han lige ved at begynde at
blive lidt irriteret over Jørgens snakkeri.
Ingenting var som tidligere, - der var gået
et eller andet i stykker mellem dem, efter
at Jørgen var kommet i negerskolen. Før i
tiden kunne de gå i timevis og fantasere
om alt del, de ville gøre engang. Om at
rejse ned til Afrika og måske få arbejde

1960 - 69
på de sortes fabriker og måske købe sig
en congolesisk sportsvogn og leve som
afrikanerne gjorde. Måske også gifte sig
med en negerpige, - det havde de
snakket meget om. Eller rejse til Sydamerika
og en dag komme hjem i en af de
mægtige sydamerikanske vogne, som
officererne fra de brasilianske flådebaser i
Korsør og Helsingør kørte rundt i.
Men nu var del slut med al den gyldne
snak og alt drømmeriet. Nu var det kun
Jørgen, der snakkede, - som regel om
skolen, - allerhøjest om at få et job som
kontorist på et af de sudanesiske kontorer,
når han havde lært at læse og skrive
nogenlunde.
Mens Peter gik og blev halvsur, og Jørgen
gik og snakkede. var de nået ind i de
sortes bydel ved Rådhuspladsen. Over
Rådhuset smældede det sudanesiske flag
i vinden, og nedenfor gik de sorte
soldater vagt med geværerne over
skuldrene og så utilnærmelig ud. På
fortovsrestauranterne sad de sorte
turister og hang over deres drinks. Peter
fik en morderlig lyst til en kop kaffe og
ville foreslå Jørgen, at de tog ud på
Vesterbro til en cafe for hvide. Så ville han
give kaffe og wienerbrød.
Men Jørgen snakkede, så han ikke kunne
få et ord indført. Han fortalte, at den
sorte islamitiske missionær på skolen
havde arrangeret en basar for at få penge
ind til en missionsskole i Jylland, og at
han og tre andre, der heller ikke var
farvede, havde fået lov til at komme med
til basaren. De skulle servere forfriskninger
for de mange negre, man håbede
ville komme til stede. Hvis der kom godt
med penge ind, kunne der måske blive
ansat en sudanesisk tuberkuloselæge ved
skolen. Basaren skulle holde åbent i de
dage, hvor man fejrede 150-året for
Danmarks opdagelse og kolonisation, og
missionæren havde fortalt dem, at børn
hjemme i moderlandet også ville samle
ind til ”Danmarksmissionen” i de dage.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Peter gik og sparkede med skosnuderne
i fliserne og betragtede menneskemylderet
omkring dem. Det summede
af travlhed ved de store sudanesiske
forretninger og kontorer på Strøget, og
de sortes biler kørte så tæt, at det
næsten var umuligt at slippe over
gaden.
Da de nåede til Højbro Plads, kunne
han se de afrikanske turister flokkes om
monumentet henne ved Christiansborg.
En turistfører stod oppe på piedestalen
og forklarede råbende, at dette monument
var rejst af sudaneserne, da de
købte Danmark af marokkanerne og
forbød salg af de hvide arbejdere til
Sydamerika.
Peter henfaldt igen til triste betragtninger
over, hvor skægt de havde haft det,
ham og Jørgen, før Jørgen kom i skole
med alle de rige, farvede børn. Han
tænkte på, hvordan de gik ind på de
sortes store, flotte toiletter på hovedbanegården
og huggede de store stykker
parfumeret sæbe, som de bagefter
solgte til turisterne, - eller hvordan de
tit var gået ind på de sortes restauranter
eller havde sat sig på de sortes
forreste pladser i busserne og så, når en
eller anden neger eller farvet politibetjent
gav dem en overhaling, havde
stået og gloet ganske roligt, som om de
ikke forstod et ord sudanesisk.
Men den slags ville Jørgen ikke være
med til mere, - han mente, at man
skulle holde sig gode venner med de
sorte. Han sagde, at de egentlig kunne
være temmelig venlige, når han lærte
dem at kende. Det var ikke til at holde
ud at høre på. Og så var Jørgens far
endda død i de sortes centralfængsel.
Nu standsede Jørgen op ved en aviskiosk.
Han begyndte at læse overskrifterne højt
for Peter:
– Spærretid i Skåne efter demonstrationer
mod det marokkanske styre.
117
– England vil i løbet af 10 år opnå delvist
selvstyre, lover Kenyas udenrigsminister.
Peter stod og så den anden vej, som om
det ikke ragede ham.
– Algierske tropper indleder storoffensiv
i Normandiet mod franske oprørere.
– Fra næste år tillader sudaneserne en
dansksproget avis for Jylland. Muligvis
to hvide repræsentanter i Århus byråd, -
dog uden stemmeret.
– USA anmoder om øget sydamerikansk
hjælp til sin industri og sygdomsbekæmpelse.
– Kejser Hailé Selassie vil slutte Italien og
Spanien sammen under fælles administration.
Peter stod og kæmpede en indre kamp.
Han havde noget, han morderlig gerne
ville fortælle Jørgen. Noget der nok
skulle sætte en stopper for hans vigtighed.
Men turde han fortælle sin nye
hemmelighed.
Da Jørgen imidlertid begyndte at
fortælle om, at han muligvis snart ville
blive inviteret med til fødselsdag hos en
af de sorte drenge i klassen, hvis far
ejede alle de store sukkerroe-gårde på
Lolland, så kunne Peter ikke holde på sin
hemmelighed længere, - den masede sig
på og gjorde ham urolig, - ja den
næsten kildede indvendig.
– Min storebror holdt et møde hjemme
hos os i går, - et hemmelig møde, sagde
han, da der bleven pause i Jørgens
talestrøm.
Jørgen så straks hen på ham, - på en
gang vantro og nysgerrig.
Peter mærkede med tilfredshed, at hans
ord havde haft netop den virkning, han
havde
forestillet sig,
– Er det sandt? spurgte Jørgen, på
æresord?
– Vel er det sandt, - og der var flere hvide
med, som havde siddet i lejrene i Jylland
og een, der var flygtet fra senegaleserne
i Norge.

1960 - 69
– Hvad sagde de? spurgte Jørgen med en
stemme, der var helt hæs af nysgerrig
fortrolighed.
– En hel masse, - men det er jo mægtig
hemmeligt, det er du vel klar over?
– Ja, ja, - men du kan da sagtens sige det
til mig, det ved du da godt.
Peter tøvede, - han følte sig lidt betænkelig,
- men først og fremmest tøvede han
for at fornemme den nye magt, han
havde fået med sin hemmelighed.
– Der bliver nok strejke i havnen snart,
sagde han så. De hvide arbejdere vil ikke
arbejde mere end ti timer om dagen.
– Jamen de kommer jo i lejrene så! Der
var forfærdelse i Jørgens stemme.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
– Ikke hvis de alle sammen strejker, - man
kan da ikke putte alle hvide i lejrene, vel?
Jørgen gik et stykke tavs og urolig, - så
sagde han:
– Av, hvor ville jeg gerne med til sådan et
hemmeligt møde.
Under samtalen var de kommet helt hen
foran det store, sorte hotel på Kgs. Ny
torv, og dørvagten kom nu hen mod dem
og vinkede dem væk med hænderne.
Peter trak Jørgen ind i en port.
– Det kan du måske komme en dag,
hviskede han, – jeg skal snakke med min
bror om det, –men du kan vove at sladre
til dine farvede venner!
118
– De er ikke mine venner! næsten råbte
Jørgen med stemmen fuld af oprigtig
fortørnelse, det ved du godt, - du ved
godt, hvordan de er, - storsnudede og…
– Bare hold dig fra dem, fortsatte Peter
med fortrolig stemme, der sker nemlig
snart store ting i Danmark, - og måske
også i Sverrig, - måske i hele Europa.
Måske kommer inderne og hjælper os
mod afrikanerne, - det lover de i radioen.
Der sker snart noget!

1960 - 69
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
DEN LILLE
KIRURG
Af: Willy Breinholst, STUD MED # 3, 1962
Det begyndte med, at jeg pludselig fik forrygende ondt i højre side af maven,
nøjagtigt i det såkaldte Mac Burneys punkt, hvis De ved, hvor det sidder? Jeg
gav et vræl fra mig, smed kniv og gaffel hen ad bordet, pressede hånden
mod det ømme sted og humpede sammenbøjet et par gange rundt i stuen.
-Vi må have fat i en læge, sagde
Marianne, du skal sikkert opereres. Det er
blindtarmen.
Diagnosen forfærdede mig. Jeg
har altid haft morderlig respekt for alt
med kirurger og knive og den slags.
-Sludder og vrøvl, sagde jeg og
rettede mig tappert op, det er nok bare et
sting i siden. Jeg har det allerede meget
bedre. Lad mig bare få en bøf til…
Men pludselig var den lille djævel
i Mac Burneys punkt der igen, og jeg
knækkede sammen med et hyl. Svenden
sprang mig på panden, og jeg rystede i
knæene.
-Hurtigt! Få fat i en brandbil, en
læge eller et eller andet. Jeg kan ikke
holde det ud.
Jeg rev tøjet af mig og kravlede i
seng. Mariane fik fat i en læge. Han
trykkede mig på maven, højre side, skråt
indefter fra ribbenskanten.
-AVVVV! vrælede jeg og røg helt
op under loftet af smerte.
-Var det der?
Ja, mon ikke!
-Vi må vist hellere se at få den
blindtarm pillet ud.
Det varede lidt, inden choket over
den forkyndte dødsdom fortog sig så
meget, at jeg kunne spørge, om det
gjorde ondt.
-Gør det ondt? sagde lægen
med et let, ironisk smil, det gør da
virkelig ikke ondt at få pillet en
blindtarm ud. Man regner det overhovedet
ikke for noget i vore dage.
Allerede otte timer efter operationen
kommer De op at stå på gulvet, næste
morgen bli’r De jaget ud af sengen for
at foretage et par dybe knæbøjninger,
og om eftermiddagen skal De gå
stuen mindst tre gange rundt, andendagen
får De lov at komme op og
komme ned… i hospitalshaven altså,
og trediedagen ...
Jeg afbrød.
-Undskyld, doktor, sagde jeg
forsagt, men får jeg lov at ligge ned
under operationen?
Lægen svarede ikke. Han udfærdigede
en indlæggelsesseddel og blev enig
med Mariane om, at ambulance var
unødvendigt. Jeg kunne enten spadsere
til hospitalet eller tage en vogn.
Jeg tog en vogn.
-De ser lidt halvsløj ud, herr, sagde
chaufføren, til hospitalet?
-Ja, tak. Blindtarmen, forstår De.
Jeg kantede mig tungt ind på sædet,
119
stadig med hånden presset mod siden,
og vi kørte.
-Blindtarmen, siger De? Ork...
ingenting at tale om! Jeg har selv lige
fået min pillet ud. To dage i senge, tre
dage i skarpt trav op og ned ad gulvet…
og så ud af klappen! De regner det ikke
for noget. Jeg tør vædde på, at om fem år
kan de pille en blindtarm ud på maskine.
Enhver kirurg, der er en smule fiks på
fingrene, kan pille en fyr ud selv gennem
et nøglehul, blot patienten står tæt nok
ved døren.
-Det er i hvert fald en god ting, at
man får lov at ligge ned under operationen,
sagde jeg, for det gør man vel
stadigvæk... trods alt?
Chaufføren svarede ikke. Vi kørte
op foran hospitalet, og jeg interesserede
ham ikke mere. Jeg betalte og humpede
sammensunket i smerter og med kold
sved på panden ind i porten.
-Jeg skal indlægges, sagde jeg til
portneren.
-For hvad??
-Blindtarmen.
Portnerens tillukkede ansigt
klarede op.
-Altså appendicitis! Ingenting at
tale om! De kan skam ikke sådan gå hen

1960 - 69
og blive indlagt, blot fordi De har en
smule blindtarmsbetændelse.
Jeg jamrede mig højlydt. Portneren
lagde sin hånd på min skulder og
bøjede sig ned over mig.
-Lad mig snuppe den blindtarm,
sagde han.
Jeg så på ham i forbavselse.
-Dem? Snuppe min blindtarm?
-Ja, jeg har tit taget en blindtarm.
Folk, der ikke har tid til at lade sig
indlægge, kommer gerne til mig og be’r
mig klare ærterne for dem. Så tjener man
en lille, rask ekstraskilling.
-De vil da ikke påstå, at De…?
-Jo, hvorfor ikke. Ovre i Jylland er
der en overlæge, der gi’r sine portører lov
at operere li’så meget, de gider. Så skulle
jeg vel også kunne snuppe en sølle
blindtarm!
-Og Deres honorar?
-Efter behag!
-Og De er hundrede procent
sikker på, at De kan klare det?
Portneren slog en skraldende
latter op og klaskede sig på lårene.
-Mig, Klare det? En sølle blindtarm!
Bevar mig vel, mand, jeg har været
portner her i atten ar, og noget har man
da gudskelov lært i den tid. I går havde
jeg en temmelig kompliceret galdestensoperation
med indsnit i choledochus og
en vanskelig fasthæftning af galdeblæren
til abdominalvæggen.
-Godt, så snup min blindtarm da,
hvis De vil love mig, at ikke gør ondt.
-De bli’r lokalbedøvet, herr! Vil De
lægge Dem ned? Sådan ja. Og smøg så
skjorten op. Vi skulle gerne ha’ den fyr
pillet ud inden besøgstid.
Portneren fandt nogle instrumenter
frem og trak i et par gummihandsker.
-Så kan vi godt fange an! sagde
han og bøjede sig frem over mig med
kniven. En frygtelig ed undslap mig inden
jeg besvimede. Da jeg atter kom til mig
selv, havde jeg åndsnærværelse nok til at
smadre en indrammet planche af en halv
lunge, der hang på væggen. i hovedet på
portøren. Han tog det forbavsende roligt.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
-Det må De undskylde, herr, sagde
han. Jeg glemte sgu rent at lokalbedøve
Dem!
Han fjernede den stærkt molestrerede
ramme fra sin skuldre og så sig om
efter et par pincetter. Jeg nægtede at lade
mig yderligere behandle af ham. Resolut
rejste jeg mig og gik ud i porten.
-Deres benklæder, herr! råbte han
efter mig.
-Tak, sagde jeg kort og trak
hurtigt benklæderne på. Så vendte jeg
mig mod portneren.
-Hvor skal man henvende sig, når
man skal indlægges?
-Igennem porten til venstre,
anden dør på højre hånd. Et kvarter
senere lå jeg i en seng med hvide lagner.
En ung læge kom for at optage journal.
Jeg smøgede skjorten op og sagde, hvad
der var i vejen. Lægen fik øje på et
hæftepladster på min mave, der sad på
højre side, skråt indefter fra ribbenskanten,
nøjagtigt dækkende over Mac
Burneys punkt.
-Jamen, sagde han uforstående
og lindede lidt ved hefteplasteren, De er
jo a1lerede opereret for den appendicitis!
Jeg sendte en hurtig tanke til
portneren. Han havde været hurtigere i
vendingen, end jeg havde tænkt mig.
-De har ret, skyndte jeg mig at
sige, tredie reservelæge pillede min
blindtarm ud
i morges.
-I morges? lød det fra overlægen,
der i det samme kom forbi på stuegang,
hvorfor pokker er han så ikke forlængst
udskrevet? Tror De, at De kan ligge her
og tage pladsen op i al evighed, mand?
Er De skør? De skulle jo ha’ været sendt
på rekreation lige før besøgstid. Ud af
vagten med ham!
Jeg trak i tøjet og forsvandt. Da
jeg gik gennem porten, stak portneren
hovedet ud af lugen og kaldte på mig.
-Nå, sagde han, hvordan går det?
-Fint, sagde jeg, der er lidt ømhed
endnu, når jeg presser en knyttet næve
120
hårdt ind mod såret, men ellers går det
som sagt fint.
-Det var jo det, jeg sagde, herr! Man
regner ikke en blindtarm for noget.
Han holdt en farvestrålende
dekoreret æske frem mod mig. DEN LILLE
KIRURG stod der på låget.
-Her skal De se, sagde han, den
indeholder et komplet sæt kirurgiske
instrumenter med knopsonde, suturklemmer,
tamponer, péans, sårhager og
cystoskop samt anvisning på, hvordan
enhver let og smertefrit kan pille sin
blindtarm ud. Den kan fås i håndkøb på
ethvert apotek. De må gerne ta’ den med
hjem. Den er rar at have ved hånden, hvis
De en dag har en håndfuld galdesten,
der skal pilles ud ...

1960 - 69
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Om det medicinske
Lægekunstens formål har altid været at
helbrede og, om muligt, forhindre
sygdom. En læge må have visse egenskaber,
og kun hvis han har dem, kan han
gøre fyldest. For det første må en læge
være i stand til uden sentimentalitet at
lade andres velfærd være målet for sin
arbejdsindsats. Han bør være i stand til at
lade sine egne interesser komme i anden
række. Den som har tænkt sig at studere
medicin, fordi det skulle være en let vej til
penge og social position, vil blive skuffet.
Desuden vil den, der er sådan indstillet
næppe kunne opfylde de etiske krav, der
må stilles til en læge. Der er andre
muligheder for at nå materielle goder
betydeligt lettere. En anden egenskab
synes meget selvfølgelig, men bør
nævnes. I løbet af det medicinske
studium er det nødvendigt at erhverve en
betydelig kundskabsmængde. Hertil
Decanus ved Det medicinske fakultet i København byder de nye
medicinere velkommen og fortæller samtidig lidt om studiets krav
og sandhed.
kræves foruden intellektuelle evner,
udholdenhed, evne til med begejstring at
forfølge et bestemt mål. Andre egenskaber,
som er nødvendige for en læge, er
evnen til systematisk iagttagelse og til
kritisk analyse. Disse egenskaber kan De
tilegne Dem i løbet af uddannelsen.
Imidlertid er intellektuelle evner og
udholdenhed ikke det hele. Den, der vil
studere lægevidenskab, må have et ønske
- eller rettere - en længsel efter at finde
frem til »sandheden«. Det er ikke
sandhed i absolut forstand De bør
stræbe efter, men De skal med ydmyghed
søge al den sandhed, som De kan finde
med den største iIi~ts, De er i stand til at
yde. Det er ganske afgørende, at den, der
indlader sig på det medicinske studium,
har interesse for at aflure naturen dens
hemmeligheder. Den, der ikke har
interesse for naturvidenskabens proble-
121
studium
Af: Decanus
STUD MED #5, 1962
mer, vil næppe være egnet til at studere
medicin, uanset hvilken gren af lægevidenskaben
han kommer til at virke i.
Derfor er de første år i det medicinske
studium helliget de grundlæggende
naturvidenskaber, som også omfatter
anatomi, fysiologi og biokemi, og det er
den viden og forståelse, De erhverver i
disse første år, der er grundlaget for
resten af studiet og for forståelsen af
sygdommene. Hvis De har de nævnte
egenskaber kan De blive en god, muligvis
en udmærket student og læge. En
sjælden gang vil der være en, der med
lethed og godt kan gøre det, som andre
enten ikke kan gøre eller kun kan gøre
dårligt. (Dette er den engelske filosof
Ferrierg definition af et geni).

