P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for
P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for
P:\Redaktionelt\STUD MED 85 for
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1936 - 1942 · 1943 - 2002<br />
Supplement til STUD <strong>MED</strong> #<strong>85</strong><br />
101
Århus:<br />
Rikke Beese Dalby (12. sem.)<br />
Helene Louise Juhl (10. sem.)<br />
Odense:<br />
Kamilla Pedersen (1. sem)<br />
København:<br />
Nanna Døssing (6. sem.)<br />
Ghita Holten-Lund (7. sem.)<br />
Jeanette Haar Larsen (8. sem.)<br />
Michael Hejmadi (7. sem.)<br />
Sophie Jacoby (6. sem.)<br />
Rasmus Nejst Jensen (10. sem.)<br />
Line Ivarsson (4. sem.)<br />
Gordon Thomas Jehu (8. sem.) ansv. 26133002<br />
Bo Gregers Winkel (9. sem.)<br />
Peter Roos (11. sem.)<br />
Forside:<br />
Foto: Bo Gregers Winkel<br />
Layout: Gordon Jehu<br />
Bagside:<br />
Foto: Niels Hjort/STUD <strong>MED</strong><br />
Layout: Carsten Lynge Jensen<br />
Fra STUD <strong>MED</strong> #76, 1997<br />
102<br />
STUD <strong>MED</strong> udgives af Foreningen af Danske Lægestuderende<br />
og sendes til samtlige medlemmer. Eksemplarer<br />
kan desuden rekvireres hos FADLs sekretariater i København,<br />
Århus og Odense.<br />
Bladet udkommer hvert semester. Der må citeres med<br />
tydelig kildeangivelse.<br />
Abonnement kan tegnes ved indbetaling på girokortnr.<br />
3032310<br />
Mærk kuponen STUD <strong>MED</strong>. Pris i løssalg: 60 kr.<br />
Abonnement på 5 numre 200 kr. Yderligere henvendelse<br />
vedrørende abonnement, løssalg, køb af gamle numre m.v.<br />
bedes rettet til:<br />
STUD <strong>MED</strong><br />
c/o FADL<br />
Panum Instituttet<br />
Blegdamsvej 3<br />
2200 København N<br />
Tlf: 35 39 26 45<br />
Studmed@fadl.dk<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Denne udgave er kun lavet som et tillæg til den trykte<br />
udgave. Den kan downloades fra ovenstående hjemmeside.<br />
Forslag til artikler mm. sendes til redaktionen. Vedlæg navn<br />
og adresse, så kontakter vi dig.<br />
STUD <strong>MED</strong> er sat med nyt og gammelt komma.<br />
EFTERÅR 2002<br />
Tillæg til - STUD <strong>MED</strong> NUMMER <strong>85</strong><br />
ÅRGANG 60
Indhold<br />
Supplement<br />
1930’erne<br />
104 - Mennesket og lægen I<br />
106 - Mennesket og lægen II<br />
1940’erne<br />
109 - Svar på en redegørelse<br />
103<br />
1950’erne<br />
114 - Seksuallære<br />
115 - Hvor<strong>for</strong> hedder medicinsk <strong>for</strong>beredelseseksamen kantussen?<br />
1960’erne<br />
116 - Sudaneserne tillader dansksproget avis i Jylland !<br />
119 - Den lille kirurg<br />
121 - Det medicinske studium - af Decanus<br />
122 - Om samlejets vanskeligheder - del II<br />
126 - Om lægeromaner<br />
131 - Kvindens Århundrede<br />
132 - Stud. Medaljens bagside<br />
133 - Hvem har lyst til et eksperiment med Familiemedicin<br />
135 - Afskaf anatomien<br />
136 - I angstens sved skal du æde dine ord - af Finn Bojsen-<br />
Møller!<br />
138 - Ruskursus - en bragende succes (alt havde jo sin begyndelse)<br />
1970’erne<br />
143 - Udvalgte <strong>for</strong>sider i tidens ånd!<br />
145 - Arbejdsløsheden blandt yngre læger<br />
1980’erne<br />
150 - Hold kæft og vær smuk - del II<br />
155 - AIDS - angst eller mental styrketræning?<br />
158 - Bøjet i neon: Fremtidens diagnostiske<br />
muligheder på godt og ondt!<br />
159 - Den medicinske personlighed - how do we<br />
work inside?<br />
1990’erne<br />
164 - Bagside: De usædvanligt suspekte<br />
165 - Bagside: Nyd udsigten fra bagerste række<br />
166 - Bagside: Glansholdet Euro 2000
Mennesket og<br />
Lægen I<br />
Af: Tage Strunge<br />
Medicineren #8, 1937<br />
1936 - 42<br />
Efter at kateterfilosofferne havde<br />
fodret os med tiltroen til, at vor<br />
intelligens <strong>for</strong>maaede at danne vor<br />
livsanskuelse, at <strong>for</strong>me principperne <strong>for</strong><br />
vor handling, at opbygge et „<strong>for</strong>nuftigt<br />
samfundssystem“ (og i alt dette var<br />
understøttet af <strong>for</strong>skellig „intelligent<br />
og frisindet” dagspresse samt salonradikale<br />
tidsskrifter) ... efter at sjælen<br />
var afskaffet og Gud henrettet paa<br />
redaktørernes skafot ... efter alt det<br />
brød pludselig det levende menneske<br />
frem: ”I har vedtaget, at jeg ikke er til,<br />
men her er jeg!“ Og nu opstod over det<br />
ganske europa, sidst i Danmark, den<br />
ene „irrationale“ bevægelse efter den<br />
anden inden<strong>for</strong> kunst, litteratur,<br />
livsanskuelse, moralopfattelse,<br />
samfundsbegreber og saamænd ogsaa i<br />
rationalismens højborg lægevidenskaben,<br />
ja hele naturvidenskaben.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Europas kultur begynder igen at aande og at lade<br />
sit hjerte pulsere frit og <strong>for</strong> hver dag, hvert aar<br />
kraftigere. Intellektualismens, liberalismens, den<br />
optimistiske godtkøbsrationalismes lammende<br />
giftskylles atter ud af kredsløbet. Ungdommen<br />
retter efter mange aars nedtrykt skulen mod<br />
jorden atter blikket opad og fremad ... og indad i<br />
menneskesjælen.<br />
Og da Einstein <strong>for</strong>talte os, at den elektromagnetiske<br />
straale, vi i dristigt overmod<br />
sender ud i et „uendeligt“ verdensrum,<br />
ikke <strong>for</strong>taber sig i dette, men vender<br />
tilbage uden at kunne komme videre ...<br />
mens Bohr og Planck lærte, at atomets<br />
væsen <strong>for</strong>andres ved vor grove iagttagelse,<br />
mundede menneskets urgamle<br />
trang til en samlende livsopfattelse ud i<br />
den middelalderlige hymne:<br />
Praestat fides supplementum<br />
sensuum defectui.<br />
Og ingen ser mere nogen divergens<br />
mellem sand <strong>for</strong>skning og ærlig religiøsitet,<br />
men den religiøse overbevisning, det<br />
transcendente krav tvinger til handling. Vi<br />
føler os atter i nærheden af tidligere<br />
tiders syntetiske, organiske, ja, biologiske<br />
livsopfattelse.<br />
104<br />
Og hvad er nu denne europæiske<br />
genfødelses betydning <strong>for</strong> vor opfattelse<br />
af lægens gerning og uddannelsen<br />
hertil?<br />
Vel først og fremmest den, at vi i vor hele<br />
optræden over<strong>for</strong> det syge menneske<br />
ikke mere tør lade os nøje med den<br />
gængse behandling af sygdommen. Lige<br />
saa lidt som vi kan adskille den medicinske<br />
behandling fra den kirurgiske, inden<br />
<strong>for</strong> f. eks. tuberkuløse lidelser, lige saa<br />
lidt tør vi skille den sjælelige behandling<br />
fra den legemlige. At addere en præsts<br />
(eller om man hellere vil: en<br />
psykoanalytikers) virksomhed til lægens<br />
bliver i de fleste tilfælde et utilstrækkeligt<br />
mismask. Over <strong>for</strong> det oftest samtidig<br />
psykisk og somatisk syge menneske, maa<br />
staa et andet helt menneske, <strong>for</strong> hvem<br />
ingen sjælens eller legemets reaktion er<br />
fremmed. Lægen maa spille over det hele<br />
orkester af virkemidler, som griber, løfter<br />
og hjælper det syge menneske. Bedst<br />
rammer jeg det ved - omend kun efter<br />
hukommelsen - at citere nogle ord af<br />
Sauerbruch (Festtale ved 100 aars<br />
jubilæet <strong>for</strong> Wiener Aerztgesellschaft) :<br />
Der Arzt heilt den kranken Menschen,<br />
vielleicht durch ein trostendes Wort,<br />
durch sorgfältige Pflege, oft mit einem<br />
Medikament ... und bisweilen auch mit<br />
dem scharfen Messer des Chirurgien.<br />
Eller man læse Bohnenkampfs og
1936 - 42<br />
Siebecks <strong>for</strong>trinlige afsnit om patientbehandling<br />
i den nye „Lehrbuch der<br />
Medizin“ (Springer, Berlin 1936) og<br />
mærke sig overskriften: Therapie als<br />
Krönung ärztlichen Tuns.<br />
Linier som disse, mænd som Sauerbruch,<br />
Liek, Rob. Schroder,<br />
Albert Schweiz er og til dels Carrel<br />
prenter sig nu ind i de unge medicineres<br />
sind Europa over. Og vi bemærker, at den<br />
praktiserende læge, Erwin Lieks bog: Der<br />
Arzt und seine Sendung har naaet et<br />
oplag paa 42,000. Ikke at nogen derved<br />
ønsker at ringeagte den grundige<br />
videnskabeligt betonede uddannelse til<br />
vor gerning. Nej, alle er enige om, at det<br />
er vor første pligt paa dette punkt at være<br />
udadlelige. Den videnskabelige uddannelse<br />
er en nødvendig, men ingenlunde<br />
tilstrækkelig betingelse <strong>for</strong> at blive læge.<br />
Og allerede i studietidens tidligste aar<br />
maa man klargøre sig, at ligeløbende<br />
med den maa der ske en sjælelig opdragelse,<br />
hvor ægte ærbødighed <strong>for</strong> livets<br />
ufattelige under og dets skaber, respekt<br />
<strong>for</strong> og kærlighed til det skabte er de<br />
bærende kræfter i en sej og langvarig<br />
karakterskabning.<br />
Ud fra denne grundindstilling maa da de<br />
praktiske følger drages. Man maa<br />
klargøre sig, om man kan gaa ind i et<br />
specialiseringssystem, der umuliggør den<br />
biologiske <strong>for</strong>staaelse af den lidende<br />
skabning ... om man kan arbejde under<br />
et sygekassevæsen, der erstatter det<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Umiddelbare tillids<strong>for</strong>hold mellem det<br />
lidende og det hjælpende menneske med<br />
kontorlapper og indberetninger ... om<br />
man kan sætte sin karriere over <strong>for</strong>tvivlede<br />
mennesker, disputats over unødigt<br />
pinte dyr - og publikationernes papirdynger<br />
over ægte <strong>for</strong>skning. Eller om<br />
man hellere vil tage kraftige ord som<br />
lignelsen om Lazarus og den rige mand<br />
(Albert Schweizer) eller om den barmhjertige<br />
samaritan alvorlige og handle efter<br />
dem.<br />
En anden idealistisk strømning hos<br />
unge medicinere (særlig tyske) knytter<br />
dem stadig nærmere til de folk, de lever<br />
i og organisk tilhører. Den rører sig dels<br />
i ministerialbygningernes kontorer, hvor<br />
tabeller og arveskemaer beklæder<br />
væggene. Her udklækkes de dristige<br />
planer om indgrebene i slægtens<br />
<strong>for</strong>mering <strong>for</strong> at sikre hensygnende<br />
kultursamfund mod det sikre <strong>for</strong>fald.<br />
Men den store konflikt sker i lægens<br />
daglige gerning, hvor han skal hindre<br />
den arvesyge kvinde, som ønsker at<br />
bliver moder, i at naa dette livsmaal. (De<br />
mennesker, der ønsker at hjælpe<br />
arvesunde kvinder til ikke at faa børn,<br />
kan man <strong>for</strong>haabentlig efterhaanden<br />
registrere mellem de værste samfunds<strong>for</strong>brydere).<br />
Men netop da det drejer<br />
sig om et saa voldsomt indgreb, vil man<br />
ikke gøre det paa grund af kolde<br />
beregninger. Kun en intens indleven sig<br />
i og medfølen med folkets behov ... en<br />
udtalt ansvarsfølelse over<strong>for</strong> de fremti-<br />
105<br />
dige slægter, hvor vi selv maa skabe den<br />
„natural selection“, som en højt<br />
udviklet social udvikling har muliggjort<br />
... kun den kan berettige de radikale<br />
indgreb til bevarelse af folkesundheden.<br />
Men ogsaa i den almindelige kulturopbygning<br />
er det lægens pligt at træde<br />
ind. Ud fra vor naturvidenskabelige<br />
biologiske livsindstilling og tænkemaade<br />
skal vi naturligt gennem vort arbejde med<br />
mennesker danne den kulturnæssige bro<br />
over til aandsvidenskaberne. De <strong>for</strong>eliggende<br />
opgaver er lette at se. Naturligst<br />
og simplest føjer sig her ungdomsopdragelsen.<br />
Ikke paa seksualklinikker,<br />
hvis saadanne tænkes anvendt som<br />
oplysningsanstalter <strong>for</strong> „ufarligt“ kønsliv,<br />
men i opdragelse af ungdommen til<br />
livsbekræftende sundhed. Til <strong>for</strong>staaelse<br />
af livets og genskabelsens under, af<br />
arvelighedens ansvar, af den gryende<br />
slægts<br />
sunde opdragelse.<br />
Disse linier kan kun være en antydning,<br />
en skitse af de stærke spørgsmaal, der <strong>for</strong><br />
hver dag trænger sig mere og mere ind<br />
paa livet af os. Men lad tanken dvæle hos<br />
patient Petersen i fællesstueseng nr. 23,<br />
som dør bag en graamønstret skærm<br />
efter lægens gentagne <strong>for</strong>sikringer om<br />
den ufarlige svulst ... mens stuegangen<br />
diskuterer marsvin. … strengt videnskabeligt.<br />
Og hvem tænkte paa Petersens<br />
sjæl?<br />
Læs videre <strong>for</strong> kommentar<br />
af Henrik Hoffmeyer
1936 - 42<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Tage Strunges Artikel har vakt megen Røre blandt Medicinerne. Mange er trukket i Harnisk, og<br />
Indlæggene er strømmet ind til Redaktionen. Desværre <strong>for</strong>byder Pladsen os at optage dem alle in<br />
extenso. Vi har der<strong>for</strong> valgt at bringe det efter vor Mening vægtigste samt det originaleste.<br />
Mennesket og Lægen<br />
II<br />
Af: Henrik Hoffmeyer<br />
Medicineren #9, 1937<br />
I. „WENN JEMAND EINE REISE TUT ...“<br />
„Wo Begriffe fehlen, da stellt ein Wort zur rechten<br />
Zeit sich ein“.<br />
Nylig hjemkommen fra det<br />
sydlige udland benytter Tage<br />
Strunge lejligheden til at lufte<br />
sine frisk importerede impulser i<br />
en artikel i „Medicineren“.<br />
Desværre udtrykker Strunge sig -<br />
som saa ofte før - i en stil og med<br />
et ordvalg, der <strong>for</strong>ekommer<br />
normalt begavede mildest talt<br />
taaget, og som i hvert fald virker<br />
ret besynderlig <strong>for</strong> en læserkreds,<br />
der ellers er vant til at arbejde<br />
med veldefinerede begreber, og<br />
som bør anse det som sin opgave<br />
at skrive og tænke saa klart,<br />
koncist og sobert som muligt.<br />
I sine principielle betragtninger gaar<br />
Strunge ud fra fysiske hypoteser, der<br />
væsentlig skyldes Bohr, Einstein og<br />
106<br />
Goethe.<br />
Planck. Det er saa moderne, navnlig naar<br />
man skriver moralske artikler, at citere<br />
disse teorier helt ude af deres sammenhæng,<br />
maaske <strong>for</strong> at <strong>for</strong>lene sig med et<br />
mere genialt skær.<br />
Strunge mener, at de iagttagelser, som<br />
disse <strong>for</strong>skere har gjort, i <strong>for</strong>bindelse med<br />
„menneskets urgamle trang til en<br />
samlende livsopfattelse“, munder ud i en<br />
hymne, der af Strunge selv er. udlagt :<br />
Troen skal yde fuldstændiggørelse<br />
til den sanselige erkendelses<br />
ufuldkommenhed.<br />
og at der ikke mere er nogen divergens<br />
mellem sand <strong>for</strong>skning og ærlig religiøsitet.<br />
De nævnte videnskabsmænd har netop i<br />
<strong>for</strong>bindelse med de nyeste resultater,<br />
Redaktionen anno 1937<br />
Strunge henviser til, været inde paa<br />
betragtninger, hvoraf jeg skal anføre et<br />
par citater:<br />
Prof. Bohr (1937): „Ifølge sin tendens til<br />
inden<strong>for</strong> de til beskrivelsen af materielle<br />
systemer egnede begrebsdannelser at<br />
skaffe plads <strong>for</strong> livsfænomenerne staar<br />
den omhandlede opfattelse ethvert<br />
<strong>for</strong>søg paa at udnytte kausalbeskrivelsens<br />
svigten i spiritualistisk retning fjernt“.<br />
Prof. Einstein („Mein Weltbild“): „Unter<br />
religiöser Wahrheit kann ich mir etwas<br />
Klares überhaupt nicht denken“.<br />
Samme (i tale til Max Planck) : „Höchste<br />
Reinheit, Klarheit und Sicherheit auf<br />
Kosten der Vollständigkeit“.<br />
Der synes altsaa ikke fra denne side at<br />
være megen støtte at hente til Strunges<br />
„samlende livsopfattelse“.<br />
Den middelalderlige hymne kan være<br />
meget smuk, men maa paa ingen maade<br />
tolkes saaledes, at der ikke existerer<br />
nogen divergens mellem sand <strong>for</strong>skning<br />
og religiøsitet. Vi er sikkert her ved det<br />
principielle udgangspunkt <strong>for</strong> Strunges<br />
ideer. Desværre er den nærmere ud<strong>for</strong>mning<br />
her af en eller anden grund meget<br />
taaget, men i en artikel i „Det tredje
1936 - 42<br />
Standpunkt“ har Strunge behandlet<br />
dette nærmere og mener, at videnskabsmanden<br />
maa „indstille sig primitivt,<br />
umiddelbart og <strong>for</strong>domsfrit over <strong>for</strong> alle<br />
livets <strong>for</strong>mer“. Er der imidlertid noget<br />
den deduktive videnskab søger at være,<br />
er det vel <strong>for</strong>domsfri, og er der noget den<br />
primitive indstilling viser sig at være<br />
afhængig af, saa er det vel <strong>for</strong>domme.<br />
Og naar Stunge, som det fremgaar af<br />
hans artikler, vil trække det ikke erkendte<br />
og det ikke erkendelige med ind som<br />
grundlag <strong>for</strong> vore videnskabelige systemer<br />
og vort praktiske arbejde, saa<br />
betyder det, at grundlaget bliver tilfældigt,<br />
afhængigt af <strong>for</strong>domme, altsaa<br />
fuldstændig upaalideligt.<br />
Strunge har udtalt den <strong>for</strong> ham<br />
øjensynlig aldeles nye tanke, at man<br />
<strong>for</strong>uden pt. Petersens legeme ogsaa<br />
skal tænke paa hans „sjæl“. Dette<br />
overordentlig rimelige krav er imidlertid<br />
ikke saa nyt som Strunge tror. Der<br />
findes blandt de „godtkøbsrationalistiske“<br />
læger adskillige, der<br />
arbejder paa at tilfredsstille pt. Petersens<br />
psykiske krav samtidig med, at de<br />
søger at helbrede hans legemlige<br />
sygdom. Petersens „sjælekrav“ tilfredsstilles<br />
imidlertid ikke ved at<br />
docere et bestemt sæt anskuelser, i<br />
Strunges tilfælde fra Tyskland importerede,<br />
<strong>for</strong> ham. Strunge efterlyser til<br />
behandlingen af pt. Petersen det „hele<br />
menneske, <strong>for</strong> hvem ingen sjælens<br />
eller legemets reaktion er fremmed“ o.<br />
s. v. Det er vel ikke urimeligt at<br />
paastaa, at et saadant menneske er<br />
sjældent, og at man trods „sejg og<br />
langvarig karakterskabning“ med<br />
sindsro kan gaa ud fra, at de i de<br />
første 50 aar kun vil udgøre en beskeden<br />
promille af den danske lægestand<br />
og der<strong>for</strong> kun har faa chancer <strong>for</strong> at<br />
tilfredsstille de mange Petersen’ers<br />
„sjælekrav“. Det som Strunge kalder,<br />
at der skal staa et „helt menneske“<br />
over<strong>for</strong> pt. kan vist udtrykkes mere<br />
konkret saaledes, at studenterne ved<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
siden af den rent medicinske uddannelse<br />
bør orienteres grundigt i sociallære<br />
og praktisk psykologi. Dette maa<br />
begrundes i, at den enkelte pt.s<br />
tilstand ofte er afhængig af faktorer,<br />
der i lige høj grad maa søges inden<strong>for</strong><br />
alle tre nævnte omraader.<br />
I et lille afsnit udtaler Strunge sig om<br />
lægevæsnets organisation og om<br />
lægevidenskabelig <strong>for</strong>skning. Det er<br />
rigtigt, at specialistordningen her i<br />
landet ikke er hel god - men lad os saa<br />
<strong>for</strong>bedre den. Det er rigtigt, at mange<br />
sygekasselæger har <strong>for</strong> mange ptt. og<br />
kender disses <strong>for</strong>hold <strong>for</strong> lidt - det er der<br />
raad <strong>for</strong>. Mange læger er karrierejagere -<br />
den slags findes vist ogsaa blandt<br />
præster og nazister. Og der skrives<br />
sikkert afhandlinger, hvis værdi er<br />
tvivlsom. Disse <strong>for</strong>hold skal ændres; men<br />
ikke ad den vej, som Strunge synes at<br />
anbefale. I Tyskland blomstrer alle<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> kvaksalveri, under nazismen<br />
mere end nogensinde. „Naturlæger“<br />
repræsenterer her den „biologiske<br />
livsopfattelse“. Den vej skal vi ikke,<br />
specielt ikke, hvis vi mener, at det<br />
<strong>for</strong>ebyggende sundhedsarbejde har stor<br />
betydning. Hvis lægevidenskaben skal<br />
videre frem, maa der arbejdes videnskabeligt.<br />
Der maa ikke stilles <strong>for</strong>skningen<br />
hverken religiøse, politiske eller økonomiske<br />
hindringer.<br />
Ogsaa det brændende spørgsmaal om<br />
lægens stilling til problemet<br />
„menneskeslægtens <strong>for</strong>ædling“ berører<br />
Strunge, idet han indleder med en<br />
bemærkning om, at særlig tyske medicinere<br />
beskæftiger sig hermed. Det kan<br />
sikkert være paa sin plads at oplyse<br />
Strunge om, at eugenik, som er en<br />
videnskab modsat racehygiejne, der er<br />
en mellemting mellem et politisk slagord<br />
og en religion, ogsaa dyrkes i lande<br />
uden<strong>for</strong> Tyskland. Men det maa indrømmes,<br />
at man i disse andre lande med<br />
„udtalt ansvarsfølelse“ først søger et<br />
fast og objektivt underbygget grundlag<br />
107<br />
<strong>for</strong> sine eugeniske bestræbelser, inden<br />
man udfører de radikale indgreb, der her<br />
er tale om. Det kan derimod absolut ikke<br />
siges om de „dristige planer, der<br />
udklækkes i de tyske<br />
ministerialbygningers kontorer“, hvis<br />
tabeller og arveskemaer maaske er i<br />
overensstemmelse med „tidligere<br />
tiders“ (middelalderens?) „syntetiske,<br />
organiske, ja biologiske livsopfattelse“,<br />
men ofte mangler ethvert tilknytningspunkt<br />
til nutidens<br />
experimenteltarvevidenskabelige kendsgerninger.<br />
Den i parentes anbragte bemærkning om<br />
de „samfunds<strong>for</strong>brydere“, der ønsker at<br />
hjælpe den „arvesunde“ kvinde til ikke at<br />
faa børn, har i og <strong>for</strong> sig kun interesse <strong>for</strong><br />
saa vidt som den karakteriserer artiklens<br />
<strong>for</strong>fatter som en af de skrivebordsfilosoffer,<br />
der i hvert fald mangler eet:<br />
nemlig „intens indleven sig i og<br />
medfølen med“ det levende, lidende<br />
menneske. Det mest gaadefulde afsnit i<br />
artiklen er det overordentlig lyriske stykke<br />
om ungdomsopdragelsen til „livsbekræftende<br />
sundhed“, et udtryk der i poesi<br />
staar paa højde med „jordfødte mursten“.<br />
I meget primitive samfund var menneskets<br />
sind behersket af frygten. Naturkræfterne<br />
var store og u<strong>for</strong>klarlige, de<br />
bragte store ulykker over menneskene.<br />
Een maade at reagere paa var det vi<br />
kalder overtro (medicin-mændene). En<br />
anden maade at reagere paa var at<br />
undersøge naturen og underlægge sig<br />
den.<br />
I vore dage beherskes mange mennesker<br />
af mere eller mindre bevidst frygt <strong>for</strong><br />
u<strong>for</strong>klarlige fænomener. Krise har vi haft i<br />
mange aar, „opløsning“ præger samfundet,<br />
krig truer allevegne. Der er stadig<br />
folk, der søger ud i tro og overtro, de<br />
samles i de „irrationale bevægelser“. Der<br />
er andre folk, der søger at klarlægge<br />
aarsager og sammenhæng, der søger at
1936 - 42<br />
føre videnskaben videre og paa dennes<br />
grund at bekæmpe legemets, sjælens og<br />
samfundets sygdomme.<br />
Tage Strunge svarer.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
H.H.<br />
Ovenstaaende artikel har jeg modtaget til<br />
svar i korrekturen og skal her nøjes med<br />
at paapege et par af de alvorligste<br />
mis<strong>for</strong>staaelser, selvom disse er af et<br />
meget tendentiøst præg.<br />
1) Min overbevisning om de behandlede<br />
problemer er ikke „frisk importeret“ fra<br />
Tyskland. Den er tildels vundet gennem<br />
studieophold 1 <strong>for</strong>skellige fremmede<br />
universitetsbyer (knap en tredjedel af<br />
tiden i Tyskland), men ligesaameget ved<br />
iagttagelse af de hjemlige <strong>for</strong>hold; mest<br />
maaske under det praktiske arbejde med<br />
patienterne.<br />
2) Bohr-Planck-Einstein har afgrænset<br />
den erkendelige del af universet. Hvorvidt<br />
deres <strong>for</strong>sknings resultater støtter en<br />
transcendent livs- og verdensopfattelse,<br />
har jeg ikke turdet udtale mig om; men<br />
de giver plads <strong>for</strong> en saadan.<br />
3) Nationalsocialismen er muligvis en<br />
egnet regerings<strong>for</strong>m i Tyskland, og vi kan<br />
af den lære nogle samfundstekniske<br />
detaljer. Men at kalde en dansker nazist<br />
er at beskylde ham <strong>for</strong> lands<strong>for</strong>ræderi.<br />
Jeg vil til det sidste kæmpe mod, at<br />
nogen fremmed kultur - den komme fra<br />
Berlin, Moskva, New York eller Jerusalem<br />
- skal <strong>for</strong>trænge vor danske, det være sig<br />
inden<strong>for</strong> sprog og litteratur, kunst og<br />
musik, statsliv og kirkeliv. Og lad mig til<br />
gengæld fastslaa, at i den danske<br />
moralske og folkelige genrejsning vil der<br />
ikke blive spurgt om race eller samfunds<br />
klasse, ejheller saa meget om intelligens.<br />
Men der er brug <strong>for</strong> alle de mennesker,<br />
som har mod til at handle ud fra hjertets<br />
overbevisning.<br />
Men saalænge det konsortium af<br />
ligvogtere over „socialistisk medicinergruppe“,<br />
som staar bag pseudonymet<br />
108<br />
Hoffmeyer, mener at karakterskabningen<br />
af personligheden, der arbejder i<br />
menneskesjæle (<strong>for</strong> det ansvar kan vi ikke<br />
løbe fra), kan erstattes af „grundig<br />
orientering i social-lære og praktisk<br />
psykologi“ ... ja saa længe tror jeg, at en<br />
egentlig diskussion er lidet frugtbringende.<br />
Og desuden er mit standpunkt<br />
engang udtrykt.<br />
Tage Strunge.
1943 - 49<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Svar paa "En<br />
Redegørelse"<br />
vedrørende<br />
"Medicineren"<br />
I det første Nummer af »Stud. med.« er der af Hr.<br />
stud. med. Ole Secher givet en Redegørelse om<br />
»Medicineren«s Forhold, som ikke skal staa<br />
uimodsagt.<br />
Af: Ejnar Munksgaard, <strong>for</strong>lægger<br />
STUD <strong>MED</strong> #2, 1943.<br />
Jeg skal i det følgende give en<br />
saglig og objektiv Fremstilling<br />
ar de virkelige Forhold, hvad<br />
Regnskabets Tal angaar,<br />
baseret paa den<br />
statsautoriserede Revisors<br />
Bemærkninger til Hr. Sechers<br />
Redegørelse.<br />
»Medicineren« blev i sin Tid grundlagt ar<br />
stud. med. Bjarne Sigtryggsson og stud.<br />
med. Knud Frede Jansen, og Forlaget<br />
overtog paa d'Herrers Anmodning<br />
Kommissionærskabet <strong>for</strong> Tidsskriftet, der<br />
nøje samarbejdede med Studenterraadet.<br />
Efter nogle Aars Forløb, da Hr. Jansen var<br />
blevet Læge og flyttede til Provinsen og<br />
der<strong>for</strong> i nogen Grad mistede Kontakten<br />
med studenterne, og da Hr.<br />
Sigtryggssons Tid ikke tillod ham at<br />
beskæftige sig med Bladet, hvis Økonomi<br />
iøvrigt var svag, erhvervede Forlaget<br />
Bladet mod en Afstaaelsessum af 1.000<br />
Kr. Udgivelsen <strong>for</strong>tsattes derefter i<br />
udmærket Samarbejde med det medicinske<br />
Studenterraad, med hvilket der 27.<br />
December 1939 oprettedes en Kontrakt,<br />
hvorefter Udgivelsen fandt Sted af Raad<br />
og Forlag i Forening, dog saaledes at<br />
Forlaget paatog sig alle Udgifter uden<br />
økonomisk Ansvar <strong>for</strong> Raadet. Forlaget<br />
var altsaa stadigvæk Eneejer af Bladet.<br />
Efter godt et Aars udmærket Samarbejde<br />
ønskede begge Parter <strong>for</strong>skellige Punkter<br />
109<br />
i Aftalen ændret, og 4. April 1941<br />
oprettedes der<strong>for</strong> en ny og udvidet<br />
Kontrakt, og efter Anmodning fra Raadet<br />
ved dets Formand, Hr. stud. med. Ingerslev,<br />
og Bladets Redaktør, Hr. stud. med.<br />
Hoffmeyer, gik Forlget ind paa at <strong>for</strong>ære<br />
Studenterraadet Halvdelen af Bladet,<br />
saaledes at dette fra<br />
1. Januar 1942 ejedes af Raad og Forlag i<br />
Forening, dog stadigvæk paa den Maade<br />
at Raadet ikke paatog sig økonomisk<br />
Forpligtelse ar nogen Art. Ved denne<br />
Forhandling bestemtes det kontraktmæssigt,<br />
at Bladets Overskud dels skulde gaa<br />
til Udvidelse af Bladet og dels til Boglegater,<br />
som skulde uddeles af Raadet<br />
efter de Regler, der gælder <strong>for</strong> de til<br />
Medicinsk Forening af Munksgaard<br />
skænkede Legater. Dog blev man enig<br />
om, at et eventuelt Underskud fra 1940<br />
skulde overføres i ny Regning. Endvidere<br />
blev det bestemt, at Raadet, saa længe<br />
»Medicineren« udkom, ikke kunde<br />
<strong>for</strong>handle med andet Forlag om Udgivelse<br />
af »Medicineren« eller lignende<br />
Blad. Hertil bemærkedes fra Forlagets<br />
Side, at der (Forhandlingerne fandt Sted<br />
paa et Tidspunkt, hvor man ikke vidste,<br />
om det nødvendige Papir stadig kunde<br />
skaffes) kunde komme den Situation, at<br />
et andet Forlag havde det Papir, der<br />
skulde bruges, medens Munksgaards<br />
Forlag ikke kunde skaffe dette. Hr.<br />
Hoffmeyer svarede hertil, at en saadan<br />
Situation maatte betragtes som »<strong>for</strong>ce<br />
majeure«, men man enedes dog om i<br />
Overenskomsten at indsætte en<br />
Opsigelsesparagraf, hvorefter man med 3<br />
Maaaneders Varsel kunde opsige Kontrakten<br />
til en første Januar, dog saaledes<br />
at Munksgaards Forlag skulde have Ret til<br />
at acceptere et Tilbud, der var lige saa<br />
<strong>for</strong>delagtigt som det, Raadet kunde<br />
modtage fra anden Side. I Tilfælde af<br />
Uoverensstemmelse angaaende<br />
Forstaaelsen af Kontrakten blev det<br />
fastlagt, at Professor, Dr. jur: Poul Johannes<br />
Jørgensens Afgørelse skulde være<br />
bestemmende. Hr. stud. med. Tyge<br />
Jacobsen overværede denne Forhandling.