STUD MED #6, 1962 - del 2
1960 - 69
Kolpitis. Ikke så sjældent giver en kolpitis
dyspareuni enten som smerter eller
kontaktblødning. Hvis kolpiten er
kompliceret med erosio portionis,
cervicitis, endometritis eller salpingitis,
må disse lidelser selvfølgelig behandles;
men drejer det sig om en simpel kolpitis
spec. med påvisning af trichomonas
vaginalis, er behandling med devegan
eller et tilsvarende præparat af fortræffelig
effekt. Man må undervise sin patient i
at sætte tabletterne højt op i vagina. Det
skal gøres morgen og aften i 14 dage, og
der må ikke skylles i vagina i den tid.
Undgå samtidig sæbevask af vulva, vask
med vand er tilstrækkelig så længe kuren
varer. Når behandlingen er forbi, skal
patienten tage en udskylning med vand
tilsat kogsalt (1 spiseskefuld køkkensalt
til 1 liter kuldslået vand) og så møde til
kontrol nogle dage senere. Hun er da
næsten altid rask. Er det ikke tilfældet,
bør kuren gentages. Selv når kvinden er
kontrolleret og fundet rask, giver jeg
hende en recept med på devegan eller
provagin. Skulle der så komme lidt gener
senere, kan hun ofte klare det selv ved
nogle dages behandling med tabletterne.
Under kuren bør der gives coitusforbud.
Husk ved udflod altid at undersøge for
sukker i urinen, så man ikke overser en
diabetes. Undersøgelsen for gonorrhoe
har jeg omtalt. Man må også huske at
spørge om, hvilken form for prævention,
der eventuelt benyttes. Nogle gange har
jeg været udsat for, at kvinden var
overfølsom for gummi, og at dette var
årsagen til hendes udflod. Kolpitis efter
radium og kolpitis vetularum, eventuelt
med blødninger, kan trodse forskellig
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
behandling. Her kan det lønne sig at
prøve tamponbehandling med 5 %
lapisopløsning. Tamponen må skiftes 2-3
gange om ugen.
Efter radiumbehandling optræder
undertiden foruden kolpitis forsnævring
af vagina, hvilket kan give anledning til
dyspareuni. Man må blandt andet også
af denne grund - hvor det er forsvarligt -
operere c. uteri fremfor at behandle
denne sygdom med radium.
Portio uteri. De lidelser, det her kan give
dyspareuni som kontaktblødning, er
polyper, erosion og cancer. Her er kirurgisk
behandling, med mikroskopi af det
fjernede, den rette behandling, men man
kan dog, når man mener at stå overfor en
simpel erosion forsøge pensling af
erosionen. Jeg benytter altid 50 % lapis
på vatpind. Penslingen må være omhyggelig,
så hele det syge parti præsenterer
sig ganske hvidt. Svamp godt op i vagina
efter penslingen, da lapisopløsningen
ellers kan irritere vagina eller sætte
pletter på kvindens benklæder. Lidt vat i
vulva efter behandlingen kan også
anbefales for at skåne tøjet. Hvis penslingen
med lapis 1-2 gange ugentlig ikke
hurtigt fører til resultat, spild da ikke
tiden dermed, men send patienten til
kirurgisk behandling. En afskrabning kan
foretages uden narkose. Jeg foretrækker
dette fremfor elektrokoagulation. Husk
mikroskopi.
Cervix sensitiva. Her finder man intet
abnormt udover ubehag stigende til
smerter ved berøring af portio. Lidelsen
er sjælden og kan behandles med
dilatation eller nerveblokade.
122
Prolapsus genitalis. Hvad enten det kun
drejer sig om en prolaps, hvor uterus
trænger sig ned i vulva eller uden for
denne, kan det give vanskeligheder ved
samleje,
ikke mindst fordi vagina er stor eller slap.
Lad være med at behandle sådanne
tilfælde med pessar, som er og bliver en
udelikat behandling. Her bør man, som
ved brok, altid tilråde operation. Pessar
og brokbind bør høre fortiden til som
almindelig behandlingsmåde og kun
benyttes i de sjældne tilfælde, hvor man
ikke tør tilråde operation, eller hvor
patienten ikke vil opereres.
Nå, det var et lille sidespring.
Genitalia interna.
Ved lidelser i genitalia interna er det først
og fremmest smerter fremkaldt ved
samlejet, det drejer sig om. Disse smerter
kan, hvad der er det hyppigste, optræde
under selve coitus. Men ikke så sjældent
klager kvinden over, at selv om hun har
haft glæde af samlejet og opnået fuld
orgasme, får hun lidt efter eller senere,
når hun har sovet et stykke tid, smerter i
underlivet.
Hvor det drejer sig om dyspareunia, der
viser sig ved smerter i underlivet, må man
nøje spørge om, når disse smerter
optræder. Er det straks ved samlejets
begyndelse, er det kun, når penis når højt
op, er det ved bestemte stillinger under
coitus, er smerterne ensidige, dobbeltsidige
eller udbredt over underlivet, under
eller efter coitus o.s.v. Sammenholdt med
den øvrige anamnese kan disse oplysninger
alene give gode vink om, hvad
kvinden fejler .

Det er naturligvis først og fremmest
betændelser i eller om de indre kønsorganer,
der fremkalder smerter ved
samleje. Endometritis. Lidelser i såvel
cervix slimhinde som i slimhinden i cavum
uteri kan forvolde smerter og kontaktblødning
ved coitus. Her skal man ikke
betænke sig på at indlægge en Sådan
patient. Penslinger, af hvad art det end er,
tager gerne lang tid og er ofte nytteløse.
Metritis, parametritis, salpingitis og
ooforitis. Sådanne lidelser kan behandles
ambulant eller hjemme på forskellig
måde, men som regel lønner det sig at
indlægge patienten, om ikke for andet Så
for at få hende bort fra hjem og mand.
Svulster. Også svuIster kan forårsage
dyspareunia: Fibromyomer, cystis ovarii,
endometriose og cancer. De bør indlægges
til behandling.
Retroflexio uteri. Som oftest er retroflexio
uteri symptomløs, men når ovarierne,
spec. småcystiske ovarier, er sunket ned i
bækkenet og kongestionerede eller
uterus fixeret, kan lidelsen være årsag til
stærk dyspareuni. Man kan som regel ved
exploration, ved pres på uterus med to
fingre i vagina, fremkalde nøjagtig de
samme smerter, som kvinden føler ved
coitus. Behandlingen af reflexio uteri bør
i Sådanne tilfælde i første omgang, hvis
det er muligt, være pessarbehandling en
passende tid. Smerterne ved coitus kan
da fuldstændig forsvinde. Kun hvis
pessarbehandlingen ikke lykkes, eller
sygdommen recidiverer efter fjernelse af
pessaret, bør man operere. Ligeledes bør
man operere, hvis uterus er fixeret og
giver smerter ved samleje.
På overgangen mellem organisk og
psykisk betinget dyspareuni står
vaginismen.
Vaginismus.
Denne mærkelige sygdom, der ytrer sig
ved at kvinden nærmest bliver rædselsslagen,
så snart manden vil forsøge coitus
med hende, er først og fremmest af
psykisk art, og fares der hårdhændet
frem fra lægens side, gør han kun ondt
værre, man skræmmer blot sin patient.
Selv i narkose skal man gå forsigtigt til
værks, for man kan ellers komme til at
gøre ubodelig skade, hvad følgende
tilfælde viser .
31 årig kvinde, gift i 5 ar. Nervøs, grædende
med udtalt vaginisme. I narkose
digital dilation, hvorved sprængning i
vagina med stærk blødning. Stor vaginaltampon
og dræn. Tamponade og dræn
fjernet 2. dag. Pt. er da mærkelig og i de
følgende dage viser hun tegn på psykose.
8 dage efter dilatationen begynder
temperaturen at stige og stadig psykotisk
og under tiltagende hypertermi dør hun
16 dage senere. Autopsi forbudt.
Vor diagnose var: Vaginisme, mb.
mentalis og sepsis. Det var anden gang,
jeg behandle et tilfælde af vaginisme. Det
er 34 år siden, men et sådant tilfælde gør
jo et uudsletteligt indtryk på en, og jeg
meddeler det her for at advare mod for
brydsk behandling. Pt. burde have været
undersøgt af psykiater før behandlingen
og denne have været mere lempelig.
Man må ikke tro, at det kun er ”kolde”
kvinder, der lider af vaginisme, nej, det er
ofte stærkt sanselige kvinder med en
udpræget libido. Behandlingen består i
at tale jævnt og naturligt med patienten,
og en lille spøgefuld bemærkning nu og
da er ikke af det onde. Så tager man
123
hende i gynækologisk leje. Jeg lægger
min. v. hånd på hendes underliv og beder
hende med h.
hånd holde om mit håndled. Derved føler
jeg straks, så snart hun bliver den
mindste smule angst. Dette kan i udprægede
tilfælde ske, bare man rører ved
hendes pubeshår. Lidt efter lidt kan man
med h. pegefinger berøre og undersøge
vulva, clitoris, labia minora og hymen.
Hvis hullet i denne er snævert, stopper
man straks. Hymen må da i narkose
dilateres. Man kan så lade en dilator
ligge og lade pt. selv fjerne den, når hun
vågner og lade hende i fred, til den
ømhed, der gerne optræder efter dilatationen,
er svundet. Nar det er tilfældet,
begynder man forfra som oven for
beskrevet. Man kan da næsten altid uden
større gene for pt. føre sin pegefinger ind
i vagina. Nu lærer man hende selv at
indføre dilatatorer fra tynde, stigende til
tykkere. Man skal ikke gå for hurtigt frem
for ikke at gøre patienten angst, og man
skal blive ved dermed, til hun kan føre en
dilatator tykkere end mandens erigerede
penis ind i vagina. Snak ganske naturligt
med hende om tykkelsen. Først når hun
kan føre en sådan dilatator let ind, må
hun prøve på samleje, og man må huske
at lære hende, hvordan hun skal ligge
under dette. På den måde kan man

praktisk set altid kurere sin
patient. På afdelingen har vi
behandlet 62 tilfælde, hvor
mange ambulant ved jeg lige
så lidt, som hvor mange jeg
har behandlet i min konsultation,
men det er ikke så få
tilfælde gennem årene. Som
man vil se, er vaginisme ikke
nogen helt sjælden sygdom, og behandlingen
har altid ført til det ønskede
resultat bortset fra det tilfælde, der
forløb dødeligt.
Dyspareunia psykogenes.
At kvinder før og under menses kan være
psykisk uligevægtige er en kendt sag,
også at de på dette tidspunkt kan have
modvilje mod sexuelt samliv selv om de
ellers er lykkelige ved dette.
Når kvinden klager over dyspareunia, og
vi ved den objective undersøgelse intet
abnormt kan påvise som grund hertil, er
dyspareunien meget ofte psykisk betinget.
Psykisk dyspareunia træffes oftest hos
kvinder med disharmonier i ægteskabet.
De beklager sig over, at de ikke længere
kan holde ud at have coitus med manden
og angiver hyppigt, at det volder dem
smerter. Taler man indgående med dem
om deres sexuelle liv, kan man næsten
altid finde ud af, hvor det er galt. Et lille
eksempel herpå:
Gift patient henvist fra fjerntboende
kollega. Hun var blevet frigid, skrev han,
og hormonbehandling havde slet ikke
hjulpet. Efter at have talt indgående med
hende, følte jeg mig mere og mere
overbevist om, at hun var forelsket i en
anden mand, og da jeg pludselig sagde
til hende: ”Hvordan er det så, når De står
i forhold til Deres elsker?” så hun
forbavset på mig og kunne slet ikke
forstå, hvor jeg vidste det fra, men
indrømmede rigtigheden deraf. Med ham
var alt sexuelt set såre godt.
Diagnosen er i sådanne tilfælde ikke svær
- men terapien?? Her er det først og
fremmest patientens egen indstilling til
livet, der må være det afgørende. Vi må
som læger holde vor egen moralske
opfattelse ude, for gør vi ikke det, holder
vi op med blot at være læger, vi påtager
os en mission, som må være os uvedkommende.
Dermed være ikke sagt, at vi ikke
rent objektivt kan pege på, hvilke vanskeligheder
vor patient kan komme ud for,
hvis hun handler sådan eller sådan.
Til den psykisk betingede dyspareuni må
også regnes: Angst for graviditet. Ikke så
få kvinder får slet ingen glæde af
samleje, blot fordi de er bange for at
blive gravide. Lærer de en fornuftig form
for prævention forsvinder angsten, så de
fuldt ud kan nyde det sexuelle samvær.
Der findes dog kvinder, der har en sådan
aversion mod brugen af præservativ eller
pessar, at de taber al lyst til sexuelt
samvær, hvis sådanne midler, eller andre
mindre sikre, skal benyttes. Her kan
spørgsmålet om sterilisation komme i
betragtning. Hvor kvinden ikke kan tåle
at få flere børn, er sagen så lige til, hun
kan lade sig sterilisere på medicinsk
indikation. Er en kvinde rask, giver vor
nuværende lovgivning os ikke ret til at
sterilesere hende, blot fordi hun ikke
ønsker flere børn. Hvis angsten for at fa
flere børn fører til dyspareuni, bør dette
være en så alvorlig ting, at sterilisation
må være berettiget på medicinsk indikation.
Ikke fa ægteskaber er reddede, hvor man
har kunnet fratage kvinden angsten for
at få flere børn.
Klimakteriet.
At der i klimakteriet kan opstå store
vanskeligheder ved sexuelt samliv, er en
kendt sag. Her er terapien ligetil: Hormonbehandling
under lægekontrol. Ofte
hjælpe dette eklatant på dyspareuni.
At røntgenbehandle metrorrhagier og
derved fremkalde et kunstigt klimakterie
bør man undgå, og i stedet for foretrække
operation.
Også ved andre hormonale lidelser som
f.eks. hypothyreodisme kan der opstå
ulyst til coitus. Her må man give et
124
thyreoidinpræparat under stofskiftekontrol
nu og da.
Lad mig her indskyde nogle perifere
forhold, der kan give store vanskeligheder
i et ægteskab.
At homosexuelle kvinder kan have store
vanskeligheder i et ægteskab er indlysende,
og er manden impotent eller lider
han af ejaculatio pr.ecox, kan det bringe
en sanselig hustru til fortvivlelsens rand. I
sådanne tilfælde taler jeg altid med
begge parter, og mine råd må naturligvis
blive forskellige fra tilfælde til tilfælde,
alt efter parternes syn på live.
Frigiditet.
Hvad libido og orgasme er, ved vi som
læger alle, men kvinder ved langtfra,
hvad orgasme er. Når en kvinde spørger
mig, om jeg tror, hun får udløsning,
når hun er sammen med sin
mand, svarer jeg altid: ”Nej, for så
spurgte De ikke”. Har hun først
oplevet orgasme én gang, ved hun,
hvad det er.
Kvinder kan, alt efter hvor sanselige de
er, få orgasme på mange forskellige
måder:
Fra vagina, clitoris, vulva, mammæ,
forskellige steder på huden, anus,
rectum, ved at se den elskede eller
høre hans stemme, ja, blot ved at
tænke på ham. Som modpart har vi de
kvinder, der hverken føler libido eller
orgasme. Imellem disse to yderpunkter
har vi naturligvis alle overgange. De
allerfleste kvinder kan føle libido, selv
om de ikke kan få orgasme på nogen
måde. Man må, når man benytter ordet
frigid, se bort fra libido og udelukkende
lade evnen til at opnå orgasme
være det afgørende. Af praktiske

grunde bør
man benytte
ordene total
frigid og
delvis frigid.
Total frigid er
da den kvinde,
der ikke kan fa
udløsning på
nogen måde.
Delvis frigid
den, der ikke kan fa udløsning ved coitus,
men nok på and en måde, om ikke andet
så ved cunnilingus, den voldsomste og
en hyppig benyttet pirring af clitoris.
Hvad frigiditet skyldes, ved vi langtfra
altid. Den kan være medfødt og permanent,
være en begyndervanskelighed, så
kvinden får fuld udløsning ved samleje,
efterhånden som hun lever sammen med
manden, være periodisk, f.eks. hvor
kvinden er overkørt af for meget arbejde,
og endelig skyldes manglende tilpasning
til manden, idet vi ikke sjældent hører, at
en kvinde har kunnet få fuld udløsning
med en eller flere mænd, men ikke med
den mand, som hun lever sammen med
og endog elsker meget højt.
Frigiditet er meget ofte af psykisk art. Jeg
skal give et eksempel herpå. Det drejer
sig om en dannet, velbegavet og selverhvervende
kvinde.
En ung pige lever lykkeligt med en mand.
Hun får fuld udløsning, hver gang de er
sammen, og alt er såre godt, indtil han
en dag siger til hende: ”Hvad skal vi gøre,
hvis vi får et barn?” Fra det øjeblik gik der
en klap ned for hende, og hun blev totalt
frigid. Forholdet varede en tid, så skiltes
hun fra ham. Nu er hun gift med en god
mand, som hun elsker, men hun er stadig
total frigid, hvad der var grunden til, at
hun søgte mig.
Det er jo ejendommeligt, at en frigiditet
kan opstå så pludseligt og vedvare. Men
da jeg hørte om hendes hjem, i hvilket
hvert ord om sexualitet var forbudt,
forstod jeg, at det måtte have virket som
et voldsomt shock, da hun for første
gang i sit liv fik at vide, at det, hun og
hendes ven foretog sig, kunne føre til et
barn. Det lyder utroligt, men efterhånden
er der ikke noget, der forbavser mig på
dette område. F.eks. søgte en ung gift,
dannet kvinde mig, fordi hun var meget
ked af, at hun ingen børn kunne få. Hun
havde ikke haft sine blødninger i 3 mdr.
Da jeg foreslog hende, at så var hun vel
gravid, fik jeg det forbløffende svar: ”Det
kan jeg da ikke være, når jeg ikke har
mine blødninger.” Selvfølgelig var hun
gravid.
Når vil vi dog forstå, at vore børn og unge
må have en ordentlig undervisning i alt
vedrørende kønslivet?
Nå, dette var igen et lille sidespring og
hjertesuk, og tilbage til frigiditet. At det
er en alvorlig lidelse har ingen udtrykt
bedre end overlæge Felding, når han
siger: ”Det drejer sig jo om en lidelse af
overordentlig udbredelse, ja, næsten om
en folkesygdom, der i høj grad angriber
den pågældende kvinde, hendes ægteskabs
og hjems lykke, og er medvirkende
til, at børnene opdrages i en atmosfære
af usund, overdreven moderkærlighed,
idet hun i overmåde grad kaster sin
kærlighed på børnene, i stigende grad
eftersom forholdet til manden kølnes.
Hun selv vil i de fleste tilfælde blive offer
for organneuroser af forskellig art, og
man kan sikkert uden overdrivelse
hævde, at ægteskabeligt samliv, hvor
coitus ikke fører til orgasme, i længden er
såvel ødelæggende for kvinden som
nedværdigende for manden. Ægtefællerne
modtager ikke den naturlige
samlivets berigelse, som følge af sexuel
harmoni”.
Ved vi ofte kun lidt om den virkelige
årsag til frigiditet, står vi ikke meget
bedre rustede med hensyn til behandlingen.
Hvor man kan finde en legemlig
årsag, hvad er sjældent, må denne
naturligvis fjernes. Hormonbehandling,
som man stillede store forventninger til,
har skuffet, selv om vi dog ser, at den kan
have forbløffende god virkning. Da den
psykiske side af sagen spiller så stor en
rolle som den gør, må vi derfor altid give
125
os god tid til at snakke med sådanne
patienter og som regel også med ægtemanden,
for dernæst at tale med begge
parter sammen. Psykoanalyse kan
undertiden give gode resultater, men da
det er en dyr og ofte langvarig behandling,
der desværre langtfra altid fører til
et godt resultat, må man være varsom
med for stærkt at råde dertil.
Ved behandling for frigiditet må man
aldrig give for tidligt op, idet man
undertiden kan have virkelig succes med
sin terapi. Om det så er et medikament,
man ordinerer, eller psykoterapien, som
virker, er jo ligegyldigt, blot patienten
hjælpes.
(Forkortet af red.)
(Ikke forkortet af red. anno 2002)

STUD MED #5, 1965
1960 - 69
DET er vel tvivlsomt, om en
genre som kriminalromaner er
direkte populær blandt
professionelle kriminalister.
Og ikke destomindre er det en
kendsgerning, at selv særdeles
kloge og fornuftige mennesker
kan være på det nærmeste
forfaldne til læsning af den art.
Forklaringen herpå er sikkert den, at
detektivhistorien ofte skrives med et
glimrende håndelag: intrigen kan være
snildt udtænkt og gennemkomponeret -
der kan være virkelig vellykket menneskeskildring
- der er en ganske elementær,
næsten drengebogsagtig spænding i
denne højt differentierede gang ”røver
og soldater”, - og i de bedste af slagsen
finder man endog en
ganske fin og behageligt selvironisk
humor.
Og - først og sidst -: de giver sig ikke ud
for at være mere, end de reelt er.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Det ligger i luften mellem linjerne,
at mordene naturligvis ikke er
”rigtige” mord men en form for
gambit; ligene er ikke døde menneskers
mishandlede kroppe men
effektfulde rekvisitter -morderen
ikke en gemen lovforbryder men
den mere eller mindre værdige
modstander i en duel - detektiven
er ikke retfærdighedens fladpandede
vogter men en moderne ridder
uden frygt og dadel, og selv gadens
løsning er ikke lovens sejr men
kabalens lykkelige udgang eller
puslespillets sidste brik i det sidste
tomme hul.
Der udvikles gradvist en
frimureragtig hæven af det ene
øjenbryn og et lille, grimacerende
smil forfatter og læser imellem, og
i bedste fald skilles disse to parter
med en sandt gentlemanagtig
forståen, underforståen og respekt
for hinandens måde at være på.
126
- Hvad angår lægeromaner taget i
almindelighed og i den mest typiske
form, ligger det unægtelig noget
anderledes —
Den rent litterære side af den genre har
jeg nøjagtig den samme grad af forstand
på, som ethvert andet bogligt interesseret
menneske, lad det være sagt straks.
Og lad det også være sagt straks, at den
mening, jeg har dannet mig om bøger af
den art, naturligvis er min egen. Selvom
jeg til dato ikke har truffet een lægekollega,
der ikke har nogenlunde den
samme —
Hvis han da i det hele taget har stiftet
bekendtskab med den form for litteratur!
—-
Den typiske lægeroman bygger på en
såre spinkel handling: den drejer sig
næsten altid om en ung, idealistisk læge,
der kæmper for eller imod et eller andet.
Og hans sejr er vis!
Han kan f. eks. kæmpe mod nogle
korrupte og hjerteligt u-idealistiske