1943 - 49<br />
Der blev <strong>for</strong>uden truffet <strong>for</strong>skellige<br />
Aftaler, som ikke medtoges i Kontrakten,<br />
bl. a. blev ovennævnte Nødssituation ikke<br />
særlig præciseret, ligesom en mundtlig<br />
Aftale om, at den Afstaaelsessum paa<br />
1.000 Kr., som Grundlæggerne modtog<br />
fra Forlaget, skulde betales af det nye<br />
Forlag, hvis omtalte Situation skulde<br />
fremkomme.<br />
Studenterraadet udtalte sin Tak <strong>for</strong><br />
Imødekommenhed og Forstaaelse, og det<br />
<strong>for</strong>trinlige Samarbejde saavel mellem<br />
Raad og Forlag som mellem Redaktør og<br />
Forlag bestod indtil Slutningen af 1941,<br />
da Hr. stud. med. Ole Secher, som indtil<br />
da havde været Forlaget ubekendt, og<br />
som iøvrigt intet havde haft at gøre med<br />
»Medicineren«s Grundlæggelse og<br />
Overgang fra de første Ejere fra mit<br />
Forlag til Studenterraadet, - bad min<br />
Underdirektør, Fru Dr. Sjørslev, om et<br />
Regnskab, Der blev imidlertid meddelt, at<br />
det paa det daværende Tidspunkt ikke<br />
var muligt at afgive et Regnskab, da<br />
Regnskabsaaret endnu ikke var afsluttet.<br />
Paa Hr. Sechers mangfoldige Anmodninger<br />
gik min Underdirektør, om end<br />
modvilligt, med til at lave en <strong>for</strong>eløbig<br />
Opstilling over Bladets Indtægter og<br />
Udgifter, men da en megct stor Del af<br />
Annoncerne den Gang ikke var indgaaet,<br />
ja, end ikke debiteret, og da der i mange<br />
Tilfælde ikke var sendt Regning paa<br />
Annoncerne, kunde denne Oversigt<br />
naturligvis ikke gælde <strong>for</strong> et endeligt<br />
Regnskab, hvilket ogsaa udtrykkeligt blev<br />
bemærket. Som Revisoren meddeler, var<br />
det »i Januar 1942 afgivne Regnskab et<br />
Kasseregnskab, hvori der ikke var taget<br />
Hensyn til skyldige og <strong>for</strong>udbetalte<br />
Udgifter og tilgodehavende Indtægter«.<br />
Hr. Secher ønskede imidlertid, at<br />
udestaaende Annoncebeløb skulde<br />
optages som et Aktiv allerede paa det<br />
daværende Tidspunkt. Der blev herefter<br />
svaret, al en Vurdering af Aktiverne<br />
maatte komme senere, da enkelte af de<br />
store Annoncer var tegnet af udenlandske<br />
Firmaer, og adskillige mindre Annon-<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
cer var usikre. Det var der<strong>for</strong> ganske<br />
naturligt, at det <strong>for</strong>eløbige Regnskab<br />
figurerede med de reelle Udgifter og de<br />
virkelig indgaaede Beløb. Iøvrigt var det<br />
umuligt <strong>for</strong> os og den statsautoriserede<br />
Revisor at besvare en hel Del af Hr.<br />
Sechers Spørgsmaal, da denne ikke<br />
<strong>for</strong>stod, hvordan et Regnskab skulde<br />
læses. Der blev imidlertid meddelt, at et<br />
endeligt revideret Regnskab vilde blive<br />
udarbejdet hurtigst muligt.<br />
Hr, Secher ønskede bl. a, oplyst, om det<br />
var de virkelige Nettopriser, der var<br />
debiteret <strong>for</strong> Papir og Clicheer. Der blev<br />
hertil svaret, at den Pris, der var regnet ror<br />
Papiret, var den samme Pris, som Bogtrykkerne<br />
betaler, idet Papirfabrikkerne ikke<br />
tillader en fakturering under denne Pris.<br />
Det samme gjaldt Clichéerne, og<br />
Clichéanstaltens Brev om den Pris, der<br />
vilde være at debitere »Medicineren«,<br />
blev vedlagt. For dog at klarlægge dette<br />
Spørgsmaal <strong>for</strong>espurgtes Forlagets<br />
juridiske Konsulent, om Kontrakten<br />
eventuelt kunde <strong>for</strong>tolkes saaledes, at vi<br />
mod Leverandørernes Bestemmelse, naar<br />
Studenterraadet ejede Halvdelen af<br />
Bladet og Forlaget Halvdelen, kunde<br />
debitere de to Poster til en lavere Pris,<br />
Konsulenten svarede, at vi selvfølgelig<br />
juridisk havde fuldkommen Ret, men at<br />
Kontrakten maaske kunde tolkes anderledes,<br />
da Overskudet gik til de angivne<br />
Formaal. Beløbet, der var under Diskussion,<br />
drejede sig kun om 121 Kr. 26 Øre.<br />
Vi meddelte derefter, at vi under Hensyntagen<br />
hertil havde godskrevet dette<br />
Beløb. Revisoren har iøvrigt meddelt :<br />
»Ved Udarbejdelsen af det specificerede<br />
Regnskab <strong>for</strong> Aaret 1941 vedlagt Beretning<br />
af 9/3-1942, og ved Revisors senere<br />
Gennemgang af Regnskabet <strong>for</strong> Aaret<br />
1940 vedlagt Beretning af 1/4-1942, er<br />
der gjort fuldstændig Rede <strong>for</strong>, paa<br />
hvilken Maade de enkelte Beløb er<br />
indgaaet i Regnskabet, Revisor har<br />
yderligere ved Skrivelse af 1/4-1942 givet<br />
orienterende Oplysninger som Svar paa<br />
Studenterraadets Skrivelse af 25/3-1942<br />
110<br />
til Forlagsboghandler Munksgaard. Der<br />
har i alle Maanederne efter Afgivelse af<br />
Revisors Beretning af 114-1942 <strong>for</strong>eligget<br />
fuld Klarhed over den regnskabsmæssige<br />
Side af Sagen, og de Forhold,<br />
om hvilke der ikke i Kontrakten var klare<br />
Aftaler, er senere blevet afgjort til Bladets<br />
Fordel«.<br />
Man vil altsaa se, at de ovennævnte<br />
faktiske Forhold giver et andet Indryk end<br />
Hr. Sechers Meddelelse i dette Blads Nr. 1.<br />
Hr. Secher meddelte endvidere, at<br />
Forlaget »havde glemt at inkassere nogle<br />
penge <strong>for</strong> Annoncer«. Dette Forhold<br />
drejer 'sig om Manuduktørannoncepriserne.<br />
Studenterraadets Repræsentanter<br />
havde under Forhandlingerne herom<br />
ønsket en Forhøjelse fra 20 Kr. til 35 Kr.<br />
pr. Semester. Forlaget syntes, en saadan<br />
Forhøjelse var urimelig, og <strong>for</strong>søgte at faa<br />
den fastsat til 30 Kr. Dette mislykkedes, i<br />
hvert Fald blev der indført i Kontrakten, at<br />
Prisen skulde være 35 Kr. Den Fuldmægtig,<br />
der overværede Forhandlingerne,<br />
havde imidlertid faaet det Indtryk, at<br />
Prisen var blevet fastlagt paa det rimeligere<br />
Beløb 30 Kr., og debiterede og<br />
udsendte der<strong>for</strong> Regninger herpaa. Fejlen<br />
var overset, men Forlaget anerkendte<br />
selvfølgelig straks, at den skriftlige Aftale<br />
maatte være rigtig, men da vi ikke<br />
ønskede at sende en Regning til<br />
Manuduktørerne paa det høje Beløb,<br />
blev »Medicineren« godskrevet <strong>for</strong> det<br />
<strong>for</strong> lidt opkrævede Beløb, 180 Kr. Det er<br />
altsaa Forlaget, der har betalt denne<br />
Difference. Det drejer sig i dette Tilfælde<br />
om Fejlhuskning, som kan ske <strong>for</strong> enhver,<br />
og som Forlaget har betalt <strong>for</strong>.<br />
Efter i April at have givet denne Meddelelse<br />
modtog vi 29. September 1942 en<br />
Opsigelse af Kontrakten. Vi svarede<br />
straks, at vi ventede nye Forhandlinger i<br />
Henhold til Bestemmelserne. Paa Grund<br />
af min Bortrejse og senere Sygdom<br />
<strong>for</strong>sinkedes Forhandlingerne meget, men<br />
en Dag kom Hr. Secher og den designe-
1943 - 49<br />
rede Formand <strong>for</strong> det medicinske<br />
Studenterraad, Hr. stud. med. Tyge<br />
Jacobsen, og meddelte, at man havde et<br />
Forslag til Kontrakt, der i Forvejen var<br />
accepteret af Nyt Nordisk Forlag - Arnold<br />
Busck (et Forlag Hr. Tyge Jacobsen har et<br />
nært Samarbejde med). Denne Kontrakt<br />
indeholdt den Mærkværdighed, at<br />
Regnskabsaaret, som før gik fra 1. Januar<br />
til 1. Januar, var ændret fra 1. Januar til l.<br />
Juli. Samtidig meddelte Hr. stud. med.<br />
Tyge Jacobsen Forlaget, at selv om man<br />
accepterede dette Forslag, vilde en<br />
Opsigelse finde sted til 1. April. Kontrakten<br />
indeholdt endvidere en Bestemmelse<br />
om, at der ved dens Underskrift straks<br />
skulde betales et Beløb <strong>for</strong> Overtagelsen<br />
paa 1.000 Kr. Dette, at jeg skulde betale<br />
1.000 Kr. <strong>for</strong> at <strong>for</strong>tsætte det Blad, som<br />
jeg selv havde <strong>for</strong>æret det medicinske<br />
Studenterraad og selv havde oparbejdet,<br />
og som ifølge Aftalerne med Hr. stud.<br />
med. Ingerslev og Redaktøren, Hr. stud.<br />
med. Hoffmeyer, skulde hvile i sig selv,<br />
gav mig Stof til nærmere Eftertanke,<br />
hvor<strong>for</strong> jeg bad om en mere fuldstændig<br />
Kontrakt.<br />
Der blev herefter ført en længere Korrespondance,<br />
men Hr. stud. med. Secher<br />
meddelte, at der ikke vilde blive givet<br />
anden Underretning om Kontrakten end<br />
Raadet svarer<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Af: Tyge Jacobsen, Formand <strong>for</strong> det medicinske studenterraad<br />
STUD <strong>MED</strong> #2, 1943<br />
det Forslag, der var overgivet os - et<br />
Standpunkt han dog gik fra, da han<br />
senere leverede en Kontrakt, der imidlertid<br />
manglede Priserne paa Manuduktørannoncerne.<br />
Vi meddelte nu Raadets nye Formand, at<br />
vi som fastlagt I Kontrakten ønskede<br />
Sagen indanket <strong>for</strong> Professor, Dr. jur. Poul<br />
Johannes Jørgensen. Formanden svarede<br />
hertil, at man ikke ønskede, Professoren<br />
skulde afgive noget Votum, idet man<br />
fandt Kontrakten tilstrækkelig klar.<br />
Forlaget. henvendte sig derpaa til<br />
Professoren, der udtalte, at det afgørende<br />
naturligvis Ikke var, hvad Hr. stud.<br />
med. Tyge Jacobsen mente, men at det, at<br />
der var en Divergens berettigede til en<br />
Appel, og at han, saafremt der ogsaa<br />
kom en Henvendelse fra det medicinske<br />
Studenterraads Formand, vilde tage sig af<br />
Sagen, idet han naturligvis vilde tale med<br />
Hr. cand. med Ingerslev og Hr. cand. med.<br />
Hoffmeyer om Kontraktens Tilblivelse og<br />
dens Forudsætninger.<br />
Herefter blev Formanden øjensynlig<br />
betænkelig, idet han meddelte, at Raadet<br />
nu var villig til at gaa med til en Forhandling,<br />
og at man vilde give Møde ved<br />
Raadets juridiske Konsulent, Hr. Secher<br />
samt Formanden. Da jeg samtidig bragte<br />
111<br />
i Erfaring, at der tegnedes Annoncer til et<br />
nyt Blad, inden nogen endelig Afgørelse<br />
med mit Forlag havde fundet Sted, og at<br />
man oven i Købet meddelte, at man nu<br />
satte Manuduktørannoncerne ned, da Hr.<br />
Busck var villig hertil, <strong>for</strong>ekom det mig, at<br />
Bægeret flød over; ikke desto mindre lod<br />
min Fuldmægtig, som havde med<br />
Annoncerne at gøre, telefonere til Hr.<br />
Tyge Jacobsen, at der var tegnet Annoncer<br />
til »Medicineren«, bl. a. Manuduktørannoncer<br />
som løb ind i den nye Aargang.<br />
Der blev hertil svaret, at dette Forhold<br />
naturligvis maatte ordnes; men noget<br />
Svar kom ikke.<br />
Da det gik op ror mig, at »Stud. med.«<br />
trods Kontraktens Bestemmelser allerede<br />
var i Gang. Og da jeg ikke ønskede at<br />
<strong>for</strong>hindre Studenterne i at faa deres<br />
Fagblad ud, standsede jeg Sagen; men<br />
jeg betænker mig ikke paa at tro, at<br />
hverken Hr. cand. med. Ingerslev eller Hr.<br />
cand. med. Hoffmeyer vilde have handlet<br />
som de Herrer Secher og Tyge Jacobsen.<br />
Hr. <strong>for</strong>lagsboghandler E. Munksgaards indlæg i dette nr. af »stud. med.« tvinger mig til at tage til<br />
orde paa det medicinske studenterraads og delvis ogsaa paa egne vegne.<br />
Hele hr. Munksgaards historiske indledning<br />
skal jeg ikke komme nærmere ind<br />
paa, da det i denne sammenhæng er<br />
uden større interesse, blot skal jeg<br />
konstatere, at bladet først har naaet en<br />
redaktionel og økonomisk ordentlig<br />
standard, efter at det medicinske<br />
studenterraad er kommet med i udgivelsen<br />
af bladet og dermed i ansættelsen af<br />
redaktør og annonceagent. Før den tid<br />
laa bladets <strong>for</strong>hold, navnlig økonomisk,<br />
meget svagt.<br />
Om opsigelsesparagraffens tilblivelse vil<br />
jeg henvise til den tidligere redaktør,<br />
cand. med. Henrik Hoffmeyers indlæg<br />
neden<strong>for</strong>. For selve den regnskabsmæssige<br />
side af sagen vil stud. med. Ole<br />
E.M.<br />
Secher, der som <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> raadet i fjor<br />
har ført <strong>for</strong>handlingerne om disse<br />
<strong>for</strong>hold, gøre rede i nedenstaaende.<br />
Det, som er sket, er, at raadet p. gr. af<br />
utilfredshed med samarbejdet med<br />
Munksgaards Forlag har opsagt kontrakten<br />
med dette. I følge denne kontrakt<br />
kunde raadet ikke afslutte kontrakt om
1943 - 49<br />
udgivelsen af sit blad med noget andet<br />
<strong>for</strong>lag, førend der var givet Hr.<br />
Munksgaard lejlighed til at give et ligesaa<br />
<strong>for</strong>delagtigt tilbud, som evt. andet <strong>for</strong>lag.<br />
Raadet indhentede nu tilbud fra flere<br />
<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>lag. Paa grundlag af de<br />
<strong>for</strong>delagtigste tilbud udarbejdede vi et<br />
kontrakt<strong>for</strong>slag, som vi viste <strong>for</strong>lagene,<br />
og som to af dem billigede. Derefter gik<br />
raadet til hr. Munksgaard og viste ham<br />
dette <strong>for</strong>slag. Denne havde straks en hel<br />
del indvendinger om ligegyldige<br />
smaating og vilde slet ikke diskutere de<br />
principielle linier, før disse smaating var i<br />
orden, ligesom hr. Munksgaard ønskede<br />
at faa de konkurrerende <strong>for</strong>lags navne at<br />
vide. Dette blev naturligvis nægtet. Da<br />
raadet imidlertid ikke kunde komme<br />
videre med hr. Munksgaard, før denne<br />
havde skriftlige beviser paa, at et andet<br />
<strong>for</strong>lag vilde gaa ind paa disse betingelser,<br />
tog raadet stilling til, hvilket <strong>for</strong>lag det i<br />
paakommende tilfælde vilde gaa til, og<br />
fik en skriftlig erklæring fra dette <strong>for</strong>lag<br />
om, at det tiltraadte kontrakt<strong>for</strong>slaget i<br />
alle enkeltheder. Dernæst henvendte<br />
raadet sig atter til Hr. Munksgaard.<br />
Denne førte nu en længere korrespondance,<br />
som intet havde med den gamle<br />
kontrakt som saadan at gøre, men som<br />
væsentligst drejede sig om <strong>for</strong>udsætningerne<br />
<strong>for</strong> denne, <strong>for</strong>udsætninger, som i<br />
hvert fald hverken Hoffmeyer eller jeg<br />
erindrer noget om.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Henrik Hoffmeyer <strong>for</strong>svarer…<br />
Af: Henrik Hoffmeyer.<br />
STUD <strong>MED</strong> #2, 1943<br />
Hr. Munksgaard Ønskede nu, at sagen<br />
skulde afgøres af prof., dr. jur. Poul Johs.<br />
Jørgensen, som (<strong>for</strong>resten uden sit eget<br />
vidende) var indsat i den gamle kontrakt<br />
som opmand i tvivlstilfælde ved tydningen<br />
af kontrakten. Hr. Munksgaard<br />
ønskede imidlertid, at prof. Jørgensen<br />
skulde udtale sig om <strong>for</strong>udsætningerne<br />
<strong>for</strong> kontrakten og ikke om selve kontraktens<br />
tydning. Der<strong>for</strong> erklærede<br />
studenterraadet, at det ikke fandt<br />
anledning til at ulejlige hr. prof. Jørgensen.<br />
Prof. Jørgensen vilde imidlertid have<br />
en op<strong>for</strong>dring fra begge sider; raadet<br />
fandt stadig ingen grund til at ulejlige<br />
professoren; men erklærede, at det var<br />
villigt til at møde ved en samtale med<br />
professoren, hvis hr. Munksgaard fandt<br />
anledning dertil.<br />
At jeg skulde have udtalt, at den nye<br />
kontrakt, hvis hr. Munksgaard gik ind paa<br />
den, vilde blive opsagt hurtigst mulig,<br />
ved jeg ihvert fald ikke selv noget af,<br />
hvilket ogsaa fremgaar af den førte<br />
korrespondance.<br />
Angaaende hr. Munksgaards<br />
fuldmægtigs henvendelse til mig<br />
angaaende annoncer, er der det at sige,<br />
at der paa det tidspunkt i og <strong>for</strong> sig ikke<br />
var noget at ordne, idet raadet da havde<br />
meddelt hr. Munksgaard, at det ansaa sig<br />
Det medicinske studenterraad har <strong>for</strong>elagt mig en imødegaaelse<br />
fra hr. <strong>for</strong>lagsboghandler E. Munksgaard af raadets redegørelse<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>handlingerne om Medicinerens kontrakt.<br />
Hr. Munksgaard omtaler heri nogle<br />
<strong>for</strong>handlinger vedrørende ændringer i<br />
Medicinerens kontrakt, som undertegnede<br />
har deltaget i. Studenterraadet har<br />
anmodet mig om, at redegøre <strong>for</strong>,<br />
hvorvidt jeg har haft samme indtryk om<br />
et bestemt punkt i <strong>for</strong>handlingerne som<br />
hr. Munksgaard. Det drejer sig om<br />
112<br />
<strong>for</strong> frit stillet, eftersom hr. Munksgaard<br />
ikke havde givet noget svar paa, om han<br />
vilde <strong>for</strong>tsætte under den nye kontrakt<br />
eller ej, og raadet der<strong>for</strong> paa det tidspunkt<br />
allerede ansaa »Medicineren« <strong>for</strong><br />
værende ophørt at eksistere.<br />
Hr. Munksgaard konstaterer yderligere, at<br />
jeg har et nært samarbejde med raadets<br />
nye <strong>for</strong>lag. Dette samarbejde bestaar i, at<br />
jeg er redaktør af<br />
»Studenterhaandbogen« og har været<br />
medredaktør af studenterraadets legat<strong>for</strong>tegnelse,<br />
som begge er kommet paa<br />
Nyt Nordisk Forlag. At hr. Munksgaard<br />
stiller dette i <strong>for</strong>bindelse med afsluttelsen<br />
af en kontrakt angaaende<br />
medicinerraadets blad, og derved<br />
tillægger mig visse motiver, er en<br />
paastand, som jeg vil lade tale <strong>for</strong> sig selv.<br />
T.J.<br />
opsigelsesparagraffen. Hr. Munksgaard<br />
mener, at den væsentligst var indført som<br />
en »<strong>for</strong>ce majeure« paragraf med henblik<br />
paa en f. eks. af krigs<strong>for</strong>hold betinget
papirmangel, der kunde gøre det nødvendigt<br />
at søge andet <strong>for</strong>lag. Det var<br />
derimod mit indtryk, at paagældende<br />
paragraf var en alm. opsigelsesparagraf,<br />
som de fleste kontrakter vedrørende<br />
lignende <strong>for</strong>hold indeholder og ikke<br />
affattet med henblik paa nogen spc.<br />
situation.<br />
Redaktøren svarer…<br />
Af: Ole Secher<br />
STUD <strong>MED</strong> #2, 1943<br />
1943 - 49<br />
I anledning af dr. Munksgaards<br />
indlæg skal jeg tillade mig at<br />
bemærke følgende:<br />
Hr. Munksgaard nævner i sit indlæg, at<br />
jeg paa det tidspunkt, jeg paa raadets<br />
vegne og i overensstemmelse med<br />
kontrakten, udbad mig regnskabet <strong>for</strong><br />
Medicineren var ham ubekendt. Dette er<br />
ganske naturligt, da raadsmedlemmer<br />
skifter hyppigt; iøvrigt var del blevet<br />
bekendtgjort i Medicineren, at jeg var<br />
blevet valgt til <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> raadet. Hr.<br />
Munksgaards paastand om, at jeg ikke<br />
havde kendskab til den afsluttede<br />
kontrakt, er grebet ud af luften, da jeg<br />
paa det tidspunkt, den blev underskrevet,<br />
sad i raadet. At det var med modvilje, at<br />
det »<strong>for</strong>eløbige regnskab« blev afleveret,<br />
taler ganske imod <strong>for</strong>lagets eget brev, der<br />
indledes med: »Med tak modtaget«. Da<br />
raadet paaviste det afleverede regnskabs<br />
uheldige affattelse paa adskillige punkter,<br />
var det <strong>for</strong>laget selv, der tilbød at lade<br />
det revidere.<br />
Enhver, der havde modtaget et tilsvarende<br />
regnskab »vilde ikke <strong>for</strong>staa at<br />
læse et regnskab«. Det vil imidlertid altid<br />
virke overraskende, at man den ene dag<br />
modtager et regnskab, der viser et<br />
underskud paa 1724,10 kr. og nogen tid<br />
senere, naar dette regnskab er blevet<br />
revideret, modtager det med et overskud<br />
paa 1798,12 kr.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
En saadan alm. opsigelsesparagraf var da<br />
ogsaa indført i den oprindelige af Karl<br />
Teilmann som raadets <strong>for</strong>mand i 1939<br />
underskrevne kontrakt. De ændringer,<br />
der indføjedes efter mine <strong>for</strong>handlinger<br />
med hr. Munksgaard, var væsentligst<br />
saadanne, som paa hr. Mundsgaards<br />
anmodning optoges og mere detalieret<br />
Hvad clicheer og papir angaar vil jeg gøre<br />
opmærksom paa, at det var leveret til Hr.<br />
Munksgaards eget blad og ikke til en<br />
bogtrykker, saaledes at bladet maa have<br />
krav paa nettoprisen. At hr. Munksgaards<br />
fremstilling skulde ændre <strong>for</strong>holdet,<br />
indser jeg ikke.<br />
Hvad manuduktørannoncerne angaar,<br />
indrømmer hr. Munksgaard, at han har<br />
glemt at inkassere dem til dem af ham<br />
fastsatte pris, idet kontrakten er udarbejdet<br />
af ham og ikke af raadet; <strong>for</strong> øvrigt<br />
var <strong>for</strong>højelsen ikke fra 20 til 35, men fra<br />
30 til 35 kr. At hr. Munksgaard har<br />
debiteret Medicinerens konto det<br />
manglende beløb, var en nødvendighed<br />
fra hans side <strong>for</strong> at overholde kontrakten.<br />
Hvad den nye kontrakt angaar, kan det<br />
ikke undre nogen, at der var et <strong>for</strong>slag,<br />
da det paa det givne tidspunkt var<br />
umuligt at <strong>for</strong>elægge en underskrevet<br />
kontrakt, da <strong>for</strong>handlingerne desværre<br />
ikke var afsluttede med hr. Munksgaard.<br />
Regnskabets omlæggelser var ikke nogen<br />
mærkværdighed, men en praktisk<br />
<strong>for</strong>anstaltning.<br />
I opsigelsesparagraffen i kontrakten med<br />
raadet og Munksgaards <strong>for</strong>lag stod der,<br />
at Munksgaards <strong>for</strong>lag skulde have lov til<br />
at give et lige saa <strong>for</strong>delagtigt tilbud som<br />
andre <strong>for</strong>lag. Da andre <strong>for</strong>lag i deres<br />
113<br />
bestemte, under hvilke <strong>for</strong>hold kontrakter<br />
kunde opsiges, f. eks. at hr.<br />
Munksgaards <strong>for</strong>lag altid skulde have ret<br />
til at lade sig underrette om evt. tilbud fra<br />
andre <strong>for</strong>lag og evt. tilbyde lignende<br />
vilkaar, saaledes at bladet kunde blive hos<br />
Munksgaards <strong>for</strong>lag.<br />
H.H.<br />
tilbud tilbød raadet 1000 kr. i overtagelsessum,<br />
saa vi ingen andledning til at<br />
stryge det i en evt. ny kontrakt med hr.<br />
Munksgaard. Til sidst i sit indlæg nævner<br />
hr. Munksgaard, at hr. Busck var villig til<br />
at nedsætte manuduktørannoncerne. Det<br />
er ganske mis<strong>for</strong>stået at blande hr. Busck<br />
ind i sagen, da nedsættelsen udelukkende<br />
skyldes en raadsbestemmelse i<br />
overensstemmelse med manuduktørerne<br />
selv.<br />
Raadet har <strong>for</strong>elagt sin juridiske konsulent<br />
sagen. Denne har haft lejlighed til at<br />
sætte sig ind i den førte korrespondance<br />
og regnskaberne; efter dette har han<br />
givet raadet ret i alle dets dispositioner.<br />
Til slut skal jeg bemærke, at det staar os<br />
ganske uklart, hvordan hr. Munksgaard<br />
vilde kunne hindre udgivelsen af stud.<br />
med.<br />
O.S.
1950 – 59<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Sexuallære<br />
STUD <strong>MED</strong> nr.3, 1950<br />
Denne smukke tegning skyldes<br />
Ernst Hansen og er hentet fra<br />
Fabricius-Møllers »Kønslivet«.<br />
Da bogen fremkom i 1944,<br />
vakte det en ikke ringe<br />
<strong>for</strong>argelse, at man tillod sig at<br />
afbilde kønslivets rå<br />
manifestationer, og en nydelig<br />
ældre og anset læge stemplede<br />
offentligt denne vignet som<br />
pornografisk.<br />
Under vort studium udsættes vi ikke <strong>for</strong><br />
den slags rystelser. Fysiologien giver os<br />
udførlig besked om muskler og nerver,<br />
spise og drikke, arbejde og hvile, men<br />
undlader diskret at indføje det sexuelle<br />
samvær som een af de menneskelige<br />
ytrings<strong>for</strong>mer. Ingen behøver at <strong>for</strong>arges;<br />
ord som samleje eller coitus findes ikke i<br />
registeret i Lundsgårds »Fysiologi« og<br />
nævnes kun én passent i bogens tekst.<br />
Det <strong>for</strong>udsættes bekendt - fra populære<br />
bøger om emnet, fra skønlitteraturen<br />
eller fra personlige erfaringer, de være sig<br />
af ægteskabelig eller af præ-, para- og<br />
post-ægteskabelig natur.<br />
Og sorteper går videre.<br />
Rundt om i landet sidder der mange<br />
læger, som gør et godt arbejde <strong>for</strong> at<br />
hjælpe folk i sexuelle vanskeligheder. De<br />
bruger deres erfaringer, deres spredte<br />
oplysninger fra sexuologiens randgebeter<br />
og deres lægelige talent. Men hvor<br />
mange gør ikke det modsatte? De<br />
mangler <strong>for</strong>udsætningerne <strong>for</strong> at kunne<br />
yde noget og tilegner sig den trøsterige<br />
opfattelse, at den slags må folk klare med<br />
sig selv. De er gået ud fra universitetet<br />
med sorteper i hånden, og hvad er<br />
naturligere end at give den videre til<br />
patienterne.<br />
Man har så travlt med at fastslå, at vor tid<br />
er oversexualiseret. Det gælder film og<br />
litteratur - og den sig ustandseligt<br />
<strong>for</strong>nyende, men dog stadig lige <strong>for</strong>kastelige<br />
yngre generation lever i tom og<br />
overfladisk kønslighed. Disse moraliserende<br />
betragtninger har lægeligt set kun<br />
ringe interesse mod den kendsgerning,<br />
at den sexuelle nød er overmåde stor. Om<br />
dette er et nyt fænomen, eller det skyldes<br />
det moderne menneskes større krav til<br />
tilværelsen, er en anden sag.<br />
Men den sexuelle nød er et spørgsmål,<br />
som både interesserer den enkelte og<br />
samfundet. Neuroserne, skilsmisserne,<br />
kriminaliteten og de ulovlige aborter er<br />
vor dårlige samvittighed.<br />
114<br />
For selvom vi kan <strong>for</strong>lange, at samfundet<br />
<strong>for</strong>bedrer sine sociale og lovmæssige<br />
<strong>for</strong>anstaltninger <strong>for</strong> mennesker i sexuelle<br />
vanskeligheder, så står det os dog klart,<br />
at vi i vort fremtidige lægearbejde vil<br />
være eet af de svageste led i kæden. De<br />
ca. 10.000 kvinder, som på eet år får<br />
<strong>for</strong>etaget ulovlig abort, repræsenterer jo<br />
lige så mange lægelige nederlag, hvad<br />
enten de ikke har fået tilstrækkelig hjælp<br />
hos deres læge eller de slet ikke har søgt<br />
ham, <strong>for</strong>di de på <strong>for</strong>hånd har tvivlet på<br />
hans evne til at hjælpe dem i den pågældende<br />
situation. Og dette er kun de<br />
tilfælde, hvor konflikten giver sig til<br />
kende ved noget så håndgribeligt som et<br />
foster. Hvor tit kommer vi ikke til at give<br />
op over<strong>for</strong> langt mindre konkrete<br />
sexuelle problemer, som er af den største<br />
betydning i patientens tilværelse, men<br />
som vort studium har lært os at negligere?<br />
Ikke blot vore kundskaber, men også vor<br />
indstilling til problemerne, er påvirket af<br />
vor uddannelse. Med vor mangelfulde<br />
uddannelse i sexuologi vænnes vi til at<br />
betragte sexuelle problemer, som noget,<br />
der ligger uden<strong>for</strong> lægens arbejdsområde.<br />
Der<strong>for</strong> påvirker kendsgerningerne<br />
os ikke så stærkt som de burde. Vi ved, at<br />
i 1950 vil ca. 10.000 kvinder skaffe sig af<br />
med deres foster. Om ikke med ophøjet,<br />
så dog med nogenlunde ro ser vi dem gå<br />
til deres abortør. Sorteper <strong>for</strong>svinder i en<br />
bagbutik.
1950 – 59<br />
Hvor<strong>for</strong> hedder<br />
medicinsk<br />
<strong>for</strong>beredelses-<br />
eksamen Kantussen?<br />
Kantussen er et underligt navn, og de færreste ved, hvorfra det stammer.<br />
Der<strong>for</strong> kan følgende måske have interesse:<br />
STUD <strong>MED</strong> #3, 1952<br />
af professor, dr. med. KNUD SECHER<br />
ALMA BOCK, f. FENGER, har<br />
skrevet en bog om sin fader,<br />
lægen og politikeren Carl Emil<br />
Fenger: »Min far og hans<br />
hjem«. 1914.<br />
Side 16 skriver hun: ...et af deres udtryk<br />
var »Kantusse«, derved <strong>for</strong>stod de noget<br />
lurvet og <strong>for</strong>agteligt. En alt<strong>for</strong> gammel<br />
over frakke var en „kantusse“, et bal,<br />
man ikke gad gå på, et „kantussebal“.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Nogle unge studerende beklagede sig<br />
engang til min fader, som da var professor<br />
ved universitetet, over, at den medicinske<br />
<strong>for</strong>beredelsesexamen var så svær.<br />
„Aa, svarede han, hvad vil De bryde Dem<br />
om den „kantusseeksamen““.<br />
- Ordet blev strax brugt og kom til at<br />
hænge i den grad fast ved den eksamen,<br />
at efterhånden ingen vidste, hvorfra det<br />
115<br />
var kommet; jeg troede længe og vistnok<br />
mangen student med mig, at det var det<br />
rigtige, af latin udledede navn...<br />
Den <strong>for</strong>klaring, som <strong>for</strong>f. her giver<br />
af.navnet, må sikkert være rigtig. Det er<br />
første gang, at jeg selv læser denne<br />
<strong>for</strong>klaring.