1960 - 69
kolleger , hvis mangel på idealisme kan
bestå i, at de godt kunne tænke sig at få
lidt mere for deres arbejde, end de i
øjeblikket får.
Eller han kan kæmpe med et eller andet
påstået indviklet medicinsk problem. Hvis
bogen er filmatiseret, foregår denne
kamp i et laboratorium, hvor vædsker
syder, rør gurgler, og hvæsende damp
slippes overraskende ud på passende
tidspunkter .
Eller han kan - ikke at forglemme! -
kæmpe mod sit eget bedre eller dårligere
Jeg, som ikke ved, hvilket ben det ene
eller det andet Jeg skal stå på med
hensyn til, om han skal blive forsker og
således ofre sig for videnskaben, eller om
han skal ofre sig for sine medmennesker
og således ende med at blive læge. I
kursiv. Subsidiært med udråbstegn efter.
Sideløbende hermed har vi en
bihandling, der dog ikke er slet så
åndeligt militant som hovedhandlingen.
Den vedrører de omgivende sygeplejersker
og vor helts ”samarbejde” med
disse. De beskrives alle som værende af
topkvalitet i udseende, men kun hos
enkelte har hjertet kunne holde trit med
den øvrige organismes fuldkommengørelse;
hvor imidlertid en sådan
skønhedsmæssig ligevægt mellem krop
og sjæl forefindes, belønnes den pågældende
sygeplejerske dermed, at hun —
bliver gift med helten.
Hvilket ikke kommer ganske bag på
læseren —
Tidligere har jeg ment, at man ikke kunne
simplificere sin menneskebetragtning og
sin menneskeklassificering udover, hvad
der gives udtryk for i et gammelt ord om,
at der findes tre slags mennesker: de
gode – de i den senere tid har imidlertid
vist mig, at onde - og så dem fra Lolland.
Et nogenlunde grundigt studium af
lægeromaner her vi kan udelade dem fra
Velkommen til de nye russere
fra STUD MED #6, 1965
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Lolland og nøjes med de gode og de
onde.
Om den litterære side af spørgsmålet
sluttelig dette, at man forgæves må lede
efter det mindste gran af underforståen
eller spontan og nogenlunde intelligent
127
humor . Alt skal forstås lige så firkantet,
Som det er skrevet, og af hensyn til de
formodet tungnemme blandt læserne, er
det gjort så massivt som en tøjrkølle i
nakken. Personerne går rundt med evige
rynker i panderne og uafladeligt højtide-

1960 - 69
lige tanker i hjernevindingerne. Man kan
formelig sidde og rynke sig selv en
hovedpine til under læsningen.
- Hovedpinen skal ikke blive mindre
trykkende, hvis man kommer for skade at
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
hengive sig til lægeligt-fagligt tænken;
efter nogle få sider føler man sig omgivet
af udlændinge, som med nogen møje har
lært et fremmed sprog. Og lært det godt
- al ære og respekt! De taler det udmær-
128
ket, de har bare ikke fjerneste begreb om
ordenes nuancer, vi befinder os hele
tiden en eller flere etager for højt til vejrs,
- ja, i nogle af romanerne kan man
ligefrem få fornemmelsen af, at de
agerende er en slags væsener, - hidfløjne
fra hin tunge planet, Jupiter, - hvis
mindste bevægelse herneden ville få
svære møbler til at flyve rundt i lokalerne,
hvis de ikke lagde bånd på sig.
At endvidere oversætterne af de importerede
numre i denne varegruppe så
åbenbart skyr enhver ulejlighed for at
træffe faglig terminologi skal jo heller
ikke gøre
sagen bedre. -
Helten skal være kirurg, og hvis det skal
være noget helt særdeles: hjernekirurg! I
en
bog, som jeg for nogen tid siden læste,
var han en sådan; men samtidig med, at
han opererede til højre og venstre, så
man kunne blive stakåndet af at læse
derom, beskæftigede han sig - på
mesterlig vis, selvfølgelig - med så
forskellige ting som bakteriologi, hygiejne,
epidemibekæmpelse, nervesygdomme
og nyresygdomme, om jeg
ellers husker ret. At han under alt dette
tillige var en stor anatomiker (som det
hed) nævnes kun for fuldstændighedens
skyld, og endvidere fordi det kunne der
måske være en god del fornuft i, rent
kirurgisk set.
Under et slagsmål kommer i særlig grad
disse hans anatomiske kundskaber ham
til nytte, idet han til et kæbestød (jeg
citerer ordret) : ”omhyggeligt valgte det
sted på kæben, lige under anden præmolar,
hvor hagegrenen af femte hjernenerve
passerer gennem en lille åbning.”
Modstanderen i denne bataille er -
heldigt nok - en tidligere medstudent,
som imidlertid er belagt med det grusomme
handicap, at han i sin tid er
dumpet i anatomi, og som altså ikke er i
stand til at underbygge sine øretæver så
gennemført videnskabeligt som vor helt;
og han går naturligvis i gulvet med et
brag. -

1960 - 69
—-
Lægeromanernes enorme popularitet kan
nok give anledning til en del overvejelser
for en læge. Hvordan er vi blevet sådan
nogle paphelte? Svaret herpå er sikkert
nok ikke eet men flere. -
Naturvidenskaberne er jo efterhånden
blevet en slags moderne religion eller
moderne mysticisme, og blandt naturvidenskaberne
er vel lægefaget det, der
mest direkte kan komme til at berøre det
enkelte menneske. Endvidere er det et
lukket land, som de udenforstående ikke
har ret mange chancer for at udforske på
egen hånd.
Tager man diverse andre fag, kan det
siges, at de fleste af os har ganske gode
begreber om lov og ret f. eks., vi kender
det idetmindste i grundtræk, og vi har
noget, der kaldes den almindelige
retsbevidsthed. Vi er kort sagt i stand til
at sige fra, hvis en sagfører, skal vi sige:
råder os til at stjæle eller til at begå vold.
Om nationaløkonomi ved vi også et og
andet; det har vi ligefrem pligt til i et
folkestyret samfund, og hvis vi i avisen
læser, at ”nationaløkonomerne mener dit
eller dat”, så imponerer det os ikke
synderligt, for hvor ofte har ikke en
lægmandspolitiker lige så god rede på de
dele som en cand. polit.?
Og kommer vi ti[ de rene åndsvidenskaber,
har ethvert såkaldt dannet
menneske en stolthed deri, at han kender
ikke så lidt til sprog - filosofi - litteratur
og måske religion, og han føler sig
næsten forpligtet til at betragte de i disse
fag særligt uddannede med den allerstørste
overbærenhed.
Men vi har ikke nogen i kødet båren
”almindelig sundhedsbevidsthed” eller
”sygdomsforebyggelsesbevidsthed”, vi
savner kort sagt det, som før tillod os at
tale vor sagfører midt imod, da han
fremkom med sin besynderlige juridiske
rådgivning. Det er i sig selv paradoksalt,
at man undertiden skal lade sig pine,
plage og måske endda i nogen grad
mutilere for at kunne bevare liv, førlighed
og - alment velbefindende; og det er
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
uden enhver forbindelse med den
almindelige daglige fornuft, at en
bestemt ringe bevægelse af den store tå
kan indicere åbning af kraniet o. s. v.
Og hvis lægerne som sådanne en skønne
dag publicerer følgende: kræft kan
undgås,
hvis blot man spiser regnorme, - så spår
jeg, at den vilde jagt på disse dyr går ind
med det samme, uden hensyn ti[, at der
antagelig skal kraftig selvovervindelse til
for at få de første tyve til at glide ned.
Lægen kommer til, i den givne situation,
at tårne sig op over patienten med en
vældig autoritet; han giver eller foreskriver
den og den behandling, og patienten
har at underkaste sig, hvordan det end
bekommer hans mere eller mindre fine
fornemmelser .
- Det er forhåbentlig unødvendigt, når
jeg på dette sted betoner, at denne
spagfærdige analyse af mit fags stilling i
forhold til andre fag aldeles ikke tilsigter
at hæve det op over det ene eller det
andet. At en sådan tankegang er mig
fjern, vil forøvrigt fremgå af, hvad jeg
senere har at sige. -
Den store magt, vi således har fået eller
tiltaget os, skyldes antagelig patientens
og lægens bevidste eller ubevidste
erkenden af, at uden den mest vidtgående
tillid de to parter imellem når man
ikke langt.
- Lægeromanerne spiller netop på de her
omtalte strenge. Og mens vi, der til
daglig sidder ved instrumentet, gør os
umage for at knipse Så let, legende og
følt som vel muligt, river forfatterne i alle
registre med krogede fingre af jern.
Autoritetsdyrkelsen drives f. eks. derop,
at fejldiagnoser ikke forekommer, og
forekommer de endelig, sidestilles de
rakt ut med forbrydelser. Autoriteten far
en yderligere understregning derigennem,
at vore helte er udsat for en sand
forgudelse, - en forgudelse, der - som
sagt før -uvægerligt ender med bryllup.
Et andet vigtigt moment er det sære af
håndfast mystik, der må hvile over noget,
som man ikke forstår, men om hvilket
129
man dog godt ved, at det bygger på den
jordbundne erfaring.
Og så slynger den ene streng sig forøvrigt
sammen med den anden: med
mystikken er vi ovre i det lukkede land,
og fra det lukkede land er der kun et
skridt til alvidenheden. Det lukkede land
er bl. a. også det, at læger har tavshedspligt,
og denne tavshedspligt omfatter
ikke sådan
nogle forholdsvise trivialiteter som
skattemyndighedernes dølgen af naboens
formueomstændigheder, nej, den
dækker over så gule og tyktflydende
lækkerier som samme
nabos alle intimeste gøremål, inclusive
måske tallet på hans børn udenfor
ægteskab.
Læger kommer til at stå som en slags
lastens fornemme kendere og syndens
elegante skriftkloge. At vi selv betragter
det hele under samme synsvinkel, som
den vi annedgroede negle, kniber det at
gøre visse mennesker begribeligt. -
Et andet ganske pikant moment i lægeromanerne
er de skurkagtige læger. Deres
tilstedeværelse kunne synes selvmodsigende
på dette sted, men naturligvis må
de være der, for efterhånden som
læseren ubevidst irriteres på al den øvrige
fuldkommenhed og ædelhed, skal han
naturligvis have noget eller nogen at lade
sin irritation gå ud over.
- Det er jo nu engang sådan, at intet er
bedre stof end en fremragende læges
bedrifter.
Det skulle da lige være en uheldig læges
meriter —-
Som læge ved man oprigtig talt ikke, om
man skal røres eller forarges over det
billede, der gives af os i lægeromaner.
Som jeg før sagde, er tillid en conditio
sine qua non
i et ordentligt forhold mellem en læge og
hans patient. Men-ne, - det kan også
blive
for meget af det gode!
For mit eget vedkommende kan jeg så
godt lide mit fag, at det gør ondt på mig

1960 - 69
at se det behandlet og fremstillet så uværdigt,
som det hyppigst sker .
Den kærlighed, vi nærer til arbejdet,
kommer, mand og mand imellem, ikke til
orde på markskrigersk facon, og den
stolthed, vi undertiden kan føle over
medicinens formåen, er godt og grundigt
blandet med ydmyghed over det mangt
og meget, som vi ikke kan.
Vi synes, faget er for godt til, at det skal
fremstilles lattervækkende hos dets egne
udøvere, og vi skal hilse det med glæde,
den dag da en rigtig forfatter, maske
sågar en digter, tager sig på at skrive en
roman om os, sa vi kan genkende os selv
og vore problemer som det, vi og disse
er-
Og så bliver man jo også bitter, når man
nu ikke selv er kirurg! Hvorfor skal alle de
andre udmærkede specialer ikke have
deres velfortjente part af virakken? Vi har
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
fået: ”En læges kamp”; hvorfor ikke ”En
ørelæges kamp”? Jeg har læst et værk
betitlet: ”Brug hjertet –doktor”, hvad
mener man om , ”Brug næsen – doktor”;
den skulle handle om en pædiater.
Hvilken dristig mand skriver en roman om
en hudlæge? Og hvilken endnu dristigere
mand fordrister sig i denne roman
til at fortie, at denne specialist også
beskæftiger sig med kønssygdomme?
Om den gren af medicinen, som jeg
regner for min: sygekasse-lægefaget, tør
man jo slet ikke tale i denne anledning;
så skal man da i det mindste være en
gammel barsk bulderbasse af en
distrikslæge. Med et hjerte af guld. -De er
sjældne i vore dage. De blev nemlig i
1915 afskaffet, ved lov.
Men hvordan skal man efterhånden
forlange, at en patient, som har vænnet
sig til bøgernes legemligt og åndeligt
130
skarptskårne kirurg, skal føle sig helt tryg
i hænderne på sin sygekasselæge, som
måske er 160 cm høj, som har mave, og
som måske begynder at blive skaldet?
Tilmed er denne jo absolut ikke kirurg.
Patienten kommer let til at overse den
uomstødelige kendsgerning, at
sygekasselægen - sine mangler tiltrods -
kan være en ypperlig læge endda!

STUD MED #10, 1963
1960 - 69
På alle naturvidenskabelige,
humanistiske og kunstneriske
områder er der i det 19.
århundrede en grøde og
frugtbarhed, der gør denne
periode dynamisk og
spændende.
Samfundsstrukturen ændres
radikalt som følge af den
industrielle revolution. på det
medicinske felt er det
væsentligste vel nok
indførelsen af anæstesi i 1846
med den deraf følgende
enorme udvikling inden for
kirurgien.
Pasteur og Koch og mange andre afslører
de sygdomsvoldende mikroorganismer.
De mere praktiske konsekvenser heraf
bliver antiseptik og aseptik. Med videnskabeligt
fundament i de talrige nye
iagttagelser udvikler kirurgi og gynækologi
sig til anstændige professioner. At
det 19. århundrede var frugtbart for
gynækologien ses bl. a. deraf, at der i
århundredets løb fremstilles over 400
forskellige vaginalspecula samt talrige
andre instrumenter til undersøgelse og
behandling af patienter. Perioden er også
karakteriseret ved forskellige gynækologiske
modebevægelser I en periode
betragtedes betændelsestilstande i
uterus som roden til praktisk talt alle
sygdomme hos kvinder. Senere måtte
forskydninger i uteri lejring bære samme
tunge ansvar. Under en ny bølge anså
man clitoris for at være udgangspunkt
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
for enhver kvindelig neurose. Hvad var
derfor mere naturligt for en kirugisk
trænet sjæl end at fjerne dette organ i
terapeutisk øjemed. Man var svært
interesseret i
menstruationsblødningerne. En særlig
ihærdig franskmand Brierre de Boismont
lod et vaginalspekulum sidde i samfulde
10 timer, hvorved det da også lykkedes
ham at opsamle ialt 72 gram blod. I en
anden periode var interessen samlet om
ulcera på collum. Samuel Gross udtrykte
det (1842) således: »En kvinde uden
cervix-ulceration anses for totalt at savne
sex-appeal. Læger - såvel som patienter -
har fået livmoderen på hjernen“. Dr. Buck
fra New Hampshire omtalte uterus som et
harmløst lille organ beliggende på et
fredfyldt sted, men beklageligvis genstand
for alle former for kirurgisk barbari.
Snart ville -mente han -»the good
oldfashioned womb cease to exist«. Der
fandtes på dette tidspunkt ca. 125
støttepessarer. De simpleste lignede
gemene træpløkker, mens de mere
avancerede var kæmpestore og formgivet
som tærskeværker. Nogle var så enorme,
at kvinderne måtte iføre sig de
rummeligste fiskebensskørter for at
kunne transportere disse maskiner.
Mange gynækologer sammenlignede
træffende vagina med en kinesisk
legetøjsbutik. Der var store penge at
tjene for de kirurger, der foretog installationen
af pessarmaskinerne, men muligvis
endnu flere for de læger, der skulle
udbedre skaderne, som tærskeværkerne
131
havde forvoldt. 1855 oprettedes
Womens Hospital på Madison Avenue
no.83 i New York. Ideen hertil var kommet
fra Marion Sims. Womens Hospital
blev et udmærket uddannelsessted for
amerikansk gynækologi. Gynækologien
var overvejende medicinsk. Der fandtes
omkring 1850 stort set kun 3 operationer,
der var forholdsvis gængse:
ovariotomi for cyster, hysterectomi for
fibromer og operation for fistler mellem
vesica og vagina. Hertil kom i slutningen
af århundredet Robert Lawson Taits
indsats ved fjernelsen af betændte
adnexa samt operationen for bristet
extrauterint svangerskab. Allersidst i
århundredet dukkede ovariesafterne (the
ovarian juices) op, og tæppet kunne gå
for den endokrine gynækologi, men da
var det 20. århundrede allerede begyndt.
Knud Seibæk.

Af: C.S.
STUD MED #4, 1968
1960 - 69
Hallo B! Hvad pokker gør en
stud. med. i Star Club kl. 3 om
natten?
Jeg mediterer, surmuler og
forsøger at få afløb for min
sammensparede galde.
Du mediterer, mens orkestret sørger for,
at al kontakt blandt mennesker, der
mødes, drukner i 120 decibel?
Nemlig, og den larm ville jeg nødig
undvære, den er mindst lisså go som
stilheden ved stranden, lisså inspirerende.
Lad mig så høre, hvad det er, du
mediterer over?
Jeg er træt af at læse medicin, dødtræt.
Jeg spørger mig selv gang på gang, om
alt dette stræv er sagen værd; det, man
kalder lægegerning, ligger så uvirkeligt
langt ude i den fjerne fremtid; og til trods
for, at jeg har „været ved faget“ i 2 år nu,
aner jeg ikke, hvad en læge er for noget,
hvordan hans job er, og om netop jeg
egner mig for det. Jeg ved godt, at denne
tvivl og den træge gang i mit studium
sikkert for længst burde have fortalt mig,
at jeg skulle have fundet noget andet,
men, dels er jeg for fej til at tage den
vigtige beslutning, hunderæd for hvad
den pukkelryggede familie dog vil sige,
og dels findes der som bekendt ikke
noget sikkerhedsnet under denne
uddannelse. Hvad i alverden kan jeg, hvis
jeg bryder med studierne på nuværende
tidspunkt ?
Er det ikke din egen skyld?
Jeg indrømmer, at jeg indtil dato kun har
beskæftiget mig med kemi, matematik
og fysik, du kender jo rumlen. Jeg ved, at
den ny studieordning indebærer en
masse andre aspekter, som jeg kun
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
dårligt kender, men for mig at se, er det
endelige resultat af alle de hæderlige
anstrengelser med nyordningen, at der
levnes studenten endnu ringere tid til alle
de ting, der nødvendigvis må være ved
siden af studierne for, at vi skal få en blot
rimelig chance for at gennemløbe en
naturlig udvikling. Vi, der er lidt langsommere
m.h.t. indlæring og tilegnelse (nuv.
eksamensstatistikker viser, at vi ikke er få)
vil i langt højere grad end andre blive
ramt. Hvis vi skal underlægge os den ny
studieordning, må vi for at følge denne i
bogstaveligste forstand plukke disse
mange år ud af vor livskalender.
Tror du da ikke, at de effektive studenter
bliver gode læger ?
Det gør de vel nok, men jeg tror blot, at
mange af dem i deres livslange gerning
vil have svært ved at udnytte og opdage
de mangfoldige talenter og muligheder,
som tilværelsen byder på - hvis de ikke
allerede i studenterårene har tid til at
lukke øjnene op også uden for de
medicinske cirkler. Monotoniens deprimerende
virkning vil på et eller andet
tidspunkt - ganske unødvendigt – gøre
sig gældende.
Konklusionen af dette, projiceret ind i
den aktuelle situation er vel: Bort med
tidsgrænserne i den nye studieordning?
Jep!
Ordningen indebærer dog, at samfundet
hurtigere og billigere uddanner sine
læger samtidig med, at begrebet
„evighedsmediciner“ undgås til glæde for
skatteborgeren og ikke mindst for ham
selv?
For folk som mig, der gennemgår en
langsom modningsproces, kræves der tid
for at få tingene til at bundfælde sig; jeg
132
må skabe mig et forhold til ethvert nyt
fag, før jeg er i stand til at tilegne mig
det, lære det uden ad og servere det på
et fad for en af de bedagede elitestudenter,
der Guds død ikke kan
begribe, at den smule stof kan volde
besvær .
Vil det sige, at du ikke kunne læse under
den ny ordning?
Ikke, så vidt jeg kan se på nuværende
tidspunkt, uden at min personlige
udvikling vil lide (skibbrud ?) derunder.
Jeg kan skam godt indse, at jo mere
moderne og effektivt et system bliver,
desto mindre brug er der for folk af min
slags og specielt i det job, jeg har valgt.
Tidsgrænserne er et af de sikre midler,
hvormed man hurtigt og effektivt
unddrager den medicinske verden en
række farverige individualister, der ikke er
til sindst at betale den høje pris! - Eller
som de gråhårede elitestudenter måske
ville udtale sig: „så lykkes det omsider at
få aflivet evighedsstudenten og få sat fut
under den tunge ende af „studentermassen“
samtidig med, at det kritiske (og
besværlige) element af ren og skær
tidnød er bragt til tavshed“.
En slutkommentar?
Jeg vil være glad for, om dette interview
optages i bladet trods mit ønske om
anonymitet, jeg er klar over, at ikke alle
mine synspunkter er lige saglige, men
dog tror jeg, de deles af mange af mine
kammerater.

Af: Finn Kamper-Jørgensen
STUD MED #7, 1968
1960 - 69
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Redaktionen kan tilbyde nogle interesserede 2.-delere, specielt 3.semesterstuderende
i København, et projekt med familiemedicin, hvor man
igennem et år følger en familie, hvoraf et eller flere medlemmer er
sygdomsramte.
Får man social forståelse
gennem den nye
studieordning?
Ingen behøver være i tvivl om
det klare nej, men lægens
sociale indsigt og dermed
konsekvensen for terapien vil i
dagens lægegerning komme til
at spille en stedse større rolle.
Når man forlader studiet, ved man,
hvad en sygdom er, men hvad er
egentlig en patient? Hvad sker der med
familien, hvis forsørgeren bliver syg?
Hvad er et problembarn, og hvordan
påvirker det en familie? Hvorledes
påvirker graviditet en familie? Hvordan
reagerer de ældre børn?
Det er næsten beskæmmende at
indrømme det, men man lærer som
student at behandle
sygdomme - ikke patienter. Derfor
syntes vi, at et eksperiment måtte være
på sin plads - et eksperiment, hvor en
student fik lejlighed til at se, hvilke
kræfter, der rører sig i den enhed, som
samfundet erkender er hovedhjørnestenen
- familien.
3.-4. Semester mest velegnet
Når studenten har bestået 2.-del A
eksamen, er den parakliniske teoretiske
viden i orden, og man ved en
smule om klinik. Først i 3. og 4.
semester lærer man gennem kliniske
kurser, hvad sygdomme er. Som
bekendt er nemlig hele dette ar
helliget hospitalsarbejdet.
Dette år synes derfor velegnet til at
give studenten en samtidig forståelse
af, hvad begrebet en patient dækker
over, således, at en person, ”der
midlertidigt eller permanent afviger fra
det normale samfund”, kan betragtes
som en helhed.
yderligere følger der forelæsninger i 6.
og 7. semester i socialmedicin, således
at det konkrete familieeksempel kan
indpasses i denne senere erhvervede
statistiske viden.
133
Forslaget
Studenten er i 3. semester tilknyttet RHs
medicinske og kirurgiske afdelinger, i 4.
semester samme hospital.
I samarbejde med den praktiserende
læge, som indlægger patienter på RH,
udpeges en familie, der er villig og
velegnet. Ved velegnet skal i denne
forbindelse forstås flere ting.
1) Familien består af forældre, et mindre
eller større barn.
2) Kvinden er i tidlig graviditet eller har
lige født.
3) Enten mand eller kvinde har en
sygdom, der medfører forsømmelse fra
arbejdet (psykiatrisk eller somatisk lidelse)
, hvilket medfører, at familiens økonomi
bliver ustabil.
Familien udpeges ved begyndelsen af
studentens 3. semester og studenten
aflægger familien jævnlige besøg
gennem et helt år. Mest ideelt ville det
være, hvis 1. kontakt fandt sted på den
måde, at hele familien mødte op hos den

1960 - 69
praktiserende læge, der fortalte om
formålet med projektet.
Studenten optager derefter en ”familie.
Anamnese” uden at ville forsøge at
presse alt ud af familien ved første besøg.
Der konfereres så med den praktiserende
læge.
Et konstrueret eksempel (somatisk) kunne
vise, hvad projektet går ud på:
Hr. X har astma, er mejeriejer. Fru X er
gravid i 3. måned. De har en rask 5-årig
søn.
Astmaen har plaget hr. X noget, men han
har hidtil selv kunnet passe sin forretning.
En pludselig forværring gør, at han
indlægges på RH. Hr. X har adviseret
studenten, som ved indlæggelsen laver
journalen. I hele indlæggelsesperioden
går studenten daglig stuegang (han er
alligevel på hospitalet) , følger
specialundersøgelserne og kontakter
samtidigt familien for at høre, hvorledes
hr. X’s indlæggelse påvirker familien. Hr. X
udskrives, men kan kun med 2 medhjælpere
klare forretningen, hvilket påvirker
familiens økonomi.
Fru X’s svangerskab er ukompliceret.
Studenten har ved rutineundersøgelserne
hos den praktiserende læge været til
stede og følt og fået forklaret. Fru X er
ikke videre glad over at skulle have barnet
på grund af familiens økonomi. Da hun
indlægges på fødeafdeling, tilkaldes
studenten og overværer fødslen.
Familiens 5-arige søn går i børnehave; i
løbet af året far han røde hunde og
mæslinger samt en enkelt gang ukarakteristisk
diarre og opkastning. Studenten
tilkaldes, medens familien er klar over, at
barnet er ved at blive sygt, dog uden
diagnosen endnu er klar. Den praktiserende
læge har naturligvis ansvar for
behandling og diagnose.
Efter fru X´s fødsel bliver familieforholdet
lidt spændt.
Et lignende somatisk eller psykiatrisk
familieforhold kan plukkes ud af næsten
enhver lægepraksis - for det er i starten
den praktiserende læge, som vi ønsker
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
systemet centreret om. 14. semester
kommer desuden den valgfri måned, som
studenten f.eks. kunne anvende hos den
praktiserende læge til praktikanttjeneste.
Hospitalernes goodwill
nødvendig
Den største byrde vil i starten hvile på
den praktiserende læge, men hvis nu
patienten hospitaliseres ? – ja, så ryger
hele systemet i vasken, hvis man møder
vrangvillighed fra hospitalet. Der
kræves ikke den store indsats, men en
kontaktperson (evt. specialist) på
afdelingen, hvor patienten er indlagt vil
sikkert være nødvendig for at studenten
skal få størst muligt udbytte.
Men dette må gradvist bygges op - det
er som nævnt et eksperiment.
Fremtidsmusikken for dette projekt er
herlig (urealistisk?), for vi kunne tænke
os, at alle tilgængelige oplysninger blev
stillet til rådighed for studenten, d.v.s.
under hospitalsindlæggelse sku1le der
laves en konference om netop denne
patient. Samtlige involverede terapeuter
skulle yde sit bidrag (hospitalsspecialister,
praktiserende læge,
socialrådgiver, psykolog, børneværn
m.m.).
Lad os nu først starte fra bunden, gøre
erfaringer, og så sætte systemet under
debat.
Kravene til studenterne
Da projektet er ganske frivilligt, må den
fundamentale betingelse til studenterne
være interesse - desuden, at studenten
ved afslutningen af året er villig til at lave
en mindre rapport.
I starten vil det kun være muligt for et
begrænset antal studenter at følge
ordningen, for den er endnu ikke helt
stablet på benene.
Da studenterne efter den nye studieordning
er spredt over samtlige hospitaler
i Storkøbenhavn, ser vi gerne, at der
kommer ansøgninger fra studenter på
forskellige hospitaler - ikke kun Rigshospitalet.
134
Ansøgningen bedes indeholde følgende
oplysninger:
Navn, adresse, telefon, undervisningshospitalets
navn, hvilket semester man er
i, om man ønsker at følge en psykiatrisk
eller somatisk sygdom gennem et år, og
specielt om grunden til, at man har lyst til
at følge projektet.
Hvis der melder sig for mange studenter,
bliver vi desværre nødt til at udvælge
forsøgskaninerne.
Da læge Paul Backer dels har været
medinspirator - dels er vores kontaktmand,
vil udvælgelsen ske efter samråd
mellem praktiserende læge, Paul Backer
og redaktionen.
Ansøgning bedes sendt så hurtigt som
muligt - og ikke senere end 20. september
- til ”stud. med.”s redaktion.

1960 - 69
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
AFSKAF EKSAMEN I
ANATOMI
Af: Albert Gedde
STUD MED nr. 5, 1969
Stud. Med. Albert Gjedde, København, forslår, at eksamen i
anatomi afskaffes og erstattes af en generel gruppestyret
kursusplan af et åmakroskopi og mikroskopi.
Vor nye studieordnings forprøve er et
mageløst klodset foretagende. Men
andre og ældre studerende er heller ikke
sluppet for pædagogiske mangler i
1.dels undervisningen : Den har i mange
år været hårrejsende uformelig. De
lægevidenskabelige landvindinger har
medført krav om basalviden inden for en
række fag, som tidligere kun udgjorde en
mindre del af curriculum, uden at en
selvfølgelig nedskæring på andre
områder er fulgt med.
Det er rigtigt, at der er sket en reduktion
af lærestoffet i makroskopisk anatomi,
men reduktionen er begrænset og
ledsaget af kompenserende pensumforøgelser
på det mikroskopiske område.
Gruppestyret kursus på et år
Det er naturligvis klart, at en person, som
til dagligt beskæftiger sig med mennesker
med visse, skjulte skavanker, som det
er hans opgave at finde og afhjælpe, bør
have et ordentligt velfunderet begreb om
den menneskelige organismes bygning.
Dette begreb kan en inspireret lærer, en
dissektionssal, et mikroskop og et par
gode bøger give ham, især hvis han selv
kan bestemme en del af arbejdsformen.
Allerbedst ville det blive, hvis han tillige
vidste, at han ikke på en, forbandet dag
skulle mobilisere alle 10.000 nomina
anatomica og sidenhen glemme dem,
fordi hans professorer under 2. del
betroede ham, at „al den anatomi må De
skynde Dem atglemme igen.“
Den således skitserede undervisning
kaldes „gruppestyret“ nu om dage. Den
har været i gang på Anatomisk Institut C
i det sidste ars tid, med et resultat som
jeg ikke kender. Derimod skrev to geografer,
en elev og hans lærer, for nylig en
kronik i Politiken om et tilsvarende forsøg
i faget Kulturgeografi.
De konkluderede, at arbejdsindsatsen
bliver større og det faglige udbytte
mindre, mens motivationen, modenheden
og evnen til selv at formulere
relevante problemer og fin. de deres
læsninger udvikles i en så høj grad, at
den traditionelle, docerende form slet
ikke er noget alternativ.
Det skal derfor foreslås, at den eksamen,
vi ønsker afskaffet, erstattes med en
generel, gruppestyret kursusform af et
ars varighed, ligeligt fordelt mellem
makroskopi og mikroskopi.
135
Selvkontrol
Kontrol med arbejdsindsatsen udøves
ved denne undervisningsform af gruppen
selv. For at lette overgangen fra vor
nuværende system er visse pointsgivende
interimsprøver midlertidigt tænkelige. De
udføres allerede pa de anatomiske
institutter, som f.eks. ved afslutningen af
den specielle histologi til 1. del A. Men
skønt et flertal klarede denne prøve
tilfredsstillende, kræves efter 1/2 ar
endnu en prøve i denne discipin, blot for
at studenten endnu en gang skal få
lejlighed til at glemme de små, uvæsentlige
detailler.
Afskaffelsen af eksamen i anatomi vil
spare 1/2 til 1 ars læsetid under 1. del.
Denne tid kan bruges til at aflaste
forprøven og til at give en mere sufficient
undervisning i fysiologi og biofysik.
Psykologi bør flyttes væk fra forprøven og
kemi doceres i forbindelse med biokemi.
Hvis endelig overlapningerne mellem
histologi, arvebiologi og mikrobiologi
blev taget op til en grundig revision, evt.
med en indførelse af faget cytologi, var
der i forbindelse med kursusundervisning
i anatomi under forprøven mulighed for,
at interesserede afvises fra studiet på
grund af utilstrækkelighed i medicinske
fag snarere end i fysik, kemi og matematik.
Endelig skal den gruppestyrede
undervisning i anatomi bruge en kort,
dansk indføring i histologi og finstruktur.
Det skal henstilles til professor Moe, at
Medicinsk Institut C, i stedet for at
kritisere gode studenterinitiativer på
dette område, får taget sig sammen til at
skrive netop denne bog, som det jo i høj
grad har kapacitet til.

1960 - 69
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Afdelingsleder Finn Bojsen-Møller, København, går i rette med Morten Simonsens artikel.
Anatomipensum. Anatomipensum er indtil videre velmotiveret, skriver han. Det kan ikke nedskæres
til en 1/3.
I angstens sved skal
du æde dine ord
I "stud. med." nr. 2 1969 kan man erfare, at professor dr. med. Morten
Simonsen, Instituttet for eksperimentel immunologi, interesserer sig for faget
anatomi og har gjort sig tanker om størrelsen af anatomipensum. Under
overskriften ,,1 angstens sved skal du rede dit pensum" skriver professor
Simonsen om l.delsundervisningen under nuværende og en kommende
studieordning. Professoren udtaler bl. a., at eksamenskravene i anatomi kan
skæres ned til 1/3, hvorefter der stadig vil være "et fundament tilbage, som
er fuldt tilstrækkeligt for forståelsen af den senere undervisning".
Af: Finn Bojsen-Møller, Medicinsk anatomisk institut
STUD MED, foråret 1969
Plusser og minusser
Nu er det så heldigt, at der i faget anatomi
er forsøgt udarbejdet en fuldstændig
målbeskrivelse med pensumoversigt og
detaillerede lektionsplaner. Det er herved
blevet ganske enkelt at kommunicere
eksamenskravene i faget til studenter såvel
som til interesserede kolleger. Efter at have
læst professor Simonsens udtalelser tillod
jeg mig derfor at sende ham et eksemplar
af materialet med anmodning om i et
passende afsnit med plusser og minusser
at angive de strukturer og begreber, der
kunne danne ovennævnte fuldt tilstrækkelige
fundament. Dette blev gjort dels i
den seriøse hensigt at fa en konkret
diskussion i gang, dels i den mere drilagtige
at undersøge om udgangspunktet,
hvoraf tredjedelen skulle udvælges, mon
skulle være pensum fra 1940, og om
professoren skulle have undladt at
ajourføre sin viden om sit emne. Det kom
til at se således ud for truncus og underekstremiteten
(i uddrag):
1. Den del af faget, der hedder
speciel embryologi foreslås udeladt.
(Hermed farvel til forståelsen af
peritoneum, ganespalte,
åbentstaende ductus arteriosus,
myelomeningocele m.m.) .
2. Autonome nervesystem nedskæres.
Helt konkret anbefaler professor
Simonsen f. eks., at kendskab til den
parasympatiske og sympatiske
innervation af organerne i abdomen
bortfalder. (Exit n. vagus, nn.
erigentes, truncus sympaticus, mavesår,
miction, erektion) .
136
3. Bevægeapparatet : muskler og muskelgrupper
på underekstremiteten
overspringes. Ankelleddets ligamenter og
viden om, hvilke muskelgrupper, der
innerveres af n. peroneus communis er,
for at nævne et par eksempler, subtiliteter
for en læge. Kan man virkelig lære om
gangforstyrrelser og traumatologi uden
at have undersøgt og arbejdet med
præparater af disse ting ? Jeg tror ikke, at
lægen eller hans patienter vil være tjent
med en sådan udvikling i uddannelsen,
og jeg kan ikke forestille mig, at der er
mange 2.dels professorer, der vil acceptere
studenter med en så ringe viden om
normalforhold ?
Disse ablative, ja for praktisk lægegerning
mutilerende indgreb til trods,
lykkes det i øvrigt kun professor Simon-

1960 - 69
sen at fjerne 25 og ikke som bebudet 66
5 af pensum.
Anatomi velmotiveret
Indtil videre vil jeg derfor tillade mig at
konkludere, at pensum i anatomi til 1.
del i dag er så velmotiveret ud fra sin
anvendelse i fysiologi og klinik, at en
reduktion bare af nogen betydning vil
bringe lægen tilbage til før Vesalius, da
anatomi væsentligst var noget man
MORTEN SIMONSEN SVARER:
Den anatomiske drillepind, Finn Bojsen-
Møller, synes vred og forarget på sit fags
vegne, hvad jeg beklager; men hans lille
trylleri med de matematiske symboler må
under alle omstændigheder anholdes. En
målbeskrivelse, der stort set følger
formularen: beskriv cor, beskriv hepar,
beskriv genitalia externa, etc., kan
naturligvis ikke uden mareridt danne
basis for en drastisk nedskæring ved slet
og ret at sætte minus ud for de uønskede
organer.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
spekulerede sig til og ikke noget eksakt
man nedlod sig til at undersøge i præparater
og ved dissektion. Og endelig:
Morten Simonsen må da have glemt at
undersøge om forholdene skulle have
ændret sig siden stud. med. Morten
Simonsen bestod I. del? Ukendskab til
forholdene er desuden den venligste
forklaring, jeg kan give pa professorens
nedgøring (i samme artikel) af sine l.-dels
kollegers arbejde: "For mig (Morten
Alt afhænger af, hvilken rigdom af
strukturel detailviden, der kræves, hvad
jeg naturligvis gjorde ham opmærksom
på i mit svar (som i parentes bemærket
var resultatet af et gruppearbejde med en
medicinsk og en kirurgisk reservelæge fra
RH). Det eneste forbløffende er, at der
ikke desto mindre var så mange af de
opstillede "mal", som vi mente, man
kunne tage så lempeligt på, at et
minus(slette det fra pensum STUD. MED.
RED) var mere berettiget end et plus.
137
Simonsen) at se ...knytter der sig til 1. del
ingen anden alvorlig interesse end den at
være blandt de 50 %, som 1øber hurtigst."
Noget andet er, at det
lægevidenskabelige studium ville vinde
meget ved gennemførelsen af de af
Morten Simonsen foreslåede studiegrupper
over integrerede emner .
F. B-M.
I øvrigt er det mit hovedsynspunkt, at
læren om organernes funktioner, fysiologien
i bredeste forstand, er det egentlige
prækliniske lærestof, og at både anatomien
og biokemien må betragtes helt
overvejende som hjælpediscipliner for
fysiologien. Jeg bevarer derfor mit håb
om, at det samlede obligatoriske pensum
til 1. del kan nedskæres til ca. halvdelen,
og at den indvundne tid kan udnyttes til
at lære, hvad kritisk studium vil sige.
M.S.