1960 - 69<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Sudaneserne<br />
tillader<br />
dansksproget<br />
avis i Jylland!!!<br />
116<br />
For 2 år siden fejrede<br />
Verdenssundhedsorganisationen<br />
W. H. O. .in 10 års dag. I den anledning<br />
rettede et engelsksproget festskrift<br />
en op<strong>for</strong>dring til læger i de<br />
højtudviklede lande om at opgive<br />
deres isolation og betænke<br />
lægeløftets gyldighed på tværs af<br />
landegrænser og raceskel. Ofte har<br />
<strong>for</strong>holdsvis tilfældige og lunefulde<br />
historiske hændelser bragt en stat<br />
højt på strå og en anden ud i armod<br />
og kolonialisme. Flere og flere læger<br />
vedkender sig deres<br />
verdensborgerskab og deltager i<br />
»den totale medicins« felttog over<br />
hele verden. Tilfældighederne I historiens<br />
<strong>for</strong>løb har givet Mogens<br />
Jacobsen anledning til følgende fantasi…<br />
To hvide repræsentanter i Århus byråd – Uden stemmeret – Store muligheder<br />
<strong>for</strong> kolonisation af Ålborg<br />
Fantasi af: Stud.med. Mogens Jacobsen<br />
STUD <strong>MED</strong> #10, 1960<br />
Peter og Jørgen drev rundt i de<br />
små gader i de hvides kvarter<br />
på Vesterbro, som de så tit<br />
gjorde det meste af dagen, når<br />
de ikke havde et eller andet job<br />
at passe.<br />
Gaderne her var deres hjem, og her følte<br />
de sig trygge og veltilpasse. To gange var<br />
de ganske vist blevet taget af det sorte<br />
politi, når der var razzia, men det var der<br />
ikke sket noget ved. De havde fået lov at<br />
løbe igen, så snart de havde opgivet navn<br />
og bopæl og vist det lille pas, som de<br />
havde fået hos de sorte myndigheder, da<br />
de <strong>for</strong> nylig fyldte atten år. Den ene gang,<br />
de blev taget, blev de, sammen med et<br />
par hundrede andre danskere, undersøgt<br />
af et par sorte læger, der rodede efter lus<br />
i deres hår og undersøgte dem over alt<br />
på kroppen <strong>for</strong> at finde udslet. Men Peter<br />
og Jørgen fejlede ikke noget. Peters mor<br />
og to af Jørgens søskende, som han knap<br />
nok huskede, var døde af tuberkulose, og<br />
hans ældste søster havde engelsk syge<br />
og var vind og skæv over det hele, - men<br />
Jørgen og Peter selv havde faktisk altid<br />
været friske.<br />
Måske var det netop <strong>for</strong>di, de så sjældent<br />
sad hjemme i de små, overfyldte lejligheder.<br />
Når som helst de kunne, strejfede de<br />
rundt på gaden som nu.<br />
Jørgen gik og snakkede hele tiden. Han<br />
havde nok at <strong>for</strong>tælle om fra den sorte<br />
skole. Her var han blevet optaget lige<br />
efter sin atten års fødselsdag, og nu<br />
kunne han allerede begynde at stave sig<br />
gennem de skilte i <strong>for</strong>retningerne, der var<br />
på dansk. Hele tiden skulle han <strong>for</strong>tælle<br />
Peter om, hvordan det var at gå i skole<br />
med 300 farvede, - han kunne slet ikke<br />
skjule sin stolthed, - og ustandselig<br />
skulle han standse op <strong>for</strong> al læse på et<br />
eller andet skilt, hvad der stod.<br />
Peter slentrede ved siden af ham og nød<br />
solskinnet. Han sagde ikke ret meget.<br />
Egentlig var han lige ved at begynde at<br />
blive lidt irriteret over Jørgens snakkeri.<br />
Ingenting var som tidligere, - der var gået<br />
et eller andet i stykker mellem dem, efter<br />
at Jørgen var kommet i negerskolen. Før i<br />
tiden kunne de gå i timevis og fantasere<br />
om alt del, de ville gøre engang. Om at<br />
rejse ned til Afrika og måske få arbejde
1960 - 69<br />
på de sortes fabriker og måske købe sig<br />
en congolesisk sportsvogn og leve som<br />
afrikanerne gjorde. Måske også gifte sig<br />
med en negerpige, - det havde de<br />
snakket meget om. Eller rejse til Sydamerika<br />
og en dag komme hjem i en af de<br />
mægtige sydamerikanske vogne, som<br />
officererne fra de brasilianske flådebaser i<br />
Korsør og Helsingør kørte rundt i.<br />
Men nu var del slut med al den gyldne<br />
snak og alt drømmeriet. Nu var det kun<br />
Jørgen, der snakkede, - som regel om<br />
skolen, - allerhøjest om at få et job som<br />
kontorist på et af de sudanesiske kontorer,<br />
når han havde lært at læse og skrive<br />
nogenlunde.<br />
Mens Peter gik og blev halvsur, og Jørgen<br />
gik og snakkede. var de nået ind i de<br />
sortes bydel ved Rådhuspladsen. Over<br />
Rådhuset smældede det sudanesiske flag<br />
i vinden, og neden<strong>for</strong> gik de sorte<br />
soldater vagt med geværerne over<br />
skuldrene og så utilnærmelig ud. På<br />
<strong>for</strong>tovsrestauranterne sad de sorte<br />
turister og hang over deres drinks. Peter<br />
fik en morderlig lyst til en kop kaffe og<br />
ville <strong>for</strong>eslå Jørgen, at de tog ud på<br />
Vesterbro til en cafe <strong>for</strong> hvide. Så ville han<br />
give kaffe og wienerbrød.<br />
Men Jørgen snakkede, så han ikke kunne<br />
få et ord indført. Han <strong>for</strong>talte, at den<br />
sorte islamitiske missionær på skolen<br />
havde arrangeret en basar <strong>for</strong> at få penge<br />
ind til en missionsskole i Jylland, og at<br />
han og tre andre, der heller ikke var<br />
farvede, havde fået lov til at komme med<br />
til basaren. De skulle servere <strong>for</strong>friskninger<br />
<strong>for</strong> de mange negre, man håbede<br />
ville komme til stede. Hvis der kom godt<br />
med penge ind, kunne der måske blive<br />
ansat en sudanesisk tuberkuloselæge ved<br />
skolen. Basaren skulle holde åbent i de<br />
dage, hvor man fejrede 150-året <strong>for</strong><br />
Danmarks opdagelse og kolonisation, og<br />
missionæren havde <strong>for</strong>talt dem, at børn<br />
hjemme i moderlandet også ville samle<br />
ind til ”Danmarksmissionen” i de dage.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Peter gik og sparkede med skosnuderne<br />
i fliserne og betragtede menneskemylderet<br />
omkring dem. Det summede<br />
af travlhed ved de store sudanesiske<br />
<strong>for</strong>retninger og kontorer på Strøget, og<br />
de sortes biler kørte så tæt, at det<br />
næsten var umuligt at slippe over<br />
gaden.<br />
Da de nåede til Højbro Plads, kunne<br />
han se de afrikanske turister flokkes om<br />
monumentet henne ved Christiansborg.<br />
En turistfører stod oppe på piedestalen<br />
og <strong>for</strong>klarede råbende, at dette monument<br />
var rejst af sudaneserne, da de<br />
købte Danmark af marokkanerne og<br />
<strong>for</strong>bød salg af de hvide arbejdere til<br />
Sydamerika.<br />
Peter henfaldt igen til triste betragtninger<br />
over, hvor skægt de havde haft det,<br />
ham og Jørgen, før Jørgen kom i skole<br />
med alle de rige, farvede børn. Han<br />
tænkte på, hvordan de gik ind på de<br />
sortes store, flotte toiletter på hovedbanegården<br />
og huggede de store stykker<br />
parfumeret sæbe, som de bagefter<br />
solgte til turisterne, - eller hvordan de<br />
tit var gået ind på de sortes restauranter<br />
eller havde sat sig på de sortes<br />
<strong>for</strong>reste pladser i busserne og så, når en<br />
eller anden neger eller farvet politibetjent<br />
gav dem en overhaling, havde<br />
stået og gloet ganske roligt, som om de<br />
ikke <strong>for</strong>stod et ord sudanesisk.<br />
Men den slags ville Jørgen ikke være<br />
med til mere, - han mente, at man<br />
skulle holde sig gode venner med de<br />
sorte. Han sagde, at de egentlig kunne<br />
være temmelig venlige, når han lærte<br />
dem at kende. Det var ikke til at holde<br />
ud at høre på. Og så var Jørgens far<br />
endda død i de sortes centralfængsel.<br />
Nu standsede Jørgen op ved en aviskiosk.<br />
Han begyndte at læse overskrifterne højt<br />
<strong>for</strong> Peter:<br />
– Spærretid i Skåne efter demonstrationer<br />
mod det marokkanske styre.<br />
117<br />
– England vil i løbet af 10 år opnå delvist<br />
selvstyre, lover Kenyas udenrigsminister.<br />
Peter stod og så den anden vej, som om<br />
det ikke ragede ham.<br />
– Algierske tropper indleder storoffensiv<br />
i Normandiet mod franske oprørere.<br />
– Fra næste år tillader sudaneserne en<br />
dansksproget avis <strong>for</strong> Jylland. Muligvis<br />
to hvide repræsentanter i Århus byråd, -<br />
dog uden stemmeret.<br />
– USA anmoder om øget sydamerikansk<br />
hjælp til sin industri og sygdomsbekæmpelse.<br />
– Kejser Hailé Selassie vil slutte Italien og<br />
Spanien sammen under fælles administration.<br />
Peter stod og kæmpede en indre kamp.<br />
Han havde noget, han morderlig gerne<br />
ville <strong>for</strong>tælle Jørgen. Noget der nok<br />
skulle sætte en stopper <strong>for</strong> hans vigtighed.<br />
Men turde han <strong>for</strong>tælle sin nye<br />
hemmelighed.<br />
Da Jørgen imidlertid begyndte at<br />
<strong>for</strong>tælle om, at han muligvis snart ville<br />
blive inviteret med til fødselsdag hos en<br />
af de sorte drenge i klassen, hvis far<br />
ejede alle de store sukkerroe-gårde på<br />
Lolland, så kunne Peter ikke holde på sin<br />
hemmelighed længere, - den masede sig<br />
på og gjorde ham urolig, - ja den<br />
næsten kildede indvendig.<br />
– Min storebror holdt et møde hjemme<br />
hos os i går, - et hemmelig møde, sagde<br />
han, da der bleven pause i Jørgens<br />
talestrøm.<br />
Jørgen så straks hen på ham, - på en<br />
gang vantro og nysgerrig.<br />
Peter mærkede med tilfredshed, at hans<br />
ord havde haft netop den virkning, han<br />
havde<br />
<strong>for</strong>estillet sig,<br />
– Er det sandt? spurgte Jørgen, på<br />
æresord?<br />
– Vel er det sandt, - og der var flere hvide<br />
med, som havde siddet i lejrene i Jylland<br />
og een, der var flygtet fra senegaleserne<br />
i Norge.
1960 - 69<br />
– Hvad sagde de? spurgte Jørgen med en<br />
stemme, der var helt hæs af nysgerrig<br />
<strong>for</strong>trolighed.<br />
– En hel masse, - men det er jo mægtig<br />
hemmeligt, det er du vel klar over?<br />
– Ja, ja, - men du kan da sagtens sige det<br />
til mig, det ved du da godt.<br />
Peter tøvede, - han følte sig lidt betænkelig,<br />
- men først og fremmest tøvede han<br />
<strong>for</strong> at <strong>for</strong>nemme den nye magt, han<br />
havde fået med sin hemmelighed.<br />
– Der bliver nok strejke i havnen snart,<br />
sagde han så. De hvide arbejdere vil ikke<br />
arbejde mere end ti timer om dagen.<br />
– Jamen de kommer jo i lejrene så! Der<br />
var <strong>for</strong>færdelse i Jørgens stemme.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
– Ikke hvis de alle sammen strejker, - man<br />
kan da ikke putte alle hvide i lejrene, vel?<br />
Jørgen gik et stykke tavs og urolig, - så<br />
sagde han:<br />
– Av, hvor ville jeg gerne med til sådan et<br />
hemmeligt møde.<br />
Under samtalen var de kommet helt hen<br />
<strong>for</strong>an det store, sorte hotel på Kgs. Ny<br />
torv, og dørvagten kom nu hen mod dem<br />
og vinkede dem væk med hænderne.<br />
Peter trak Jørgen ind i en port.<br />
– Det kan du måske komme en dag,<br />
hviskede han, – jeg skal snakke med min<br />
bror om det, –men du kan vove at sladre<br />
til dine farvede venner!<br />
118<br />
– De er ikke mine venner! næsten råbte<br />
Jørgen med stemmen fuld af oprigtig<br />
<strong>for</strong>tørnelse, det ved du godt, - du ved<br />
godt, hvordan de er, - storsnudede og…<br />
– Bare hold dig fra dem, <strong>for</strong>tsatte Peter<br />
med <strong>for</strong>trolig stemme, der sker nemlig<br />
snart store ting i Danmark, - og måske<br />
også i Sverrig, - måske i hele Europa.<br />
Måske kommer inderne og hjælper os<br />
mod afrikanerne, - det lover de i radioen.<br />
Der sker snart noget!
1960 - 69<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
DEN LILLE<br />
KIRURG<br />
Af: Willy Breinholst, STUD <strong>MED</strong> # 3, 1962<br />
Det begyndte med, at jeg pludselig fik <strong>for</strong>rygende ondt i højre side af maven,<br />
nøjagtigt i det såkaldte Mac Burneys punkt, hvis De ved, hvor det sidder? Jeg<br />
gav et vræl fra mig, smed kniv og gaffel hen ad bordet, pressede hånden<br />
mod det ømme sted og humpede sammenbøjet et par gange rundt i stuen.<br />
-Vi må have fat i en læge, sagde<br />
Marianne, du skal sikkert opereres. Det er<br />
blindtarmen.<br />
Diagnosen <strong>for</strong>færdede mig. Jeg<br />
har altid haft morderlig respekt <strong>for</strong> alt<br />
med kirurger og knive og den slags.<br />
-Sludder og vrøvl, sagde jeg og<br />
rettede mig tappert op, det er nok bare et<br />
sting i siden. Jeg har det allerede meget<br />
bedre. Lad mig bare få en bøf til…<br />
Men pludselig var den lille djævel<br />
i Mac Burneys punkt der igen, og jeg<br />
knækkede sammen med et hyl. Svenden<br />
sprang mig på panden, og jeg rystede i<br />
knæene.<br />
-Hurtigt! Få fat i en brandbil, en<br />
læge eller et eller andet. Jeg kan ikke<br />
holde det ud.<br />
Jeg rev tøjet af mig og kravlede i<br />
seng. Mariane fik fat i en læge. Han<br />
trykkede mig på maven, højre side, skråt<br />
indefter fra ribbenskanten.<br />
-AVVVV! vrælede jeg og røg helt<br />
op under loftet af smerte.<br />
-Var det der?<br />
Ja, mon ikke!<br />
-Vi må vist hellere se at få den<br />
blindtarm pillet ud.<br />
Det varede lidt, inden choket over<br />
den <strong>for</strong>kyndte dødsdom <strong>for</strong>tog sig så<br />
meget, at jeg kunne spørge, om det<br />
gjorde ondt.<br />
-Gør det ondt? sagde lægen<br />
med et let, ironisk smil, det gør da<br />
virkelig ikke ondt at få pillet en<br />
blindtarm ud. Man regner det overhovedet<br />
ikke <strong>for</strong> noget i vore dage.<br />
Allerede otte timer efter operationen<br />
kommer De op at stå på gulvet, næste<br />
morgen bli’r De jaget ud af sengen <strong>for</strong><br />
at <strong>for</strong>etage et par dybe knæbøjninger,<br />
og om eftermiddagen skal De gå<br />
stuen mindst tre gange rundt, andendagen<br />
får De lov at komme op og<br />
komme ned… i hospitalshaven altså,<br />
og trediedagen ...<br />
Jeg afbrød.<br />
-Undskyld, doktor, sagde jeg<br />
<strong>for</strong>sagt, men får jeg lov at ligge ned<br />
under operationen?<br />
Lægen svarede ikke. Han udfærdigede<br />
en indlæggelsesseddel og blev enig<br />
med Mariane om, at ambulance var<br />
unødvendigt. Jeg kunne enten spadsere<br />
til hospitalet eller tage en vogn.<br />
Jeg tog en vogn.<br />
-De ser lidt halvsløj ud, herr, sagde<br />
chaufføren, til hospitalet?<br />
-Ja, tak. Blindtarmen, <strong>for</strong>står De.<br />
Jeg kantede mig tungt ind på sædet,<br />
119<br />
stadig med hånden presset mod siden,<br />
og vi kørte.<br />
-Blindtarmen, siger De? Ork...<br />
ingenting at tale om! Jeg har selv lige<br />
fået min pillet ud. To dage i senge, tre<br />
dage i skarpt trav op og ned ad gulvet…<br />
og så ud af klappen! De regner det ikke<br />
<strong>for</strong> noget. Jeg tør vædde på, at om fem år<br />
kan de pille en blindtarm ud på maskine.<br />
Enhver kirurg, der er en smule fiks på<br />
fingrene, kan pille en fyr ud selv gennem<br />
et nøglehul, blot patienten står tæt nok<br />
ved døren.<br />
-Det er i hvert fald en god ting, at<br />
man får lov at ligge ned under operationen,<br />
sagde jeg, <strong>for</strong> det gør man vel<br />
stadigvæk... trods alt?<br />
Chaufføren svarede ikke. Vi kørte<br />
op <strong>for</strong>an hospitalet, og jeg interesserede<br />
ham ikke mere. Jeg betalte og humpede<br />
sammensunket i smerter og med kold<br />
sved på panden ind i porten.<br />
-Jeg skal indlægges, sagde jeg til<br />
portneren.<br />
-For hvad??<br />
-Blindtarmen.<br />
Portnerens tillukkede ansigt<br />
klarede op.<br />
-Altså appendicitis! Ingenting at<br />
tale om! De kan skam ikke sådan gå hen
1960 - 69<br />
og blive indlagt, blot <strong>for</strong>di De har en<br />
smule blindtarmsbetændelse.<br />
Jeg jamrede mig højlydt. Portneren<br />
lagde sin hånd på min skulder og<br />
bøjede sig ned over mig.<br />
-Lad mig snuppe den blindtarm,<br />
sagde han.<br />
Jeg så på ham i <strong>for</strong>bavselse.<br />
-Dem? Snuppe min blindtarm?<br />
-Ja, jeg har tit taget en blindtarm.<br />
Folk, der ikke har tid til at lade sig<br />
indlægge, kommer gerne til mig og be’r<br />
mig klare ærterne <strong>for</strong> dem. Så tjener man<br />
en lille, rask ekstraskilling.<br />
-De vil da ikke påstå, at De…?<br />
-Jo, hvor<strong>for</strong> ikke. Ovre i Jylland er<br />
der en overlæge, der gi’r sine portører lov<br />
at operere li’så meget, de gider. Så skulle<br />
jeg vel også kunne snuppe en sølle<br />
blindtarm!<br />
-Og Deres honorar?<br />
-Efter behag!<br />
-Og De er hundrede procent<br />
sikker på, at De kan klare det?<br />
Portneren slog en skraldende<br />
latter op og klaskede sig på lårene.<br />
-Mig, Klare det? En sølle blindtarm!<br />
Bevar mig vel, mand, jeg har været<br />
portner her i atten ar, og noget har man<br />
da gudskelov lært i den tid. I går havde<br />
jeg en temmelig kompliceret galdestensoperation<br />
med indsnit i choledochus og<br />
en vanskelig fasthæftning af galdeblæren<br />
til abdominalvæggen.<br />
-Godt, så snup min blindtarm da,<br />
hvis De vil love mig, at ikke gør ondt.<br />
-De bli’r lokalbedøvet, herr! Vil De<br />
lægge Dem ned? Sådan ja. Og smøg så<br />
skjorten op. Vi skulle gerne ha’ den fyr<br />
pillet ud inden besøgstid.<br />
Portneren fandt nogle instrumenter<br />
frem og trak i et par gummihandsker.<br />
-Så kan vi godt fange an! sagde<br />
han og bøjede sig frem over mig med<br />
kniven. En frygtelig ed undslap mig inden<br />
jeg besvimede. Da jeg atter kom til mig<br />
selv, havde jeg åndsnærværelse nok til at<br />
smadre en indrammet planche af en halv<br />
lunge, der hang på væggen. i hovedet på<br />
portøren. Han tog det <strong>for</strong>bavsende roligt.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
-Det må De undskylde, herr, sagde<br />
han. Jeg glemte sgu rent at lokalbedøve<br />
Dem!<br />
Han fjernede den stærkt molestrerede<br />
ramme fra sin skuldre og så sig om<br />
efter et par pincetter. Jeg nægtede at lade<br />
mig yderligere behandle af ham. Resolut<br />
rejste jeg mig og gik ud i porten.<br />
-Deres benklæder, herr! råbte han<br />
efter mig.<br />
-Tak, sagde jeg kort og trak<br />
hurtigt benklæderne på. Så vendte jeg<br />
mig mod portneren.<br />
-Hvor skal man henvende sig, når<br />
man skal indlægges?<br />
-Igennem porten til venstre,<br />
anden dør på højre hånd. Et kvarter<br />
senere lå jeg i en seng med hvide lagner.<br />
En ung læge kom <strong>for</strong> at optage journal.<br />
Jeg smøgede skjorten op og sagde, hvad<br />
der var i vejen. Lægen fik øje på et<br />
hæftepladster på min mave, der sad på<br />
højre side, skråt indefter fra ribbenskanten,<br />
nøjagtigt dækkende over Mac<br />
Burneys punkt.<br />
-Jamen, sagde han u<strong>for</strong>stående<br />
og lindede lidt ved hefteplasteren, De er<br />
jo a1lerede opereret <strong>for</strong> den appendicitis!<br />
Jeg sendte en hurtig tanke til<br />
portneren. Han havde været hurtigere i<br />
vendingen, end jeg havde tænkt mig.<br />
-De har ret, skyndte jeg mig at<br />
sige, tredie reservelæge pillede min<br />
blindtarm ud<br />
i morges.<br />
-I morges? lød det fra overlægen,<br />
der i det samme kom <strong>for</strong>bi på stuegang,<br />
hvor<strong>for</strong> pokker er han så ikke <strong>for</strong>længst<br />
udskrevet? Tror De, at De kan ligge her<br />
og tage pladsen op i al evighed, mand?<br />
Er De skør? De skulle jo ha’ været sendt<br />
på rekreation lige før besøgstid. Ud af<br />
vagten med ham!<br />
Jeg trak i tøjet og <strong>for</strong>svandt. Da<br />
jeg gik gennem porten, stak portneren<br />
hovedet ud af lugen og kaldte på mig.<br />
-Nå, sagde han, hvordan går det?<br />
-Fint, sagde jeg, der er lidt ømhed<br />
endnu, når jeg presser en knyttet næve<br />
120<br />
hårdt ind mod såret, men ellers går det<br />
som sagt fint.<br />
-Det var jo det, jeg sagde, herr! Man<br />
regner ikke en blindtarm <strong>for</strong> noget.<br />
Han holdt en farvestrålende<br />
dekoreret æske frem mod mig. DEN LILLE<br />
KIRURG stod der på låget.<br />
-Her skal De se, sagde han, den<br />
indeholder et komplet sæt kirurgiske<br />
instrumenter med knopsonde, suturklemmer,<br />
tamponer, péans, sårhager og<br />
cystoskop samt anvisning på, hvordan<br />
enhver let og smertefrit kan pille sin<br />
blindtarm ud. Den kan fås i håndkøb på<br />
ethvert apotek. De må gerne ta’ den med<br />
hjem. Den er rar at have ved hånden, hvis<br />
De en dag har en håndfuld galdesten,<br />
der skal pilles ud ...
1960 - 69<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Om det medicinske<br />
Lægekunstens <strong>for</strong>mål har altid været at<br />
helbrede og, om muligt, <strong>for</strong>hindre<br />
sygdom. En læge må have visse egenskaber,<br />
og kun hvis han har dem, kan han<br />
gøre fyldest. For det første må en læge<br />
være i stand til uden sentimentalitet at<br />
lade andres velfærd være målet <strong>for</strong> sin<br />
arbejdsindsats. Han bør være i stand til at<br />
lade sine egne interesser komme i anden<br />
række. Den som har tænkt sig at studere<br />
medicin, <strong>for</strong>di det skulle være en let vej til<br />
penge og social position, vil blive skuffet.<br />
Desuden vil den, der er sådan indstillet<br />
næppe kunne opfylde de etiske krav, der<br />
må stilles til en læge. Der er andre<br />
muligheder <strong>for</strong> at nå materielle goder<br />
betydeligt lettere. En anden egenskab<br />
synes meget selvfølgelig, men bør<br />
nævnes. I løbet af det medicinske<br />
studium er det nødvendigt at erhverve en<br />
betydelig kundskabsmængde. Hertil<br />
Decanus ved Det medicinske fakultet i København byder de nye<br />
medicinere velkommen og <strong>for</strong>tæller samtidig lidt om studiets krav<br />
og sandhed.<br />
kræves <strong>for</strong>uden intellektuelle evner,<br />
udholdenhed, evne til med begejstring at<br />
<strong>for</strong>følge et bestemt mål. Andre egenskaber,<br />
som er nødvendige <strong>for</strong> en læge, er<br />
evnen til systematisk iagttagelse og til<br />
kritisk analyse. Disse egenskaber kan De<br />
tilegne Dem i løbet af uddannelsen.<br />
Imidlertid er intellektuelle evner og<br />
udholdenhed ikke det hele. Den, der vil<br />
studere lægevidenskab, må have et ønske<br />
- eller rettere - en længsel efter at finde<br />
frem til »sandheden«. Det er ikke<br />
sandhed i absolut <strong>for</strong>stand De bør<br />
stræbe efter, men De skal med ydmyghed<br />
søge al den sandhed, som De kan finde<br />
med den største iIi~ts, De er i stand til at<br />
yde. Det er ganske afgørende, at den, der<br />
indlader sig på det medicinske studium,<br />
har interesse <strong>for</strong> at aflure naturen dens<br />
hemmeligheder. Den, der ikke har<br />
interesse <strong>for</strong> naturvidenskabens proble-<br />
121<br />
studium<br />
Af: Decanus<br />
STUD <strong>MED</strong> #5, 1962<br />
mer, vil næppe være egnet til at studere<br />
medicin, uanset hvilken gren af lægevidenskaben<br />
han kommer til at virke i.<br />
Der<strong>for</strong> er de første år i det medicinske<br />
studium helliget de grundlæggende<br />
naturvidenskaber, som også omfatter<br />
anatomi, fysiologi og biokemi, og det er<br />
den viden og <strong>for</strong>ståelse, De erhverver i<br />
disse første år, der er grundlaget <strong>for</strong><br />
resten af studiet og <strong>for</strong> <strong>for</strong>ståelsen af<br />
sygdommene. Hvis De har de nævnte<br />
egenskaber kan De blive en god, muligvis<br />
en udmærket student og læge. En<br />
sjælden gang vil der være en, der med<br />
lethed og godt kan gøre det, som andre<br />
enten ikke kan gøre eller kun kan gøre<br />
dårligt. (Dette er den engelske filosof<br />
Ferrierg definition af et geni).
STUD <strong>MED</strong> #6, 1962 - del 2<br />
1960 - 69<br />
Kolpitis. Ikke så sjældent giver en kolpitis<br />
dyspareuni enten som smerter eller<br />
kontaktblødning. Hvis kolpiten er<br />
kompliceret med erosio portionis,<br />
cervicitis, endometritis eller salpingitis,<br />
må disse lidelser selvfølgelig behandles;<br />
men drejer det sig om en simpel kolpitis<br />
spec. med påvisning af trichomonas<br />
vaginalis, er behandling med devegan<br />
eller et tilsvarende præparat af <strong>for</strong>træffelig<br />
effekt. Man må undervise sin patient i<br />
at sætte tabletterne højt op i vagina. Det<br />
skal gøres morgen og aften i 14 dage, og<br />
der må ikke skylles i vagina i den tid.<br />
Undgå samtidig sæbevask af vulva, vask<br />
med vand er tilstrækkelig så længe kuren<br />
varer. Når behandlingen er <strong>for</strong>bi, skal<br />
patienten tage en udskylning med vand<br />
tilsat kogsalt (1 spiseskefuld køkkensalt<br />
til 1 liter kuldslået vand) og så møde til<br />
kontrol nogle dage senere. Hun er da<br />
næsten altid rask. Er det ikke tilfældet,<br />
bør kuren gentages. Selv når kvinden er<br />
kontrolleret og fundet rask, giver jeg<br />
hende en recept med på devegan eller<br />
provagin. Skulle der så komme lidt gener<br />
senere, kan hun ofte klare det selv ved<br />
nogle dages behandling med tabletterne.<br />
Under kuren bør der gives coitus<strong>for</strong>bud.<br />
Husk ved udflod altid at undersøge <strong>for</strong><br />
sukker i urinen, så man ikke overser en<br />
diabetes. Undersøgelsen <strong>for</strong> gonorrhoe<br />
har jeg omtalt. Man må også huske at<br />
spørge om, hvilken <strong>for</strong>m <strong>for</strong> prævention,<br />
der eventuelt benyttes. Nogle gange har<br />
jeg været udsat <strong>for</strong>, at kvinden var<br />
overfølsom <strong>for</strong> gummi, og at dette var<br />
årsagen til hendes udflod. Kolpitis efter<br />
radium og kolpitis vetularum, eventuelt<br />
med blødninger, kan trodse <strong>for</strong>skellig<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
behandling. Her kan det lønne sig at<br />
prøve tamponbehandling med 5 %<br />
lapisopløsning. Tamponen må skiftes 2-3<br />
gange om ugen.<br />
Efter radiumbehandling optræder<br />
undertiden <strong>for</strong>uden kolpitis <strong>for</strong>snævring<br />
af vagina, hvilket kan give anledning til<br />
dyspareuni. Man må blandt andet også<br />
af denne grund - hvor det er <strong>for</strong>svarligt -<br />
operere c. uteri frem<strong>for</strong> at behandle<br />
denne sygdom med radium.<br />
Portio uteri. De lidelser, det her kan give<br />
dyspareuni som kontaktblødning, er<br />
polyper, erosion og cancer. Her er kirurgisk<br />
behandling, med mikroskopi af det<br />
fjernede, den rette behandling, men man<br />
kan dog, når man mener at stå over<strong>for</strong> en<br />
simpel erosion <strong>for</strong>søge pensling af<br />
erosionen. Jeg benytter altid 50 % lapis<br />
på vatpind. Penslingen må være omhyggelig,<br />
så hele det syge parti præsenterer<br />
sig ganske hvidt. Svamp godt op i vagina<br />
efter penslingen, da lapisopløsningen<br />
ellers kan irritere vagina eller sætte<br />
pletter på kvindens benklæder. Lidt vat i<br />
vulva efter behandlingen kan også<br />
anbefales <strong>for</strong> at skåne tøjet. Hvis penslingen<br />
med lapis 1-2 gange ugentlig ikke<br />
hurtigt fører til resultat, spild da ikke<br />
tiden dermed, men send patienten til<br />
kirurgisk behandling. En afskrabning kan<br />
<strong>for</strong>etages uden narkose. Jeg <strong>for</strong>etrækker<br />
dette frem<strong>for</strong> elektrokoagulation. Husk<br />
mikroskopi.<br />
Cervix sensitiva. Her finder man intet<br />
abnormt udover ubehag stigende til<br />
smerter ved berøring af portio. Lidelsen<br />
er sjælden og kan behandles med<br />
dilatation eller nerveblokade.<br />
122<br />
Prolapsus genitalis. Hvad enten det kun<br />
drejer sig om en prolaps, hvor uterus<br />
trænger sig ned i vulva eller uden <strong>for</strong><br />
denne, kan det give vanskeligheder ved<br />
samleje,<br />
ikke mindst <strong>for</strong>di vagina er stor eller slap.<br />
Lad være med at behandle sådanne<br />
tilfælde med pessar, som er og bliver en<br />
udelikat behandling. Her bør man, som<br />
ved brok, altid tilråde operation. Pessar<br />
og brokbind bør høre <strong>for</strong>tiden til som<br />
almindelig behandlingsmåde og kun<br />
benyttes i de sjældne tilfælde, hvor man<br />
ikke tør tilråde operation, eller hvor<br />
patienten ikke vil opereres.<br />
Nå, det var et lille sidespring.<br />
Genitalia interna.<br />
Ved lidelser i genitalia interna er det først<br />
og fremmest smerter fremkaldt ved<br />
samlejet, det drejer sig om. Disse smerter<br />
kan, hvad der er det hyppigste, optræde<br />
under selve coitus. Men ikke så sjældent<br />
klager kvinden over, at selv om hun har<br />
haft glæde af samlejet og opnået fuld<br />
orgasme, får hun lidt efter eller senere,<br />
når hun har sovet et stykke tid, smerter i<br />
underlivet.<br />
Hvor det drejer sig om dyspareunia, der<br />
viser sig ved smerter i underlivet, må man<br />
nøje spørge om, når disse smerter<br />
optræder. Er det straks ved samlejets<br />
begyndelse, er det kun, når penis når højt<br />
op, er det ved bestemte stillinger under<br />
coitus, er smerterne ensidige, dobbeltsidige<br />
eller udbredt over underlivet, under<br />
eller efter coitus o.s.v. Sammenholdt med<br />
den øvrige anamnese kan disse oplysninger<br />
alene give gode vink om, hvad<br />
kvinden fejler .