1960 - 69
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Ruskursus
- en bragende succes
I ugen 1. til 8. september 1969 afholdtes for første gang ved Det
lægevidenskabelige Fakultet et egentligt ”ruskursus”.
Initiativet til dette ruskursus opstod blandt de medicinske studerende. Man
havde erkendt behovet for en lødigere indføring i det medicinske studium og
ville demonstrere et alternativ til den nuværende undervisningsform ved
fakultetet.
Af: Det medicinske studenterråds rusgruppe
STUD MED, efteråret 1969
Den hidtidige modtagelse af
russerne har bestået i nogle få
katedrale forelæsninger af
professorer o.a. Den
erhvervsorientering, der gives
udenfor universitetet, før
påbegyndelsen af studierne, er
ligeledes både insufficient og
ensidig.
Vi ønskede derfor at skabe en
indledning til studiet, hvor man
kunne gøre sig sin motivation
for at studere medicin klart og
på et realistisk grundlag
konfrontere denne med
meninger og erfaringer fra
fagets udøvere.
Det er efterhånden en udbredt erkendelse,
at den traditionelle, docerende
undervisningsform virker inaktiverende,
uengagerende og hæmmer individets
personlighedsudfoldelse.
Studenternes kritiske sans udvikles ikke,
og disse gøres derfor til ukritiske konsumenter
af den ældre generations ideer
og normer.
Dette bremser en sund udvikling og
reformering af universitetet.
Vi mener, at det nuværende universitetsmiljø
er præget af den enkeltes isolation,
af konkurrencementalitet og eksamenshysteri.
Vi ønskede derfor at skabe et
kursus, der fremmede samarbejdsevnen,
gav et bedre arbejdsklima og øgede
trivselen på universitetet.
Og vi ønskede at gøre den enkelte mere
kritisk, mere selvstændig og sværere
manipulerbar, således at han ville være i
stand til at analysere og vurdere sin egen
uddannelses formål og indhold.
Formål:
Ud fra ovenstående generelle indstilling,
formulerede vi følgende formal for
kurset:
1) At give deltagerne lejlighed til at lære
hinanden at kende i de hold, som er
fastlagt af fakultetet.
2) At give deltagerne lejlighed til at
formulere og diskutere deres egne
138
forventninger til faget, studiet og senere
arbejde.
3) At give deltagerne lejlighed til at
sammenholde dette med ældre studerendes,
læreres og lægers vurderinger.
4) At give deltagerne lejlighed til at
behandle samværs- og samarbejdsproblematik
med relevans til studiearbejdet.
Opbygning:
Vi strukturerede kurset til at bestå af:
A) gruppedynamikkursus,
B) debat om emner med relevans til det
medicinske studium,
C) fag-introduktion ved fakultetets
lærere.
Gruppedynamikkursets formål:
Er, foruden at skabe tryghed og udvikle et
fast gruppetilhørsforhold, at skabe et
pædagogisk frugtbart klima og herigennem
udvikle den enkeltes evne til at

1960 - 69
forstå, hvad der sker i en gruppe, og
hvordan han selv påvirker gruppen og
således give bedre færdigheder i at
samarbejde.
Den pædagogiske metode, der anvendes
på et gruppedynamikkursus, består i, at
træneren sætter deltagerne i konstruere
gruppesituationer eller øvelser, hvori
erfaringsmæssigt de gruppeprocesser,
som ønskes belyst, gennemleves af
deltagerne.
Efter øvelsen diskuteres og analyseres
dens forløb, deltagerne drager selv
konklusioner, og træneren søger at
belyse resultaterne ud fra almengyldig
gruppepsykologisk teori.
De anvendte øvelser er udarbejdede af
Psykologer som Arne Sjølund o.a., og
omfatter bl. a. følgende emnekredse:
Gruppestrukturering, gruppenormer,
gruppemålsætning. Rollefordelingen i
en gruppe og dennes betydning for den
enkeltes status og adfærd. Forskellige
kommunikationsformer. Feed-back.
Forskellige beslutningsformer og disses
konsekvenser. Forskellige ledelsesformer
og deres fordele og ulemper. Samarbejde
kontra konkurrence og disses
betydning for indlæring, problemløsning
og trivsel.
Som et konkret eksempel på en sådan
øvelse skal en af kommunikationsøvelserne
beskrives:
Kommunikationsøvelsens
formål:
At belyse sammenhæng mellem effektivitet,
anvendt tid, ansvarsfordeling,
arbejdstilfredshed ved løsningen af en
opgave under anvendelse af forskellige
kommunikationsformer.
Instruktion:
En af deltagerne i klassen udvælges som
”sender”, og til denne udleveres et
stykke karton, hvorpå et ”puslespil”
bestående af forskelligtfarvede kartontrekanter
og - firkanter er opklæbede.
De øvrige deltagere i klassen skal være
”modtagere”, og til disse udleveres en
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
kuvert indeholdende de løse brikker til et
puslespil mage til senderens opklæbede.
Alle deltagere placeres i lokalet med
ryggen til hinanden og således, at man
ikke kan se hinandens brikker. Specielt er
det vigtigt, at senderen har ryggen til de
øvrige og ikke kan iagttage disses
handlinger eller mimik.
Øvelsens afvikling:
Første del: ENVEJS-KOMMUNIKATION:
Senderen får til opgave at instruere
modtagerne om, hvorledes puslespillets
brikker er klæbet op i forhold til hinanden,
og modtagerne far til opgave at
følge senderens instruktion, d.v.s.
forsøge at lægge brikkerne sådan, at de
danner den samme figur , som senderen
har på sit karton. Senderen må kun
kommunikere verbalt, ikke med tegn eller
fagter, og modtageren må ikke spørge,
gestikulere eller på anden made give
udtryk for, hvorvidt de kan følge instruktionen
eller ikke.
Nar senderen er færdig, d.v.s. nar han
mener, at alle modtagerne har udført
opgaven, stilles følgende spørgsmål til
senderen:
1) Hvor mange af modtagerne antages at
have løst opgaven rigtigt ?
2) Hvor mange af modtagerne antages at
være tilfredse med instruktionen ?
3) Hvem føles at have været ansvarlig for
opgavens rigtige eller forkerte løsning ?
Til modtagerne stilles følgende spørgsmål
:
1) Hvem mener at have løst opgaven
rigtigt? (optælles)
2) Hvor mange var tilfredse med instruktionen?
(optælles)
3) Hvem følte, at senderen, resp. modtagerne
har været ansvarlige for opgavens
løsning? (optælles)
Andel del: FALSK TOVEJS-KOMMUNIKA-
TION:
Samme forsøgsopstilling som under
første del. Der udleveres en ny opklæbning
af de samme sæt puslespilbrikker til
senderen. Som under første del er
139
senderens opgave at instruere modtagerne
om, hvordan brikkerne er
opklæbede, men i modsætning til
tidligere, må modtagerne i denne del af
øvelsen svare ”ja” eller ”nej” til eventuelle
spørgsmål fra senderen.
Nar senderen mener, at alle har udført
opgaven, stilles de samme spørgsmål
som i første del af øvelsen, og svarene
opføres ligeledes i skema sammen med
det reelle antal rigtige og den anvendte
tid.
Tredie del: SAND TOVEJS-KOMMUNIKA-
TION:
Samme opstilling og fremgangsmade
som under første og anden del, men her
med den forskel, at modtagerne må
afbryde og spørge senderen, hver gang
der er noget, der synes uklart, ligesom
senderen må snakke frit til modtagerne
og disse må tale frit indbyrdes.
Spørgsmål og opgørelse som under
første og anden del.
Opsamling og procesanalyse:
Efter at den egentlige del af øvelsen er
afviklet lader klassens træner deltagerne
forsøge at give et mere nuanceret
udtryk for, hvordan de forskellige
dele af øvelsen oplevedes.
Der kan f. eks. stilles spørgsmål til
modtagerne om, hvordan det føltes,
når man havde gjort en fejl i opgaven,
men ikke havde mulighed for at
standse senderen, eller spørgsmål til
senderen om, hvordan det føltes at
instruere, nar flere af modtagerne
tilsyneladende ikke kunne forstå de
instruktioner, man gav.
De spørgsmål, der stilles, må dog ikke
på nogen måde være ledende, og så
vidt muligt skal diskussionen være fri
og deltagerne udtrykke deres egen
mening med egne ord.
Under denne diskussion forsøger
træneren at opsamle bemærkninger og
meninger, der er karakteristiske for netop
denne øvelse, og disse kan noteres op pa
tavle eller ”flip-over”- papir.

1960 - 69
Med udgangspunkt i tallene i skemaerne
fra de skellige dele af øvelsen samt i de
opskrevne notater, forsøger deltagere og
træner nu i fællesskab at analysere
resultaterne. Man forsøger at nå frem til
sammenhængene mellem de forskellige
former for kommunikation og de mere
subjektive resultater (ansvarsfølelse,
tilfredshed med arbejdsformen etc.) og
de mere objektive resultater (den på
øvelsen anvendte tid, antal rigtige
løsninger etc. ). Deltagerne skal drage
deres egne konklusioner, evt. understøttet
af træneren.
Diskussion og teori:
Øvelsen kan evt. afsluttes med en
diskussion om mere generelle emner som
f. eks.: ”Hvor finder man i undervisning
eller andre steder kommunikationsformer,
der er analoge med dem, der er
anvendt i øvelsen?” eller: ”Hvor og
hvornår er det fordelagtigt at bruge
envejs- eller tovejs-kommunikation ?”
Ved Øvelsens afslutning udleveres nogle
sider gruppepsykologisk teori, der
belyser, hvorledes mennesker og grupper
kommunikerer, hvilke følelser forskellige
kommunikationsformer kan forårsage og
hvilke problemer forskellige
kommunikationsformer kan rejse.
Når deltagerne således efter øvelsen, evt.
hjemme, gennemlæser denne teori,
skabes der mulighed for, at deres egen
oplevelse af de forskellige
kommunikationsformer kanaliseres ind i
en brugbar terminologi og en større
gruppepsykologisk sammenhæng.
Studiedebat
Debatten med relevans til det medicinske
studium blev planlagt i fire dele:
Første del skulle være en diskussion
studenterne imellem om disses egen
motivation (eller mangel på sådan) for at
påbegynde studiet. Diskussionen skulle
ligge før man havde været i kontakt med
lærere eller læger, som man kunne være
blevet påvirket af eller hvis meninger man
kunne overtage.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Andel del skulle indledes med foredrag
af personer, der kunne sige noget om
lægens arbejde og funktion i samfundet.
Herefter skulle deltagerne diskutere
videre i små grupper med læger og ældre
studerende, som man ville invitere til
lejligheden.
Tredie del skulle demonstrere nogle nyere
undervisningsformer ved de højere
læreanstalter. Man tænkte her især på
nyere pædagogiske metoder, og søgte
samarbejde med amanuenser, der havde
været på F.a.y.L. universitetspædagogiske
kursus.
Fjerde del skulle give en indføring i
universitetets struktur. Dette var oprindeligt
tænkt som et rollespil, der kunne
demonstrere de forskellige administrative
instanser, således at der ville blive
lejlighed til at analysere den administrative
proces ved en sags behandling.
FAGORIENTERINGENS planlægning blev
helt varetaget af fakultetets lærere.
Forarbejdet:
Efter således at have struktureret en
konkret plan, gik vi i gang med at få den
realiseret.
Den blev indledningsvis præsenteret i
undervisningsudvalget, der principielt
kunne støtte
tanken om en mere lødig introduktion
til studiet, men var usikker på om
indholdet nu også var det rigtige, spec.
m.h.p. den gruppedynamiske del af
planen.
Man mente desuden, at en uge var for
meget at tage fra den ”egentlige”
undervisning og at forslaget var kommet
for sent til at kunne lade sig realisere i
denne omgang.
Man kunne desuden ikke hjælpe med at
skaffe lokaler ligesom der på fakultetets
budget ikke var mulighed for at bevilge
det nødvendige beløb til afholdelse af
kurset. Sagen henvistes til fakultetet.
Vi kunne imidlertid ikke affinde os med,
at en så oplagt ide skulle lide strådøden
på grund af manglende administrativ
flexibilitet og gav os selv til at undersøge
140
mulighederne i forvisning om, at hvor
der er vilje, må der også være en vej.
Vi henvendte os i første omgang til
rektor, der var positiv overfor planen i sin
helhed og lovede at undersøge mulighederne
for lokaler og finansiering. Dette
resulterede nogle uger senere i tilsagn
fra kurator om 10.000 kr. og lån af
lokaler på arkitektskolen på Christianshavn.
Vi tilbød på et studentermøde lektor
Arne Nielsen at hjælpe med til at ændre
timeplanerne, hvilket denne accepterede,
som en realistisk mulighed.
På det efterfølgende fakultetsmøde
kunne man derfor koncentrere sig om
kursets varighed og indhold. Vi accepterede
en nedskærelse af kurset til knap
en uges varighed, idet man så blot
kunne rykke semestret uden at ændre i
timeplanen.
Fakultetet følte sig stadig usikker m.h.t.
det gruppedynamiske kursus
studierelevans, men efter at
undervisningsudvalget havde indhentet
ekspertudsagn, accepteredes planen
uden ændringer.
Vi gik nu igang med det egentlige
forarbejde, og det blev en kæmpeopgave.
Vi organiserede den gruppe af studenter
og amanuenser, der skulle lede kurset
både som undervisere for russerne og
som administratorer. Samtlige
amaneuser ved fakultetet blev inviteret
til denne opgave.
Der sendtes tilmeldelsesblanketter ud til
samtlige nyimmatrikulerede, inviteredes
et par hundrede læger til at deltage i
diskussionen med russerne, Arkitektskolen
på Christianshavn forsynedes med
skillevægge, vejvisere og informationsbureau,
der blev trykt omkring 30.000
stykker arbejdspapir, dels til selve
ruskurset, dels til forudgående kursus
for uddannelse af os elv til trænere i
gruppedynamik.
Dette trænerkursus afholdtes som et
internatkursus med deltagelse af 29
studenter og 5 amanuenser.

1960 - 69
Kurset blev struktureret og ledet af fire
psykologistuderende med gruppedynamik
som speciale. I første del af
kurset gennemgik vi de gruppedynamiske
øvelser som deltagere. I
anden del fungerede vi selv som
trænere for vore kammerater. I sidste
del planlagde vi del detaljerede
program for russerne.
På dette kursus følte vi, hvorledes det
fælles ansvar for ruskurset heldige
gennemførelse, motiverede os til at
arbejde intenst og effektivt.
Vi oplevede, hvor godt gruppearbejde
kan være når alle har lige ansvar og er
lige interesserede i opgavens løsning.
Vi var alle under kurset i en optimal
indlæringssituation, hvilket var en
personlig tilfredsstillelse for hver
enkelt. Vi nævner dette, fordi det står i
skærende kontrast til vor ”normale”
undervisning, - det kunne være både
mere effektivt og tilfredsstillende at
studere medicin på en anden måde.
Forløb:
I store trækforløb kurset planmæssigt,
bortset fra, at vi på grund af tidsnød
måtte sløjfe rollespillet om universitetets
struktur.
365 af de 670 nye medicinstuderende
havde tilmeldt sig kurset og var blevet
inddelt i klasser med 18 eller 24 i hver.
Afhængigt af de forskellige øvelser eller
diskussioner under kurset, arbejdede
man i grupper af forskellig størrelse, fra
tomandsgrupper og smågrupper til hele
klassen sammen.
Ved visse øvelser samarbejdede klasserne
indbyrdes to og to og ved to lejligheder
med fælles forelæsning var alle deltagere
samlede i det store auditorium.
Der undervistes så vidt muligt hele dagen
fra kl. 9,00 til ca. kl. 17 undtagen kursets
to første dage, hvor man på grund af
udlevering af timeplaner resp. immatrikulation
kun kunne undervise halv tid. Den
samlede kursustid har således været ca.
37 timer .
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Mandag den 1. september var der fra
morgenstunden udlevering af timeplaner
på H. C. Ørsted instituttet.
Der udleveredes også her et spørgeskema
til besvarelse med spørgsmål om motivation,
holdning, forventninger, social
status, eksamen etc., således at man på et
senere tidspunkt kan undersøge sammenhængen
mellem disse faktorer og
studieforløb.
Mandag eftermiddag startede vi det
gruppedynamiske kursus på Christianshavn,
og dette varede i fire dage. Trænerne
arbejdede i tomandshold, med
hver sin klasse, efter det program man
selv havde udarbejdet under planlægningen.
Vi samledes hver dag efter undervisningstidens
afslutning for at udveksle erfaringer
og gennemdrøfte problemer, der
kunne opstå på de enkelte hold. Her
virkede vore egne trænere, de psykologistuderende,
som konsulenter.
Fredag den 5. september efter formiddagens
diskussion om studiemotivation
indledtes eftermiddagen med en times
foredrag af prakt. læge Flemming
Frølund, hospitalslæge Jørn
Nerup, sygeplejerske og forstanderinde
Mona Frederiksen samt socialrådgiver
Tine Bryld.
Herefter diskuterede man videre i de
enkelte klasser med de fremmødte læger.
Trods de mange inviterede var der kun
mødt ca. 35, ca. 2 til hver klasse, men nok
til, at russerne kunne fa et indblik i og
forståelse af den færdige læges oplevelse
af sin tilværelse og sit arbejde.
Lørdag den 6. september begyndtes
dagen med at opstille de mulige kriterier
for bedømmelse af en undervisningsform.
Herefter arbejdede vi med nogle af de
undervisningsformer, der ikke tidligere
havde været i brug under kurset, bl. a.
extemporalspil og interview-forelæsning,
for hvilken overlæge Sven Heinild havde
stillet sig til rådighed sammen med
socialrådgiver Karen Larsen.
141
Emnet for undervisningen var et sammendrag
af en socialmedicinsk journal,
som de studerende havde haft lejlighed
til at forberede sig på.
Efter gennemprøvningen af hver enkelt
undervisningsform bedømte de studerende
denne efter de tidligere opstillede
kriterier.
Denne del af kurset afsluttedes med en
stor fest på H. C. Ørstedsinstituttet,
arrangeret af trænere og russer i fællesskab.
Der var her 2300 gæster .
Sidste del af kurset, fag-introduktionen
ved fakultetets lærere, fandt sted mandag
den 8. september om aftenen, hvor
dekan Dyre Trolle og prof. Harald Moe
holdt forelæsning.
Konklusion:
Sidst i kurset besvarede russerne et groft
formuleret spørgeskema, hvoraf det
fremgår, at der var generel tilfredshed
med undervisningsformen på kurset. på
spørgsmålet om det lærte kunne bruges,
gav 9l pct. positivt svar, ligesom der var
udtalt tilfredshed med, at man havde lært
hinanden at kende.
Rus-kurset synes altså umiddelbart at
have været en succes, bedømt med
deltagernes øjne. Men dette er vel også
det eneste man kan konkludere. Om
kursets virkning på længere sigt er det
umuligt at udtale sig.
Alle konklusioner vil være afhængige af,
hvilke forhold man vil sætte kurset i
relation til, f. eks. beståelsesprocent,
trivsel, frafaldsprocent, eksamenskarakter
etc.
Begreber som motivation, samarbejdsevne,
kritisk indstilling etc. er
vanskelige, evt. umulige at male kvantitativt
og evt. holdningsændringer kan være
forårsaget af andre miljø- og samfundsmæssige
faktorer.
Yderligere ved man ikke, hvad der har
haft betydning for selektionen af de
studenter, der har tilmeldt sig til kurset,
og hvilken relation dette har til ovennævnte
forhold.

1960 - 69
Endelig udsættes studenterne efter
kursets ophør for en række helt
ukontrollerede og mere eller mindre
modsat virkende påvirkninger, herunder
den ”normale” undervisning, der med
sin langvarige og massive indflydelse let
vil kunne eliminere både positive og
negative spor af kurset.
Fremtidige
introduktionskurser:
Dette års introduktionskurser er kun
blevet en realitet på baggrund af de
studerendes eget initiativ og indsats.
Ca. 50 studenter har gratis arbejdet så
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
at sige i døgndrift i over 14 dage,
medens en mindre gruppe har arbejdet
i betydeligt længere tid. Det medicinske
studenterråd har selv måttet løbe
risikoen for det eventuelle underskud,
der viste sig at blive knapt 3000 kr.
Trænerne har selv mattet afholde
udgifter til ophold på trænerkursus og
transport.
Vi nævner ikke dette for specielt at
fremhæve studenternes indsats, men for
at gøre opmærksom på, at man ikke på
disse betingelser kan gøre trænerkurset
til en institution.
142
Et langt større antal lærere bør engagere
sig i opgaven, og der må tilvejebringes en
eller anden form for aflønning af underviserne.
Det må være en naturlig opgave
for fakultetet at sikre sig, at et sådant
kursus fremover kan afholdes, herunder
yde den lokalemæssige,
sekretariatsmæssige og økonomiske
bistand.

143

144

1970-79
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Der bliver skrevet om hvor stor arbejdsløsheden er blandt yngre læger, både
tilsyneladende og reelt - Sverigeeksporten. Arbejdsløshedens indflydelse på
arbejdsforholdene bliver ridset op.
Fra STUD MED #19, april 1977
En kort historisk gennemgang
Historisk set er arbejdsløshed ikke
noget nyt fænomen. Arbejdsløsheden
er en stadig tilbagevendende begivenhed
i det kapitalistiske samfund. Heller
ikke akademikerarbejdsløshed eller
lægearbejdsløshed er noget nyt
fænomen. Det betyder at arbejdssøgende,
arbejdsdygtige personer ikke
kan få arbejde, som de udfra deres
kvalifikationer kan bestride.
Omfanget af akademikerarbejdsløsheden
er som arbejdsløshed
på det øvrige arbejdsmarked konjunkturbestemt.
Dvs. er der rigeligt med
penge og kan det betale sig at investere
disse penge, så kommer alle i
arbejde. Strammer økonomien til bliver
investeringerne mere sparsomme,
direkte overskudsgivende, og
fyringerne tager til.
I forbindelse med den økonomiske
krise i 30’erne var der stor arbejdsløshed
– også blandt akademikerne. En
spørgeundersøgelse i maj måned 1934
viste, at der på opgørelsestidspunktet
var 32 arbejdsløse ud af de 72 medicinske
kandidater som blev færdige
sommeren 1933 og 26 arbejdsløse ud
af de 45 færdige kandidater fra
vinteren 1934, dvs. henholdsvis 44%
og 58%.
I september måned 1940 var 110 af de
i alt 1210 yngre læger på opgørelsestidspunktet
arbejdsløse svarende til 9
% af alle yngre læger.
Præcise tal angående arbejdsløsheden
de følgende år har vi ikke kunnet
fremskaffe, men vi ved dog at arbejdsløsheden
varer ved i en række år
endnu, ligesom problemerne omkring
uddannelsesrelevante ansættelser samt
”faste” ansættelser forbliver uløste.
Pessimismen var stor, specielt blandt
de yngste læger. Dadl og Det Kirurgiske
Selskab bevilligede legater til
arbejdsløse yngre læger.
Fra slutningen af 50’erne steg produktionen,
der kom økonomisk højkonjunktur.
Hospitalsvæsenet blev udbygget,
hvilket medførte høj grad af
specialisering, og megen ny teknologi
indførtes i diagnostik og behandling.
Alt dette bevirkede, at selv de store
medicinske kandidatårgange let kunne
145
placeres i sundhedsvæsenet. Der blev i
løbet af 60’erne endog så meget
lægearbejde, at de yngre læger måtte
arbejde langt mere end andre erhvervsgrupper.
I begyndelsen af 70’erne strammede
økonomien til igen. Store offentlige
nedskæringer, ansættelsesstop m.m.
blev følgerne. For os betød det lægearbejdsløshed,
selvom der var (og er)
relativ lægemangel med mange uløste
sundhedsproblemer.
Adgangsbegrænsningen til lægestudiet
ser vi ikke som et led i bekæmpelsen
af lægearbejdsløsheden, men
som et led i de offentlige besparelser,
her på uddannelsesområdet. Adgangsbegrænsning
vil kun få mening i et
samfund, hvor man har en langsigtet
sundhedspolitik. Den nyligt indførte
adgangsbegrænsning til lægestudiet
vil resultere i at yngre læger under
kommende økonomisk højkonjunktur
igen skal arbejde mere per uge end
andre erhvervsgrupper. Hvad skulle
man have gjort fra midten af
50’erne,hvis man havde indført adgangsbegrænsning
i 40’erne?

1970-79
Hvad det betyder inden for et
fagområde at have kolleger
gående arbejdsløse.
Vi mener, det er både tilladeligt og rigtigt
at parallellisere yngre lægers arbejdsmæssige
og overenskomstmæssige
forhold med de forhold, der generelt set
hersker på arbejdsmarkedet. Før vi
nærmere beskriver vore egne
ansættelses- og arbejdsbetingelser vil vi
derfor gerne forsøge at karakterisere den
baggrund, på hvilken rettigheder og
aftaler sikres på det øvrige arbejdsmarked,
ikke mindst fordi kampen om
arbejdsbetingelserne ofte foregår mere
åbenlyst i andre erhverv end akademikernes.
På arbejdsmarkedet eksisterer der et altid
tilstedeværende magtforhold mellem
arbejdsgivere og ansatte. At der er tale
om et magtforhold illustreres allerede i
lønmodtager/arbejdsgiver forholdet.
Hvordan magtforholdet på et givet
tidspunkt ser ud, afspejler sig specielt i
forløbet af de tilbagevendende overenskomstforhandlinger,
men til hverdag i
udfaldet af mindre arbejdsmiljøkampe og
i tolkningen af mere eller mindre uklare
rettigheder på arbejdspladsen.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Med dette som udgangspunkt, er vi
enige i den opfattelse, at arbejdsløsheden
alt andet lige har forskudt dette
magtforhold mellem arbejdsgivere og
ansatte væsentligt til arbejdsgivers fordel.
Den styrkede magt på arbejdsgiverside
anvendes i erhvervene på forskellig vis.
1) Lønmæssigt anvendes den til at
fremtvinge et mere eller mindre
effektivt lønstop.
2) Mht. arbejdsforholdene bruges
den til at afvise krav om bedre
sikkerhed på arbejdspladsen og til at
forsøge at forringe tidligere opnåede
rettigheder.
3) I det fagretslige system anvendes
den til forhaling og afvisning af
klager og krav fra arbejderside.
Karantænebestemmelser tages i
anvendelse som disciplineringsmiddel.
Begrebet ”selvforskyldt arbejdsløshed”
bliver almindelig ved mindre
kontroverser mellem arbejdsgiver og
ansatte.
Vi ønsker at understrege, at vi som statseller
kommunalansatte læger er underlagt
de samme generelle tendenser som
her er beskrevet. Det vil vi i det følgende
dokumentere gennem konkrete eksempler
fra vores egen arbejdsdag.
Selvfølgelig er der en række specielle
arbejdsforhold der gør sig gældende for
yngre læger, nogle i form af egentlige
privilegier som f. eks. vor arbejdsløshedskasses
forbliven i fagforeningen, andre i
form af usædvanlige arbejdsmuligheder,
f. eks .at vi har en international uddannelse
og dermed kan emigrere til lande
med lægemangel, når vi er arbejdstruede.
Men tilbage står stadig det faktum, at vi
er underlagt arbejdsmarkedets almindelige
betingelser og derfor må føre en
fagforeningspolitik i overensstemmelse
hermed.
146
Hvad arbejdsløsheden blandt
yngre læger konkret har ført
med sig
Arbejdsløsheden indenfor et fag vedkommer
således ikke kun de arbejdsløse,
men også dem der er i arbejde. For den
del af yngre læger som fortsat er i
arbejde, har arbejdsløsheden betydet
forringelser på flere områder som berører
os stærkt til hverdag.
I vore ansættelsesforhold har den
betydet:
at korttidsvikariater - før besat af
Studenter - nu besættes af læger,
således at et stigende antal kolleger
ansættes i usikre stillinger med frygt
for arbejdsløshed og uden en rimelig
videreuddannelse, full-time beskæftiget
i fritiden med at skrive ansøgninger,
at overlægerne på visse afdelinger
tillader sig at ansætte og forlænge
vikaransættelser månedsvis,
at selvcensuren vokser frem. Man tier
med sin kritik af afdeling, chef og
uddannelsesforhold, når man er ansat
i vikariater med ”mulighed for
forlængelse” eller i lignende korttidsansættelser,
at de ansættelsesmæssige
kvalifikationskriterier i højere grad
bliver overlægens kriterier og i mindre
grad ansøgerens. Vores ansøgerposition
kan og bliver i højere grad
end tidligere brugt til at presse os til
en accept af arbejdsbetingelser, der
kan være i modstrid med vores egne
interesser og forhåbninger til arbejdet.
I vores lønforhold har arbejdsløsheden
betydet, at vi overenskomstmæssigt står
svagere. Således må vi opleve
at omforhandlingen af ’75 overenskomsten
er lagt frem som en nulløsning
fra arbejdsgiverside hvilket
uforbeholdent accepteres af FAYL’s
bestyrelse,
at eventuelle lønforbedringer i
kommende overenskomster kan

1970-79
hentes hjem igen af vores arbejdsgivere
gennem personalemæssige
bortrationaliseringer og arbejdsintensivering.
I vores uddannelsesforhold har arbejdsløsheden
betydet,
at indkøringsproblemerne på
arbejdsstederne grundet de hyppige
stillingsskift tager uforholdsvis
megen tid og energi. Uddannelsesværdien
i ansættelserne bliver
tilsvarende ringe,
at mange fastlåses i ansættelser som
er irrelevante for den kliniske grunduddannelse.
Det drejer sig ofte om
ansættelser der er velegnede i en
speciallægeuddannelse, men som for
os er værdiløse.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Socialt har arbejdsløsheden for den
enkelte og for familien betydet,
at mange efterhånden er på farten
land og rige rundt, nogle med
ægtefælle og børn. andre med
weekend besøg at se frem til,
at en større og større af eksamensårgangene
må forlade hjemlige
forhold og tage udenlands (ca. 25%
til Sverige).
Når vi arbejdsmæssigt bliver truet på en
så direkte måde som her beskrevet, er det
indlysende at vi enkeltvis reagerer ved at
prøve at bevare den sociale sikkerhed, et
arbejde giver, dvs. man er først og
fremmest opsat på at bevare den månedlige
indtægt der kan forsørge en selv og
147
familien. Kravene til arbejdets art og til
videreuddannelsen må så komme i anden
række .
Men det er en uacceptabel måde at
reagere på, hvis vi skal opnå resultater. Vi
må finde kollektive løsninger, dvs.
organisere os i fagforeningen og derigennem
føre den enkeltes krav frem. Det
kræver , at vi skaffer os en fagforening
som kan samle og kombinere medlemmernes
krav samtidig med at den har
gjort sig arbejdsmarkedets betingelser
klare.
Det kan være en vanskelig opgave. Som
akademikere har vi i studietiden lært at
benytte os af individuelle løsninger. Vi
tilrettelagde stort set studieforløbet
alene, vi læste alene og vi blev bedømt
ud fra vore individuelle præstationer. Vi
lærte at acceptere autoriteterne gennem
lærebøgerne og i undervisningen. Det var
dem der lagde pensumkrav og eksamenskrav.
De sad inde med det ”blå stempel”.
Vi lærte lægerollen, vi lærte at være
selvtilstrækkelige, samtidig med at
samarbejde med andre faggrupper syntes
unødvendig. Interesse for fagpolitik var
inferiør – med mindre den da var et led i
karrieren. I hospitalssystemet skal vi
sælge os selv gennem stadige ansøgninger
om nye stillinger. Vi er ”prisgivet”
overlægernes valg.
Alle disse indlæringer skal modarbejdes.
Det kræver en ny form for bevidsthed hos
den enkelte, men det kræver først og
fremmest noget af en fagforenings
ledelse.
Den nuværende arbejdsløshed
Når vi skal prøve at give en sammenhængende
fremstilling af udviklingen i yngre
lægers arbejdsløshed igennem de sidste
år, ja så kommer vi i vanskeligheder. Selv
de mere simple former for registrering og
statistik har man i FAYL og i Akademikernes
arbejdsløshedskasse forsømt at føre
på dette område. Vi er i hvert fald ikke

1970-79
blevet delagtiggjort i evt. tal. Vi har
forgæves forsøgt at få oplyst følgende:
- antallet af registrerede arbejdsløse
læger måned for måned, år for år,
- de arbejdsløses anciennitet og
varigheden af den enkeltes arbejdsløshed,
- antallet af læger i udlandet, specielt
Sverige, år for år.
Gennem spredte oplysninger hentet her
og der, har vi dog dannet os et vist
billede af arbejdsløshedssituationen.
Som det fremgår af følgende kurve (kurve
1) , kan den seneste arbejdsløshed blandt
yngre læger ikke synes stor sammenlignet
med problemerne i så mange andre
beskæftigelser - også akademikerfag. Det
skyldes først og fremmest den store
emigration af danske læger til Sverige.
Omkring 1000 danske læger sidder for
Øjeblikket i Sverige (vi er knapt 6000
yngre læger herhjemme). Disse læger er
især rejst indenfor de sidste få år.
Skal vi tegne den sande arbejdsløshedskurve,
ser den snarere sådan ud: (se figur
1, red)
At vi bør indregne disse Sverigesfarende i
arbejdsløshedstallene, og
fagforeningsmæssigt vedblive med at
tænke på dem som arbejdsløse i Danmark
fremgår af disse simple oplysninger:
- Langt de fleste har forladt landet
nødtvunget og med håbet om, at det
skulle blive et kort udlandsvisit. I en
enquete Undersøgelse foretaget jan.
76, omfattende kandidatholdene fra
72 og frem, oplyses det, at 58% af
kandidater med stilling i udlandet
ønsker at vende tilbage til Danmark, 9
% agter at forblive i udlandet, mens
33 % har svaret ”ved ikke”.
- som arbejdssituationen ser ud for
øjeblikket og specielt som udsigterne
tegner sig, kan man ikke regne med
på noget tidspunkt at vende hjem fra
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Figur 1
Figur 2
148

1970-79
Sverige - heller ikke selvom man har
sin grund- eller specialuddannelse.
Hvad vil der ske fremover?
Det er idag en illusion at tro, at man efter
et længere arbejdsophold i Sverige, uden
videre kan vende hjem til Danmark!
Sverigesfolkene vil altid ”stå bagerst i
rækken”, når stillinger søges her i landet.
Vi har nu igennem 4-5 år kæmpet med
arbejdsløsheden blandt de yngste
kandidatårgange. Men arbejdsløsheden
rykker op i rækkerne og rammer stadig
ældre kandidater. Hvis der intet effektivt
gøres for at hindre den udvikling, vil vi
meget snart opleve, at ingen reservelæge
- uanset kandidatalder - kan vide sig
sikker mod arbejdsløshed. En fuldkommen
uacceptabel situation.
At det i vores ansættelsesvilkår er kommet
så vidt - og så pludseligt - skyldes
flere forhold:
- Praktiserende Lægers Organisation
har i foråret 1976 lukket for tilgangen
til almen praksis ud over hvad der
forekommer af naturlig afgang (ca.
100 årligt )
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
- De kommunale, amtskommunale og
statslige nedskæringer indenfor
sundhedssektoren slår nu igennem
for alvor. Der oprettes ikke flere
stillinger , heller ikke slutstillinger,
dvs. overlægestillinger. Også her kan
vi kun regne med naturlig afgang
(ca.43 årligt).
- Sverige synes nu på vej til at være ”fyldt
op” , dels af danske læger, dels af egne
kandidater (jvf. tidligere kurve 2).
Disse tal skal sammenholdes med en årlig
kandidattilgang på ca. 800. Skal blot en
del af dem have arbejde, skal ældre
kandidater rykke op i slutstillinger eller
ud i arbejdsløshed.
Endnu engang står der tilbage at sige:
disse problemer må løses kollektivt - hvis
det ikke sker, kaster vi os selv ud i en
opslidende, løntrykkende indbyrdes
kamp om de få og dårlige stillinger.
149

1980 – 89
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Hold kæft og vær
smuk (II)
Fortsættelsen af artiklen fra den trykte udgave af STUD MED #85.
Fra STUD MED #50, marts 1984
Mænd og kvinder i samme
arbejde - Forskellige
forventninger
Selv om mænd og kvinder udfører det
samme arbejde, betyder det ikke nødvendigvis,
at det har samme legitimitet for
begge køn, eller sagt med andre ord,
forventningerne er forskellige til mænd
og kvinder.
Hvis en mand må afbryde et møde eller
ikke kan tage en vagt, fordi han skal
hente børn i institution, bekræftiger det,
at han er en samvittighedsfuld far. Det
imponerer og aftvinger respekt. Når en
kvinde gør det samme, gør hun ikke
andet end hvad der forventes af hende,
men hun bekræfter samtidig det problematiske
i, at have kvindelige ansatte.
Nogle af de mekanismer, der hindrer at
mandlige og kvindelige læger reelt er
ligestillede er svære at se og pege på.
F.eks. de mekanismer som nogle sociologer
kalder herskerteknikker!! Og hvor
målet er, at vi som kvinder skal føle os
mindreværdige. Af eksempler på sådanne
herskerteknikker kan nævnes
usynliggørelse, latterliggørelse og
påføring af skyld og skam.
Mange kvinder lider af skyldfølelse over
ikke at »slå til«, og det forstærkes f.eks.
ved at høre, at forskningsmiljøerne
forringes, hvis kvinder blander sig. Et
150
andet eksempel er overkirurgen, der siger
at han hellere vil operere sammen med
kvindelige læger end med mandlige,
fordi de gør lige det man ber dem om. De
kommer ikke med forslag til proceduren
under en operation!
Lækker eller mokke?
Mange mænd har en angst i sig for at
opfatte kvinder som ”ligemænd”. Der er
ikke meget i mandesocialiseringen, der
har forberedt dem på det, og meget af
deres selvopfattelse bygger på kvinden
som den underlegne. I arbejdssituationen
kan mandlige læger have
svært ved at lade sig belære af kvindelige

1980 – 89
kollegaer, og ofte ryger alle
forsvarsmekanismerne ud -kvinderne er
mandhaftige og ucharmerende. Men hvis
de er ligeså ambitiøse som mændene og
arbejder derefter, så er de mokker, som
ingen mand gider have, og det er derfor
de arbejder så hårdt. Ve, den kvinde, der
ikke er lækker, men som er dygtig og
ambitiøs.
Hvorfor så få forsker?
Der findes meget få kvinder i forskningsstillinger
på hele universitetsområdet.
Indenfor medicin var knap 17% af
forskningsstillingerne i 1980 besat af
kvinder.
Det er ikke muligt at give nogle tal for
hvor mange kvinder, der forsker på
sygehusene, men mange mener, at
kønsfordelingen også her er meget skæv.
Kvindernes manglende forskningsaktivitet
skyldes nok flere forhold.
Dobbeltarbejde
Den mest belastende tid indenfor
familjelivet falder sammen med den mest
belastende tid indenfor arbejdslivet.
Årene med graviditet, amning, børnegråd
og latter falder sammen med de år, hvor
man har mange skiftende vagter på
hospitalet. Og det er i de år man kan
starte med en forskningskarriere. Forsk-
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
ningen er adgangskortet til den lange
march mod systemets top. Mange
kvinder vælger generelt mand og børn
fremfor karrieren.
I mange familier er det stadig kvinden der
har det største ansvar for børnene. Derfor
står valget måske mellem at afbryde en
karriere for nogle år og derefter vende
tilbage, eller at kaste sig ud i forskningsmiljøet
med den deraf stressede arbejdssituation.
Som en kvindelig forsker udtrykker det, er
det hendes erfaring, at de kvindelige
forskere hun har mødt i laboratoriet
arbejder uhyre målbevidst og under et
strengt tidsskema, fordi de ved, at de ikke
på samme måde som deres mandlige
kollegaer har fleksibel arbejdstid og kan
regulere længden af deres arbejdsdag.
Mange af de kvinder som gennemfører
en forskningskarriere indenfor det
medicinske område har en langt mere
presset situation end deres mandlige
kollegaer, fordi de både har måttet tage
hensyn til arbejde og familie. I
forskningssammenhæng spørger man
sjældent om hvor mange børn en
mandlig forsker har, hvor det for kvinders
vedkommende er mere væsentlig at vide.
Det er vist ikke for meget at sige, at hvis
mænd ser bort fra at de også må bruge
tid på børn og opretholdelse af eget liv,
151
og lader andre disponere hæmningsløst
over deres tid, fungerer de som skruebrækkere
overfor kvinderne.
Et andet aspekt er at mange kvinder lever
sammen med mænd, der er ældre end
dem, og som har en ligeså god eller
bedre uddannelse.
Det betyder, at på et hvilket som helst
tidspunkt i arbejdskarrieren for kvinden,
vil hensynet til mandens videre karriere
være tungtvejende. De ved hvad manden
har opnået, og ved ikke hvad kvinden vil
opnå.
Ikke alle lever efter dette gamle mønster.
En lægekone og adjunkt skriver således i
et læserbrev i Ugeskrift for Læger: ”Men
det er efter dette mit første lægemøde og
en masse snak med ældre og yngre læger
gået op for mig, at der er verdener, der
ikke umiddelbart kan mødes. Det er den
verden overlægerne, speciallægerne og
de ældre praktiserende læger lever i - og
så de yngre lægers.
Den største forskel ligger i den
familjemæssige situation. De ældre
læger har i mange tilfælde en hjemmearbejdende
kone eller er gift med en
anden hospitalsansat. Det har for dem
været muligt at gennemgå den skole
med flytninger, forskning og kursusstillinger
, der den gang de var unge,