Det er naturligvis først og fremmest<br />
betændelser i eller om de indre kønsorganer,<br />
der fremkalder smerter ved<br />
samleje. Endometritis. Lidelser i såvel<br />
cervix slimhinde som i slimhinden i cavum<br />
uteri kan <strong>for</strong>volde smerter og kontaktblødning<br />
ved coitus. Her skal man ikke<br />
betænke sig på at indlægge en Sådan<br />
patient. Penslinger, af hvad art det end er,<br />
tager gerne lang tid og er ofte nytteløse.<br />
Metritis, parametritis, salpingitis og<br />
oo<strong>for</strong>itis. Sådanne lidelser kan behandles<br />
ambulant eller hjemme på <strong>for</strong>skellig<br />
måde, men som regel lønner det sig at<br />
indlægge patienten, om ikke <strong>for</strong> andet Så<br />
<strong>for</strong> at få hende bort fra hjem og mand.<br />
Svulster. Også svuIster kan <strong>for</strong>årsage<br />
dyspareunia: Fibromyomer, cystis ovarii,<br />
endometriose og cancer. De bør indlægges<br />
til behandling.<br />
Retroflexio uteri. Som oftest er retroflexio<br />
uteri symptomløs, men når ovarierne,<br />
spec. småcystiske ovarier, er sunket ned i<br />
bækkenet og kongestionerede eller<br />
uterus fixeret, kan lidelsen være årsag til<br />
stærk dyspareuni. Man kan som regel ved<br />
exploration, ved pres på uterus med to<br />
fingre i vagina, fremkalde nøjagtig de<br />
samme smerter, som kvinden føler ved<br />
coitus. Behandlingen af reflexio uteri bør<br />
i Sådanne tilfælde i første omgang, hvis<br />
det er muligt, være pessarbehandling en<br />
passende tid. Smerterne ved coitus kan<br />
da fuldstændig <strong>for</strong>svinde. Kun hvis<br />
pessarbehandlingen ikke lykkes, eller<br />
sygdommen recidiverer efter fjernelse af<br />
pessaret, bør man operere. Ligeledes bør<br />
man operere, hvis uterus er fixeret og<br />
giver smerter ved samleje.<br />
På overgangen mellem organisk og<br />
psykisk betinget dyspareuni står<br />
vaginismen.<br />
Vaginismus.<br />
Denne mærkelige sygdom, der ytrer sig<br />
ved at kvinden nærmest bliver rædselsslagen,<br />
så snart manden vil <strong>for</strong>søge coitus<br />
med hende, er først og fremmest af<br />
psykisk art, og fares der hårdhændet<br />
frem fra lægens side, gør han kun ondt<br />
værre, man skræmmer blot sin patient.<br />
Selv i narkose skal man gå <strong>for</strong>sigtigt til<br />
værks, <strong>for</strong> man kan ellers komme til at<br />
gøre ubodelig skade, hvad følgende<br />
tilfælde viser .<br />
31 årig kvinde, gift i 5 ar. Nervøs, grædende<br />
med udtalt vaginisme. I narkose<br />
digital dilation, hvorved sprængning i<br />
vagina med stærk blødning. Stor vaginaltampon<br />
og dræn. Tamponade og dræn<br />
fjernet 2. dag. Pt. er da mærkelig og i de<br />
følgende dage viser hun tegn på psykose.<br />
8 dage efter dilatationen begynder<br />
temperaturen at stige og stadig psykotisk<br />
og under tiltagende hypertermi dør hun<br />
16 dage senere. Autopsi <strong>for</strong>budt.<br />
Vor diagnose var: Vaginisme, mb.<br />
mentalis og sepsis. Det var anden gang,<br />
jeg behandle et tilfælde af vaginisme. Det<br />
er 34 år siden, men et sådant tilfælde gør<br />
jo et uudsletteligt indtryk på en, og jeg<br />
meddeler det her <strong>for</strong> at advare mod <strong>for</strong><br />
brydsk behandling. Pt. burde have været<br />
undersøgt af psykiater før behandlingen<br />
og denne have været mere lempelig.<br />
Man må ikke tro, at det kun er ”kolde”<br />
kvinder, der lider af vaginisme, nej, det er<br />
ofte stærkt sanselige kvinder med en<br />
udpræget libido. Behandlingen består i<br />
at tale jævnt og naturligt med patienten,<br />
og en lille spøgefuld bemærkning nu og<br />
da er ikke af det onde. Så tager man<br />
123<br />
hende i gynækologisk leje. Jeg lægger<br />
min. v. hånd på hendes underliv og beder<br />
hende med h.<br />
hånd holde om mit håndled. Derved føler<br />
jeg straks, så snart hun bliver den<br />
mindste smule angst. Dette kan i udprægede<br />
tilfælde ske, bare man rører ved<br />
hendes pubeshår. Lidt efter lidt kan man<br />
med h. pegefinger berøre og undersøge<br />
vulva, clitoris, labia minora og hymen.<br />
Hvis hullet i denne er snævert, stopper<br />
man straks. Hymen må da i narkose<br />
dilateres. Man kan så lade en dilator<br />
ligge og lade pt. selv fjerne den, når hun<br />
vågner og lade hende i fred, til den<br />
ømhed, der gerne optræder efter dilatationen,<br />
er svundet. Nar det er tilfældet,<br />
begynder man <strong>for</strong>fra som oven <strong>for</strong><br />
beskrevet. Man kan da næsten altid uden<br />
større gene <strong>for</strong> pt. føre sin pegefinger ind<br />
i vagina. Nu lærer man hende selv at<br />
indføre dilatatorer fra tynde, stigende til<br />
tykkere. Man skal ikke gå <strong>for</strong> hurtigt frem<br />
<strong>for</strong> ikke at gøre patienten angst, og man<br />
skal blive ved dermed, til hun kan føre en<br />
dilatator tykkere end mandens erigerede<br />
penis ind i vagina. Snak ganske naturligt<br />
med hende om tykkelsen. Først når hun<br />
kan føre en sådan dilatator let ind, må<br />
hun prøve på samleje, og man må huske<br />
at lære hende, hvordan hun skal ligge<br />
under dette. På den måde kan man
praktisk set altid kurere sin<br />
patient. På afdelingen har vi<br />
behandlet 62 tilfælde, hvor<br />
mange ambulant ved jeg lige<br />
så lidt, som hvor mange jeg<br />
har behandlet i min konsultation,<br />
men det er ikke så få<br />
tilfælde gennem årene. Som<br />
man vil se, er vaginisme ikke<br />
nogen helt sjælden sygdom, og behandlingen<br />
har altid ført til det ønskede<br />
resultat bortset fra det tilfælde, der<br />
<strong>for</strong>løb dødeligt.<br />
Dyspareunia psykogenes.<br />
At kvinder før og under menses kan være<br />
psykisk uligevægtige er en kendt sag,<br />
også at de på dette tidspunkt kan have<br />
modvilje mod sexuelt samliv selv om de<br />
ellers er lykkelige ved dette.<br />
Når kvinden klager over dyspareunia, og<br />
vi ved den objective undersøgelse intet<br />
abnormt kan påvise som grund hertil, er<br />
dyspareunien meget ofte psykisk betinget.<br />
Psykisk dyspareunia træffes oftest hos<br />
kvinder med disharmonier i ægteskabet.<br />
De beklager sig over, at de ikke længere<br />
kan holde ud at have coitus med manden<br />
og angiver hyppigt, at det volder dem<br />
smerter. Taler man indgående med dem<br />
om deres sexuelle liv, kan man næsten<br />
altid finde ud af, hvor det er galt. Et lille<br />
eksempel herpå:<br />
Gift patient henvist fra fjerntboende<br />
kollega. Hun var blevet frigid, skrev han,<br />
og hormonbehandling havde slet ikke<br />
hjulpet. Efter at have talt indgående med<br />
hende, følte jeg mig mere og mere<br />
overbevist om, at hun var <strong>for</strong>elsket i en<br />
anden mand, og da jeg pludselig sagde<br />
til hende: ”Hvordan er det så, når De står<br />
i <strong>for</strong>hold til Deres elsker?” så hun<br />
<strong>for</strong>bavset på mig og kunne slet ikke<br />
<strong>for</strong>stå, hvor jeg vidste det fra, men<br />
indrømmede rigtigheden deraf. Med ham<br />
var alt sexuelt set såre godt.<br />
Diagnosen er i sådanne tilfælde ikke svær<br />
- men terapien?? Her er det først og<br />
fremmest patientens egen indstilling til<br />
livet, der må være det afgørende. Vi må<br />
som læger holde vor egen moralske<br />
opfattelse ude, <strong>for</strong> gør vi ikke det, holder<br />
vi op med blot at være læger, vi påtager<br />
os en mission, som må være os uvedkommende.<br />
Dermed være ikke sagt, at vi ikke<br />
rent objektivt kan pege på, hvilke vanskeligheder<br />
vor patient kan komme ud <strong>for</strong>,<br />
hvis hun handler sådan eller sådan.<br />
Til den psykisk betingede dyspareuni må<br />
også regnes: Angst <strong>for</strong> graviditet. Ikke så<br />
få kvinder får slet ingen glæde af<br />
samleje, blot <strong>for</strong>di de er bange <strong>for</strong> at<br />
blive gravide. Lærer de en <strong>for</strong>nuftig <strong>for</strong>m<br />
<strong>for</strong> prævention <strong>for</strong>svinder angsten, så de<br />
fuldt ud kan nyde det sexuelle samvær.<br />
Der findes dog kvinder, der har en sådan<br />
aversion mod brugen af præservativ eller<br />
pessar, at de taber al lyst til sexuelt<br />
samvær, hvis sådanne midler, eller andre<br />
mindre sikre, skal benyttes. Her kan<br />
spørgsmålet om sterilisation komme i<br />
betragtning. Hvor kvinden ikke kan tåle<br />
at få flere børn, er sagen så lige til, hun<br />
kan lade sig sterilisere på medicinsk<br />
indikation. Er en kvinde rask, giver vor<br />
nuværende lovgivning os ikke ret til at<br />
sterilesere hende, blot <strong>for</strong>di hun ikke<br />
ønsker flere børn. Hvis angsten <strong>for</strong> at fa<br />
flere børn fører til dyspareuni, bør dette<br />
være en så alvorlig ting, at sterilisation<br />
må være berettiget på medicinsk indikation.<br />
Ikke fa ægteskaber er reddede, hvor man<br />
har kunnet fratage kvinden angsten <strong>for</strong><br />
at få flere børn.<br />
Klimakteriet.<br />
At der i klimakteriet kan opstå store<br />
vanskeligheder ved sexuelt samliv, er en<br />
kendt sag. Her er terapien ligetil: Hormonbehandling<br />
under lægekontrol. Ofte<br />
hjælpe dette eklatant på dyspareuni.<br />
At røntgenbehandle metrorrhagier og<br />
derved fremkalde et kunstigt klimakterie<br />
bør man undgå, og i stedet <strong>for</strong> <strong>for</strong>etrække<br />
operation.<br />
Også ved andre hormonale lidelser som<br />
f.eks. hypothyreodisme kan der opstå<br />
ulyst til coitus. Her må man give et<br />
124<br />
thyreoidinpræparat under stofskiftekontrol<br />
nu og da.<br />
Lad mig her indskyde nogle perifere<br />
<strong>for</strong>hold, der kan give store vanskeligheder<br />
i et ægteskab.<br />
At homosexuelle kvinder kan have store<br />
vanskeligheder i et ægteskab er indlysende,<br />
og er manden impotent eller lider<br />
han af ejaculatio pr.ecox, kan det bringe<br />
en sanselig hustru til <strong>for</strong>tvivlelsens rand. I<br />
sådanne tilfælde taler jeg altid med<br />
begge parter, og mine råd må naturligvis<br />
blive <strong>for</strong>skellige fra tilfælde til tilfælde,<br />
alt efter parternes syn på live.<br />
Frigiditet.<br />
Hvad libido og orgasme er, ved vi som<br />
læger alle, men kvinder ved langtfra,<br />
hvad orgasme er. Når en kvinde spørger<br />
mig, om jeg tror, hun får udløsning,<br />
når hun er sammen med sin<br />
mand, svarer jeg altid: ”Nej, <strong>for</strong> så<br />
spurgte De ikke”. Har hun først<br />
oplevet orgasme én gang, ved hun,<br />
hvad det er.<br />
Kvinder kan, alt efter hvor sanselige de<br />
er, få orgasme på mange <strong>for</strong>skellige<br />
måder:<br />
Fra vagina, clitoris, vulva, mammæ,<br />
<strong>for</strong>skellige steder på huden, anus,<br />
rectum, ved at se den elskede eller<br />
høre hans stemme, ja, blot ved at<br />
tænke på ham. Som modpart har vi de<br />
kvinder, der hverken føler libido eller<br />
orgasme. Imellem disse to yderpunkter<br />
har vi naturligvis alle overgange. De<br />
allerfleste kvinder kan føle libido, selv<br />
om de ikke kan få orgasme på nogen<br />
måde. Man må, når man benytter ordet<br />
frigid, se bort fra libido og udelukkende<br />
lade evnen til at opnå orgasme<br />
være det afgørende. Af praktiske
grunde bør<br />
man benytte<br />
ordene total<br />
frigid og<br />
delvis frigid.<br />
Total frigid er<br />
da den kvinde,<br />
der ikke kan fa<br />
udløsning på<br />
nogen måde.<br />
Delvis frigid<br />
den, der ikke kan fa udløsning ved coitus,<br />
men nok på and en måde, om ikke andet<br />
så ved cunnilingus, den voldsomste og<br />
en hyppig benyttet pirring af clitoris.<br />
Hvad frigiditet skyldes, ved vi langtfra<br />
altid. Den kan være medfødt og permanent,<br />
være en begyndervanskelighed, så<br />
kvinden får fuld udløsning ved samleje,<br />
efterhånden som hun lever sammen med<br />
manden, være periodisk, f.eks. hvor<br />
kvinden er overkørt af <strong>for</strong> meget arbejde,<br />
og endelig skyldes manglende tilpasning<br />
til manden, idet vi ikke sjældent hører, at<br />
en kvinde har kunnet få fuld udløsning<br />
med en eller flere mænd, men ikke med<br />
den mand, som hun lever sammen med<br />
og endog elsker meget højt.<br />
Frigiditet er meget ofte af psykisk art. Jeg<br />
skal give et eksempel herpå. Det drejer<br />
sig om en dannet, velbegavet og selverhvervende<br />
kvinde.<br />
En ung pige lever lykkeligt med en mand.<br />
Hun får fuld udløsning, hver gang de er<br />
sammen, og alt er såre godt, indtil han<br />
en dag siger til hende: ”Hvad skal vi gøre,<br />
hvis vi får et barn?” Fra det øjeblik gik der<br />
en klap ned <strong>for</strong> hende, og hun blev totalt<br />
frigid. Forholdet varede en tid, så skiltes<br />
hun fra ham. Nu er hun gift med en god<br />
mand, som hun elsker, men hun er stadig<br />
total frigid, hvad der var grunden til, at<br />
hun søgte mig.<br />
Det er jo ejendommeligt, at en frigiditet<br />
kan opstå så pludseligt og vedvare. Men<br />
da jeg hørte om hendes hjem, i hvilket<br />
hvert ord om sexualitet var <strong>for</strong>budt,<br />
<strong>for</strong>stod jeg, at det måtte have virket som<br />
et voldsomt shock, da hun <strong>for</strong> første<br />
gang i sit liv fik at vide, at det, hun og<br />
hendes ven <strong>for</strong>etog sig, kunne føre til et<br />
barn. Det lyder utroligt, men efterhånden<br />
er der ikke noget, der <strong>for</strong>bavser mig på<br />
dette område. F.eks. søgte en ung gift,<br />
dannet kvinde mig, <strong>for</strong>di hun var meget<br />
ked af, at hun ingen børn kunne få. Hun<br />
havde ikke haft sine blødninger i 3 mdr.<br />
Da jeg <strong>for</strong>eslog hende, at så var hun vel<br />
gravid, fik jeg det <strong>for</strong>bløffende svar: ”Det<br />
kan jeg da ikke være, når jeg ikke har<br />
mine blødninger.” Selvfølgelig var hun<br />
gravid.<br />
Når vil vi dog <strong>for</strong>stå, at vore børn og unge<br />
må have en ordentlig undervisning i alt<br />
vedrørende kønslivet?<br />
Nå, dette var igen et lille sidespring og<br />
hjertesuk, og tilbage til frigiditet. At det<br />
er en alvorlig lidelse har ingen udtrykt<br />
bedre end overlæge Felding, når han<br />
siger: ”Det drejer sig jo om en lidelse af<br />
overordentlig udbredelse, ja, næsten om<br />
en folkesygdom, der i høj grad angriber<br />
den pågældende kvinde, hendes ægteskabs<br />
og hjems lykke, og er medvirkende<br />
til, at børnene opdrages i en atmosfære<br />
af usund, overdreven moderkærlighed,<br />
idet hun i overmåde grad kaster sin<br />
kærlighed på børnene, i stigende grad<br />
eftersom <strong>for</strong>holdet til manden kølnes.<br />
Hun selv vil i de fleste tilfælde blive offer<br />
<strong>for</strong> organneuroser af <strong>for</strong>skellig art, og<br />
man kan sikkert uden overdrivelse<br />
hævde, at ægteskabeligt samliv, hvor<br />
coitus ikke fører til orgasme, i længden er<br />
såvel ødelæggende <strong>for</strong> kvinden som<br />
nedværdigende <strong>for</strong> manden. Ægtefællerne<br />
modtager ikke den naturlige<br />
samlivets berigelse, som følge af sexuel<br />
harmoni”.<br />
Ved vi ofte kun lidt om den virkelige<br />
årsag til frigiditet, står vi ikke meget<br />
bedre rustede med hensyn til behandlingen.<br />
Hvor man kan finde en legemlig<br />
årsag, hvad er sjældent, må denne<br />
naturligvis fjernes. Hormonbehandling,<br />
som man stillede store <strong>for</strong>ventninger til,<br />
har skuffet, selv om vi dog ser, at den kan<br />
have <strong>for</strong>bløffende god virkning. Da den<br />
psykiske side af sagen spiller så stor en<br />
rolle som den gør, må vi der<strong>for</strong> altid give<br />
125<br />
os god tid til at snakke med sådanne<br />
patienter og som regel også med ægtemanden,<br />
<strong>for</strong> dernæst at tale med begge<br />
parter sammen. Psykoanalyse kan<br />
undertiden give gode resultater, men da<br />
det er en dyr og ofte langvarig behandling,<br />
der desværre langtfra altid fører til<br />
et godt resultat, må man være varsom<br />
med <strong>for</strong> stærkt at råde dertil.<br />
Ved behandling <strong>for</strong> frigiditet må man<br />
aldrig give <strong>for</strong> tidligt op, idet man<br />
undertiden kan have virkelig succes med<br />
sin terapi. Om det så er et medikament,<br />
man ordinerer, eller psykoterapien, som<br />
virker, er jo ligegyldigt, blot patienten<br />
hjælpes.<br />
(Forkortet af red.)<br />
(Ikke <strong>for</strong>kortet af red. anno 2002)
STUD <strong>MED</strong> #5, 1965<br />
1960 - 69<br />
DET er vel tvivlsomt, om en<br />
genre som kriminalromaner er<br />
direkte populær blandt<br />
professionelle kriminalister.<br />
Og ikke destomindre er det en<br />
kendsgerning, at selv særdeles<br />
kloge og <strong>for</strong>nuftige mennesker<br />
kan være på det nærmeste<br />
<strong>for</strong>faldne til læsning af den art.<br />
Forklaringen herpå er sikkert den, at<br />
detektivhistorien ofte skrives med et<br />
glimrende håndelag: intrigen kan være<br />
snildt udtænkt og gennemkomponeret -<br />
der kan være virkelig vellykket menneskeskildring<br />
- der er en ganske elementær,<br />
næsten drengebogsagtig spænding i<br />
denne højt differentierede gang ”røver<br />
og soldater”, - og i de bedste af slagsen<br />
finder man endog en<br />
ganske fin og behageligt selvironisk<br />
humor.<br />
Og - først og sidst -: de giver sig ikke ud<br />
<strong>for</strong> at være mere, end de reelt er.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Det ligger i luften mellem linjerne,<br />
at mordene naturligvis ikke er<br />
”rigtige” mord men en <strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />
gambit; ligene er ikke døde menneskers<br />
mishandlede kroppe men<br />
effektfulde rekvisitter -morderen<br />
ikke en gemen lov<strong>for</strong>bryder men<br />
den mere eller mindre værdige<br />
modstander i en duel - detektiven<br />
er ikke retfærdighedens fladpandede<br />
vogter men en moderne ridder<br />
uden frygt og dadel, og selv gadens<br />
løsning er ikke lovens sejr men<br />
kabalens lykkelige udgang eller<br />
puslespillets sidste brik i det sidste<br />
tomme hul.<br />
Der udvikles gradvist en<br />
frimureragtig hæven af det ene<br />
øjenbryn og et lille, grimacerende<br />
smil <strong>for</strong>fatter og læser imellem, og<br />
i bedste fald skilles disse to parter<br />
med en sandt gentlemanagtig<br />
<strong>for</strong>ståen, under<strong>for</strong>ståen og respekt<br />
<strong>for</strong> hinandens måde at være på.<br />
126<br />
- Hvad angår lægeromaner taget i<br />
almindelighed og i den mest typiske<br />
<strong>for</strong>m, ligger det unægtelig noget<br />
anderledes —<br />
Den rent litterære side af den genre har<br />
jeg nøjagtig den samme grad af <strong>for</strong>stand<br />
på, som ethvert andet bogligt interesseret<br />
menneske, lad det være sagt straks.<br />
Og lad det også være sagt straks, at den<br />
mening, jeg har dannet mig om bøger af<br />
den art, naturligvis er min egen. Selvom<br />
jeg til dato ikke har truffet een lægekollega,<br />
der ikke har nogenlunde den<br />
samme —<br />
Hvis han da i det hele taget har stiftet<br />
bekendtskab med den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> litteratur!<br />
—-<br />
Den typiske lægeroman bygger på en<br />
såre spinkel handling: den drejer sig<br />
næsten altid om en ung, idealistisk læge,<br />
der kæmper <strong>for</strong> eller imod et eller andet.<br />
Og hans sejr er vis!<br />
Han kan f. eks. kæmpe mod nogle<br />
korrupte og hjerteligt u-idealistiske
1960 - 69<br />
kolleger , hvis mangel på idealisme kan<br />
bestå i, at de godt kunne tænke sig at få<br />
lidt mere <strong>for</strong> deres arbejde, end de i<br />
øjeblikket får.<br />
Eller han kan kæmpe med et eller andet<br />
påstået indviklet medicinsk problem. Hvis<br />
bogen er filmatiseret, <strong>for</strong>egår denne<br />
kamp i et laboratorium, hvor vædsker<br />
syder, rør gurgler, og hvæsende damp<br />
slippes overraskende ud på passende<br />
tidspunkter .<br />
Eller han kan - ikke at <strong>for</strong>glemme! -<br />
kæmpe mod sit eget bedre eller dårligere<br />
Jeg, som ikke ved, hvilket ben det ene<br />
eller det andet Jeg skal stå på med<br />
hensyn til, om han skal blive <strong>for</strong>sker og<br />
således ofre sig <strong>for</strong> videnskaben, eller om<br />
han skal ofre sig <strong>for</strong> sine medmennesker<br />
og således ende med at blive læge. I<br />
kursiv. Subsidiært med udråbstegn efter.<br />
Sideløbende hermed har vi en<br />
bihandling, der dog ikke er slet så<br />
åndeligt militant som hovedhandlingen.<br />
Den vedrører de omgivende sygeplejersker<br />
og vor helts ”samarbejde” med<br />
disse. De beskrives alle som værende af<br />
topkvalitet i udseende, men kun hos<br />
enkelte har hjertet kunne holde trit med<br />
den øvrige organismes fuldkommengørelse;<br />
hvor imidlertid en sådan<br />
skønhedsmæssig ligevægt mellem krop<br />
og sjæl <strong>for</strong>efindes, belønnes den pågældende<br />
sygeplejerske dermed, at hun —<br />
bliver gift med helten.<br />
Hvilket ikke kommer ganske bag på<br />
læseren —<br />
Tidligere har jeg ment, at man ikke kunne<br />
simplificere sin menneskebetragtning og<br />
sin menneskeklassificering udover, hvad<br />
der gives udtryk <strong>for</strong> i et gammelt ord om,<br />
at der findes tre slags mennesker: de<br />
gode – de i den senere tid har imidlertid<br />
vist mig, at onde - og så dem fra Lolland.<br />
Et nogenlunde grundigt studium af<br />
lægeromaner her vi kan udelade dem fra<br />
Velkommen til de nye russere<br />
fra STUD <strong>MED</strong> #6, 1965<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Lolland og nøjes med de gode og de<br />
onde.<br />
Om den litterære side af spørgsmålet<br />
sluttelig dette, at man <strong>for</strong>gæves må lede<br />
efter det mindste gran af under<strong>for</strong>ståen<br />
eller spontan og nogenlunde intelligent<br />
127<br />
humor . Alt skal <strong>for</strong>stås lige så firkantet,<br />
Som det er skrevet, og af hensyn til de<br />
<strong>for</strong>modet tungnemme blandt læserne, er<br />
det gjort så massivt som en tøjrkølle i<br />
nakken. Personerne går rundt med evige<br />
rynker i panderne og uafladeligt højtide-
1960 - 69<br />
lige tanker i hjernevindingerne. Man kan<br />
<strong>for</strong>melig sidde og rynke sig selv en<br />
hovedpine til under læsningen.<br />
- Hovedpinen skal ikke blive mindre<br />
trykkende, hvis man kommer <strong>for</strong> skade at<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
hengive sig til lægeligt-fagligt tænken;<br />
efter nogle få sider føler man sig omgivet<br />
af udlændinge, som med nogen møje har<br />
lært et fremmed sprog. Og lært det godt<br />
- al ære og respekt! De taler det udmær-<br />
128<br />
ket, de har bare ikke fjerneste begreb om<br />
ordenes nuancer, vi befinder os hele<br />
tiden en eller flere etager <strong>for</strong> højt til vejrs,<br />
- ja, i nogle af romanerne kan man<br />
ligefrem få <strong>for</strong>nemmelsen af, at de<br />
agerende er en slags væsener, - hidfløjne<br />
fra hin tunge planet, Jupiter, - hvis<br />
mindste bevægelse herneden ville få<br />
svære møbler til at flyve rundt i lokalerne,<br />
hvis de ikke lagde bånd på sig.<br />
At endvidere oversætterne af de importerede<br />
numre i denne varegruppe så<br />
åbenbart skyr enhver ulejlighed <strong>for</strong> at<br />
træffe faglig terminologi skal jo heller<br />
ikke gøre<br />
sagen bedre. -<br />
Helten skal være kirurg, og hvis det skal<br />
være noget helt særdeles: hjernekirurg! I<br />
en<br />
bog, som jeg <strong>for</strong> nogen tid siden læste,<br />
var han en sådan; men samtidig med, at<br />
han opererede til højre og venstre, så<br />
man kunne blive stakåndet af at læse<br />
derom, beskæftigede han sig - på<br />
mesterlig vis, selvfølgelig - med så<br />
<strong>for</strong>skellige ting som bakteriologi, hygiejne,<br />
epidemibekæmpelse, nervesygdomme<br />
og nyresygdomme, om jeg<br />
ellers husker ret. At han under alt dette<br />
tillige var en stor anatomiker (som det<br />
hed) nævnes kun <strong>for</strong> fuldstændighedens<br />
skyld, og endvidere <strong>for</strong>di det kunne der<br />
måske være en god del <strong>for</strong>nuft i, rent<br />
kirurgisk set.<br />
Under et slagsmål kommer i særlig grad<br />
disse hans anatomiske kundskaber ham<br />
til nytte, idet han til et kæbestød (jeg<br />
citerer ordret) : ”omhyggeligt valgte det<br />
sted på kæben, lige under anden præmolar,<br />
hvor hagegrenen af femte hjernenerve<br />
passerer gennem en lille åbning.”<br />
Modstanderen i denne bataille er -<br />
heldigt nok - en tidligere medstudent,<br />
som imidlertid er belagt med det grusomme<br />
handicap, at han i sin tid er<br />
dumpet i anatomi, og som altså ikke er i<br />
stand til at underbygge sine øretæver så<br />
gennemført videnskabeligt som vor helt;<br />
og han går naturligvis i gulvet med et<br />
brag. -
1960 - 69<br />
—-<br />
Lægeromanernes enorme popularitet kan<br />
nok give anledning til en del overvejelser<br />
<strong>for</strong> en læge. Hvordan er vi blevet sådan<br />
nogle paphelte? Svaret herpå er sikkert<br />
nok ikke eet men flere. -<br />
Naturvidenskaberne er jo efterhånden<br />
blevet en slags moderne religion eller<br />
moderne mysticisme, og blandt naturvidenskaberne<br />
er vel lægefaget det, der<br />
mest direkte kan komme til at berøre det<br />
enkelte menneske. Endvidere er det et<br />
lukket land, som de uden<strong>for</strong>stående ikke<br />
har ret mange chancer <strong>for</strong> at ud<strong>for</strong>ske på<br />
egen hånd.<br />
Tager man diverse andre fag, kan det<br />
siges, at de fleste af os har ganske gode<br />
begreber om lov og ret f. eks., vi kender<br />
det idetmindste i grundtræk, og vi har<br />
noget, der kaldes den almindelige<br />
retsbevidsthed. Vi er kort sagt i stand til<br />
at sige fra, hvis en sagfører, skal vi sige:<br />
råder os til at stjæle eller til at begå vold.<br />
Om nationaløkonomi ved vi også et og<br />
andet; det har vi ligefrem pligt til i et<br />
folkestyret samfund, og hvis vi i avisen<br />
læser, at ”nationaløkonomerne mener dit<br />
eller dat”, så imponerer det os ikke<br />
synderligt, <strong>for</strong> hvor ofte har ikke en<br />
lægmandspolitiker lige så god rede på de<br />
dele som en cand. polit.?<br />
Og kommer vi ti[ de rene åndsvidenskaber,<br />
har ethvert såkaldt dannet<br />
menneske en stolthed deri, at han kender<br />
ikke så lidt til sprog - filosofi - litteratur<br />
og måske religion, og han føler sig<br />
næsten <strong>for</strong>pligtet til at betragte de i disse<br />
fag særligt uddannede med den allerstørste<br />
overbærenhed.<br />
Men vi har ikke nogen i kødet båren<br />
”almindelig sundhedsbevidsthed” eller<br />
”sygdoms<strong>for</strong>ebyggelsesbevidsthed”, vi<br />
savner kort sagt det, som før tillod os at<br />
tale vor sagfører midt imod, da han<br />
fremkom med sin besynderlige juridiske<br />
rådgivning. Det er i sig selv paradoksalt,<br />
at man undertiden skal lade sig pine,<br />
plage og måske endda i nogen grad<br />
mutilere <strong>for</strong> at kunne bevare liv, førlighed<br />
og - alment velbefindende; og det er<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
uden enhver <strong>for</strong>bindelse med den<br />
almindelige daglige <strong>for</strong>nuft, at en<br />
bestemt ringe bevægelse af den store tå<br />
kan indicere åbning af kraniet o. s. v.<br />
Og hvis lægerne som sådanne en skønne<br />
dag publicerer følgende: kræft kan<br />
undgås,<br />
hvis blot man spiser regnorme, - så spår<br />
jeg, at den vilde jagt på disse dyr går ind<br />
med det samme, uden hensyn ti[, at der<br />
antagelig skal kraftig selvovervindelse til<br />
<strong>for</strong> at få de første tyve til at glide ned.<br />
Lægen kommer til, i den givne situation,<br />
at tårne sig op over patienten med en<br />
vældig autoritet; han giver eller <strong>for</strong>eskriver<br />
den og den behandling, og patienten<br />
har at underkaste sig, hvordan det end<br />
bekommer hans mere eller mindre fine<br />
<strong>for</strong>nemmelser .<br />
- Det er <strong>for</strong>håbentlig unødvendigt, når<br />
jeg på dette sted betoner, at denne<br />
spagfærdige analyse af mit fags stilling i<br />
<strong>for</strong>hold til andre fag aldeles ikke tilsigter<br />
at hæve det op over det ene eller det<br />
andet. At en sådan tankegang er mig<br />
fjern, vil <strong>for</strong>øvrigt fremgå af, hvad jeg<br />
senere har at sige. -<br />
Den store magt, vi således har fået eller<br />
tiltaget os, skyldes antagelig patientens<br />
og lægens bevidste eller ubevidste<br />
erkenden af, at uden den mest vidtgående<br />
tillid de to parter imellem når man<br />
ikke langt.<br />
- Lægeromanerne spiller netop på de her<br />
omtalte strenge. Og mens vi, der til<br />
daglig sidder ved instrumentet, gør os<br />
umage <strong>for</strong> at knipse Så let, legende og<br />
følt som vel muligt, river <strong>for</strong>fatterne i alle<br />
registre med krogede fingre af jern.<br />
Autoritetsdyrkelsen drives f. eks. derop,<br />
at fejldiagnoser ikke <strong>for</strong>ekommer, og<br />
<strong>for</strong>ekommer de endelig, sidestilles de<br />
rakt ut med <strong>for</strong>brydelser. Autoriteten far<br />
en yderligere understregning derigennem,<br />
at vore helte er udsat <strong>for</strong> en sand<br />
<strong>for</strong>gudelse, - en <strong>for</strong>gudelse, der - som<br />
sagt før -uvægerligt ender med bryllup.<br />
Et andet vigtigt moment er det sære af<br />
håndfast mystik, der må hvile over noget,<br />
som man ikke <strong>for</strong>står, men om hvilket<br />
129<br />
man dog godt ved, at det bygger på den<br />
jordbundne erfaring.<br />
Og så slynger den ene streng sig <strong>for</strong>øvrigt<br />
sammen med den anden: med<br />
mystikken er vi ovre i det lukkede land,<br />
og fra det lukkede land er der kun et<br />
skridt til alvidenheden. Det lukkede land<br />
er bl. a. også det, at læger har tavshedspligt,<br />
og denne tavshedspligt omfatter<br />
ikke sådan<br />
nogle <strong>for</strong>holdsvise trivialiteter som<br />
skattemyndighedernes dølgen af naboens<br />
<strong>for</strong>mueomstændigheder, nej, den<br />
dækker over så gule og tyktflydende<br />
lækkerier som samme<br />
nabos alle intimeste gøremål, inclusive<br />
måske tallet på hans børn uden<strong>for</strong><br />
ægteskab.<br />
Læger kommer til at stå som en slags<br />
lastens <strong>for</strong>nemme kendere og syndens<br />
elegante skriftkloge. At vi selv betragter<br />
det hele under samme synsvinkel, som<br />
den vi annedgroede negle, kniber det at<br />
gøre visse mennesker begribeligt. -<br />
Et andet ganske pikant moment i lægeromanerne<br />
er de skurkagtige læger. Deres<br />
tilstedeværelse kunne synes selvmodsigende<br />
på dette sted, men naturligvis må<br />
de være der, <strong>for</strong> efterhånden som<br />
læseren ubevidst irriteres på al den øvrige<br />
fuldkommenhed og ædelhed, skal han<br />
naturligvis have noget eller nogen at lade<br />
sin irritation gå ud over.<br />
- Det er jo nu engang sådan, at intet er<br />
bedre stof end en fremragende læges<br />
bedrifter.<br />
Det skulle da lige være en uheldig læges<br />
meriter —-<br />
Som læge ved man oprigtig talt ikke, om<br />
man skal røres eller <strong>for</strong>arges over det<br />
billede, der gives af os i lægeromaner.<br />
Som jeg før sagde, er tillid en conditio<br />
sine qua non<br />
i et ordentligt <strong>for</strong>hold mellem en læge og<br />
hans patient. Men-ne, - det kan også<br />
blive<br />
<strong>for</strong> meget af det gode!<br />
For mit eget vedkommende kan jeg så<br />
godt lide mit fag, at det gør ondt på mig
1960 - 69<br />
at se det behandlet og fremstillet så uværdigt,<br />
som det hyppigst sker .<br />
Den kærlighed, vi nærer til arbejdet,<br />
kommer, mand og mand imellem, ikke til<br />
orde på markskrigersk facon, og den<br />
stolthed, vi undertiden kan føle over<br />
medicinens <strong>for</strong>måen, er godt og grundigt<br />
blandet med ydmyghed over det mangt<br />
og meget, som vi ikke kan.<br />
Vi synes, faget er <strong>for</strong> godt til, at det skal<br />
fremstilles lattervækkende hos dets egne<br />
udøvere, og vi skal hilse det med glæde,<br />
den dag da en rigtig <strong>for</strong>fatter, maske<br />
sågar en digter, tager sig på at skrive en<br />
roman om os, sa vi kan genkende os selv<br />
og vore problemer som det, vi og disse<br />
er-<br />
Og så bliver man jo også bitter, når man<br />
nu ikke selv er kirurg! Hvor<strong>for</strong> skal alle de<br />
andre udmærkede specialer ikke have<br />
deres vel<strong>for</strong>tjente part af virakken? Vi har<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
fået: ”En læges kamp”; hvor<strong>for</strong> ikke ”En<br />
ørelæges kamp”? Jeg har læst et værk<br />
betitlet: ”Brug hjertet –doktor”, hvad<br />
mener man om , ”Brug næsen – doktor”;<br />
den skulle handle om en pædiater.<br />
Hvilken dristig mand skriver en roman om<br />
en hudlæge? Og hvilken endnu dristigere<br />
mand <strong>for</strong>drister sig i denne roman<br />
til at <strong>for</strong>tie, at denne specialist også<br />
beskæftiger sig med kønssygdomme?<br />
Om den gren af medicinen, som jeg<br />
regner <strong>for</strong> min: sygekasse-lægefaget, tør<br />
man jo slet ikke tale i denne anledning;<br />
så skal man da i det mindste være en<br />
gammel barsk bulderbasse af en<br />
distrikslæge. Med et hjerte af guld. -De er<br />
sjældne i vore dage. De blev nemlig i<br />
1915 afskaffet, ved lov.<br />
Men hvordan skal man efterhånden<br />
<strong>for</strong>lange, at en patient, som har vænnet<br />
sig til bøgernes legemligt og åndeligt<br />
130<br />
skarptskårne kirurg, skal føle sig helt tryg<br />
i hænderne på sin sygekasselæge, som<br />
måske er 160 cm høj, som har mave, og<br />
som måske begynder at blive skaldet?<br />
Tilmed er denne jo absolut ikke kirurg.<br />
Patienten kommer let til at overse den<br />
uomstødelige kendsgerning, at<br />
sygekasselægen - sine mangler tiltrods -<br />
kan være en ypperlig læge endda!