1980 – 89
som nu - anses for den eneste rigtige.
Dette har kunnet lade sig gøre i kraft
af, at lægekonen tog den største del af
ansvaret og arbejdet i familjen og
kunne flytte med. I dag er mange yngre
læger gift med kvinder , der er tilknyttet
arbejdsmarkedet, i erhverv, der stiller
krav til dem, som gør , at de i langt de
færreste tilfælde kan beholde deres
arbejde, hvis de skulle flytte med
manden på samme tur som de ældre
kollegaer. Samtidig er arbejdsdelingen i
hjemmet i kraft af konens udearbejde
en anden. Her, som i andre unge
ægteskaber, er der ligestilling i arbejdet,
i hjemmet og med børnene. De
unge læger i dag er altså langt mindre
mobile og langt mindre tilbøjelige til
fuldstændig at hellige sig arbejdet. Kort
sagt: Verden har ændret sig - men
systemet har ikke.
Hvorfor bliver lægernes
videreuddannelsessystem så ikke lavet
om?
Fordi der er nok, der prioriterer karrieren
højest?
Så er det at man må spørge sig selv, om
systemet og det danske samfund er
tjent med at have en sortering, som i
virkeligheden kun går ud på, om den
unge læge er rede til at ”betale”
familiemæssigt hvad det koster at gøre
karriere?”
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
152

1980 – 89
Manden er oftest den bedst uddannede,
og derfor vil kvinder oftere rykke
teltpælene op pga. mandens stilling
end omvendt.
Hvis begge parter er læger
Hvordan mon kvinden prioriterer, hvis
manden er læge?
Det findes der ikke så meget talmateriale
om, men Kvindelige Lægers Klub
gennemførte i 1965 en enquete, der
omfattede 1002 kvindelige læger, der
var blevet kandidater i årene 1904-
1965.(15)
I enqueten undersøges, hvor mange
kvindelige læger der har opgivet at
skrive påbegyndt disputats færdig, set i
relation til civilstand og ægteskab med
læge eller ikke læge.
Ialt 69 kvinder har opgivet at skrive
disputats færdig. Ingen af disse var
ugifte, 44 var gift med en læge, de
resterende 25 var gift med ikke læge.
Afbrydelserne skyldtes i en del tilfælde
at mandens disputats eller karriere gik
forud for hendes. 17 af de kvindelige
dr. med'er er gift med læger, der også
er dr.med.
Mange anser det dog for umuligt at få
tid til at skrive disputats, hvis de
samtidig skal passe mand, børn og
hjem.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Handicap at være kvindelig
læge?
I enqueten spørges der, om det er et
handicap at være kvindelig læge i forhold
til at være mandlig læge, og det besvares
positivt af 229. 189 begrunder svaret, og
fordelingen ses i tabel 3.
Mange af de unge har besvaret spørgsmålet
med, at de har været læge for kort
tid til, at de kan have en personlig
erfaring derom.
Spørgsmålet om det er en fordel at være
kvindelig læge er besvaret positivt af 100,
hvoraf 40 har begrundet svaret.
Størstedelen af dem svarer, at den
lægelige uddannelse giver så mange
muligheder for ansættelse indenfor det
profylaktiske arbejde - f.eks. som skolelæge,
som læge ved vuggestuer, børnehaver,
børnehjem o.lign. - at en sådan
stilling vil kunne forenes med kravene fra
hjem og børn. Det bemærkes, at man må
se bort fra karriereønsker kun enkelte
undtagelser overkommer karriere og
giftemål, med hvad dertil hører. Reglen
er, at karrieren skrinlægges.
Myten om ubrugelige
kvindeforskere
Flere mener, at den væsentligste hindring
for at kvinder kommer frem i hierakiet er
153
myten om kvinders ubrugelighed som
forsker.
Både mænd og kvinder ligger under for
myten. Med myten menes, at hvis man
skal være feminin og kvindelig så defineres
det som subjektiv, emotionel og
irrationel. Pr. definition er kvinder uegnet
til job med ansvar. Uegnet til forskningsopgaver,
hvor man skal bruge mænds
”egenskaber” eller kvaliteter: rationalitet,
objektivitet og neutralitet. Derfor er
mænd perfekte forskere. Eller man kan
sige, at det positivistiske gældende
videnskabelige værdisystem er i overensstemmelse
med mandens ”egenskaber”.
Er forskningen neutral?
Positivistisk videnskabsteori ser samfundet
som noget, der ligger hinsides den
rene videnskab, og deraf følger en skarp
adskillelse af rollen som videnskabsmand
og som samfundsborger. Videnskaben
skal være værdifri og neutral i sit forhold
til de samfundsmæssige interesser. For at
forklare at forskningen anvendes til
tilfredstillelse af forskellige behov,
opdeles forskningen i ren og anvendt
forskning. Den rene forskning følger en
logik som i praksis er befriet for at tage
stilling til modstridende interesser. Den
rene forskning søger blot at ”udvide
menneskets viden”, dens undersøgelses-

1980 – 89
objekter vælges på grundlag af teoretiske
præmisser. Hvordan forskningens
resultater anvendes, har i princippet
ingenting med selve forskningen at gøre.
Positivismen adskiller således skarpt
videnskab og interesse, eller man kan
sige faglighed og politik.
Videnskabsmanden som sådan skal følge
objektive, neutrale og saglige fremgangsmåder.
Der er forudsætningen for
forskningsresultaternes videnskabelige
gyldighed. Videnskabsmanden som
samfundsborger kan derimod på lige fod
med andre borgere være med til at
bestemme brugen af forskningsresourcer
og resultater .
”Forskningen bør bestræbe sig på at
være værdifri - ellers får det konsekvenser,
der er farlige for forskningen og
dermed for samfundets tænkeevne” har
en fremtrædende venstremand sagt til
kvindeforskeren Mette Kunøe.
Dertil svarer hun, at hun finder det
”vigtigt at erkende, at ingen forskning er
værdifri. Forskeren er gennem opdragelse
og uddannelse indpodet en bestemt
måde at se verden på, og indpodet til at
finde bestemte fænomener mere betydningsfulde
end andre. Det kan modificeres
gennem det, der sker i hans/hendes
liv, men ikke så meget, at det ingen rolle
spiller.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Vi kan sige, at der i opvæksten dannes
visse relevansstrukturer i ethvert menneske,
som det orienterer sig efter og
bruger til for sig selv at skelne væsentligt
fra uvæsentligt. Nu er det jo tydeligt, at
visse relevansstrukturer i bestemte epoker
kan være fælles for næsten alle individer i
større eller mindre grad. Der er i enhver
generation nogle problemer, der føles
som de eneste væsentlige at forske i. Når
en anden generation, eller som i tilfældet
med kvindeforskningen: en gruppe med
andre relevansstrukturer, forsker i andre
problemer, så føler de etablerede forskere,
at disse problemer er irrelevante,
154
uvæsentlige og ikke centrale for forskningen.
Forskeren må altså erkende, at hun eller
han vælger sit forskningsområde ud fra
interesser og relevansstrukturer, og hun
og han må have øjnene åbne for, hvad
deres forskning bruges til - ellers bliver
den måske brugt af andre stik imod deres
egen hensigt. Når kvindeforskere siger. at
deres forskning foruden at være faglig
også er politisk. betyder det, at de har
gjort sig klart. Hvad deres forskning kan
bruges til, og har prøvet at tage højde for
misbrug”.

1980 – 89
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
AIDS - angst eller
mental styrketræning
Forestillingsrejser i kroppens immunsystem - et forsvar mod Aids.
Psykologen Bobby Zachariae der giver psykologisk rådgivning til Aids
klienter, fortæller hvordan.
Af Henrik Christensen
STUD MED #57, 1986
Bobby Zachariae (BZ) erfarede i
efter året 85, at der ikke
fandtes nogen psykologisk
hjælp til Aids-klienter i Århus
endsige i Jylland. Han tilbød
Marselisborg hospital, at Aids
klienter derfra kunne komme til
psykologisk rådgivning på
Universitetsklinikken,
Psykologisk institut, hvor BZ
har en stilling som
kandidatstipendiat. Indtil
august 86 har han talt med 22
smittede ud af ca. 60
registrerede Aids-positive i
Jylland.
Stud Med: Hvorfor ikke med dem alle?
BZ: „Det er chock at få at vide, at man er
Aids-positiv. Mange fortrænger umiddelbart
beskeden, bliver ligeglade eller kører
ind i sig selv. Bliver tavse, tør ikke fortælle
det til nogen. Der skal et overskud til for
at henvende sig til en rådgivning. Du
afskyr dig selv, din krop, og tror måske, at
alle vil forlade dig, hvis du fortæller højt,
at du er smittet. Derfor er jeg også bange
for at de værst stillede ikke dukker op, og
derved får det endnu værre.
Situationen bliver bedre på det punkt,
idet Marselisborg nu har fået bevilget
den 1/2tids-psykolog, de har ansøgt om.
Ingen bør få resultatet af en Aids-test at
vide, uden at han samtidigt får en
personlig samtale som minimum.“
155
Psykosomatiske symptomer
Stud Med: Hvordan foregår rådgivningen
i dit regi?
BZ: „Det er primært en anonym
individuel rådgivning og støtte.
Somme tider har jeg foreslået, at

1980 – 89
klienten på et tidspunkt kunne tage
sin kæreste med. Og der er ingen faste
regler for, hvor mange gange, man kan
komme. Hvad der snakkes om, bestemmer
personen selv. Det er vigtigt at få
bearbejdet angsten for Aids. Af 2
grunde. Dels skaber angsten en ond
cirkel, hvor angst kan medføre psykosomatiske
symptomer som utilpashed,
træthed, forkølelse, diarre. Hvilket
ligner de første symptomer på Aids,
hvor ved angsten forstærkes yderligere.
Dels er angsten muligvis en
„stressor“, der belaster personens
immunfunktion, således at bl.a.
dræbercellernes toxicicitet nedsættes.
Vi må overveje som mulighed, at den
psykiske belastning måske kan være en
medvirkende årsag til, at Aids bryder
ud. I dag ved man dog ikke, hvorfor
nogle får sygdommen, andre ikke. På
baggrund af de få år, vi har kendt
sygdommen, regner man med, at 10-
25% af de antistof-positive udvikler
sygdommen. Men hvilke?“
Fighterholdningen
Stud Med: Sammenhængen psykeimmunrespons
er mere velkendt i
forbindelse med cancer?
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
BZ: „Ja, men
psykoneuroimmunologien er et meget
nyt felt, det har kun eksisteret i 5-6 år.
Cancerpatienter er et af de områder,
der har været genstand for undersøgelser.
Nogle undersøgelser har
således vist en sammenhæng mellem
prognose og patientens holdning til
sygdommen. De såkaldte „fightere“,
der kæmper imod sygdommen har
således vist sig at have en bedre
prognose end de patienter, som har
været præget af håbløshed og hjælpeløshed.
Achterberg og Lawlis har undersøgt
sammenhængen mellem patienternes
evne til at visualisere deres egen
immunforsvar og prognose, og fandt,
at patienmellem fx. psykisk krise og
specifikke negative påvirkninger af
immunfunktionen.
Det er her, den psykosociale støtte
muligvis kan fungere som et supplement
til den medicinske behandling af
Aids-patienter .
Fighter-holdningen kan styrkes, ikke
kun ved samtale, men også med en
teknik som positiv visualisering, eller
guided imagery, som er et mere
dækkende ord.“
156
Stud Med: En slags mental styrketræning?
Guided imagery
BZ: „Ja, men også en afstresning og en
grundig information om sygdommen,
hvilket fjerner mange af de overflødige
angstprovokerende spørgsmål. Jeg har
udformet et visualiseringsprogram til
mine klienter, en guided forestillingsrejse
ned i kroppen, hvor man møder immunforsvarets
mange forskellige celler og
følger deres overvindelse af virus eller
andet antigen.
Visualiseringen foregår i en afspændt
tilstand, men ikke alle klarer det lige godt
første gang. En kunne fx. ikke „komme
forbi“ bughulen, den var lukket til med
en stor rusten jernlåge. Denne klient viste
sig at være en af de værst stillede.
Efter forestillingsrejsen beder jeg klienten
om at tegne forløbet. Dette giver både
dem og jeg selv en oplevelse af, hvordan
styrkeforholdet er mellem sygdom og
klient i hans forestilling.
De første gange foregår visualiseringen
personligt, her på Universitetsklinikken.
Så får klienten et kassettebånd
på 20 min. med hjem, som han
så kan køre visualiseringen igennem

1980 – 89
ved 1-3 gange dagligt. Senere kan
han gøre det uden bånd, efter lyst
eller behov. Når han ved, at han har
en forbundsfælle i kroppen, som han
selv kan påvirke, får han en afgørende
følelse af, at han kan gøre
noget ved situationen. I stedet for at
havne i en lammende angst, tænker
han bare på sin egen krop.“
Stud Med: Guided imagery, makrofager
og T-lymfocytter...det lyder som
om rådgivningen er meget intellektuel?
BZ: „Det er ikke rigtigt. Dels er
informationsniveauet holdt på et
rimeligt plan, der følger en
instruktionspjece med, som først
gennemgåes i detaljer, og dels
handler forestillingsrejser netop ikke
kun om logik, det er osse en oplevelse.
Det er meget vigtigt, at man også
appellerer til det følelsesmæssige,
stemninger, nonverbal, ikke-logisk,
analog tænkning. Den højre hjernehalvdel,
sagt groft forenklet.
Her kommer tegningerne også ind.
Det er fx. ikke nok at fortælle, at
personen har ca. 20%’s chancer for
at blive syg, hvis dette inde i hans
hovede eller på en tegning føles/viser
sig som 90-100%. Angsten må frem
og bearbejdes, brydes.“
Stud Med: Men er der ikke nogle, der
vil kunne få mere ud af drømmetydning,
meditation eller bøn til Gud?
Som tingene er
BZ: „Formodentlig. Jeg tror ikke, at
guided imagery rummer en specifik
påvirkning, men derimod kan påvirke
kroppens tilstand på en non-specifik
måde. Jeg mener dog, at det er
vigtigt at visualisere tingene „som de
faktisk er“, idet det samtidig giver
klienten en information om, hvad
smitte betyder og hvordan kroppen
fungerer. At tale om „energier“
el.lign giver ikke den information.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Det er desuden vigtigt, at guided
imagery ikke skal ses som en „alternativ
behandling“, men som et
supplement til de eksisterende
medicinske tilbud (hvor få de end er),
som kan styrke klientens psykiske
forsvarsevne som helhed.“
Stud Med: Før man kommer til dig, skal
man jo først lade sig teste. Det er der
mange bøsser eller bisexuelle, der ikke vil.
De mener, det er ansvarligt nok at holde
sig til sikker sex.
Dødssejlerne
BZ: „Jeg kan godt forstå dem. Det skal
være en fordel at blive testet: Man skal føle,
at man derved kan mindske risikoen for at
blive syg, eller at det blot ville kunne
reducere angsten for Aids. I dag er der ikke
tilbud nok, hverken psykosocialt eller
medicinsk.
Jeg mener principielt, at alle bør screenes af
hensyn til smitterisikoen. Hvis du ved, du er
antistof-positiv, vil du nok holde dig
strengere til sikker sex. Desuden kan du
måske risikere at blive smittet en gang til
med en Aids virusmutant.“
Stud Med: Men der er også dem, der bliver
fandenivoldske?
BZ: „Ja. I Berlin er der ligefrem diskoteker,
hvor antistof-positive eller måske-positive
kommer og boller løs i flæng. De kaldes
dødssejlerne
Defaitismen er farlig. ER det meningen, at
jeg skal dø, o.k., så lad det ske. Og omvendt.
Undersøgelser af holdningen til
smittefaren i risikogruppen i USA har vist,
at nogle personer i gruppen har den
holdning, at de er beskyttet af skæbnen
eller måske diverse former for naturmedicin.
Nogle mener måske, at det at spise
hvidløg beskytter dem, andre har konsulteret
en astrolog eller tarotkortene.
Men heldigvis viser undersøgelsen, at
flertallet har en rimelig og realistisk
holdning til smittefaren og de forholdsregler,
som de bør tage.“
Stud Med: Hvad med os selv, hvordan
reagerer hospitalspersonalet på Aids?
157
Behov for kurser
BZ: „En af mine klienter oplevede sidste
år på et hospital i Jylland, hvordan alle
panisk klædte sig i panser, bare de skulle
røre ham. Der er et behov for information
til hospitalspersonalet.
I Jylland har nu 150 været på kursus om
Aids, men det er langtfra nok. Det
berører jo alle personalegrupper. Man
skal ikke gribes af panik, selv det at stikke
sig på en kanyle har ikke givet nogen
Aids endnu, kun en gang er det blevet
beskrevet, men da fik personen også
sprøjtet en blodprøve ind i sig.
Man bør kun tage handsker på, lige når
man skal til at tage blodprøven. Reglerne
er som ved hepatitis, og hepatitis er langt
mere smitsomt end Aids.
Selvom den der foretager undersøgelse,
eller den der plejer en Aids-patient bør
tage de foreskrevne forholdsregler,
behøver det ikke forhindre een i at
optræde personligt og engageret.
Almindeligt socialt samvær smitter som
bekendt ikke. Det er vigtigt at lære at
lytte og at være åben overfor de følelser
og tanker, som patienten gør sig. Ofte
afholder vi os fra at engagere os i andres
angst og sorg, og ofte forsøger vi i stedet
at opmuntre patienten og sige: „nå, det
er vist ikke så galt“. Det skyldes ofte at vi
ikke føler, vi er gode nok til at tale med
andre om så alvorlige problemer, og
derfor lader vi være. men det er ikke det
patienten har brug for, - tværtimod.
Selvom alvorlig sygdom og død er noget
vi skal igennem alene, kan vi ikke klare
det, hvis vi er ensomme.«

1980 – 89
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Bøjet i neon
Fremtidens diagnostiske muligheder på godt og
ondt.
STUD MED nr. 56, maj 1986
MR-scanneren indfører helt nye
dimensioner i lægens og
patientens verden. Den vil give
lægen oplysninger om
patienten, som han slet ikke er i
stand til at tolke, endsige
behandle - ja, han er ikke i stand
til at FORMIDLE, hvad han
finder, til patienten. Og der skal
ikke megen fantasi til at
forestille sig, at scanneren vil
fodre ham med oplysninger, der
kolliderer med hans traditionelle
sygdomsopfattelse. Der er
positive og negative visioner
forbundet med brugen af MRscanneren,
men der er en hel del
af visionerne, som lægerne
overhovedet ikke er bevidste
om, det være sig positive, som
negative. Netop disse visioner vil
vi gerne beskrive her .
1. Fru Andersen kommer en tur i MRscanneren,
idet man for et halvt år siden,
ved hjælp af en blodprøve, fandt ud af at
hun havde en kræftsvulst „et sted i
kroppen“. Man kunne ikke sige HVOR
kræften sad, eller hvor STOR den var. Man
kunne INTET gøre. Fru Andersen blev som
så mange andre skrevet på ventelisten til
en MR-scanning, for som lægerne sagde:
„... Den kan finde ALT...«. Og det viste sig
at være helt rigtigt. Efter 2 år’s nervepirrende
ventetid, hvor hun bl.a. måtte
opgive sit job fordi hun ikke kunne samle
sig, kom hun endelig i MR-scanneren. Fru
Andersen fik 14 dage efter et brev fra sin
egen læge. Der stod, at man havde fundet
»... en lille kræftsvulst i den venstre
lunge«. Men den var så lille (15 celler), at
der ikke var nogen grund til at behandle
den ...»endnu«, som der stod i brevet. Fru
Andersen kunne ikke få mere at vide og
hun fik aldrig sit job igen.
2. I forbindelse med et forsknings-projekt
om hjernes gennemblødning, finder man
ved MR-scanning, at 90% af beboerne i
Stor-København har begyndende hjernesvind
påviseligt allerede fra 5 år’s alderen.
I en mindre by i Vestjylland fandt man
kun 8% med samme billede. Lægerne
ved ikke hvad de skal gøre med den
oplysning og befolkningen er rædselsslagne.
3. En ihærdig ung læge finder ved MR -
scanning, at arbejdsløsheden og reallønsfaldet
har ansvaret for langt hovedparten
af de bitte små blodpropper i hjertet, som
man ikke kendte før MR-scanneren. Hvad
kan en læge gøre med den oplysning?
Oplysningen er for såvidt en udemærket
oplysning, men hvis den skal være
grundlag for lægens tolkning og behandling,
så vil lægen sige, at det ikke er hans
bord at „behandle“ sygdomme på den
måde, eller han vil sige, at problemet er
for „multifaktorielt“ til at læger kan
udlede en „behandling- „. MR-scanneren
vil måske være med til at afsløre ideen om
„een årsag, een virkning“, som en
komplet håbløs tanke.
158
4. En socialmediciner har opdaget MRscannerens
utallige muligheder, og skriver
i år 2000 dette indlæg i „Uge-diskette for
læger“: „Traditionelt opfatter lægen
sygdom som noget kroppen enten er
besat af eller ikke, og sygdommen
interesserer ham ikke før den manifesterer
sig i kroppen og dens organer. Med de
nye teknikker vil lægen få oplysninger om
patienten, som han bliver nødt til at tolke
som sygdom - det dikterer hans sygdomsforståelse
ham - men det vil NAGE ham at
skulle gøre det. For patienten er ikke syg
på den måde lægen har lært at man er
syg: patienten skal være plaget af det, eller
skal i det mindste med sikkerhed blive
plaget af det i nær fremtid. Lægen er
tvunget til at se sygdom, men han har
overhovedet ikke lyst til at behandle den.
Hvad skal patienten gøre med den
oplysning? MR-scanneren vil tvinge
lægerne til at interessere sig for sygdommen,
FØR de manifesterer sig i kroppen.
Hvorfor? Fordi scanneren vil give en meget
nær fuldstændig forståelse af kroppens
enkeltfunktioner (lever, nyre, blod, lymfe
og hjerne), men den forståelse vil aldrig
give forklaringen på hvorfor netop dette
menneske fik sygdommen. Forståelsen vil
kun række præcis dertil, hvor kroppen og
dens funktioner støder sammen med
omgivelserne eller samvirker med miljøet
om kroppen. Lægen vil stå i den situation
at skulle acceptere kroppens sammenspil
med omgivelserne både psykisk og fysisk,
hvis han vil opnå den totale forståelse af
mennesket, som han higer efter. Eller også
må han sætte sin tillid over styr ved at
fornægte dette samspil. Og det er en
smertelig proces for en læge at måtte
indrømme, at der findes kræfter, som han
ikke kan styre med sine piller og apparater.
Men vi ved nu så meget om den menneskelige
krop, at tiden må være kommet for
lægerne til at slippe den for en stund, og
vende blikket ud mod de faktorer som vi
gang på gang mangler når MR-scanneren
har gjort sit: miljøets samspil med den
krop vi kender så godt“.

1980 – 89
Den medicinske
personlighed
Den lægestuderende:
- tænker ikke i sammenhænge
- ser verden som inddelt i en masse små kasser, der kan betragtes
objektivt, adskilt fra den studerende
- adskiller det faglige fra det personlige/politiske
- tænker og føler på en måde, der er præget af prestige, konkurrence
og individualisme.
Fra: Stud Med # 42, oktober 1982
Vores liv som medicinstuderende
er meget adskilt fra
vores øvrige liv. Vi er i en
presset situation - presset
kommer både af de mange
eksamener undervejs, af at
skulle lære så meget udenad.
Disse vilkår gælder ikke for
samtlige universitetsuddannelser.
For eksempel er det helt
anderledes inden for de
humanistiske uddannelser.
Ovennævnte udsagn er en del af konklusionen
på en undersøgelse. som lektor
lic. phil. Bo Jacobsen har foretaget.
undersøgelsen er en sammenligning af et
meget fast struktureret universitetsstudie
- det medicinske - og et meget løst
struktureret danskstudiet. Vi har kigget
nærmere på Bo Jacobsen undersøgelse
og talt med ham.
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
Den medicinske
personlighedstype
BJ’s undersøgelse viser, at lægestudiet
både tiltrækker og danner en bestemt
personlighedstype. At det er sådan er
ikke almindeligt kendt eller accepteret.
159
Man melder sig til et medicinstudium,
men ikke til at lade sig forme til en
bestemt slags menneske.
Ikke desto mindre tyder undersøgelsen
på, at de studerende, udover at tilegne
sig faget medicin, også får deres person-

1980 – 89
lighed dannet på en bestemt måde. Det
gælder særligt 1) - den grundlæggende
tænkemåde 2) - hvordan livsområder
adskilles og 3) - den lægestuderendes
værdiopfattelse.
Den grundlæggende
tænkemåde
De danskstuderende og de medicinstuderende
blev i interviewform stillet over
for et spørgsmål, som man regnede med
ville fremkalde et spontant og direkte
udtryk for de studerendes tænkemåde,
nemlig spørgsmålet: ”Hvad forstår du
ved en god lærer?” Først en lægestuderendes
svar: ”Det er en lærer. som
kan sit fag og som formår at formidle de
nødvendige kundskaber til de studerende,
- altså to ting: den kontante viden
og så formidlingen af den«. Sammenlign
nu med den danskstuderendes svar på
samme spørgsmål: »Ja, jeg betoner
meget stærkt det personlige moment –
altså der må virkelig fordres personlighed
af en lærer, og med personlighed, der
mener jeg, at der er overensstemmelse
mellem »indre« og » ydre« i en lærer, dvs,
at hans forskningspraksis svarer til - og
udtrykker hans- hvad skal man sige –
ham selv- for at sige det meget kort. -
Altså at der er sammenhæng i ham, at
han ikke bare står og siger eet, og så har
man følelsen af, at »hvad rager det mig, -
nu har jeg gjort dagens gode gerning, nu
har jeg bildt dem noget ind«. At der skal
være overensstemmelse og korrespondance
mellem det, en lærer siger, og det
han egentlig står for”.
Hvad er forskellen på disse to eksempler?
Den lægestuderende opstiller to adskilte
egenskaber. Den danskstuderende
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
udtrykker sammenhængen mellem to
egenskaber. Den første tænkning
opererer med adskilte størrelser (additiv
tænkning), - den anden med sammenhængende
størrelser (relationel tænkning).
Hele interviewmaterialet er blevet analyseret,
og den samme forskel i tænke
måde er gennemgående.
Et andet generelt træk er, at de lægestuderende
opfatter verden som noget
objektivt, adskilt fra iagttageren, mens de
danskstuderende i højere grad medtænker
deres egne følelser og værdier.
Dette resultat har interesse, fordi folks
tænkemåder normalt opfattes som
noget, der ligger så dybt i personligheden,
at de ikke kan påvirkes. Men det kan
de altså.
Livsområder adskilles:
Det ser ud som om, de lægestuderende
tidligt lærer sig at adskille det faglige
livsområde fra det personlige og politiske
livsområde. Der skelnes i de medicinske
miljø skarpt mellem studiemæssige
aktiviteter og øvrige aktiviteter, og i
undervisningen får politiske og personlige
indslag ikke megen mulighed for at
komme til udtryk (det betyder ikke
nødvendigvis at medicinstuderende er
mindre politisk aktive iøvrigt). Omvendt
ser det ud til, at de danskstuderende i
nogen grad får nedbrudt grænserne
mellem det faglige, politiske og personlige.
I forlængelse af dette viser undersøgelsen
også, at danskstuderende udenfor
undervisningstiden har langt flere sociale
relationer til medstuderende end lægestuderende.
160
Værdiopfattelser
En tredje form for personlighedspåvirkninger
angår de værdiforestillinger,
den studerende - ofte ubevidst - præges
med i studietiden.
De studerende i undersøgelsen udtrykte
deres holdning til forskellige værdiudsagn
vedrørende lærerens rolle. Her er
et par udsagn, der viser nogle klare
forskelle i besvarelserne (se figur).
Udsagn l. : Læreren i den docerende rolle
passer fint sammen med værdiforestillingen
om den medicinske
tradition, der skal overføres så godt som
uændret. Det er vigtigt at overtage det
faglige stof præcis, som det er.
Udsagn 2.: Læreren i konsulent/vejlederrollen
passer lige så fint sammen med
værdiforestillingen om, at det værdifulde
ikke findes i traditionen, men er noget,
man i fællesskab bygger op, noget man
skaber på stedet.
Den medicinske
undervisningssituation.
Hvis man nu søger efter årsagerne til
denne specielle personlighedsudformning,
der lige er beskrevet, ligger
det umiddelbare påvirkningssted nok i
undervisningssituationen. I lægestudiet
er de typiske undervisningssituationer
forelæsninger og eksaminatorier og
bestemte fastlagte øvelser. Derimod
lægger uddannelsen ikke op til projektarbejde,
deltagerstyrede holddiskussioner,
og det er vanskeligt, at få
selv smågruppediskussioner til at fungere.
Der er god grund til at hævde, at
det stærke tids- og eksamenspres har en
aflukkende og målrettende virkning på

1980 – 89
de studerendes bevidsthed, så de
ligesom ikke får råd til at tillade sig den
tid og åbenhed, der hører sammen med
mere frie diskussioner af uløste problemer.
Forelæsningerne – foregår som regel i
auditorier. Deltagerne sidder spredt ud
over det skrånende auditorium, med
ringe mulighed for at komme i kontakt
med læreren. En del sidder med overtøjet
på, et par sover. Her er et eksempel på en
forelæsning: Læreren starter: ”Ja, vi
skulle altså se på dagens emne. Det kan
selvfølgelig ikke blive nogen udtømmende
gennemgang”. Herefter følger
fireogfyrre minutters monolog, fremsat
med monoton stemmeføring. Der sluttes
med: ”Ja, vi er vist ved at nå frem, hvor vi
skal slutte, ikke?” (lægger smilende
brillerne). Ligegyldigt om læreren er som
her, eller forsøger at være aktiviserende,
virker de studerende ret
uopmærksomme. Ofte kan man se dem
skrible, strikke, kigge rundt, henfalde i
egne tanker eller sågar sove. Man keder
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
„Man melder sig til et medicinstudium, men ikke til at lade sige
opdrage til at se verden igennem bestemte briller.“
sig. (Hvordan skal den studerende i sådan
en undervisningssituation komme til at
føle nogen som helst sammenhæng
mellem sit personlige liv og sit fag?)..
Eksaminatorierne - foregår i mindre
lokaler, hvor cirka tyve studerende er
samlet. En almindelig aktivitet er gennemgang
af læsestof og beregningsopgaver
foretaget af læreren ved tavlen.
Lærerens tale slutter med et spørgsmål,
veksler med ultrakorte elevsvar, der ofte
kun varer nogle få sekunder. En observeret
dobbelttime bestod i otteoghalvfjerds
sådanne spørgsmål/svarudvekslinger. Der
er en strukturel overensstemmelse
mellem disse mange enheder per time og
pensumbeskrivelsernes mange enheder.
Ud fra dette eksempel er det ikke svært at
forestille sig, hvordan lægestuderendes
tænkemåde bliver præget af en manglende
evne til at tænke i sammenhængende
helheder.
Den medicinske uddannelse
161
Opdeltheden: I den medicinske uddannelse
som helhed finder man også på
højere niveauer det samme forhold: at
emnerne (emnedelene, fagene, disciplinerne)
er opdelt
i et stort antal enheder, samt at disse
enheder dyrkes på en isoleret måde. Som
eksempel på dette, kan nævnes pensumbeskrivelsen
i faget fysiologi. Her er
angivet en række enheder, som f.eks.:
- redegør for alkohols optagelse, fordeling
og elimination i organismen.
- redegør for begrebet respiratorisk
kvotient RQ. Faget fysiologi er beskrevet
ved 780 sådanne enheder, der fremtræder
meget isoleret.
Beslutningsformer og
medbestemmelse
Det, at fagstoffet bliver opdelt i bittesmå
enheder, hænger nært sammen med, at
alt det, man skal lære er nøje fastlagt på
forhånd. Både den medicinske undervisning
og eksamen er fastlagt såvel i
indhold som i form. I danskstudiet

1980 – 89
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
"Oplevelse af stemningen på lægestudiet blev domineret af
præstation, konkurrencer, stress, håndfasthed, eksamenspræg og
systematik."
162
derimod bliver indhold og form diskuteret
i betydelig større udstrækning, og
den danskstuderende kan selv vælge
hold og eksamensform. Bo Jacobsens
undersøgelse viser også, at den lægestuderende,
for at sikre bevarelse af den
medicinske tradition, er udsat for
undervisningsbeslutninger, der er truffet
af højere autoriteter end læreren.
Omvendt er det med den danskstuderende:
Hun skal meget ofte være
med til at træffe beslutninger på holdet.
Eftersom de to grupper studerende er
udsat for disse måder at tage beslutninger
på i mindst seks år, er det vel ikke
underligt at forestille sig, at de studerende
grundlæggende vil blive påvirket i deres
tænke måde.
Præstation og konkurrence
I interviewundersøgelsen blev de studerende
spurgt om deres oplevelse af
stemningen på deres studie. Oplevelsen
af stemningen på lægestudiet blev
domineret af præstation, konkurrence,
stress, håndfasthed, eksamenspræg og
systematik. Omvendt domineredes
danskstudiet af systematikkens modpol;
stor forvirring, men også af, at der er rart,
og at man føler sig velkommen.
Lægevidenskab og samfund
Bo Jacobsen stiller så det spørgsmål:
”Hvorfor har lægestudiet det præg, som
det har?”. ”Hvoraf kommer den stemning,
præstations- og konkurrenceræset,
den adskillelsesprægede tænkemåde?”
”- For at besvare dette må man se på
faget i samfundet. Lægevidenskaben er
karakteriseret ved at være en meget højt
specialiseret og veletableret videnskab.
Blandt de, der udøver videnskaben, er der
en grundlæggende enighed om grundlaget
og om regler, hvorefter videnskaben
skal udøves. I undersøgelsen hævdes det,
at der er en sammenhæng mellem denne
faste videnskabsstruktur og lægefagets
centrale placering i samfundslivet og i vor
kulturelle bevidsthed. Lægevidenskaben

1980 – 89
og de andre teknisk-naturvidenskabelige
fag er nært forbundet med den teknologiske
udvikling i samfundet. Disse fag har
en central placering i forhold til den
økonomiske vækst, der er et vigtigt mål
for vores samfund. Derfor bliver det også
vigtigt for samfundet at sikre, at der er
kontrol med disse fag og deres vidensindhold.
Denne kontrol udøves blandt
andet gennem de mange forelæsninger,
de mange obligatoriske timer samt de
mange detaljerede pensumbeskrivelser.
Herigennem sikres det, at der sker en
uhyre præcis reproduktion af faget. Det
vil sige, at den næste generation af læger
dannes så præcist og detaljeret som
muligt i den forrige generationsbillede” .
Usædvanligt stabilt system
Men ser Bo Jacobsen overhovedet nogle
muligheder for at ændre lægestudiet?
Det spørgsmål og nogle flere har vi stillet
ham.
- Det er et system af usædvanlig stabilitet,
det er næsten som cement. Jeg mener
ikke, at lægestudiet kan ændres radikalt,
uden at man samtidig ændrer lægevidenskaben
og dens rolle i samfundet. Jeg
tror, at det er sandsynligt, at man i år
totusinde vil uddanne læger præcis som
idag, blot i et mere teknologisk komplekst
system. Det er svært at ændre.
- Hvorfor er der denne stabilitet?
- For mig at se er der tre vigtige forhold,
der gør sig gældende med hensyn til
stabiliteten. Medicin og de teknisk-
Tillæg til STUD MED – Tilbageblik for kommende læger
Nr. 85 – 60. årgang
December 2002
www.fadl.dk/studmed
naturvidenskabelige fag hænger uløseligt
sammen i vores samfund, og de har
en lang forhistorie/tradition. De har en
central placering i forhold til samfundets
magtcentre (f.eks. krigsindustri). De
opfylder nogle samfundsmål, så som en
udvikling af materielle goder .
- Jamen, kan denne stabilitet da ikke
brydes?
- Det afhænger af kampen mellem denne
utrolige stabilitet og så to andre modsat
rettede tendenser. Hvis vi antager, at der
udvikler siget klart misforhold mellem de
voksende økonomiske sundhedsudgifter
og en faldende levealder og en øget
sygelighed, altså at sundhedsvæsenet
revner og krakelerer, så er der basis for at
lave en radikal nytænkning af hele vores
sundhedsopfattelse.
Eller hvis der kommer flere og flere store
hospitaler og mere højteknologisk
medicin, mens der i befolkningen
udvikler sig flere decentrale og
selvforvaltende medicinsystemer. Altså at
der opstår en tillidskløft. Vi ser jo i
øjeblikket en tendens til en opblomstring
af folke- og naturmedicinen.
- Når du ikke tror, at lægeuddannelsen
kan ændres uden at lægevidenskaben
ændres, kan det så overhovedet betale
sig at arbejde for nyskabelser i uddannelsen?
- Nu kan det jo ikke nytte at lade stå til.
Det er selvfølgelig vigtigt, at studiet
forbedres så meget som mulig Reformen
kan betyde noget for de studerendes
163
velbefindende under studiet. Der kommer
også bedre læger ud i sidste ende,
og det betyder da noget for patienterne.
Men det er ikke ligegyldigt , hvordan
disse reformer bliver. Jeg tror, at nogle af
de folk, der laver reformer og studieplaner
laver nogle katastrofale fejl.
- Hvilke fejl?
- Deres hovedfejl er, at de ikke gør sig
klart hvor forskelligt i natur det er at lære
naturvidenskab og at lære human og
samfundsvidenskab. Det er aktuelt nu,
da der er forsøg på at indføre flere
såkaldte adfærdsvidenskabelige fag
(samfundsmedicin, sociologi, psykologi).
Og hvis man ikke gør sig denne forskel
klart, er der oplagt fare for, at disse bliver
beslaglagt af den naturvidenskabelige
tænkemåde, og derved bliver underordnet
den. Faget psykologi er et lærerigt
eksempel. Det bliver dyrket på den mest
naturvidenskabelige måde, man kan
tænke sig. Det handler om rotter og mus
og adfærdsbetingning - ikke om noget
eksistentielt eller om menneskeforstand.
- Så for at redde det humane område
overhovedet, bliver man nødt til at
opretholde en stærk organisatorisk
barriere mellem det human- og samfundsvidenskabelige
område på den ene
side og de tekniske- naturvidenskabelige
på den anden side.

164

Nyd udsigten fra bagerste række
Når du ofte hører de samme lange ord, så
skal det være en god og afslappende
oplevelse. Men i tågen er tiden din egen,
og du kan læne dig tilbage og nyde at
du ikke behøver at holde øje med
forelæseren. Du kan jo kigge i det nye
nummer af STUD MED i stedet for på
overheaden der lige har sneget sig ind i
dit synsfelt. Tag STUD MED med, så bliver
forelæsningen mere behagelig. Få mere
at vide på www.fadl.dk/studmed eller ring
35 36 19 55. STUD MED hvis fliden er vigtig

På bænken:
Dermatologen
Psykiateren
Skadet:
Allergologen
2: Ortopædkirurgen: Tung, hårdttacklende
back med begrænsninger i spillet fremad
banen
STUD MED
præsenterer
GLANSHOLDET
11: Thoraxkirurgen: Perfektionisten med
de usvigeligt sikre afslutninger som med
stor variation ophøjer spillet til kunst
7: Pædiateren: Den forudseende offensive
kant med det store ansvar
4: Gynækologen: Forsvarets store profil
med en enorm spilforståelse og dybe
stikninger
10: Anæstesiologen: Den offensive
elegantier som med knusende ro og
sublimt overblik redder enhver situation -
fagets ambassadør
6: Internmedicineren: En hurtigttænkende
slider med en uundværlig
taktisk forståelse
5: Almenmedicineren: Umiddelbart ikke
så sikker i hovedspillet, men med en
utrolig bred aktionsradius
1: Patologen: Den bedrevidende
og højtråbende sidste skanse
9: Neurokirurgen: Den
blændende tekniker med de
skarpe driblinger og sans for
detaljen
8: Neurologen:
Den fremadrettede
højre midtbane
med de let løftede
albuer og elegante
afleveringer
3: Gastrokirurgen: Mener sig
finere end kollegaen på højre
back, men med tendens til
upræcise afleveringer