STUD <strong>MED</strong> #10, 1963<br />
1960 - 69<br />
På alle naturvidenskabelige,<br />
humanistiske og kunstneriske<br />
områder er der i det 19.<br />
århundrede en grøde og<br />
frugtbarhed, der gør denne<br />
periode dynamisk og<br />
spændende.<br />
Samfundsstrukturen ændres<br />
radikalt som følge af den<br />
industrielle revolution. på det<br />
medicinske felt er det<br />
væsentligste vel nok<br />
indførelsen af anæstesi i 1846<br />
med den deraf følgende<br />
enorme udvikling inden <strong>for</strong><br />
kirurgien.<br />
Pasteur og Koch og mange andre afslører<br />
de sygdomsvoldende mikroorganismer.<br />
De mere praktiske konsekvenser heraf<br />
bliver antiseptik og aseptik. Med videnskabeligt<br />
fundament i de talrige nye<br />
iagttagelser udvikler kirurgi og gynækologi<br />
sig til anstændige professioner. At<br />
det 19. århundrede var frugtbart <strong>for</strong><br />
gynækologien ses bl. a. deraf, at der i<br />
århundredets løb fremstilles over 400<br />
<strong>for</strong>skellige vaginalspecula samt talrige<br />
andre instrumenter til undersøgelse og<br />
behandling af patienter. Perioden er også<br />
karakteriseret ved <strong>for</strong>skellige gynækologiske<br />
modebevægelser I en periode<br />
betragtedes betændelsestilstande i<br />
uterus som roden til praktisk talt alle<br />
sygdomme hos kvinder. Senere måtte<br />
<strong>for</strong>skydninger i uteri lejring bære samme<br />
tunge ansvar. Under en ny bølge anså<br />
man clitoris <strong>for</strong> at være udgangspunkt<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
<strong>for</strong> enhver kvindelig neurose. Hvad var<br />
der<strong>for</strong> mere naturligt <strong>for</strong> en kirugisk<br />
trænet sjæl end at fjerne dette organ i<br />
terapeutisk øjemed. Man var svært<br />
interesseret i<br />
menstruationsblødningerne. En særlig<br />
ihærdig franskmand Brierre de Boismont<br />
lod et vaginalspekulum sidde i samfulde<br />
10 timer, hvorved det da også lykkedes<br />
ham at opsamle ialt 72 gram blod. I en<br />
anden periode var interessen samlet om<br />
ulcera på collum. Samuel Gross udtrykte<br />
det (1842) således: »En kvinde uden<br />
cervix-ulceration anses <strong>for</strong> totalt at savne<br />
sex-appeal. Læger - såvel som patienter -<br />
har fået livmoderen på hjernen“. Dr. Buck<br />
fra New Hampshire omtalte uterus som et<br />
harmløst lille organ beliggende på et<br />
fredfyldt sted, men beklageligvis genstand<br />
<strong>for</strong> alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> kirurgisk barbari.<br />
Snart ville -mente han -»the good<br />
oldfashioned womb cease to exist«. Der<br />
fandtes på dette tidspunkt ca. 125<br />
støttepessarer. De simpleste lignede<br />
gemene træpløkker, mens de mere<br />
avancerede var kæmpestore og <strong>for</strong>mgivet<br />
som tærskeværker. Nogle var så enorme,<br />
at kvinderne måtte iføre sig de<br />
rummeligste fiskebensskørter <strong>for</strong> at<br />
kunne transportere disse maskiner.<br />
Mange gynækologer sammenlignede<br />
træffende vagina med en kinesisk<br />
legetøjsbutik. Der var store penge at<br />
tjene <strong>for</strong> de kirurger, der <strong>for</strong>etog installationen<br />
af pessarmaskinerne, men muligvis<br />
endnu flere <strong>for</strong> de læger, der skulle<br />
udbedre skaderne, som tærskeværkerne<br />
131<br />
havde <strong>for</strong>voldt. 1<strong>85</strong>5 oprettedes<br />
Womens Hospital på Madison Avenue<br />
no.83 i New York. Ideen hertil var kommet<br />
fra Marion Sims. Womens Hospital<br />
blev et udmærket uddannelsessted <strong>for</strong><br />
amerikansk gynækologi. Gynækologien<br />
var overvejende medicinsk. Der fandtes<br />
omkring 1<strong>85</strong>0 stort set kun 3 operationer,<br />
der var <strong>for</strong>holdsvis gængse:<br />
ovariotomi <strong>for</strong> cyster, hysterectomi <strong>for</strong><br />
fibromer og operation <strong>for</strong> fistler mellem<br />
vesica og vagina. Hertil kom i slutningen<br />
af århundredet Robert Lawson Taits<br />
indsats ved fjernelsen af betændte<br />
adnexa samt operationen <strong>for</strong> bristet<br />
extrauterint svangerskab. Allersidst i<br />
århundredet dukkede ovariesafterne (the<br />
ovarian juices) op, og tæppet kunne gå<br />
<strong>for</strong> den endokrine gynækologi, men da<br />
var det 20. århundrede allerede begyndt.<br />
Knud Seibæk.
Af: C.S.<br />
STUD <strong>MED</strong> #4, 1968<br />
1960 - 69<br />
Hallo B! Hvad pokker gør en<br />
stud. med. i Star Club kl. 3 om<br />
natten?<br />
Jeg mediterer, surmuler og<br />
<strong>for</strong>søger at få afløb <strong>for</strong> min<br />
sammensparede galde.<br />
Du mediterer, mens orkestret sørger <strong>for</strong>,<br />
at al kontakt blandt mennesker, der<br />
mødes, drukner i 120 decibel?<br />
Nemlig, og den larm ville jeg nødig<br />
undvære, den er mindst lisså go som<br />
stilheden ved stranden, lisså inspirerende.<br />
Lad mig så høre, hvad det er, du<br />
mediterer over?<br />
Jeg er træt af at læse medicin, dødtræt.<br />
Jeg spørger mig selv gang på gang, om<br />
alt dette stræv er sagen værd; det, man<br />
kalder lægegerning, ligger så uvirkeligt<br />
langt ude i den fjerne fremtid; og til trods<br />
<strong>for</strong>, at jeg har „været ved faget“ i 2 år nu,<br />
aner jeg ikke, hvad en læge er <strong>for</strong> noget,<br />
hvordan hans job er, og om netop jeg<br />
egner mig <strong>for</strong> det. Jeg ved godt, at denne<br />
tvivl og den træge gang i mit studium<br />
sikkert <strong>for</strong> længst burde have <strong>for</strong>talt mig,<br />
at jeg skulle have fundet noget andet,<br />
men, dels er jeg <strong>for</strong> fej til at tage den<br />
vigtige beslutning, hunderæd <strong>for</strong> hvad<br />
den pukkelryggede familie dog vil sige,<br />
og dels findes der som bekendt ikke<br />
noget sikkerhedsnet under denne<br />
uddannelse. Hvad i alverden kan jeg, hvis<br />
jeg bryder med studierne på nuværende<br />
tidspunkt ?<br />
Er det ikke din egen skyld?<br />
Jeg indrømmer, at jeg indtil dato kun har<br />
beskæftiget mig med kemi, matematik<br />
og fysik, du kender jo rumlen. Jeg ved, at<br />
den ny studieordning indebærer en<br />
masse andre aspekter, som jeg kun<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
dårligt kender, men <strong>for</strong> mig at se, er det<br />
endelige resultat af alle de hæderlige<br />
anstrengelser med nyordningen, at der<br />
levnes studenten endnu ringere tid til alle<br />
de ting, der nødvendigvis må være ved<br />
siden af studierne <strong>for</strong>, at vi skal få en blot<br />
rimelig chance <strong>for</strong> at gennemløbe en<br />
naturlig udvikling. Vi, der er lidt langsommere<br />
m.h.t. indlæring og tilegnelse (nuv.<br />
eksamensstatistikker viser, at vi ikke er få)<br />
vil i langt højere grad end andre blive<br />
ramt. Hvis vi skal underlægge os den ny<br />
studieordning, må vi <strong>for</strong> at følge denne i<br />
bogstaveligste <strong>for</strong>stand plukke disse<br />
mange år ud af vor livskalender.<br />
Tror du da ikke, at de effektive studenter<br />
bliver gode læger ?<br />
Det gør de vel nok, men jeg tror blot, at<br />
mange af dem i deres livslange gerning<br />
vil have svært ved at udnytte og opdage<br />
de mangfoldige talenter og muligheder,<br />
som tilværelsen byder på - hvis de ikke<br />
allerede i studenterårene har tid til at<br />
lukke øjnene op også uden <strong>for</strong> de<br />
medicinske cirkler. Monotoniens deprimerende<br />
virkning vil på et eller andet<br />
tidspunkt - ganske unødvendigt – gøre<br />
sig gældende.<br />
Konklusionen af dette, projiceret ind i<br />
den aktuelle situation er vel: Bort med<br />
tidsgrænserne i den nye studieordning?<br />
Jep!<br />
Ordningen indebærer dog, at samfundet<br />
hurtigere og billigere uddanner sine<br />
læger samtidig med, at begrebet<br />
„evighedsmediciner“ undgås til glæde <strong>for</strong><br />
skatteborgeren og ikke mindst <strong>for</strong> ham<br />
selv?<br />
For folk som mig, der gennemgår en<br />
langsom modningsproces, kræves der tid<br />
<strong>for</strong> at få tingene til at bundfælde sig; jeg<br />
132<br />
må skabe mig et <strong>for</strong>hold til ethvert nyt<br />
fag, før jeg er i stand til at tilegne mig<br />
det, lære det uden ad og servere det på<br />
et fad <strong>for</strong> en af de bedagede elitestudenter,<br />
der Guds død ikke kan<br />
begribe, at den smule stof kan volde<br />
besvær .<br />
Vil det sige, at du ikke kunne læse under<br />
den ny ordning?<br />
Ikke, så vidt jeg kan se på nuværende<br />
tidspunkt, uden at min personlige<br />
udvikling vil lide (skibbrud ?) derunder.<br />
Jeg kan skam godt indse, at jo mere<br />
moderne og effektivt et system bliver,<br />
desto mindre brug er der <strong>for</strong> folk af min<br />
slags og specielt i det job, jeg har valgt.<br />
Tidsgrænserne er et af de sikre midler,<br />
hvormed man hurtigt og effektivt<br />
unddrager den medicinske verden en<br />
række farverige individualister, der ikke er<br />
til sindst at betale den høje pris! - Eller<br />
som de gråhårede elitestudenter måske<br />
ville udtale sig: „så lykkes det omsider at<br />
få aflivet evighedsstudenten og få sat fut<br />
under den tunge ende af „studentermassen“<br />
samtidig med, at det kritiske (og<br />
besværlige) element af ren og skær<br />
tidnød er bragt til tavshed“.<br />
En slutkommentar?<br />
Jeg vil være glad <strong>for</strong>, om dette interview<br />
optages i bladet trods mit ønske om<br />
anonymitet, jeg er klar over, at ikke alle<br />
mine synspunkter er lige saglige, men<br />
dog tror jeg, de deles af mange af mine<br />
kammerater.
Af: Finn Kamper-Jørgensen<br />
STUD <strong>MED</strong> #7, 1968<br />
1960 - 69<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Redaktionen kan tilbyde nogle interesserede 2.-delere, specielt 3.semesterstuderende<br />
i København, et projekt med familiemedicin, hvor man<br />
igennem et år følger en familie, hvoraf et eller flere medlemmer er<br />
sygdomsramte.<br />
Får man social <strong>for</strong>ståelse<br />
gennem den nye<br />
studieordning?<br />
Ingen behøver være i tvivl om<br />
det klare nej, men lægens<br />
sociale indsigt og dermed<br />
konsekvensen <strong>for</strong> terapien vil i<br />
dagens lægegerning komme til<br />
at spille en stedse større rolle.<br />
Når man <strong>for</strong>lader studiet, ved man,<br />
hvad en sygdom er, men hvad er<br />
egentlig en patient? Hvad sker der med<br />
familien, hvis <strong>for</strong>sørgeren bliver syg?<br />
Hvad er et problembarn, og hvordan<br />
påvirker det en familie? Hvorledes<br />
påvirker graviditet en familie? Hvordan<br />
reagerer de ældre børn?<br />
Det er næsten beskæmmende at<br />
indrømme det, men man lærer som<br />
student at behandle<br />
sygdomme - ikke patienter. Der<strong>for</strong><br />
syntes vi, at et eksperiment måtte være<br />
på sin plads - et eksperiment, hvor en<br />
student fik lejlighed til at se, hvilke<br />
kræfter, der rører sig i den enhed, som<br />
samfundet erkender er hovedhjørnestenen<br />
- familien.<br />
3.-4. Semester mest velegnet<br />
Når studenten har bestået 2.-del A<br />
eksamen, er den parakliniske teoretiske<br />
viden i orden, og man ved en<br />
smule om klinik. Først i 3. og 4.<br />
semester lærer man gennem kliniske<br />
kurser, hvad sygdomme er. Som<br />
bekendt er nemlig hele dette ar<br />
helliget hospitalsarbejdet.<br />
Dette år synes der<strong>for</strong> velegnet til at<br />
give studenten en samtidig <strong>for</strong>ståelse<br />
af, hvad begrebet en patient dækker<br />
over, således, at en person, ”der<br />
midlertidigt eller permanent afviger fra<br />
det normale samfund”, kan betragtes<br />
som en helhed.<br />
yderligere følger der <strong>for</strong>elæsninger i 6.<br />
og 7. semester i socialmedicin, således<br />
at det konkrete familieeksempel kan<br />
indpasses i denne senere erhvervede<br />
statistiske viden.<br />
133<br />
Forslaget<br />
Studenten er i 3. semester tilknyttet RHs<br />
medicinske og kirurgiske afdelinger, i 4.<br />
semester samme hospital.<br />
I samarbejde med den praktiserende<br />
læge, som indlægger patienter på RH,<br />
udpeges en familie, der er villig og<br />
velegnet. Ved velegnet skal i denne<br />
<strong>for</strong>bindelse <strong>for</strong>stås flere ting.<br />
1) Familien består af <strong>for</strong>ældre, et mindre<br />
eller større barn.<br />
2) Kvinden er i tidlig graviditet eller har<br />
lige født.<br />
3) Enten mand eller kvinde har en<br />
sygdom, der medfører <strong>for</strong>sømmelse fra<br />
arbejdet (psykiatrisk eller somatisk lidelse)<br />
, hvilket medfører, at familiens økonomi<br />
bliver ustabil.<br />
Familien udpeges ved begyndelsen af<br />
studentens 3. semester og studenten<br />
aflægger familien jævnlige besøg<br />
gennem et helt år. Mest ideelt ville det<br />
være, hvis 1. kontakt fandt sted på den<br />
måde, at hele familien mødte op hos den
1960 - 69<br />
praktiserende læge, der <strong>for</strong>talte om<br />
<strong>for</strong>målet med projektet.<br />
Studenten optager derefter en ”familie.<br />
Anamnese” uden at ville <strong>for</strong>søge at<br />
presse alt ud af familien ved første besøg.<br />
Der konfereres så med den praktiserende<br />
læge.<br />
Et konstrueret eksempel (somatisk) kunne<br />
vise, hvad projektet går ud på:<br />
Hr. X har astma, er mejeriejer. Fru X er<br />
gravid i 3. måned. De har en rask 5-årig<br />
søn.<br />
Astmaen har plaget hr. X noget, men han<br />
har hidtil selv kunnet passe sin <strong>for</strong>retning.<br />
En pludselig <strong>for</strong>værring gør, at han<br />
indlægges på RH. Hr. X har adviseret<br />
studenten, som ved indlæggelsen laver<br />
journalen. I hele indlæggelsesperioden<br />
går studenten daglig stuegang (han er<br />
alligevel på hospitalet) , følger<br />
specialundersøgelserne og kontakter<br />
samtidigt familien <strong>for</strong> at høre, hvorledes<br />
hr. X’s indlæggelse påvirker familien. Hr. X<br />
udskrives, men kan kun med 2 medhjælpere<br />
klare <strong>for</strong>retningen, hvilket påvirker<br />
familiens økonomi.<br />
Fru X’s svangerskab er ukompliceret.<br />
Studenten har ved rutineundersøgelserne<br />
hos den praktiserende læge været til<br />
stede og følt og fået <strong>for</strong>klaret. Fru X er<br />
ikke videre glad over at skulle have barnet<br />
på grund af familiens økonomi. Da hun<br />
indlægges på fødeafdeling, tilkaldes<br />
studenten og overværer fødslen.<br />
Familiens 5-arige søn går i børnehave; i<br />
løbet af året far han røde hunde og<br />
mæslinger samt en enkelt gang ukarakteristisk<br />
diarre og opkastning. Studenten<br />
tilkaldes, medens familien er klar over, at<br />
barnet er ved at blive sygt, dog uden<br />
diagnosen endnu er klar. Den praktiserende<br />
læge har naturligvis ansvar <strong>for</strong><br />
behandling og diagnose.<br />
Efter fru X´s fødsel bliver familie<strong>for</strong>holdet<br />
lidt spændt.<br />
Et lignende somatisk eller psykiatrisk<br />
familie<strong>for</strong>hold kan plukkes ud af næsten<br />
enhver lægepraksis - <strong>for</strong> det er i starten<br />
den praktiserende læge, som vi ønsker<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
systemet centreret om. 14. semester<br />
kommer desuden den valgfri måned, som<br />
studenten f.eks. kunne anvende hos den<br />
praktiserende læge til praktikanttjeneste.<br />
Hospitalernes goodwill<br />
nødvendig<br />
Den største byrde vil i starten hvile på<br />
den praktiserende læge, men hvis nu<br />
patienten hospitaliseres ? – ja, så ryger<br />
hele systemet i vasken, hvis man møder<br />
vrangvillighed fra hospitalet. Der<br />
kræves ikke den store indsats, men en<br />
kontaktperson (evt. specialist) på<br />
afdelingen, hvor patienten er indlagt vil<br />
sikkert være nødvendig <strong>for</strong> at studenten<br />
skal få størst muligt udbytte.<br />
Men dette må gradvist bygges op - det<br />
er som nævnt et eksperiment.<br />
Fremtidsmusikken <strong>for</strong> dette projekt er<br />
herlig (urealistisk?), <strong>for</strong> vi kunne tænke<br />
os, at alle tilgængelige oplysninger blev<br />
stillet til rådighed <strong>for</strong> studenten, d.v.s.<br />
under hospitalsindlæggelse sku1le der<br />
laves en konference om netop denne<br />
patient. Samtlige involverede terapeuter<br />
skulle yde sit bidrag (hospitalsspecialister,<br />
praktiserende læge,<br />
socialrådgiver, psykolog, børneværn<br />
m.m.).<br />
Lad os nu først starte fra bunden, gøre<br />
erfaringer, og så sætte systemet under<br />
debat.<br />
Kravene til studenterne<br />
Da projektet er ganske frivilligt, må den<br />
fundamentale betingelse til studenterne<br />
være interesse - desuden, at studenten<br />
ved afslutningen af året er villig til at lave<br />
en mindre rapport.<br />
I starten vil det kun være muligt <strong>for</strong> et<br />
begrænset antal studenter at følge<br />
ordningen, <strong>for</strong> den er endnu ikke helt<br />
stablet på benene.<br />
Da studenterne efter den nye studieordning<br />
er spredt over samtlige hospitaler<br />
i Storkøbenhavn, ser vi gerne, at der<br />
kommer ansøgninger fra studenter på<br />
<strong>for</strong>skellige hospitaler - ikke kun Rigshospitalet.<br />
134<br />
Ansøgningen bedes indeholde følgende<br />
oplysninger:<br />
Navn, adresse, telefon, undervisningshospitalets<br />
navn, hvilket semester man er<br />
i, om man ønsker at følge en psykiatrisk<br />
eller somatisk sygdom gennem et år, og<br />
specielt om grunden til, at man har lyst til<br />
at følge projektet.<br />
Hvis der melder sig <strong>for</strong> mange studenter,<br />
bliver vi desværre nødt til at udvælge<br />
<strong>for</strong>søgskaninerne.<br />
Da læge Paul Backer dels har været<br />
medinspirator - dels er vores kontaktmand,<br />
vil udvælgelsen ske efter samråd<br />
mellem praktiserende læge, Paul Backer<br />
og redaktionen.<br />
Ansøgning bedes sendt så hurtigt som<br />
muligt - og ikke senere end 20. september<br />
- til ”stud. med.”s redaktion.
1960 - 69<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
AFSKAF EKSAMEN I<br />
ANATOMI<br />
Af: Albert Gedde<br />
STUD <strong>MED</strong> nr. 5, 1969<br />
Stud. Med. Albert Gjedde, København, <strong>for</strong>slår, at eksamen i<br />
anatomi afskaffes og erstattes af en generel gruppestyret<br />
kursusplan af et åmakroskopi og mikroskopi.<br />
Vor nye studieordnings <strong>for</strong>prøve er et<br />
mageløst klodset <strong>for</strong>etagende. Men<br />
andre og ældre studerende er heller ikke<br />
sluppet <strong>for</strong> pædagogiske mangler i<br />
1.dels undervisningen : Den har i mange<br />
år været hårrejsende u<strong>for</strong>melig. De<br />
lægevidenskabelige landvindinger har<br />
medført krav om basalviden inden <strong>for</strong> en<br />
række fag, som tidligere kun udgjorde en<br />
mindre del af curriculum, uden at en<br />
selvfølgelig nedskæring på andre<br />
områder er fulgt med.<br />
Det er rigtigt, at der er sket en reduktion<br />
af lærestoffet i makroskopisk anatomi,<br />
men reduktionen er begrænset og<br />
ledsaget af kompenserende pensum<strong>for</strong>øgelser<br />
på det mikroskopiske område.<br />
Gruppestyret kursus på et år<br />
Det er naturligvis klart, at en person, som<br />
til dagligt beskæftiger sig med mennesker<br />
med visse, skjulte skavanker, som det<br />
er hans opgave at finde og afhjælpe, bør<br />
have et ordentligt velfunderet begreb om<br />
den menneskelige organismes bygning.<br />
Dette begreb kan en inspireret lærer, en<br />
dissektionssal, et mikroskop og et par<br />
gode bøger give ham, især hvis han selv<br />
kan bestemme en del af arbejds<strong>for</strong>men.<br />
Allerbedst ville det blive, hvis han tillige<br />
vidste, at han ikke på en, <strong>for</strong>bandet dag<br />
skulle mobilisere alle 10.000 nomina<br />
anatomica og sidenhen glemme dem,<br />
<strong>for</strong>di hans professorer under 2. del<br />
betroede ham, at „al den anatomi må De<br />
skynde Dem atglemme igen.“<br />
Den således skitserede undervisning<br />
kaldes „gruppestyret“ nu om dage. Den<br />
har været i gang på Anatomisk Institut C<br />
i det sidste ars tid, med et resultat som<br />
jeg ikke kender. Derimod skrev to geografer,<br />
en elev og hans lærer, <strong>for</strong> nylig en<br />
kronik i Politiken om et tilsvarende <strong>for</strong>søg<br />
i faget Kulturgeografi.<br />
De konkluderede, at arbejdsindsatsen<br />
bliver større og det faglige udbytte<br />
mindre, mens motivationen, modenheden<br />
og evnen til selv at <strong>for</strong>mulere<br />
relevante problemer og fin. de deres<br />
læsninger udvikles i en så høj grad, at<br />
den traditionelle, docerende <strong>for</strong>m slet<br />
ikke er noget alternativ.<br />
Det skal der<strong>for</strong> <strong>for</strong>eslås, at den eksamen,<br />
vi ønsker afskaffet, erstattes med en<br />
generel, gruppestyret kursus<strong>for</strong>m af et<br />
ars varighed, ligeligt <strong>for</strong>delt mellem<br />
makroskopi og mikroskopi.<br />
135<br />
Selvkontrol<br />
Kontrol med arbejdsindsatsen udøves<br />
ved denne undervisnings<strong>for</strong>m af gruppen<br />
selv. For at lette overgangen fra vor<br />
nuværende system er visse pointsgivende<br />
interimsprøver midlertidigt tænkelige. De<br />
udføres allerede pa de anatomiske<br />
institutter, som f.eks. ved afslutningen af<br />
den specielle histologi til 1. del A. Men<br />
skønt et flertal klarede denne prøve<br />
tilfredsstillende, kræves efter 1/2 ar<br />
endnu en prøve i denne discipin, blot <strong>for</strong><br />
at studenten endnu en gang skal få<br />
lejlighed til at glemme de små, uvæsentlige<br />
detailler.<br />
Afskaffelsen af eksamen i anatomi vil<br />
spare 1/2 til 1 ars læsetid under 1. del.<br />
Denne tid kan bruges til at aflaste<br />
<strong>for</strong>prøven og til at give en mere sufficient<br />
undervisning i fysiologi og biofysik.<br />
Psykologi bør flyttes væk fra <strong>for</strong>prøven og<br />
kemi doceres i <strong>for</strong>bindelse med biokemi.<br />
Hvis endelig overlapningerne mellem<br />
histologi, arvebiologi og mikrobiologi<br />
blev taget op til en grundig revision, evt.<br />
med en indførelse af faget cytologi, var<br />
der i <strong>for</strong>bindelse med kursusundervisning<br />
i anatomi under <strong>for</strong>prøven mulighed <strong>for</strong>,<br />
at interesserede afvises fra studiet på<br />
grund af utilstrækkelighed i medicinske<br />
fag snarere end i fysik, kemi og matematik.<br />
Endelig skal den gruppestyrede<br />
undervisning i anatomi bruge en kort,<br />
dansk indføring i histologi og finstruktur.<br />
Det skal henstilles til professor Moe, at<br />
Medicinsk Institut C, i stedet <strong>for</strong> at<br />
kritisere gode studenterinitiativer på<br />
dette område, får taget sig sammen til at<br />
skrive netop denne bog, som det jo i høj<br />
grad har kapacitet til.
1960 - 69<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Afdelingsleder Finn Bojsen-Møller, København, går i rette med Morten Simonsens artikel.<br />
Anatomipensum. Anatomipensum er indtil videre velmotiveret, skriver han. Det kan ikke nedskæres<br />
til en 1/3.<br />
I angstens sved skal<br />
du æde dine ord<br />
I "stud. med." nr. 2 1969 kan man erfare, at professor dr. med. Morten<br />
Simonsen, Instituttet <strong>for</strong> eksperimentel immunologi, interesserer sig <strong>for</strong> faget<br />
anatomi og har gjort sig tanker om størrelsen af anatomipensum. Under<br />
overskriften ,,1 angstens sved skal du rede dit pensum" skriver professor<br />
Simonsen om l.delsundervisningen under nuværende og en kommende<br />
studieordning. Professoren udtaler bl. a., at eksamenskravene i anatomi kan<br />
skæres ned til 1/3, hvorefter der stadig vil være "et fundament tilbage, som<br />
er fuldt tilstrækkeligt <strong>for</strong> <strong>for</strong>ståelsen af den senere undervisning".<br />
Af: Finn Bojsen-Møller, Medicinsk anatomisk institut<br />
STUD <strong>MED</strong>, <strong>for</strong>året 1969<br />
Plusser og minusser<br />
Nu er det så heldigt, at der i faget anatomi<br />
er <strong>for</strong>søgt udarbejdet en fuldstændig<br />
målbeskrivelse med pensumoversigt og<br />
detaillerede lektionsplaner. Det er herved<br />
blevet ganske enkelt at kommunicere<br />
eksamenskravene i faget til studenter såvel<br />
som til interesserede kolleger. Efter at have<br />
læst professor Simonsens udtalelser tillod<br />
jeg mig der<strong>for</strong> at sende ham et eksemplar<br />
af materialet med anmodning om i et<br />
passende afsnit med plusser og minusser<br />
at angive de strukturer og begreber, der<br />
kunne danne ovennævnte fuldt tilstrækkelige<br />
fundament. Dette blev gjort dels i<br />
den seriøse hensigt at fa en konkret<br />
diskussion i gang, dels i den mere drilagtige<br />
at undersøge om udgangspunktet,<br />
hvoraf tredjedelen skulle udvælges, mon<br />
skulle være pensum fra 1940, og om<br />
professoren skulle have undladt at<br />
ajourføre sin viden om sit emne. Det kom<br />
til at se således ud <strong>for</strong> truncus og underekstremiteten<br />
(i uddrag):<br />
1. Den del af faget, der hedder<br />
speciel embryologi <strong>for</strong>eslås udeladt.<br />
(Hermed farvel til <strong>for</strong>ståelsen af<br />
peritoneum, ganespalte,<br />
åbentstaende ductus arteriosus,<br />
myelomeningocele m.m.) .<br />
2. Autonome nervesystem nedskæres.<br />
Helt konkret anbefaler professor<br />
Simonsen f. eks., at kendskab til den<br />
parasympatiske og sympatiske<br />
innervation af organerne i abdomen<br />
bortfalder. (Exit n. vagus, nn.<br />
erigentes, truncus sympaticus, mavesår,<br />
miction, erektion) .<br />
136<br />
3. Bevægeapparatet : muskler og muskelgrupper<br />
på underekstremiteten<br />
overspringes. Ankelleddets ligamenter og<br />
viden om, hvilke muskelgrupper, der<br />
innerveres af n. peroneus communis er,<br />
<strong>for</strong> at nævne et par eksempler, subtiliteter<br />
<strong>for</strong> en læge. Kan man virkelig lære om<br />
gang<strong>for</strong>styrrelser og traumatologi uden<br />
at have undersøgt og arbejdet med<br />
præparater af disse ting ? Jeg tror ikke, at<br />
lægen eller hans patienter vil være tjent<br />
med en sådan udvikling i uddannelsen,<br />
og jeg kan ikke <strong>for</strong>estille mig, at der er<br />
mange 2.dels professorer, der vil acceptere<br />
studenter med en så ringe viden om<br />
normal<strong>for</strong>hold ?<br />
Disse ablative, ja <strong>for</strong> praktisk lægegerning<br />
mutilerende indgreb til trods,<br />
lykkes det i øvrigt kun professor Simon-
1960 - 69<br />
sen at fjerne 25 og ikke som bebudet 66<br />
5 af pensum.<br />
Anatomi velmotiveret<br />
Indtil videre vil jeg der<strong>for</strong> tillade mig at<br />
konkludere, at pensum i anatomi til 1.<br />
del i dag er så velmotiveret ud fra sin<br />
anvendelse i fysiologi og klinik, at en<br />
reduktion bare af nogen betydning vil<br />
bringe lægen tilbage til før Vesalius, da<br />
anatomi væsentligst var noget man<br />
MORTEN SIMONSEN SVARER:<br />
Den anatomiske drillepind, Finn Bojsen-<br />
Møller, synes vred og <strong>for</strong>arget på sit fags<br />
vegne, hvad jeg beklager; men hans lille<br />
trylleri med de matematiske symboler må<br />
under alle omstændigheder anholdes. En<br />
målbeskrivelse, der stort set følger<br />
<strong>for</strong>mularen: beskriv cor, beskriv hepar,<br />
beskriv genitalia externa, etc., kan<br />
naturligvis ikke uden mareridt danne<br />
basis <strong>for</strong> en drastisk nedskæring ved slet<br />
og ret at sætte minus ud <strong>for</strong> de uønskede<br />
organer.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
spekulerede sig til og ikke noget eksakt<br />
man nedlod sig til at undersøge i præparater<br />
og ved dissektion. Og endelig:<br />
Morten Simonsen må da have glemt at<br />
undersøge om <strong>for</strong>holdene skulle have<br />
ændret sig siden stud. med. Morten<br />
Simonsen bestod I. del? Ukendskab til<br />
<strong>for</strong>holdene er desuden den venligste<br />
<strong>for</strong>klaring, jeg kan give pa professorens<br />
nedgøring (i samme artikel) af sine l.-dels<br />
kollegers arbejde: "For mig (Morten<br />
Alt afhænger af, hvilken rigdom af<br />
strukturel detailviden, der kræves, hvad<br />
jeg naturligvis gjorde ham opmærksom<br />
på i mit svar (som i parentes bemærket<br />
var resultatet af et gruppearbejde med en<br />
medicinsk og en kirurgisk reservelæge fra<br />
RH). Det eneste <strong>for</strong>bløffende er, at der<br />
ikke desto mindre var så mange af de<br />
opstillede "mal", som vi mente, man<br />
kunne tage så lempeligt på, at et<br />
minus(slette det fra pensum STUD. <strong>MED</strong>.<br />
RED) var mere berettiget end et plus.<br />
137<br />
Simonsen) at se ...knytter der sig til 1. del<br />
ingen anden alvorlig interesse end den at<br />
være blandt de 50 %, som 1øber hurtigst."<br />
Noget andet er, at det<br />
lægevidenskabelige studium ville vinde<br />
meget ved gennemførelsen af de af<br />
Morten Simonsen <strong>for</strong>eslåede studiegrupper<br />
over integrerede emner .<br />
F. B-M.<br />
I øvrigt er det mit hovedsynspunkt, at<br />
læren om organernes funktioner, fysiologien<br />
i bredeste <strong>for</strong>stand, er det egentlige<br />
prækliniske lærestof, og at både anatomien<br />
og biokemien må betragtes helt<br />
overvejende som hjælpediscipliner <strong>for</strong><br />
fysiologien. Jeg bevarer der<strong>for</strong> mit håb<br />
om, at det samlede obligatoriske pensum<br />
til 1. del kan nedskæres til ca. halvdelen,<br />
og at den indvundne tid kan udnyttes til<br />
at lære, hvad kritisk studium vil sige.<br />
M.S.
1960 - 69<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Ruskursus<br />
- en bragende succes<br />
I ugen 1. til 8. september 1969 afholdtes <strong>for</strong> første gang ved Det<br />
lægevidenskabelige Fakultet et egentligt ”ruskursus”.<br />
Initiativet til dette ruskursus opstod blandt de medicinske studerende. Man<br />
havde erkendt behovet <strong>for</strong> en lødigere indføring i det medicinske studium og<br />
ville demonstrere et alternativ til den nuværende undervisnings<strong>for</strong>m ved<br />
fakultetet.<br />
Af: Det medicinske studenterråds rusgruppe<br />
STUD <strong>MED</strong>, efteråret 1969<br />
Den hidtidige modtagelse af<br />
russerne har bestået i nogle få<br />
katedrale <strong>for</strong>elæsninger af<br />
professorer o.a. Den<br />
erhvervsorientering, der gives<br />
uden<strong>for</strong> universitetet, før<br />
påbegyndelsen af studierne, er<br />
ligeledes både insufficient og<br />
ensidig.<br />
Vi ønskede der<strong>for</strong> at skabe en<br />
indledning til studiet, hvor man<br />
kunne gøre sig sin motivation<br />
<strong>for</strong> at studere medicin klart og<br />
på et realistisk grundlag<br />
konfrontere denne med<br />
meninger og erfaringer fra<br />
fagets udøvere.<br />
Det er efterhånden en udbredt erkendelse,<br />
at den traditionelle, docerende<br />
undervisnings<strong>for</strong>m virker inaktiverende,<br />
uengagerende og hæmmer individets<br />
personlighedsudfoldelse.<br />
Studenternes kritiske sans udvikles ikke,<br />
og disse gøres der<strong>for</strong> til ukritiske konsumenter<br />
af den ældre generations ideer<br />
og normer.<br />
Dette bremser en sund udvikling og<br />
re<strong>for</strong>mering af universitetet.<br />
Vi mener, at det nuværende universitetsmiljø<br />
er præget af den enkeltes isolation,<br />
af konkurrencementalitet og eksamenshysteri.<br />
Vi ønskede der<strong>for</strong> at skabe et<br />
kursus, der fremmede samarbejdsevnen,<br />
gav et bedre arbejdsklima og øgede<br />
trivselen på universitetet.<br />
Og vi ønskede at gøre den enkelte mere<br />
kritisk, mere selvstændig og sværere<br />
manipulerbar, således at han ville være i<br />
stand til at analysere og vurdere sin egen<br />
uddannelses <strong>for</strong>mål og indhold.<br />
Formål:<br />
Ud fra ovenstående generelle indstilling,<br />
<strong>for</strong>mulerede vi følgende <strong>for</strong>mal <strong>for</strong><br />
kurset:<br />
1) At give deltagerne lejlighed til at lære<br />
hinanden at kende i de hold, som er<br />
fastlagt af fakultetet.<br />
2) At give deltagerne lejlighed til at<br />
<strong>for</strong>mulere og diskutere deres egne<br />
138<br />
<strong>for</strong>ventninger til faget, studiet og senere<br />
arbejde.<br />
3) At give deltagerne lejlighed til at<br />
sammenholde dette med ældre studerendes,<br />
læreres og lægers vurderinger.<br />
4) At give deltagerne lejlighed til at<br />
behandle samværs- og samarbejdsproblematik<br />
med relevans til studiearbejdet.<br />
Opbygning:<br />
Vi strukturerede kurset til at bestå af:<br />
A) gruppedynamikkursus,<br />
B) debat om emner med relevans til det<br />
medicinske studium,<br />
C) fag-introduktion ved fakultetets<br />
lærere.<br />
Gruppedynamikkursets <strong>for</strong>mål:<br />
Er, <strong>for</strong>uden at skabe tryghed og udvikle et<br />
fast gruppetilhørs<strong>for</strong>hold, at skabe et<br />
pædagogisk frugtbart klima og herigennem<br />
udvikle den enkeltes evne til at
1960 - 69<br />
<strong>for</strong>stå, hvad der sker i en gruppe, og<br />
hvordan han selv påvirker gruppen og<br />
således give bedre færdigheder i at<br />
samarbejde.<br />
Den pædagogiske metode, der anvendes<br />
på et gruppedynamikkursus, består i, at<br />
træneren sætter deltagerne i konstruere<br />
gruppesituationer eller øvelser, hvori<br />
erfaringsmæssigt de gruppeprocesser,<br />
som ønskes belyst, gennemleves af<br />
deltagerne.<br />
Efter øvelsen diskuteres og analyseres<br />
dens <strong>for</strong>løb, deltagerne drager selv<br />
konklusioner, og træneren søger at<br />
belyse resultaterne ud fra almengyldig<br />
gruppepsykologisk teori.<br />
De anvendte øvelser er udarbejdede af<br />
Psykologer som Arne Sjølund o.a., og<br />
omfatter bl. a. følgende emnekredse:<br />
Gruppestrukturering, gruppenormer,<br />
gruppemålsætning. Rolle<strong>for</strong>delingen i<br />
en gruppe og dennes betydning <strong>for</strong> den<br />
enkeltes status og adfærd. Forskellige<br />
kommunikations<strong>for</strong>mer. Feed-back.<br />
Forskellige beslutnings<strong>for</strong>mer og disses<br />
konsekvenser. Forskellige ledelses<strong>for</strong>mer<br />
og deres <strong>for</strong>dele og ulemper. Samarbejde<br />
kontra konkurrence og disses<br />
betydning <strong>for</strong> indlæring, problemløsning<br />
og trivsel.<br />
Som et konkret eksempel på en sådan<br />
øvelse skal en af kommunikationsøvelserne<br />
beskrives:<br />
Kommunikationsøvelsens<br />
<strong>for</strong>mål:<br />
At belyse sammenhæng mellem effektivitet,<br />
anvendt tid, ansvars<strong>for</strong>deling,<br />
arbejdstilfredshed ved løsningen af en<br />
opgave under anvendelse af <strong>for</strong>skellige<br />
kommunikations<strong>for</strong>mer.<br />
Instruktion:<br />
En af deltagerne i klassen udvælges som<br />
”sender”, og til denne udleveres et<br />
stykke karton, hvorpå et ”puslespil”<br />
bestående af <strong>for</strong>skelligtfarvede kartontrekanter<br />
og - firkanter er opklæbede.<br />
De øvrige deltagere i klassen skal være<br />
”modtagere”, og til disse udleveres en<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
kuvert indeholdende de løse brikker til et<br />
puslespil mage til senderens opklæbede.<br />
Alle deltagere placeres i lokalet med<br />
ryggen til hinanden og således, at man<br />
ikke kan se hinandens brikker. Specielt er<br />
det vigtigt, at senderen har ryggen til de<br />
øvrige og ikke kan iagttage disses<br />
handlinger eller mimik.<br />
Øvelsens afvikling:<br />
Første del: ENVEJS-KOMMUNIKATION:<br />
Senderen får til opgave at instruere<br />
modtagerne om, hvorledes puslespillets<br />
brikker er klæbet op i <strong>for</strong>hold til hinanden,<br />
og modtagerne far til opgave at<br />
følge senderens instruktion, d.v.s.<br />
<strong>for</strong>søge at lægge brikkerne sådan, at de<br />
danner den samme figur , som senderen<br />
har på sit karton. Senderen må kun<br />
kommunikere verbalt, ikke med tegn eller<br />
fagter, og modtageren må ikke spørge,<br />
gestikulere eller på anden made give<br />
udtryk <strong>for</strong>, hvorvidt de kan følge instruktionen<br />
eller ikke.<br />
Nar senderen er færdig, d.v.s. nar han<br />
mener, at alle modtagerne har udført<br />
opgaven, stilles følgende spørgsmål til<br />
senderen:<br />
1) Hvor mange af modtagerne antages at<br />
have løst opgaven rigtigt ?<br />
2) Hvor mange af modtagerne antages at<br />
være tilfredse med instruktionen ?<br />
3) Hvem føles at have været ansvarlig <strong>for</strong><br />
opgavens rigtige eller <strong>for</strong>kerte løsning ?<br />
Til modtagerne stilles følgende spørgsmål<br />
:<br />
1) Hvem mener at have løst opgaven<br />
rigtigt? (optælles)<br />
2) Hvor mange var tilfredse med instruktionen?<br />
(optælles)<br />
3) Hvem følte, at senderen, resp. modtagerne<br />
har været ansvarlige <strong>for</strong> opgavens<br />
løsning? (optælles)<br />
Andel del: FALSK TOVEJS-KOMMUNIKA-<br />
TION:<br />
Samme <strong>for</strong>søgsopstilling som under<br />
første del. Der udleveres en ny opklæbning<br />
af de samme sæt puslespilbrikker til<br />
senderen. Som under første del er<br />
139<br />
senderens opgave at instruere modtagerne<br />
om, hvordan brikkerne er<br />
opklæbede, men i modsætning til<br />
tidligere, må modtagerne i denne del af<br />
øvelsen svare ”ja” eller ”nej” til eventuelle<br />
spørgsmål fra senderen.<br />
Nar senderen mener, at alle har udført<br />
opgaven, stilles de samme spørgsmål<br />
som i første del af øvelsen, og svarene<br />
opføres ligeledes i skema sammen med<br />
det reelle antal rigtige og den anvendte<br />
tid.<br />
Tredie del: SAND TOVEJS-KOMMUNIKA-<br />
TION:<br />
Samme opstilling og fremgangsmade<br />
som under første og anden del, men her<br />
med den <strong>for</strong>skel, at modtagerne må<br />
afbryde og spørge senderen, hver gang<br />
der er noget, der synes uklart, ligesom<br />
senderen må snakke frit til modtagerne<br />
og disse må tale frit indbyrdes.<br />
Spørgsmål og opgørelse som under<br />
første og anden del.<br />
Opsamling og procesanalyse:<br />
Efter at den egentlige del af øvelsen er<br />
afviklet lader klassens træner deltagerne<br />
<strong>for</strong>søge at give et mere nuanceret<br />
udtryk <strong>for</strong>, hvordan de <strong>for</strong>skellige<br />
dele af øvelsen oplevedes.<br />
Der kan f. eks. stilles spørgsmål til<br />
modtagerne om, hvordan det føltes,<br />
når man havde gjort en fejl i opgaven,<br />
men ikke havde mulighed <strong>for</strong> at<br />
standse senderen, eller spørgsmål til<br />
senderen om, hvordan det føltes at<br />
instruere, nar flere af modtagerne<br />
tilsyneladende ikke kunne <strong>for</strong>stå de<br />
instruktioner, man gav.<br />
De spørgsmål, der stilles, må dog ikke<br />
på nogen måde være ledende, og så<br />
vidt muligt skal diskussionen være fri<br />
og deltagerne udtrykke deres egen<br />
mening med egne ord.<br />
Under denne diskussion <strong>for</strong>søger<br />
træneren at opsamle bemærkninger og<br />
meninger, der er karakteristiske <strong>for</strong> netop<br />
denne øvelse, og disse kan noteres op pa<br />
tavle eller ”flip-over”- papir.
1960 - 69<br />
Med udgangspunkt i tallene i skemaerne<br />
fra de skellige dele af øvelsen samt i de<br />
opskrevne notater, <strong>for</strong>søger deltagere og<br />
træner nu i fællesskab at analysere<br />
resultaterne. Man <strong>for</strong>søger at nå frem til<br />
sammenhængene mellem de <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> kommunikation og de mere<br />
subjektive resultater (ansvarsfølelse,<br />
tilfredshed med arbejds<strong>for</strong>men etc.) og<br />
de mere objektive resultater (den på<br />
øvelsen anvendte tid, antal rigtige<br />
løsninger etc. ). Deltagerne skal drage<br />
deres egne konklusioner, evt. understøttet<br />
af træneren.<br />
Diskussion og teori:<br />
Øvelsen kan evt. afsluttes med en<br />
diskussion om mere generelle emner som<br />
f. eks.: ”Hvor finder man i undervisning<br />
eller andre steder kommunikations<strong>for</strong>mer,<br />
der er analoge med dem, der er<br />
anvendt i øvelsen?” eller: ”Hvor og<br />
hvornår er det <strong>for</strong>delagtigt at bruge<br />
envejs- eller tovejs-kommunikation ?”<br />
Ved Øvelsens afslutning udleveres nogle<br />
sider gruppepsykologisk teori, der<br />
belyser, hvorledes mennesker og grupper<br />
kommunikerer, hvilke følelser <strong>for</strong>skellige<br />
kommunikations<strong>for</strong>mer kan <strong>for</strong>årsage og<br />
hvilke problemer <strong>for</strong>skellige<br />
kommunikations<strong>for</strong>mer kan rejse.<br />
Når deltagerne således efter øvelsen, evt.<br />
hjemme, gennemlæser denne teori,<br />
skabes der mulighed <strong>for</strong>, at deres egen<br />
oplevelse af de <strong>for</strong>skellige<br />
kommunikations<strong>for</strong>mer kanaliseres ind i<br />
en brugbar terminologi og en større<br />
gruppepsykologisk sammenhæng.<br />
Studiedebat<br />
Debatten med relevans til det medicinske<br />
studium blev planlagt i fire dele:<br />
Første del skulle være en diskussion<br />
studenterne imellem om disses egen<br />
motivation (eller mangel på sådan) <strong>for</strong> at<br />
påbegynde studiet. Diskussionen skulle<br />
ligge før man havde været i kontakt med<br />
lærere eller læger, som man kunne være<br />
blevet påvirket af eller hvis meninger man<br />
kunne overtage.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Andel del skulle indledes med <strong>for</strong>edrag<br />
af personer, der kunne sige noget om<br />
lægens arbejde og funktion i samfundet.<br />
Herefter skulle deltagerne diskutere<br />
videre i små grupper med læger og ældre<br />
studerende, som man ville invitere til<br />
lejligheden.<br />
Tredie del skulle demonstrere nogle nyere<br />
undervisnings<strong>for</strong>mer ved de højere<br />
læreanstalter. Man tænkte her især på<br />
nyere pædagogiske metoder, og søgte<br />
samarbejde med amanuenser, der havde<br />
været på F.a.y.L. universitetspædagogiske<br />
kursus.<br />
Fjerde del skulle give en indføring i<br />
universitetets struktur. Dette var oprindeligt<br />
tænkt som et rollespil, der kunne<br />
demonstrere de <strong>for</strong>skellige administrative<br />
instanser, således at der ville blive<br />
lejlighed til at analysere den administrative<br />
proces ved en sags behandling.<br />
FAGORIENTERINGENS planlægning blev<br />
helt varetaget af fakultetets lærere.<br />
Forarbejdet:<br />
Efter således at have struktureret en<br />
konkret plan, gik vi i gang med at få den<br />
realiseret.<br />
Den blev indledningsvis præsenteret i<br />
undervisningsudvalget, der principielt<br />
kunne støtte<br />
tanken om en mere lødig introduktion<br />
til studiet, men var usikker på om<br />
indholdet nu også var det rigtige, spec.<br />
m.h.p. den gruppedynamiske del af<br />
planen.<br />
Man mente desuden, at en uge var <strong>for</strong><br />
meget at tage fra den ”egentlige”<br />
undervisning og at <strong>for</strong>slaget var kommet<br />
<strong>for</strong> sent til at kunne lade sig realisere i<br />
denne omgang.<br />
Man kunne desuden ikke hjælpe med at<br />
skaffe lokaler ligesom der på fakultetets<br />
budget ikke var mulighed <strong>for</strong> at bevilge<br />
det nødvendige beløb til afholdelse af<br />
kurset. Sagen henvistes til fakultetet.<br />
Vi kunne imidlertid ikke affinde os med,<br />
at en så oplagt ide skulle lide strådøden<br />
på grund af manglende administrativ<br />
flexibilitet og gav os selv til at undersøge<br />
140<br />
mulighederne i <strong>for</strong>visning om, at hvor<br />
der er vilje, må der også være en vej.<br />
Vi henvendte os i første omgang til<br />
rektor, der var positiv over<strong>for</strong> planen i sin<br />
helhed og lovede at undersøge mulighederne<br />
<strong>for</strong> lokaler og finansiering. Dette<br />
resulterede nogle uger senere i tilsagn<br />
fra kurator om 10.000 kr. og lån af<br />
lokaler på arkitektskolen på Christianshavn.<br />
Vi tilbød på et studentermøde lektor<br />
Arne Nielsen at hjælpe med til at ændre<br />
timeplanerne, hvilket denne accepterede,<br />
som en realistisk mulighed.<br />
På det efterfølgende fakultetsmøde<br />
kunne man der<strong>for</strong> koncentrere sig om<br />
kursets varighed og indhold. Vi accepterede<br />
en nedskærelse af kurset til knap<br />
en uges varighed, idet man så blot<br />
kunne rykke semestret uden at ændre i<br />
timeplanen.<br />
Fakultetet følte sig stadig usikker m.h.t.<br />
det gruppedynamiske kursus<br />
studierelevans, men efter at<br />
undervisningsudvalget havde indhentet<br />
ekspertudsagn, accepteredes planen<br />
uden ændringer.<br />
Vi gik nu igang med det egentlige<br />
<strong>for</strong>arbejde, og det blev en kæmpeopgave.<br />
Vi organiserede den gruppe af studenter<br />
og amanuenser, der skulle lede kurset<br />
både som undervisere <strong>for</strong> russerne og<br />
som administratorer. Samtlige<br />
amaneuser ved fakultetet blev inviteret<br />
til denne opgave.<br />
Der sendtes tilmeldelsesblanketter ud til<br />
samtlige nyimmatrikulerede, inviteredes<br />
et par hundrede læger til at deltage i<br />
diskussionen med russerne, Arkitektskolen<br />
på Christianshavn <strong>for</strong>synedes med<br />
skillevægge, vejvisere og in<strong>for</strong>mationsbureau,<br />
der blev trykt omkring 30.000<br />
stykker arbejdspapir, dels til selve<br />
ruskurset, dels til <strong>for</strong>udgående kursus<br />
<strong>for</strong> uddannelse af os elv til trænere i<br />
gruppedynamik.<br />
Dette trænerkursus afholdtes som et<br />
internatkursus med deltagelse af 29<br />
studenter og 5 amanuenser.
1960 - 69<br />
Kurset blev struktureret og ledet af fire<br />
psykologistuderende med gruppedynamik<br />
som speciale. I første del af<br />
kurset gennemgik vi de gruppedynamiske<br />
øvelser som deltagere. I<br />
anden del fungerede vi selv som<br />
trænere <strong>for</strong> vore kammerater. I sidste<br />
del planlagde vi del detaljerede<br />
program <strong>for</strong> russerne.<br />
På dette kursus følte vi, hvorledes det<br />
fælles ansvar <strong>for</strong> ruskurset heldige<br />
gennemførelse, motiverede os til at<br />
arbejde intenst og effektivt.<br />
Vi oplevede, hvor godt gruppearbejde<br />
kan være når alle har lige ansvar og er<br />
lige interesserede i opgavens løsning.<br />
Vi var alle under kurset i en optimal<br />
indlæringssituation, hvilket var en<br />
personlig tilfredsstillelse <strong>for</strong> hver<br />
enkelt. Vi nævner dette, <strong>for</strong>di det står i<br />
skærende kontrast til vor ”normale”<br />
undervisning, - det kunne være både<br />
mere effektivt og tilfredsstillende at<br />
studere medicin på en anden måde.<br />
Forløb:<br />
I store træk<strong>for</strong>løb kurset planmæssigt,<br />
bortset fra, at vi på grund af tidsnød<br />
måtte sløjfe rollespillet om universitetets<br />
struktur.<br />
365 af de 670 nye medicinstuderende<br />
havde tilmeldt sig kurset og var blevet<br />
inddelt i klasser med 18 eller 24 i hver.<br />
Afhængigt af de <strong>for</strong>skellige øvelser eller<br />
diskussioner under kurset, arbejdede<br />
man i grupper af <strong>for</strong>skellig størrelse, fra<br />
tomandsgrupper og smågrupper til hele<br />
klassen sammen.<br />
Ved visse øvelser samarbejdede klasserne<br />
indbyrdes to og to og ved to lejligheder<br />
med fælles <strong>for</strong>elæsning var alle deltagere<br />
samlede i det store auditorium.<br />
Der undervistes så vidt muligt hele dagen<br />
fra kl. 9,00 til ca. kl. 17 undtagen kursets<br />
to første dage, hvor man på grund af<br />
udlevering af timeplaner resp. immatrikulation<br />
kun kunne undervise halv tid. Den<br />
samlede kursustid har således været ca.<br />
37 timer .<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Mandag den 1. september var der fra<br />
morgenstunden udlevering af timeplaner<br />
på H. C. Ørsted instituttet.<br />
Der udleveredes også her et spørgeskema<br />
til besvarelse med spørgsmål om motivation,<br />
holdning, <strong>for</strong>ventninger, social<br />
status, eksamen etc., således at man på et<br />
senere tidspunkt kan undersøge sammenhængen<br />
mellem disse faktorer og<br />
studie<strong>for</strong>løb.<br />
Mandag eftermiddag startede vi det<br />
gruppedynamiske kursus på Christianshavn,<br />
og dette varede i fire dage. Trænerne<br />
arbejdede i tomandshold, med<br />
hver sin klasse, efter det program man<br />
selv havde udarbejdet under planlægningen.<br />
Vi samledes hver dag efter undervisningstidens<br />
afslutning <strong>for</strong> at udveksle erfaringer<br />
og gennemdrøfte problemer, der<br />
kunne opstå på de enkelte hold. Her<br />
virkede vore egne trænere, de psykologistuderende,<br />
som konsulenter.<br />
Fredag den 5. september efter <strong>for</strong>middagens<br />
diskussion om studiemotivation<br />
indledtes eftermiddagen med en times<br />
<strong>for</strong>edrag af prakt. læge Flemming<br />
Frølund, hospitalslæge Jørn<br />
Nerup, sygeplejerske og <strong>for</strong>standerinde<br />
Mona Frederiksen samt socialrådgiver<br />
Tine Bryld.<br />
Herefter diskuterede man videre i de<br />
enkelte klasser med de fremmødte læger.<br />
Trods de mange inviterede var der kun<br />
mødt ca. 35, ca. 2 til hver klasse, men nok<br />
til, at russerne kunne fa et indblik i og<br />
<strong>for</strong>ståelse af den færdige læges oplevelse<br />
af sin tilværelse og sit arbejde.<br />
Lørdag den 6. september begyndtes<br />
dagen med at opstille de mulige kriterier<br />
<strong>for</strong> bedømmelse af en undervisnings<strong>for</strong>m.<br />
Herefter arbejdede vi med nogle af de<br />
undervisnings<strong>for</strong>mer, der ikke tidligere<br />
havde været i brug under kurset, bl. a.<br />
extemporalspil og interview-<strong>for</strong>elæsning,<br />
<strong>for</strong> hvilken overlæge Sven Heinild havde<br />
stillet sig til rådighed sammen med<br />
socialrådgiver Karen Larsen.<br />
141<br />
Emnet <strong>for</strong> undervisningen var et sammendrag<br />
af en socialmedicinsk journal,<br />
som de studerende havde haft lejlighed<br />
til at <strong>for</strong>berede sig på.<br />
Efter gennemprøvningen af hver enkelt<br />
undervisnings<strong>for</strong>m bedømte de studerende<br />
denne efter de tidligere opstillede<br />
kriterier.<br />
Denne del af kurset afsluttedes med en<br />
stor fest på H. C. Ørstedsinstituttet,<br />
arrangeret af trænere og russer i fællesskab.<br />
Der var her 2300 gæster .<br />
Sidste del af kurset, fag-introduktionen<br />
ved fakultetets lærere, fandt sted mandag<br />
den 8. september om aftenen, hvor<br />
dekan Dyre Trolle og prof. Harald Moe<br />
holdt <strong>for</strong>elæsning.<br />
Konklusion:<br />
Sidst i kurset besvarede russerne et groft<br />
<strong>for</strong>muleret spørgeskema, hvoraf det<br />
fremgår, at der var generel tilfredshed<br />
med undervisnings<strong>for</strong>men på kurset. på<br />
spørgsmålet om det lærte kunne bruges,<br />
gav 9l pct. positivt svar, ligesom der var<br />
udtalt tilfredshed med, at man havde lært<br />
hinanden at kende.<br />
Rus-kurset synes altså umiddelbart at<br />
have været en succes, bedømt med<br />
deltagernes øjne. Men dette er vel også<br />
det eneste man kan konkludere. Om<br />
kursets virkning på længere sigt er det<br />
umuligt at udtale sig.<br />
Alle konklusioner vil være afhængige af,<br />
hvilke <strong>for</strong>hold man vil sætte kurset i<br />
relation til, f. eks. beståelsesprocent,<br />
trivsel, frafaldsprocent, eksamenskarakter<br />
etc.<br />
Begreber som motivation, samarbejdsevne,<br />
kritisk indstilling etc. er<br />
vanskelige, evt. umulige at male kvantitativt<br />
og evt. holdningsændringer kan være<br />
<strong>for</strong>årsaget af andre miljø- og samfundsmæssige<br />
faktorer.<br />
Yderligere ved man ikke, hvad der har<br />
haft betydning <strong>for</strong> selektionen af de<br />
studenter, der har tilmeldt sig til kurset,<br />
og hvilken relation dette har til ovennævnte<br />
<strong>for</strong>hold.
1960 - 69<br />
Endelig udsættes studenterne efter<br />
kursets ophør <strong>for</strong> en række helt<br />
ukontrollerede og mere eller mindre<br />
modsat virkende påvirkninger, herunder<br />
den ”normale” undervisning, der med<br />
sin langvarige og massive indflydelse let<br />
vil kunne eliminere både positive og<br />
negative spor af kurset.<br />
Fremtidige<br />
introduktionskurser:<br />
Dette års introduktionskurser er kun<br />
blevet en realitet på baggrund af de<br />
studerendes eget initiativ og indsats.<br />
Ca. 50 studenter har gratis arbejdet så<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
at sige i døgndrift i over 14 dage,<br />
medens en mindre gruppe har arbejdet<br />
i betydeligt længere tid. Det medicinske<br />
studenterråd har selv måttet løbe<br />
risikoen <strong>for</strong> det eventuelle underskud,<br />
der viste sig at blive knapt 3000 kr.<br />
Trænerne har selv mattet afholde<br />
udgifter til ophold på trænerkursus og<br />
transport.<br />
Vi nævner ikke dette <strong>for</strong> specielt at<br />
fremhæve studenternes indsats, men <strong>for</strong><br />
at gøre opmærksom på, at man ikke på<br />
disse betingelser kan gøre trænerkurset<br />
til en institution.<br />
142<br />
Et langt større antal lærere bør engagere<br />
sig i opgaven, og der må tilvejebringes en<br />
eller anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> aflønning af underviserne.<br />
Det må være en naturlig opgave<br />
<strong>for</strong> fakultetet at sikre sig, at et sådant<br />
kursus fremover kan afholdes, herunder<br />
yde den lokalemæssige,<br />
sekretariatsmæssige og økonomiske<br />
bistand.
143
144
1970-79<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Der bliver skrevet om hvor stor arbejdsløsheden er blandt yngre læger, både<br />
tilsyneladende og reelt - Sverigeeksporten. Arbejdsløshedens indflydelse på<br />
arbejds<strong>for</strong>holdene bliver ridset op.<br />
Fra STUD <strong>MED</strong> #19, april 1977<br />
En kort historisk gennemgang<br />
Historisk set er arbejdsløshed ikke<br />
noget nyt fænomen. Arbejdsløsheden<br />
er en stadig tilbagevendende begivenhed<br />
i det kapitalistiske samfund. Heller<br />
ikke akademikerarbejdsløshed eller<br />
lægearbejdsløshed er noget nyt<br />
fænomen. Det betyder at arbejdssøgende,<br />
arbejdsdygtige personer ikke<br />
kan få arbejde, som de udfra deres<br />
kvalifikationer kan bestride.<br />
Omfanget af akademikerarbejdsløsheden<br />
er som arbejdsløshed<br />
på det øvrige arbejdsmarked konjunkturbestemt.<br />
Dvs. er der rigeligt med<br />
penge og kan det betale sig at investere<br />
disse penge, så kommer alle i<br />
arbejde. Strammer økonomien til bliver<br />
investeringerne mere sparsomme,<br />
direkte overskudsgivende, og<br />
fyringerne tager til.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med den økonomiske<br />
krise i 30’erne var der stor arbejdsløshed<br />
– også blandt akademikerne. En<br />
spørgeundersøgelse i maj måned 1934<br />
viste, at der på opgørelsestidspunktet<br />
var 32 arbejdsløse ud af de 72 medicinske<br />
kandidater som blev færdige<br />
sommeren 1933 og 26 arbejdsløse ud<br />
af de 45 færdige kandidater fra<br />
vinteren 1934, dvs. henholdsvis 44%<br />
og 58%.<br />
I september måned 1940 var 110 af de<br />
i alt 1210 yngre læger på opgørelsestidspunktet<br />
arbejdsløse svarende til 9<br />
% af alle yngre læger.<br />
Præcise tal angående arbejdsløsheden<br />
de følgende år har vi ikke kunnet<br />
fremskaffe, men vi ved dog at arbejdsløsheden<br />
varer ved i en række år<br />
endnu, ligesom problemerne omkring<br />
uddannelsesrelevante ansættelser samt<br />
”faste” ansættelser <strong>for</strong>bliver uløste.<br />
Pessimismen var stor, specielt blandt<br />
de yngste læger. Dadl og Det Kirurgiske<br />
Selskab bevilligede legater til<br />
arbejdsløse yngre læger.<br />
Fra slutningen af 50’erne steg produktionen,<br />
der kom økonomisk højkonjunktur.<br />
Hospitalsvæsenet blev udbygget,<br />
hvilket medførte høj grad af<br />
specialisering, og megen ny teknologi<br />
indførtes i diagnostik og behandling.<br />
Alt dette bevirkede, at selv de store<br />
medicinske kandidatårgange let kunne<br />
145<br />
placeres i sundhedsvæsenet. Der blev i<br />
løbet af 60’erne endog så meget<br />
lægearbejde, at de yngre læger måtte<br />
arbejde langt mere end andre erhvervsgrupper.<br />
I begyndelsen af 70’erne strammede<br />
økonomien til igen. Store offentlige<br />
nedskæringer, ansættelsesstop m.m.<br />
blev følgerne. For os betød det lægearbejdsløshed,<br />
selvom der var (og er)<br />
relativ lægemangel med mange uløste<br />
sundhedsproblemer.<br />
Adgangsbegrænsningen til lægestudiet<br />
ser vi ikke som et led i bekæmpelsen<br />
af lægearbejdsløsheden, men<br />
som et led i de offentlige besparelser,<br />
her på uddannelsesområdet. Adgangsbegrænsning<br />
vil kun få mening i et<br />
samfund, hvor man har en langsigtet<br />
sundhedspolitik. Den nyligt indførte<br />
adgangsbegrænsning til lægestudiet<br />
vil resultere i at yngre læger under<br />
kommende økonomisk højkonjunktur<br />
igen skal arbejde mere per uge end<br />
andre erhvervsgrupper. Hvad skulle<br />
man have gjort fra midten af<br />
50’erne,hvis man havde indført adgangsbegrænsning<br />
i 40’erne?
1970-79<br />
Hvad det betyder inden <strong>for</strong> et<br />
fagområde at have kolleger<br />
gående arbejdsløse.<br />
Vi mener, det er både tilladeligt og rigtigt<br />
at parallellisere yngre lægers arbejdsmæssige<br />
og overenskomstmæssige<br />
<strong>for</strong>hold med de <strong>for</strong>hold, der generelt set<br />
hersker på arbejdsmarkedet. Før vi<br />
nærmere beskriver vore egne<br />
ansættelses- og arbejdsbetingelser vil vi<br />
der<strong>for</strong> gerne <strong>for</strong>søge at karakterisere den<br />
baggrund, på hvilken rettigheder og<br />
aftaler sikres på det øvrige arbejdsmarked,<br />
ikke mindst <strong>for</strong>di kampen om<br />
arbejdsbetingelserne ofte <strong>for</strong>egår mere<br />
åbenlyst i andre erhverv end akademikernes.<br />
På arbejdsmarkedet eksisterer der et altid<br />
tilstedeværende magt<strong>for</strong>hold mellem<br />
arbejdsgivere og ansatte. At der er tale<br />
om et magt<strong>for</strong>hold illustreres allerede i<br />
lønmodtager/arbejdsgiver <strong>for</strong>holdet.<br />
Hvordan magt<strong>for</strong>holdet på et givet<br />
tidspunkt ser ud, afspejler sig specielt i<br />
<strong>for</strong>løbet af de tilbagevendende overenskomst<strong>for</strong>handlinger,<br />
men til hverdag i<br />
udfaldet af mindre arbejdsmiljøkampe og<br />
i tolkningen af mere eller mindre uklare<br />
rettigheder på arbejdspladsen.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Med dette som udgangspunkt, er vi<br />
enige i den opfattelse, at arbejdsløsheden<br />
alt andet lige har <strong>for</strong>skudt dette<br />
magt<strong>for</strong>hold mellem arbejdsgivere og<br />
ansatte væsentligt til arbejdsgivers <strong>for</strong>del.<br />
Den styrkede magt på arbejdsgiverside<br />
anvendes i erhvervene på <strong>for</strong>skellig vis.<br />
1) Lønmæssigt anvendes den til at<br />
fremtvinge et mere eller mindre<br />
effektivt lønstop.<br />
2) Mht. arbejds<strong>for</strong>holdene bruges<br />
den til at afvise krav om bedre<br />
sikkerhed på arbejdspladsen og til at<br />
<strong>for</strong>søge at <strong>for</strong>ringe tidligere opnåede<br />
rettigheder.<br />
3) I det fagretslige system anvendes<br />
den til <strong>for</strong>haling og afvisning af<br />
klager og krav fra arbejderside.<br />
Karantænebestemmelser tages i<br />
anvendelse som disciplineringsmiddel.<br />
Begrebet ”selv<strong>for</strong>skyldt arbejdsløshed”<br />
bliver almindelig ved mindre<br />
kontroverser mellem arbejdsgiver og<br />
ansatte.<br />
Vi ønsker at understrege, at vi som statseller<br />
kommunalansatte læger er underlagt<br />
de samme generelle tendenser som<br />
her er beskrevet. Det vil vi i det følgende<br />
dokumentere gennem konkrete eksempler<br />
fra vores egen arbejdsdag.<br />
Selvfølgelig er der en række specielle<br />
arbejds<strong>for</strong>hold der gør sig gældende <strong>for</strong><br />
yngre læger, nogle i <strong>for</strong>m af egentlige<br />
privilegier som f. eks. vor arbejdsløshedskasses<br />
<strong>for</strong>bliven i fag<strong>for</strong>eningen, andre i<br />
<strong>for</strong>m af usædvanlige arbejdsmuligheder,<br />
f. eks .at vi har en international uddannelse<br />
og dermed kan emigrere til lande<br />
med lægemangel, når vi er arbejdstruede.<br />
Men tilbage står stadig det faktum, at vi<br />
er underlagt arbejdsmarkedets almindelige<br />
betingelser og der<strong>for</strong> må føre en<br />
fag<strong>for</strong>eningspolitik i overensstemmelse<br />
hermed.<br />
146<br />
Hvad arbejdsløsheden blandt<br />
yngre læger konkret har ført<br />
med sig<br />
Arbejdsløsheden inden<strong>for</strong> et fag vedkommer<br />
således ikke kun de arbejdsløse,<br />
men også dem der er i arbejde. For den<br />
del af yngre læger som <strong>for</strong>tsat er i<br />
arbejde, har arbejdsløsheden betydet<br />
<strong>for</strong>ringelser på flere områder som berører<br />
os stærkt til hverdag.<br />
I vore ansættelses<strong>for</strong>hold har den<br />
betydet:<br />
at korttidsvikariater - før besat af<br />
Studenter - nu besættes af læger,<br />
således at et stigende antal kolleger<br />
ansættes i usikre stillinger med frygt<br />
<strong>for</strong> arbejdsløshed og uden en rimelig<br />
videreuddannelse, full-time beskæftiget<br />
i fritiden med at skrive ansøgninger,<br />
at overlægerne på visse afdelinger<br />
tillader sig at ansætte og <strong>for</strong>længe<br />
vikaransættelser månedsvis,<br />
at selvcensuren vokser frem. Man tier<br />
med sin kritik af afdeling, chef og<br />
uddannelses<strong>for</strong>hold, når man er ansat<br />
i vikariater med ”mulighed <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>længelse” eller i lignende korttidsansættelser,<br />
at de ansættelsesmæssige<br />
kvalifikationskriterier i højere grad<br />
bliver overlægens kriterier og i mindre<br />
grad ansøgerens. Vores ansøgerposition<br />
kan og bliver i højere grad<br />
end tidligere brugt til at presse os til<br />
en accept af arbejdsbetingelser, der<br />
kan være i modstrid med vores egne<br />
interesser og <strong>for</strong>håbninger til arbejdet.<br />
I vores løn<strong>for</strong>hold har arbejdsløsheden<br />
betydet, at vi overenskomstmæssigt står<br />
svagere. Således må vi opleve<br />
at om<strong>for</strong>handlingen af ’75 overenskomsten<br />
er lagt frem som en nulløsning<br />
fra arbejdsgiverside hvilket<br />
u<strong>for</strong>beholdent accepteres af FAYL’s<br />
bestyrelse,<br />
at eventuelle løn<strong>for</strong>bedringer i<br />
kommende overenskomster kan
1970-79<br />
hentes hjem igen af vores arbejdsgivere<br />
gennem personalemæssige<br />
bortrationaliseringer og arbejdsintensivering.<br />
I vores uddannelses<strong>for</strong>hold har arbejdsløsheden<br />
betydet,<br />
at indkøringsproblemerne på<br />
arbejdsstederne grundet de hyppige<br />
stillingsskift tager u<strong>for</strong>holdsvis<br />
megen tid og energi. Uddannelsesværdien<br />
i ansættelserne bliver<br />
tilsvarende ringe,<br />
at mange fastlåses i ansættelser som<br />
er irrelevante <strong>for</strong> den kliniske grunduddannelse.<br />
Det drejer sig ofte om<br />
ansættelser der er velegnede i en<br />
speciallægeuddannelse, men som <strong>for</strong><br />
os er værdiløse.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Socialt har arbejdsløsheden <strong>for</strong> den<br />
enkelte og <strong>for</strong> familien betydet,<br />
at mange efterhånden er på farten<br />
land og rige rundt, nogle med<br />
ægtefælle og børn. andre med<br />
weekend besøg at se frem til,<br />
at en større og større af eksamensårgangene<br />
må <strong>for</strong>lade hjemlige<br />
<strong>for</strong>hold og tage udenlands (ca. 25%<br />
til Sverige).<br />
Når vi arbejdsmæssigt bliver truet på en<br />
så direkte måde som her beskrevet, er det<br />
indlysende at vi enkeltvis reagerer ved at<br />
prøve at bevare den sociale sikkerhed, et<br />
arbejde giver, dvs. man er først og<br />
fremmest opsat på at bevare den månedlige<br />
indtægt der kan <strong>for</strong>sørge en selv og<br />
147<br />
familien. Kravene til arbejdets art og til<br />
videreuddannelsen må så komme i anden<br />
række .<br />
Men det er en uacceptabel måde at<br />
reagere på, hvis vi skal opnå resultater. Vi<br />
må finde kollektive løsninger, dvs.<br />
organisere os i fag<strong>for</strong>eningen og derigennem<br />
føre den enkeltes krav frem. Det<br />
kræver , at vi skaffer os en fag<strong>for</strong>ening<br />
som kan samle og kombinere medlemmernes<br />
krav samtidig med at den har<br />
gjort sig arbejdsmarkedets betingelser<br />
klare.<br />
Det kan være en vanskelig opgave. Som<br />
akademikere har vi i studietiden lært at<br />
benytte os af individuelle løsninger. Vi<br />
tilrettelagde stort set studie<strong>for</strong>løbet<br />
alene, vi læste alene og vi blev bedømt<br />
ud fra vore individuelle præstationer. Vi<br />
lærte at acceptere autoriteterne gennem<br />
lærebøgerne og i undervisningen. Det var<br />
dem der lagde pensumkrav og eksamenskrav.<br />
De sad inde med det ”blå stempel”.<br />
Vi lærte lægerollen, vi lærte at være<br />
selvtilstrækkelige, samtidig med at<br />
samarbejde med andre faggrupper syntes<br />
unødvendig. Interesse <strong>for</strong> fagpolitik var<br />
inferiør – med mindre den da var et led i<br />
karrieren. I hospitalssystemet skal vi<br />
sælge os selv gennem stadige ansøgninger<br />
om nye stillinger. Vi er ”prisgivet”<br />
overlægernes valg.<br />
Alle disse indlæringer skal modarbejdes.<br />
Det kræver en ny <strong>for</strong>m <strong>for</strong> bevidsthed hos<br />
den enkelte, men det kræver først og<br />
fremmest noget af en fag<strong>for</strong>enings<br />
ledelse.<br />
Den nuværende arbejdsløshed<br />
Når vi skal prøve at give en sammenhængende<br />
fremstilling af udviklingen i yngre<br />
lægers arbejdsløshed igennem de sidste<br />
år, ja så kommer vi i vanskeligheder. Selv<br />
de mere simple <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> registrering og<br />
statistik har man i FAYL og i Akademikernes<br />
arbejdsløshedskasse <strong>for</strong>sømt at føre<br />
på dette område. Vi er i hvert fald ikke
1970-79<br />
blevet delagtiggjort i evt. tal. Vi har<br />
<strong>for</strong>gæves <strong>for</strong>søgt at få oplyst følgende:<br />
- antallet af registrerede arbejdsløse<br />
læger måned <strong>for</strong> måned, år <strong>for</strong> år,<br />
- de arbejdsløses anciennitet og<br />
varigheden af den enkeltes arbejdsløshed,<br />
- antallet af læger i udlandet, specielt<br />
Sverige, år <strong>for</strong> år.<br />
Gennem spredte oplysninger hentet her<br />
og der, har vi dog dannet os et vist<br />
billede af arbejdsløshedssituationen.<br />
Som det fremgår af følgende kurve (kurve<br />
1) , kan den seneste arbejdsløshed blandt<br />
yngre læger ikke synes stor sammenlignet<br />
med problemerne i så mange andre<br />
beskæftigelser - også akademikerfag. Det<br />
skyldes først og fremmest den store<br />
emigration af danske læger til Sverige.<br />
Omkring 1000 danske læger sidder <strong>for</strong><br />
Øjeblikket i Sverige (vi er knapt 6000<br />
yngre læger herhjemme). Disse læger er<br />
især rejst inden<strong>for</strong> de sidste få år.<br />
Skal vi tegne den sande arbejdsløshedskurve,<br />
ser den snarere sådan ud: (se figur<br />
1, red)<br />
At vi bør indregne disse Sverigesfarende i<br />
arbejdsløshedstallene, og<br />
fag<strong>for</strong>eningsmæssigt vedblive med at<br />
tænke på dem som arbejdsløse i Danmark<br />
fremgår af disse simple oplysninger:<br />
- Langt de fleste har <strong>for</strong>ladt landet<br />
nødtvunget og med håbet om, at det<br />
skulle blive et kort udlandsvisit. I en<br />
enquete Undersøgelse <strong>for</strong>etaget jan.<br />
76, omfattende kandidatholdene fra<br />
72 og frem, oplyses det, at 58% af<br />
kandidater med stilling i udlandet<br />
ønsker at vende tilbage til Danmark, 9<br />
% agter at <strong>for</strong>blive i udlandet, mens<br />
33 % har svaret ”ved ikke”.<br />
- som arbejdssituationen ser ud <strong>for</strong><br />
øjeblikket og specielt som udsigterne<br />
tegner sig, kan man ikke regne med<br />
på noget tidspunkt at vende hjem fra<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Figur 1<br />
Figur 2<br />
148
1970-79<br />
Sverige - heller ikke selvom man har<br />
sin grund- eller specialuddannelse.<br />
Hvad vil der ske fremover?<br />
Det er idag en illusion at tro, at man efter<br />
et længere arbejdsophold i Sverige, uden<br />
videre kan vende hjem til Danmark!<br />
Sverigesfolkene vil altid ”stå bagerst i<br />
rækken”, når stillinger søges her i landet.<br />
Vi har nu igennem 4-5 år kæmpet med<br />
arbejdsløsheden blandt de yngste<br />
kandidatårgange. Men arbejdsløsheden<br />
rykker op i rækkerne og rammer stadig<br />
ældre kandidater. Hvis der intet effektivt<br />
gøres <strong>for</strong> at hindre den udvikling, vil vi<br />
meget snart opleve, at ingen reservelæge<br />
- uanset kandidatalder - kan vide sig<br />
sikker mod arbejdsløshed. En fuldkommen<br />
uacceptabel situation.<br />
At det i vores ansættelsesvilkår er kommet<br />
så vidt - og så pludseligt - skyldes<br />
flere <strong>for</strong>hold:<br />
- Praktiserende Lægers Organisation<br />
har i <strong>for</strong>året 1976 lukket <strong>for</strong> tilgangen<br />
til almen praksis ud over hvad der<br />
<strong>for</strong>ekommer af naturlig afgang (ca.<br />
100 årligt )<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
- De kommunale, amtskommunale og<br />
statslige nedskæringer inden<strong>for</strong><br />
sundhedssektoren slår nu igennem<br />
<strong>for</strong> alvor. Der oprettes ikke flere<br />
stillinger , heller ikke slutstillinger,<br />
dvs. overlægestillinger. Også her kan<br />
vi kun regne med naturlig afgang<br />
(ca.43 årligt).<br />
- Sverige synes nu på vej til at være ”fyldt<br />
op” , dels af danske læger, dels af egne<br />
kandidater (jvf. tidligere kurve 2).<br />
Disse tal skal sammenholdes med en årlig<br />
kandidattilgang på ca. 800. Skal blot en<br />
del af dem have arbejde, skal ældre<br />
kandidater rykke op i slutstillinger eller<br />
ud i arbejdsløshed.<br />
Endnu engang står der tilbage at sige:<br />
disse problemer må løses kollektivt - hvis<br />
det ikke sker, kaster vi os selv ud i en<br />
opslidende, løntrykkende indbyrdes<br />
kamp om de få og dårlige stillinger.<br />
149
1980 – 89<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Hold kæft og vær<br />
smuk (II)<br />
Fortsættelsen af artiklen fra den trykte udgave af STUD <strong>MED</strong> #<strong>85</strong>.<br />
Fra STUD <strong>MED</strong> #50, marts 1984<br />
Mænd og kvinder i samme<br />
arbejde - Forskellige<br />
<strong>for</strong>ventninger<br />
Selv om mænd og kvinder udfører det<br />
samme arbejde, betyder det ikke nødvendigvis,<br />
at det har samme legitimitet <strong>for</strong><br />
begge køn, eller sagt med andre ord,<br />
<strong>for</strong>ventningerne er <strong>for</strong>skellige til mænd<br />
og kvinder.<br />
Hvis en mand må afbryde et møde eller<br />
ikke kan tage en vagt, <strong>for</strong>di han skal<br />
hente børn i institution, bekræftiger det,<br />
at han er en samvittighedsfuld far. Det<br />
imponerer og aftvinger respekt. Når en<br />
kvinde gør det samme, gør hun ikke<br />
andet end hvad der <strong>for</strong>ventes af hende,<br />
men hun bekræfter samtidig det problematiske<br />
i, at have kvindelige ansatte.<br />
Nogle af de mekanismer, der hindrer at<br />
mandlige og kvindelige læger reelt er<br />
ligestillede er svære at se og pege på.<br />
F.eks. de mekanismer som nogle sociologer<br />
kalder herskerteknikker!! Og hvor<br />
målet er, at vi som kvinder skal føle os<br />
mindreværdige. Af eksempler på sådanne<br />
herskerteknikker kan nævnes<br />
usynliggørelse, latterliggørelse og<br />
påføring af skyld og skam.<br />
Mange kvinder lider af skyldfølelse over<br />
ikke at »slå til«, og det <strong>for</strong>stærkes f.eks.<br />
ved at høre, at <strong>for</strong>skningsmiljøerne<br />
<strong>for</strong>ringes, hvis kvinder blander sig. Et<br />
150<br />
andet eksempel er overkirurgen, der siger<br />
at han hellere vil operere sammen med<br />
kvindelige læger end med mandlige,<br />
<strong>for</strong>di de gør lige det man ber dem om. De<br />
kommer ikke med <strong>for</strong>slag til proceduren<br />
under en operation!<br />
Lækker eller mokke?<br />
Mange mænd har en angst i sig <strong>for</strong> at<br />
opfatte kvinder som ”ligemænd”. Der er<br />
ikke meget i mandesocialiseringen, der<br />
har <strong>for</strong>beredt dem på det, og meget af<br />
deres selvopfattelse bygger på kvinden<br />
som den underlegne. I arbejdssituationen<br />
kan mandlige læger have<br />
svært ved at lade sig belære af kvindelige
1980 – 89<br />
kollegaer, og ofte ryger alle<br />
<strong>for</strong>svarsmekanismerne ud -kvinderne er<br />
mandhaftige og ucharmerende. Men hvis<br />
de er ligeså ambitiøse som mændene og<br />
arbejder derefter, så er de mokker, som<br />
ingen mand gider have, og det er der<strong>for</strong><br />
de arbejder så hårdt. Ve, den kvinde, der<br />
ikke er lækker, men som er dygtig og<br />
ambitiøs.<br />
Hvor<strong>for</strong> så få <strong>for</strong>sker?<br />
Der findes meget få kvinder i <strong>for</strong>skningsstillinger<br />
på hele universitetsområdet.<br />
Inden<strong>for</strong> medicin var knap 17% af<br />
<strong>for</strong>skningsstillingerne i 1980 besat af<br />
kvinder.<br />
Det er ikke muligt at give nogle tal <strong>for</strong><br />
hvor mange kvinder, der <strong>for</strong>sker på<br />
sygehusene, men mange mener, at<br />
køns<strong>for</strong>delingen også her er meget skæv.<br />
Kvindernes manglende <strong>for</strong>skningsaktivitet<br />
skyldes nok flere <strong>for</strong>hold.<br />
Dobbeltarbejde<br />
Den mest belastende tid inden<strong>for</strong><br />
familjelivet falder sammen med den mest<br />
belastende tid inden<strong>for</strong> arbejdslivet.<br />
Årene med graviditet, amning, børnegråd<br />
og latter falder sammen med de år, hvor<br />
man har mange skiftende vagter på<br />
hospitalet. Og det er i de år man kan<br />
starte med en <strong>for</strong>skningskarriere. Forsk-<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
ningen er adgangskortet til den lange<br />
march mod systemets top. Mange<br />
kvinder vælger generelt mand og børn<br />
frem<strong>for</strong> karrieren.<br />
I mange familier er det stadig kvinden der<br />
har det største ansvar <strong>for</strong> børnene. Der<strong>for</strong><br />
står valget måske mellem at afbryde en<br />
karriere <strong>for</strong> nogle år og derefter vende<br />
tilbage, eller at kaste sig ud i <strong>for</strong>skningsmiljøet<br />
med den deraf stressede arbejdssituation.<br />
Som en kvindelig <strong>for</strong>sker udtrykker det, er<br />
det hendes erfaring, at de kvindelige<br />
<strong>for</strong>skere hun har mødt i laboratoriet<br />
arbejder uhyre målbevidst og under et<br />
strengt tidsskema, <strong>for</strong>di de ved, at de ikke<br />
på samme måde som deres mandlige<br />
kollegaer har fleksibel arbejdstid og kan<br />
regulere længden af deres arbejdsdag.<br />
Mange af de kvinder som gennemfører<br />
en <strong>for</strong>skningskarriere inden<strong>for</strong> det<br />
medicinske område har en langt mere<br />
presset situation end deres mandlige<br />
kollegaer, <strong>for</strong>di de både har måttet tage<br />
hensyn til arbejde og familie. I<br />
<strong>for</strong>skningssammenhæng spørger man<br />
sjældent om hvor mange børn en<br />
mandlig <strong>for</strong>sker har, hvor det <strong>for</strong> kvinders<br />
vedkommende er mere væsentlig at vide.<br />
Det er vist ikke <strong>for</strong> meget at sige, at hvis<br />
mænd ser bort fra at de også må bruge<br />
tid på børn og opretholdelse af eget liv,<br />
151<br />
og lader andre disponere hæmningsløst<br />
over deres tid, fungerer de som skruebrækkere<br />
over<strong>for</strong> kvinderne.<br />
Et andet aspekt er at mange kvinder lever<br />
sammen med mænd, der er ældre end<br />
dem, og som har en ligeså god eller<br />
bedre uddannelse.<br />
Det betyder, at på et hvilket som helst<br />
tidspunkt i arbejdskarrieren <strong>for</strong> kvinden,<br />
vil hensynet til mandens videre karriere<br />
være tungtvejende. De ved hvad manden<br />
har opnået, og ved ikke hvad kvinden vil<br />
opnå.<br />
Ikke alle lever efter dette gamle mønster.<br />
En lægekone og adjunkt skriver således i<br />
et læserbrev i Ugeskrift <strong>for</strong> Læger: ”Men<br />
det er efter dette mit første lægemøde og<br />
en masse snak med ældre og yngre læger<br />
gået op <strong>for</strong> mig, at der er verdener, der<br />
ikke umiddelbart kan mødes. Det er den<br />
verden overlægerne, speciallægerne og<br />
de ældre praktiserende læger lever i - og<br />
så de yngre lægers.<br />
Den største <strong>for</strong>skel ligger i den<br />
familjemæssige situation. De ældre<br />
læger har i mange tilfælde en hjemmearbejdende<br />
kone eller er gift med en<br />
anden hospitalsansat. Det har <strong>for</strong> dem<br />
været muligt at gennemgå den skole<br />
med flytninger, <strong>for</strong>skning og kursusstillinger<br />
, der den gang de var unge,
1980 – 89<br />
som nu - anses <strong>for</strong> den eneste rigtige.<br />
Dette har kunnet lade sig gøre i kraft<br />
af, at lægekonen tog den største del af<br />
ansvaret og arbejdet i familjen og<br />
kunne flytte med. I dag er mange yngre<br />
læger gift med kvinder , der er tilknyttet<br />
arbejdsmarkedet, i erhverv, der stiller<br />
krav til dem, som gør , at de i langt de<br />
færreste tilfælde kan beholde deres<br />
arbejde, hvis de skulle flytte med<br />
manden på samme tur som de ældre<br />
kollegaer. Samtidig er arbejdsdelingen i<br />
hjemmet i kraft af konens udearbejde<br />
en anden. Her, som i andre unge<br />
ægteskaber, er der ligestilling i arbejdet,<br />
i hjemmet og med børnene. De<br />
unge læger i dag er altså langt mindre<br />
mobile og langt mindre tilbøjelige til<br />
fuldstændig at hellige sig arbejdet. Kort<br />
sagt: Verden har ændret sig - men<br />
systemet har ikke.<br />
Hvor<strong>for</strong> bliver lægernes<br />
videreuddannelsessystem så ikke lavet<br />
om?<br />
Fordi der er nok, der prioriterer karrieren<br />
højest?<br />
Så er det at man må spørge sig selv, om<br />
systemet og det danske samfund er<br />
tjent med at have en sortering, som i<br />
virkeligheden kun går ud på, om den<br />
unge læge er rede til at ”betale”<br />
familiemæssigt hvad det koster at gøre<br />
karriere?”<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
152
1980 – 89<br />
Manden er oftest den bedst uddannede,<br />
og der<strong>for</strong> vil kvinder oftere rykke<br />
teltpælene op pga. mandens stilling<br />
end omvendt.<br />
Hvis begge parter er læger<br />
Hvordan mon kvinden prioriterer, hvis<br />
manden er læge?<br />
Det findes der ikke så meget talmateriale<br />
om, men Kvindelige Lægers Klub<br />
gennemførte i 1965 en enquete, der<br />
omfattede 1002 kvindelige læger, der<br />
var blevet kandidater i årene 1904-<br />
1965.(15)<br />
I enqueten undersøges, hvor mange<br />
kvindelige læger der har opgivet at<br />
skrive påbegyndt disputats færdig, set i<br />
relation til civilstand og ægteskab med<br />
læge eller ikke læge.<br />
Ialt 69 kvinder har opgivet at skrive<br />
disputats færdig. Ingen af disse var<br />
ugifte, 44 var gift med en læge, de<br />
resterende 25 var gift med ikke læge.<br />
Afbrydelserne skyldtes i en del tilfælde<br />
at mandens disputats eller karriere gik<br />
<strong>for</strong>ud <strong>for</strong> hendes. 17 af de kvindelige<br />
dr. med'er er gift med læger, der også<br />
er dr.med.<br />
Mange anser det dog <strong>for</strong> umuligt at få<br />
tid til at skrive disputats, hvis de<br />
samtidig skal passe mand, børn og<br />
hjem.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Handicap at være kvindelig<br />
læge?<br />
I enqueten spørges der, om det er et<br />
handicap at være kvindelig læge i <strong>for</strong>hold<br />
til at være mandlig læge, og det besvares<br />
positivt af 229. 189 begrunder svaret, og<br />
<strong>for</strong>delingen ses i tabel 3.<br />
Mange af de unge har besvaret spørgsmålet<br />
med, at de har været læge <strong>for</strong> kort<br />
tid til, at de kan have en personlig<br />
erfaring derom.<br />
Spørgsmålet om det er en <strong>for</strong>del at være<br />
kvindelig læge er besvaret positivt af 100,<br />
hvoraf 40 har begrundet svaret.<br />
Størstedelen af dem svarer, at den<br />
lægelige uddannelse giver så mange<br />
muligheder <strong>for</strong> ansættelse inden<strong>for</strong> det<br />
profylaktiske arbejde - f.eks. som skolelæge,<br />
som læge ved vuggestuer, børnehaver,<br />
børnehjem o.lign. - at en sådan<br />
stilling vil kunne <strong>for</strong>enes med kravene fra<br />
hjem og børn. Det bemærkes, at man må<br />
se bort fra karriereønsker kun enkelte<br />
undtagelser overkommer karriere og<br />
giftemål, med hvad dertil hører. Reglen<br />
er, at karrieren skrinlægges.<br />
Myten om ubrugelige<br />
kvinde<strong>for</strong>skere<br />
Flere mener, at den væsentligste hindring<br />
<strong>for</strong> at kvinder kommer frem i hierakiet er<br />
153<br />
myten om kvinders ubrugelighed som<br />
<strong>for</strong>sker.<br />
Både mænd og kvinder ligger under <strong>for</strong><br />
myten. Med myten menes, at hvis man<br />
skal være feminin og kvindelig så defineres<br />
det som subjektiv, emotionel og<br />
irrationel. Pr. definition er kvinder uegnet<br />
til job med ansvar. Uegnet til <strong>for</strong>skningsopgaver,<br />
hvor man skal bruge mænds<br />
”egenskaber” eller kvaliteter: rationalitet,<br />
objektivitet og neutralitet. Der<strong>for</strong> er<br />
mænd perfekte <strong>for</strong>skere. Eller man kan<br />
sige, at det positivistiske gældende<br />
videnskabelige værdisystem er i overensstemmelse<br />
med mandens ”egenskaber”.<br />
Er <strong>for</strong>skningen neutral?<br />
Positivistisk videnskabsteori ser samfundet<br />
som noget, der ligger hinsides den<br />
rene videnskab, og deraf følger en skarp<br />
adskillelse af rollen som videnskabsmand<br />
og som samfundsborger. Videnskaben<br />
skal være værdifri og neutral i sit <strong>for</strong>hold<br />
til de samfundsmæssige interesser. For at<br />
<strong>for</strong>klare at <strong>for</strong>skningen anvendes til<br />
tilfredstillelse af <strong>for</strong>skellige behov,<br />
opdeles <strong>for</strong>skningen i ren og anvendt<br />
<strong>for</strong>skning. Den rene <strong>for</strong>skning følger en<br />
logik som i praksis er befriet <strong>for</strong> at tage<br />
stilling til modstridende interesser. Den<br />
rene <strong>for</strong>skning søger blot at ”udvide<br />
menneskets viden”, dens undersøgelses-
1980 – 89<br />
objekter vælges på grundlag af teoretiske<br />
præmisser. Hvordan <strong>for</strong>skningens<br />
resultater anvendes, har i princippet<br />
ingenting med selve <strong>for</strong>skningen at gøre.<br />
Positivismen adskiller således skarpt<br />
videnskab og interesse, eller man kan<br />
sige faglighed og politik.<br />
Videnskabsmanden som sådan skal følge<br />
objektive, neutrale og saglige fremgangsmåder.<br />
Der er <strong>for</strong>udsætningen <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>skningsresultaternes videnskabelige<br />
gyldighed. Videnskabsmanden som<br />
samfundsborger kan derimod på lige fod<br />
med andre borgere være med til at<br />
bestemme brugen af <strong>for</strong>skningsresourcer<br />
og resultater .<br />
”Forskningen bør bestræbe sig på at<br />
være værdifri - ellers får det konsekvenser,<br />
der er farlige <strong>for</strong> <strong>for</strong>skningen og<br />
dermed <strong>for</strong> samfundets tænkeevne” har<br />
en fremtrædende venstremand sagt til<br />
kvinde<strong>for</strong>skeren Mette Kunøe.<br />
Dertil svarer hun, at hun finder det<br />
”vigtigt at erkende, at ingen <strong>for</strong>skning er<br />
værdifri. Forskeren er gennem opdragelse<br />
og uddannelse indpodet en bestemt<br />
måde at se verden på, og indpodet til at<br />
finde bestemte fænomener mere betydningsfulde<br />
end andre. Det kan modificeres<br />
gennem det, der sker i hans/hendes<br />
liv, men ikke så meget, at det ingen rolle<br />
spiller.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Vi kan sige, at der i opvæksten dannes<br />
visse relevansstrukturer i ethvert menneske,<br />
som det orienterer sig efter og<br />
bruger til <strong>for</strong> sig selv at skelne væsentligt<br />
fra uvæsentligt. Nu er det jo tydeligt, at<br />
visse relevansstrukturer i bestemte epoker<br />
kan være fælles <strong>for</strong> næsten alle individer i<br />
større eller mindre grad. Der er i enhver<br />
generation nogle problemer, der føles<br />
som de eneste væsentlige at <strong>for</strong>ske i. Når<br />
en anden generation, eller som i tilfældet<br />
med kvinde<strong>for</strong>skningen: en gruppe med<br />
andre relevansstrukturer, <strong>for</strong>sker i andre<br />
problemer, så føler de etablerede <strong>for</strong>skere,<br />
at disse problemer er irrelevante,<br />
154<br />
uvæsentlige og ikke centrale <strong>for</strong> <strong>for</strong>skningen.<br />
Forskeren må altså erkende, at hun eller<br />
han vælger sit <strong>for</strong>skningsområde ud fra<br />
interesser og relevansstrukturer, og hun<br />
og han må have øjnene åbne <strong>for</strong>, hvad<br />
deres <strong>for</strong>skning bruges til - ellers bliver<br />
den måske brugt af andre stik imod deres<br />
egen hensigt. Når kvinde<strong>for</strong>skere siger. at<br />
deres <strong>for</strong>skning <strong>for</strong>uden at være faglig<br />
også er politisk. betyder det, at de har<br />
gjort sig klart. Hvad deres <strong>for</strong>skning kan<br />
bruges til, og har prøvet at tage højde <strong>for</strong><br />
misbrug”.
1980 – 89<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
AIDS - angst eller<br />
mental styrketræning<br />
Forestillingsrejser i kroppens immunsystem - et <strong>for</strong>svar mod Aids.<br />
Psykologen Bobby Zachariae der giver psykologisk rådgivning til Aids<br />
klienter, <strong>for</strong>tæller hvordan.<br />
Af Henrik Christensen<br />
STUD <strong>MED</strong> #57, 1986<br />
Bobby Zachariae (BZ) erfarede i<br />
efter året <strong>85</strong>, at der ikke<br />
fandtes nogen psykologisk<br />
hjælp til Aids-klienter i Århus<br />
endsige i Jylland. Han tilbød<br />
Marselisborg hospital, at Aids<br />
klienter derfra kunne komme til<br />
psykologisk rådgivning på<br />
Universitetsklinikken,<br />
Psykologisk institut, hvor BZ<br />
har en stilling som<br />
kandidatstipendiat. Indtil<br />
august 86 har han talt med 22<br />
smittede ud af ca. 60<br />
registrerede Aids-positive i<br />
Jylland.<br />
Stud Med: Hvor<strong>for</strong> ikke med dem alle?<br />
BZ: „Det er chock at få at vide, at man er<br />
Aids-positiv. Mange <strong>for</strong>trænger umiddelbart<br />
beskeden, bliver ligeglade eller kører<br />
ind i sig selv. Bliver tavse, tør ikke <strong>for</strong>tælle<br />
det til nogen. Der skal et overskud til <strong>for</strong><br />
at henvende sig til en rådgivning. Du<br />
afskyr dig selv, din krop, og tror måske, at<br />
alle vil <strong>for</strong>lade dig, hvis du <strong>for</strong>tæller højt,<br />
at du er smittet. Der<strong>for</strong> er jeg også bange<br />
<strong>for</strong> at de værst stillede ikke dukker op, og<br />
derved får det endnu værre.<br />
Situationen bliver bedre på det punkt,<br />
idet Marselisborg nu har fået bevilget<br />
den 1/2tids-psykolog, de har ansøgt om.<br />
Ingen bør få resultatet af en Aids-test at<br />
vide, uden at han samtidigt får en<br />
personlig samtale som minimum.“<br />
155<br />
Psykosomatiske symptomer<br />
Stud Med: Hvordan <strong>for</strong>egår rådgivningen<br />
i dit regi?<br />
BZ: „Det er primært en anonym<br />
individuel rådgivning og støtte.<br />
Somme tider har jeg <strong>for</strong>eslået, at
1980 – 89<br />
klienten på et tidspunkt kunne tage<br />
sin kæreste med. Og der er ingen faste<br />
regler <strong>for</strong>, hvor mange gange, man kan<br />
komme. Hvad der snakkes om, bestemmer<br />
personen selv. Det er vigtigt at få<br />
bearbejdet angsten <strong>for</strong> Aids. Af 2<br />
grunde. Dels skaber angsten en ond<br />
cirkel, hvor angst kan medføre psykosomatiske<br />
symptomer som utilpashed,<br />
træthed, <strong>for</strong>kølelse, diarre. Hvilket<br />
ligner de første symptomer på Aids,<br />
hvor ved angsten <strong>for</strong>stærkes yderligere.<br />
Dels er angsten muligvis en<br />
„stressor“, der belaster personens<br />
immunfunktion, således at bl.a.<br />
dræbercellernes toxicicitet nedsættes.<br />
Vi må overveje som mulighed, at den<br />
psykiske belastning måske kan være en<br />
medvirkende årsag til, at Aids bryder<br />
ud. I dag ved man dog ikke, hvor<strong>for</strong><br />
nogle får sygdommen, andre ikke. På<br />
baggrund af de få år, vi har kendt<br />
sygdommen, regner man med, at 10-<br />
25% af de antistof-positive udvikler<br />
sygdommen. Men hvilke?“<br />
Fighterholdningen<br />
Stud Med: Sammenhængen psykeimmunrespons<br />
er mere velkendt i<br />
<strong>for</strong>bindelse med cancer?<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
BZ: „Ja, men<br />
psykoneuroimmunologien er et meget<br />
nyt felt, det har kun eksisteret i 5-6 år.<br />
Cancerpatienter er et af de områder,<br />
der har været genstand <strong>for</strong> undersøgelser.<br />
Nogle undersøgelser har<br />
således vist en sammenhæng mellem<br />
prognose og patientens holdning til<br />
sygdommen. De såkaldte „fightere“,<br />
der kæmper imod sygdommen har<br />
således vist sig at have en bedre<br />
prognose end de patienter, som har<br />
været præget af håbløshed og hjælpeløshed.<br />
Achterberg og Lawlis har undersøgt<br />
sammenhængen mellem patienternes<br />
evne til at visualisere deres egen<br />
immun<strong>for</strong>svar og prognose, og fandt,<br />
at patienmellem fx. psykisk krise og<br />
specifikke negative påvirkninger af<br />
immunfunktionen.<br />
Det er her, den psykosociale støtte<br />
muligvis kan fungere som et supplement<br />
til den medicinske behandling af<br />
Aids-patienter .<br />
Fighter-holdningen kan styrkes, ikke<br />
kun ved samtale, men også med en<br />
teknik som positiv visualisering, eller<br />
guided imagery, som er et mere<br />
dækkende ord.“<br />
156<br />
Stud Med: En slags mental styrketræning?<br />
Guided imagery<br />
BZ: „Ja, men også en afstresning og en<br />
grundig in<strong>for</strong>mation om sygdommen,<br />
hvilket fjerner mange af de overflødige<br />
angstprovokerende spørgsmål. Jeg har<br />
ud<strong>for</strong>met et visualiseringsprogram til<br />
mine klienter, en guided <strong>for</strong>estillingsrejse<br />
ned i kroppen, hvor man møder immun<strong>for</strong>svarets<br />
mange <strong>for</strong>skellige celler og<br />
følger deres overvindelse af virus eller<br />
andet antigen.<br />
Visualiseringen <strong>for</strong>egår i en afspændt<br />
tilstand, men ikke alle klarer det lige godt<br />
første gang. En kunne fx. ikke „komme<br />
<strong>for</strong>bi“ bughulen, den var lukket til med<br />
en stor rusten jernlåge. Denne klient viste<br />
sig at være en af de værst stillede.<br />
Efter <strong>for</strong>estillingsrejsen beder jeg klienten<br />
om at tegne <strong>for</strong>løbet. Dette giver både<br />
dem og jeg selv en oplevelse af, hvordan<br />
styrke<strong>for</strong>holdet er mellem sygdom og<br />
klient i hans <strong>for</strong>estilling.<br />
De første gange <strong>for</strong>egår visualiseringen<br />
personligt, her på Universitetsklinikken.<br />
Så får klienten et kassettebånd<br />
på 20 min. med hjem, som han<br />
så kan køre visualiseringen igennem
1980 – 89<br />
ved 1-3 gange dagligt. Senere kan<br />
han gøre det uden bånd, efter lyst<br />
eller behov. Når han ved, at han har<br />
en <strong>for</strong>bundsfælle i kroppen, som han<br />
selv kan påvirke, får han en afgørende<br />
følelse af, at han kan gøre<br />
noget ved situationen. I stedet <strong>for</strong> at<br />
havne i en lammende angst, tænker<br />
han bare på sin egen krop.“<br />
Stud Med: Guided imagery, makrofager<br />
og T-lymfocytter...det lyder som<br />
om rådgivningen er meget intellektuel?<br />
BZ: „Det er ikke rigtigt. Dels er<br />
in<strong>for</strong>mationsniveauet holdt på et<br />
rimeligt plan, der følger en<br />
instruktionspjece med, som først<br />
gennemgåes i detaljer, og dels<br />
handler <strong>for</strong>estillingsrejser netop ikke<br />
kun om logik, det er osse en oplevelse.<br />
Det er meget vigtigt, at man også<br />
appellerer til det følelsesmæssige,<br />
stemninger, nonverbal, ikke-logisk,<br />
analog tænkning. Den højre hjernehalvdel,<br />
sagt groft <strong>for</strong>enklet.<br />
Her kommer tegningerne også ind.<br />
Det er fx. ikke nok at <strong>for</strong>tælle, at<br />
personen har ca. 20%’s chancer <strong>for</strong><br />
at blive syg, hvis dette inde i hans<br />
hovede eller på en tegning føles/viser<br />
sig som 90-100%. Angsten må frem<br />
og bearbejdes, brydes.“<br />
Stud Med: Men er der ikke nogle, der<br />
vil kunne få mere ud af drømmetydning,<br />
meditation eller bøn til Gud?<br />
Som tingene er<br />
BZ: „Formodentlig. Jeg tror ikke, at<br />
guided imagery rummer en specifik<br />
påvirkning, men derimod kan påvirke<br />
kroppens tilstand på en non-specifik<br />
måde. Jeg mener dog, at det er<br />
vigtigt at visualisere tingene „som de<br />
faktisk er“, idet det samtidig giver<br />
klienten en in<strong>for</strong>mation om, hvad<br />
smitte betyder og hvordan kroppen<br />
fungerer. At tale om „energier“<br />
el.lign giver ikke den in<strong>for</strong>mation.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Det er desuden vigtigt, at guided<br />
imagery ikke skal ses som en „alternativ<br />
behandling“, men som et<br />
supplement til de eksisterende<br />
medicinske tilbud (hvor få de end er),<br />
som kan styrke klientens psykiske<br />
<strong>for</strong>svarsevne som helhed.“<br />
Stud Med: Før man kommer til dig, skal<br />
man jo først lade sig teste. Det er der<br />
mange bøsser eller bisexuelle, der ikke vil.<br />
De mener, det er ansvarligt nok at holde<br />
sig til sikker sex.<br />
Dødssejlerne<br />
BZ: „Jeg kan godt <strong>for</strong>stå dem. Det skal<br />
være en <strong>for</strong>del at blive testet: Man skal føle,<br />
at man derved kan mindske risikoen <strong>for</strong> at<br />
blive syg, eller at det blot ville kunne<br />
reducere angsten <strong>for</strong> Aids. I dag er der ikke<br />
tilbud nok, hverken psykosocialt eller<br />
medicinsk.<br />
Jeg mener principielt, at alle bør screenes af<br />
hensyn til smitterisikoen. Hvis du ved, du er<br />
antistof-positiv, vil du nok holde dig<br />
strengere til sikker sex. Desuden kan du<br />
måske risikere at blive smittet en gang til<br />
med en Aids virusmutant.“<br />
Stud Med: Men der er også dem, der bliver<br />
fandenivoldske?<br />
BZ: „Ja. I Berlin er der ligefrem diskoteker,<br />
hvor antistof-positive eller måske-positive<br />
kommer og boller løs i flæng. De kaldes<br />
dødssejlerne<br />
Defaitismen er farlig. ER det meningen, at<br />
jeg skal dø, o.k., så lad det ske. Og omvendt.<br />
Undersøgelser af holdningen til<br />
smittefaren i risikogruppen i USA har vist,<br />
at nogle personer i gruppen har den<br />
holdning, at de er beskyttet af skæbnen<br />
eller måske diverse <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> naturmedicin.<br />
Nogle mener måske, at det at spise<br />
hvidløg beskytter dem, andre har konsulteret<br />
en astrolog eller tarotkortene.<br />
Men heldigvis viser undersøgelsen, at<br />
flertallet har en rimelig og realistisk<br />
holdning til smittefaren og de <strong>for</strong>holdsregler,<br />
som de bør tage.“<br />
Stud Med: Hvad med os selv, hvordan<br />
reagerer hospitalspersonalet på Aids?<br />
157<br />
Behov <strong>for</strong> kurser<br />
BZ: „En af mine klienter oplevede sidste<br />
år på et hospital i Jylland, hvordan alle<br />
panisk klædte sig i panser, bare de skulle<br />
røre ham. Der er et behov <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mation<br />
til hospitalspersonalet.<br />
I Jylland har nu 150 været på kursus om<br />
Aids, men det er langtfra nok. Det<br />
berører jo alle personalegrupper. Man<br />
skal ikke gribes af panik, selv det at stikke<br />
sig på en kanyle har ikke givet nogen<br />
Aids endnu, kun en gang er det blevet<br />
beskrevet, men da fik personen også<br />
sprøjtet en blodprøve ind i sig.<br />
Man bør kun tage handsker på, lige når<br />
man skal til at tage blodprøven. Reglerne<br />
er som ved hepatitis, og hepatitis er langt<br />
mere smitsomt end Aids.<br />
Selvom den der <strong>for</strong>etager undersøgelse,<br />
eller den der plejer en Aids-patient bør<br />
tage de <strong>for</strong>eskrevne <strong>for</strong>holdsregler,<br />
behøver det ikke <strong>for</strong>hindre een i at<br />
optræde personligt og engageret.<br />
Almindeligt socialt samvær smitter som<br />
bekendt ikke. Det er vigtigt at lære at<br />
lytte og at være åben over<strong>for</strong> de følelser<br />
og tanker, som patienten gør sig. Ofte<br />
afholder vi os fra at engagere os i andres<br />
angst og sorg, og ofte <strong>for</strong>søger vi i stedet<br />
at opmuntre patienten og sige: „nå, det<br />
er vist ikke så galt“. Det skyldes ofte at vi<br />
ikke føler, vi er gode nok til at tale med<br />
andre om så alvorlige problemer, og<br />
der<strong>for</strong> lader vi være. men det er ikke det<br />
patienten har brug <strong>for</strong>, - tværtimod.<br />
Selvom alvorlig sygdom og død er noget<br />
vi skal igennem alene, kan vi ikke klare<br />
det, hvis vi er ensomme.«
1980 – 89<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Bøjet i neon<br />
Fremtidens diagnostiske muligheder på godt og<br />
ondt.<br />
STUD <strong>MED</strong> nr. 56, maj 1986<br />
MR-scanneren indfører helt nye<br />
dimensioner i lægens og<br />
patientens verden. Den vil give<br />
lægen oplysninger om<br />
patienten, som han slet ikke er i<br />
stand til at tolke, endsige<br />
behandle - ja, han er ikke i stand<br />
til at FORMIDLE, hvad han<br />
finder, til patienten. Og der skal<br />
ikke megen fantasi til at<br />
<strong>for</strong>estille sig, at scanneren vil<br />
fodre ham med oplysninger, der<br />
kolliderer med hans traditionelle<br />
sygdomsopfattelse. Der er<br />
positive og negative visioner<br />
<strong>for</strong>bundet med brugen af MRscanneren,<br />
men der er en hel del<br />
af visionerne, som lægerne<br />
overhovedet ikke er bevidste<br />
om, det være sig positive, som<br />
negative. Netop disse visioner vil<br />
vi gerne beskrive her .<br />
1. Fru Andersen kommer en tur i MRscanneren,<br />
idet man <strong>for</strong> et halvt år siden,<br />
ved hjælp af en blodprøve, fandt ud af at<br />
hun havde en kræftsvulst „et sted i<br />
kroppen“. Man kunne ikke sige HVOR<br />
kræften sad, eller hvor STOR den var. Man<br />
kunne INTET gøre. Fru Andersen blev som<br />
så mange andre skrevet på ventelisten til<br />
en MR-scanning, <strong>for</strong> som lægerne sagde:<br />
„... Den kan finde ALT...«. Og det viste sig<br />
at være helt rigtigt. Efter 2 år’s nervepirrende<br />
ventetid, hvor hun bl.a. måtte<br />
opgive sit job <strong>for</strong>di hun ikke kunne samle<br />
sig, kom hun endelig i MR-scanneren. Fru<br />
Andersen fik 14 dage efter et brev fra sin<br />
egen læge. Der stod, at man havde fundet<br />
»... en lille kræftsvulst i den venstre<br />
lunge«. Men den var så lille (15 celler), at<br />
der ikke var nogen grund til at behandle<br />
den ...»endnu«, som der stod i brevet. Fru<br />
Andersen kunne ikke få mere at vide og<br />
hun fik aldrig sit job igen.<br />
2. I <strong>for</strong>bindelse med et <strong>for</strong>sknings-projekt<br />
om hjernes gennemblødning, finder man<br />
ved MR-scanning, at 90% af beboerne i<br />
Stor-København har begyndende hjernesvind<br />
påviseligt allerede fra 5 år’s alderen.<br />
I en mindre by i Vestjylland fandt man<br />
kun 8% med samme billede. Lægerne<br />
ved ikke hvad de skal gøre med den<br />
oplysning og befolkningen er rædselsslagne.<br />
3. En ihærdig ung læge finder ved MR -<br />
scanning, at arbejdsløsheden og reallønsfaldet<br />
har ansvaret <strong>for</strong> langt hovedparten<br />
af de bitte små blodpropper i hjertet, som<br />
man ikke kendte før MR-scanneren. Hvad<br />
kan en læge gøre med den oplysning?<br />
Oplysningen er <strong>for</strong> såvidt en udemærket<br />
oplysning, men hvis den skal være<br />
grundlag <strong>for</strong> lægens tolkning og behandling,<br />
så vil lægen sige, at det ikke er hans<br />
bord at „behandle“ sygdomme på den<br />
måde, eller han vil sige, at problemet er<br />
<strong>for</strong> „multifaktorielt“ til at læger kan<br />
udlede en „behandling- „. MR-scanneren<br />
vil måske være med til at afsløre ideen om<br />
„een årsag, een virkning“, som en<br />
komplet håbløs tanke.<br />
158<br />
4. En socialmediciner har opdaget MRscannerens<br />
utallige muligheder, og skriver<br />
i år 2000 dette indlæg i „Uge-diskette <strong>for</strong><br />
læger“: „Traditionelt opfatter lægen<br />
sygdom som noget kroppen enten er<br />
besat af eller ikke, og sygdommen<br />
interesserer ham ikke før den manifesterer<br />
sig i kroppen og dens organer. Med de<br />
nye teknikker vil lægen få oplysninger om<br />
patienten, som han bliver nødt til at tolke<br />
som sygdom - det dikterer hans sygdoms<strong>for</strong>ståelse<br />
ham - men det vil NAGE ham at<br />
skulle gøre det. For patienten er ikke syg<br />
på den måde lægen har lært at man er<br />
syg: patienten skal være plaget af det, eller<br />
skal i det mindste med sikkerhed blive<br />
plaget af det i nær fremtid. Lægen er<br />
tvunget til at se sygdom, men han har<br />
overhovedet ikke lyst til at behandle den.<br />
Hvad skal patienten gøre med den<br />
oplysning? MR-scanneren vil tvinge<br />
lægerne til at interessere sig <strong>for</strong> sygdommen,<br />
FØR de manifesterer sig i kroppen.<br />
Hvor<strong>for</strong>? Fordi scanneren vil give en meget<br />
nær fuldstændig <strong>for</strong>ståelse af kroppens<br />
enkeltfunktioner (lever, nyre, blod, lymfe<br />
og hjerne), men den <strong>for</strong>ståelse vil aldrig<br />
give <strong>for</strong>klaringen på hvor<strong>for</strong> netop dette<br />
menneske fik sygdommen. Forståelsen vil<br />
kun række præcis dertil, hvor kroppen og<br />
dens funktioner støder sammen med<br />
omgivelserne eller samvirker med miljøet<br />
om kroppen. Lægen vil stå i den situation<br />
at skulle acceptere kroppens sammenspil<br />
med omgivelserne både psykisk og fysisk,<br />
hvis han vil opnå den totale <strong>for</strong>ståelse af<br />
mennesket, som han higer efter. Eller også<br />
må han sætte sin tillid over styr ved at<br />
<strong>for</strong>nægte dette samspil. Og det er en<br />
smertelig proces <strong>for</strong> en læge at måtte<br />
indrømme, at der findes kræfter, som han<br />
ikke kan styre med sine piller og apparater.<br />
Men vi ved nu så meget om den menneskelige<br />
krop, at tiden må være kommet <strong>for</strong><br />
lægerne til at slippe den <strong>for</strong> en stund, og<br />
vende blikket ud mod de faktorer som vi<br />
gang på gang mangler når MR-scanneren<br />
har gjort sit: miljøets samspil med den<br />
krop vi kender så godt“.
1980 – 89<br />
Den medicinske<br />
personlighed<br />
Den lægestuderende:<br />
- tænker ikke i sammenhænge<br />
- ser verden som inddelt i en masse små kasser, der kan betragtes<br />
objektivt, adskilt fra den studerende<br />
- adskiller det faglige fra det personlige/politiske<br />
- tænker og føler på en måde, der er præget af prestige, konkurrence<br />
og individualisme.<br />
Fra: Stud Med # 42, oktober 1982<br />
Vores liv som medicinstuderende<br />
er meget adskilt fra<br />
vores øvrige liv. Vi er i en<br />
presset situation - presset<br />
kommer både af de mange<br />
eksamener undervejs, af at<br />
skulle lære så meget udenad.<br />
Disse vilkår gælder ikke <strong>for</strong><br />
samtlige universitetsuddannelser.<br />
For eksempel er det helt<br />
anderledes inden <strong>for</strong> de<br />
humanistiske uddannelser.<br />
Ovennævnte udsagn er en del af konklusionen<br />
på en undersøgelse. som lektor<br />
lic. phil. Bo Jacobsen har <strong>for</strong>etaget.<br />
undersøgelsen er en sammenligning af et<br />
meget fast struktureret universitetsstudie<br />
- det medicinske - og et meget løst<br />
struktureret danskstudiet. Vi har kigget<br />
nærmere på Bo Jacobsen undersøgelse<br />
og talt med ham.<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
Den medicinske<br />
personlighedstype<br />
BJ’s undersøgelse viser, at lægestudiet<br />
både tiltrækker og danner en bestemt<br />
personlighedstype. At det er sådan er<br />
ikke almindeligt kendt eller accepteret.<br />
159<br />
Man melder sig til et medicinstudium,<br />
men ikke til at lade sig <strong>for</strong>me til en<br />
bestemt slags menneske.<br />
Ikke desto mindre tyder undersøgelsen<br />
på, at de studerende, udover at tilegne<br />
sig faget medicin, også får deres person-
1980 – 89<br />
lighed dannet på en bestemt måde. Det<br />
gælder særligt 1) - den grundlæggende<br />
tænkemåde 2) - hvordan livsområder<br />
adskilles og 3) - den lægestuderendes<br />
værdiopfattelse.<br />
Den grundlæggende<br />
tænkemåde<br />
De danskstuderende og de medicinstuderende<br />
blev i interview<strong>for</strong>m stillet over<br />
<strong>for</strong> et spørgsmål, som man regnede med<br />
ville fremkalde et spontant og direkte<br />
udtryk <strong>for</strong> de studerendes tænkemåde,<br />
nemlig spørgsmålet: ”Hvad <strong>for</strong>står du<br />
ved en god lærer?” Først en lægestuderendes<br />
svar: ”Det er en lærer. som<br />
kan sit fag og som <strong>for</strong>mår at <strong>for</strong>midle de<br />
nødvendige kundskaber til de studerende,<br />
- altså to ting: den kontante viden<br />
og så <strong>for</strong>midlingen af den«. Sammenlign<br />
nu med den danskstuderendes svar på<br />
samme spørgsmål: »Ja, jeg betoner<br />
meget stærkt det personlige moment –<br />
altså der må virkelig <strong>for</strong>dres personlighed<br />
af en lærer, og med personlighed, der<br />
mener jeg, at der er overensstemmelse<br />
mellem »indre« og » ydre« i en lærer, dvs,<br />
at hans <strong>for</strong>skningspraksis svarer til - og<br />
udtrykker hans- hvad skal man sige –<br />
ham selv- <strong>for</strong> at sige det meget kort. -<br />
Altså at der er sammenhæng i ham, at<br />
han ikke bare står og siger eet, og så har<br />
man følelsen af, at »hvad rager det mig, -<br />
nu har jeg gjort dagens gode gerning, nu<br />
har jeg bildt dem noget ind«. At der skal<br />
være overensstemmelse og korrespondance<br />
mellem det, en lærer siger, og det<br />
han egentlig står <strong>for</strong>”.<br />
Hvad er <strong>for</strong>skellen på disse to eksempler?<br />
Den lægestuderende opstiller to adskilte<br />
egenskaber. Den danskstuderende<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
udtrykker sammenhængen mellem to<br />
egenskaber. Den første tænkning<br />
opererer med adskilte størrelser (additiv<br />
tænkning), - den anden med sammenhængende<br />
størrelser (relationel tænkning).<br />
Hele interviewmaterialet er blevet analyseret,<br />
og den samme <strong>for</strong>skel i tænke<br />
måde er gennemgående.<br />
Et andet generelt træk er, at de lægestuderende<br />
opfatter verden som noget<br />
objektivt, adskilt fra iagttageren, mens de<br />
danskstuderende i højere grad medtænker<br />
deres egne følelser og værdier.<br />
Dette resultat har interesse, <strong>for</strong>di folks<br />
tænkemåder normalt opfattes som<br />
noget, der ligger så dybt i personligheden,<br />
at de ikke kan påvirkes. Men det kan<br />
de altså.<br />
Livsområder adskilles:<br />
Det ser ud som om, de lægestuderende<br />
tidligt lærer sig at adskille det faglige<br />
livsområde fra det personlige og politiske<br />
livsområde. Der skelnes i de medicinske<br />
miljø skarpt mellem studiemæssige<br />
aktiviteter og øvrige aktiviteter, og i<br />
undervisningen får politiske og personlige<br />
indslag ikke megen mulighed <strong>for</strong> at<br />
komme til udtryk (det betyder ikke<br />
nødvendigvis at medicinstuderende er<br />
mindre politisk aktive iøvrigt). Omvendt<br />
ser det ud til, at de danskstuderende i<br />
nogen grad får nedbrudt grænserne<br />
mellem det faglige, politiske og personlige.<br />
I <strong>for</strong>længelse af dette viser undersøgelsen<br />
også, at danskstuderende uden<strong>for</strong><br />
undervisningstiden har langt flere sociale<br />
relationer til medstuderende end lægestuderende.<br />
160<br />
Værdiopfattelser<br />
En tredje <strong>for</strong>m <strong>for</strong> personlighedspåvirkninger<br />
angår de værdi<strong>for</strong>estillinger,<br />
den studerende - ofte ubevidst - præges<br />
med i studietiden.<br />
De studerende i undersøgelsen udtrykte<br />
deres holdning til <strong>for</strong>skellige værdiudsagn<br />
vedrørende lærerens rolle. Her er<br />
et par udsagn, der viser nogle klare<br />
<strong>for</strong>skelle i besvarelserne (se figur).<br />
Udsagn l. : Læreren i den docerende rolle<br />
passer fint sammen med værdi<strong>for</strong>estillingen<br />
om den medicinske<br />
tradition, der skal overføres så godt som<br />
uændret. Det er vigtigt at overtage det<br />
faglige stof præcis, som det er.<br />
Udsagn 2.: Læreren i konsulent/vejlederrollen<br />
passer lige så fint sammen med<br />
værdi<strong>for</strong>estillingen om, at det værdifulde<br />
ikke findes i traditionen, men er noget,<br />
man i fællesskab bygger op, noget man<br />
skaber på stedet.<br />
Den medicinske<br />
undervisningssituation.<br />
Hvis man nu søger efter årsagerne til<br />
denne specielle personlighedsud<strong>for</strong>mning,<br />
der lige er beskrevet, ligger<br />
det umiddelbare påvirkningssted nok i<br />
undervisningssituationen. I lægestudiet<br />
er de typiske undervisningssituationer<br />
<strong>for</strong>elæsninger og eksaminatorier og<br />
bestemte fastlagte øvelser. Derimod<br />
lægger uddannelsen ikke op til projektarbejde,<br />
deltagerstyrede holddiskussioner,<br />
og det er vanskeligt, at få<br />
selv smågruppediskussioner til at fungere.<br />
Der er god grund til at hævde, at<br />
det stærke tids- og eksamenspres har en<br />
aflukkende og målrettende virkning på
1980 – 89<br />
de studerendes bevidsthed, så de<br />
ligesom ikke får råd til at tillade sig den<br />
tid og åbenhed, der hører sammen med<br />
mere frie diskussioner af uløste problemer.<br />
Forelæsningerne – <strong>for</strong>egår som regel i<br />
auditorier. Deltagerne sidder spredt ud<br />
over det skrånende auditorium, med<br />
ringe mulighed <strong>for</strong> at komme i kontakt<br />
med læreren. En del sidder med overtøjet<br />
på, et par sover. Her er et eksempel på en<br />
<strong>for</strong>elæsning: Læreren starter: ”Ja, vi<br />
skulle altså se på dagens emne. Det kan<br />
selvfølgelig ikke blive nogen udtømmende<br />
gennemgang”. Herefter følger<br />
fireogfyrre minutters monolog, fremsat<br />
med monoton stemmeføring. Der sluttes<br />
med: ”Ja, vi er vist ved at nå frem, hvor vi<br />
skal slutte, ikke?” (lægger smilende<br />
brillerne). Ligegyldigt om læreren er som<br />
her, eller <strong>for</strong>søger at være aktiviserende,<br />
virker de studerende ret<br />
uopmærksomme. Ofte kan man se dem<br />
skrible, strikke, kigge rundt, henfalde i<br />
egne tanker eller sågar sove. Man keder<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
„Man melder sig til et medicinstudium, men ikke til at lade sige<br />
opdrage til at se verden igennem bestemte briller.“<br />
sig. (Hvordan skal den studerende i sådan<br />
en undervisningssituation komme til at<br />
føle nogen som helst sammenhæng<br />
mellem sit personlige liv og sit fag?)..<br />
Eksaminatorierne - <strong>for</strong>egår i mindre<br />
lokaler, hvor cirka tyve studerende er<br />
samlet. En almindelig aktivitet er gennemgang<br />
af læsestof og beregningsopgaver<br />
<strong>for</strong>etaget af læreren ved tavlen.<br />
Lærerens tale slutter med et spørgsmål,<br />
veksler med ultrakorte elevsvar, der ofte<br />
kun varer nogle få sekunder. En observeret<br />
dobbelttime bestod i otteoghalvfjerds<br />
sådanne spørgsmål/svarudvekslinger. Der<br />
er en strukturel overensstemmelse<br />
mellem disse mange enheder per time og<br />
pensumbeskrivelsernes mange enheder.<br />
Ud fra dette eksempel er det ikke svært at<br />
<strong>for</strong>estille sig, hvordan lægestuderendes<br />
tænkemåde bliver præget af en manglende<br />
evne til at tænke i sammenhængende<br />
helheder.<br />
Den medicinske uddannelse<br />
161<br />
Opdeltheden: I den medicinske uddannelse<br />
som helhed finder man også på<br />
højere niveauer det samme <strong>for</strong>hold: at<br />
emnerne (emnedelene, fagene, disciplinerne)<br />
er opdelt<br />
i et stort antal enheder, samt at disse<br />
enheder dyrkes på en isoleret måde. Som<br />
eksempel på dette, kan nævnes pensumbeskrivelsen<br />
i faget fysiologi. Her er<br />
angivet en række enheder, som f.eks.:<br />
- redegør <strong>for</strong> alkohols optagelse, <strong>for</strong>deling<br />
og elimination i organismen.<br />
- redegør <strong>for</strong> begrebet respiratorisk<br />
kvotient RQ. Faget fysiologi er beskrevet<br />
ved 780 sådanne enheder, der fremtræder<br />
meget isoleret.<br />
Beslutnings<strong>for</strong>mer og<br />
medbestemmelse<br />
Det, at fagstoffet bliver opdelt i bittesmå<br />
enheder, hænger nært sammen med, at<br />
alt det, man skal lære er nøje fastlagt på<br />
<strong>for</strong>hånd. Både den medicinske undervisning<br />
og eksamen er fastlagt såvel i<br />
indhold som i <strong>for</strong>m. I danskstudiet
1980 – 89<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
"Oplevelse af stemningen på lægestudiet blev domineret af<br />
præstation, konkurrencer, stress, håndfasthed, eksamenspræg og<br />
systematik."<br />
162<br />
derimod bliver indhold og <strong>for</strong>m diskuteret<br />
i betydelig større udstrækning, og<br />
den danskstuderende kan selv vælge<br />
hold og eksamens<strong>for</strong>m. Bo Jacobsens<br />
undersøgelse viser også, at den lægestuderende,<br />
<strong>for</strong> at sikre bevarelse af den<br />
medicinske tradition, er udsat <strong>for</strong><br />
undervisningsbeslutninger, der er truffet<br />
af højere autoriteter end læreren.<br />
Omvendt er det med den danskstuderende:<br />
Hun skal meget ofte være<br />
med til at træffe beslutninger på holdet.<br />
Eftersom de to grupper studerende er<br />
udsat <strong>for</strong> disse måder at tage beslutninger<br />
på i mindst seks år, er det vel ikke<br />
underligt at <strong>for</strong>estille sig, at de studerende<br />
grundlæggende vil blive påvirket i deres<br />
tænke måde.<br />
Præstation og konkurrence<br />
I interviewundersøgelsen blev de studerende<br />
spurgt om deres oplevelse af<br />
stemningen på deres studie. Oplevelsen<br />
af stemningen på lægestudiet blev<br />
domineret af præstation, konkurrence,<br />
stress, håndfasthed, eksamenspræg og<br />
systematik. Omvendt domineredes<br />
danskstudiet af systematikkens modpol;<br />
stor <strong>for</strong>virring, men også af, at der er rart,<br />
og at man føler sig velkommen.<br />
Lægevidenskab og samfund<br />
Bo Jacobsen stiller så det spørgsmål:<br />
”Hvor<strong>for</strong> har lægestudiet det præg, som<br />
det har?”. ”Hvoraf kommer den stemning,<br />
præstations- og konkurrenceræset,<br />
den adskillelsesprægede tænkemåde?”<br />
”- For at besvare dette må man se på<br />
faget i samfundet. Lægevidenskaben er<br />
karakteriseret ved at være en meget højt<br />
specialiseret og veletableret videnskab.<br />
Blandt de, der udøver videnskaben, er der<br />
en grundlæggende enighed om grundlaget<br />
og om regler, hvorefter videnskaben<br />
skal udøves. I undersøgelsen hævdes det,<br />
at der er en sammenhæng mellem denne<br />
faste videnskabsstruktur og lægefagets<br />
centrale placering i samfundslivet og i vor<br />
kulturelle bevidsthed. Lægevidenskaben
1980 – 89<br />
og de andre teknisk-naturvidenskabelige<br />
fag er nært <strong>for</strong>bundet med den teknologiske<br />
udvikling i samfundet. Disse fag har<br />
en central placering i <strong>for</strong>hold til den<br />
økonomiske vækst, der er et vigtigt mål<br />
<strong>for</strong> vores samfund. Der<strong>for</strong> bliver det også<br />
vigtigt <strong>for</strong> samfundet at sikre, at der er<br />
kontrol med disse fag og deres vidensindhold.<br />
Denne kontrol udøves blandt<br />
andet gennem de mange <strong>for</strong>elæsninger,<br />
de mange obligatoriske timer samt de<br />
mange detaljerede pensumbeskrivelser.<br />
Herigennem sikres det, at der sker en<br />
uhyre præcis reproduktion af faget. Det<br />
vil sige, at den næste generation af læger<br />
dannes så præcist og detaljeret som<br />
muligt i den <strong>for</strong>rige generationsbillede” .<br />
Usædvanligt stabilt system<br />
Men ser Bo Jacobsen overhovedet nogle<br />
muligheder <strong>for</strong> at ændre lægestudiet?<br />
Det spørgsmål og nogle flere har vi stillet<br />
ham.<br />
- Det er et system af usædvanlig stabilitet,<br />
det er næsten som cement. Jeg mener<br />
ikke, at lægestudiet kan ændres radikalt,<br />
uden at man samtidig ændrer lægevidenskaben<br />
og dens rolle i samfundet. Jeg<br />
tror, at det er sandsynligt, at man i år<br />
totusinde vil uddanne læger præcis som<br />
idag, blot i et mere teknologisk komplekst<br />
system. Det er svært at ændre.<br />
- Hvor<strong>for</strong> er der denne stabilitet?<br />
- For mig at se er der tre vigtige <strong>for</strong>hold,<br />
der gør sig gældende med hensyn til<br />
stabiliteten. Medicin og de teknisk-<br />
Tillæg til STUD <strong>MED</strong> – Tilbageblik <strong>for</strong> kommende læger<br />
Nr. <strong>85</strong> – 60. årgang<br />
December 2002<br />
www.fadl.dk/studmed<br />
naturvidenskabelige fag hænger uløseligt<br />
sammen i vores samfund, og de har<br />
en lang <strong>for</strong>historie/tradition. De har en<br />
central placering i <strong>for</strong>hold til samfundets<br />
magtcentre (f.eks. krigsindustri). De<br />
opfylder nogle samfundsmål, så som en<br />
udvikling af materielle goder .<br />
- Jamen, kan denne stabilitet da ikke<br />
brydes?<br />
- Det afhænger af kampen mellem denne<br />
utrolige stabilitet og så to andre modsat<br />
rettede tendenser. Hvis vi antager, at der<br />
udvikler siget klart mis<strong>for</strong>hold mellem de<br />
voksende økonomiske sundhedsudgifter<br />
og en faldende levealder og en øget<br />
sygelighed, altså at sundhedsvæsenet<br />
revner og krakelerer, så er der basis <strong>for</strong> at<br />
lave en radikal nytænkning af hele vores<br />
sundhedsopfattelse.<br />
Eller hvis der kommer flere og flere store<br />
hospitaler og mere højteknologisk<br />
medicin, mens der i befolkningen<br />
udvikler sig flere decentrale og<br />
selv<strong>for</strong>valtende medicinsystemer. Altså at<br />
der opstår en tillidskløft. Vi ser jo i<br />
øjeblikket en tendens til en opblomstring<br />
af folke- og naturmedicinen.<br />
- Når du ikke tror, at lægeuddannelsen<br />
kan ændres uden at lægevidenskaben<br />
ændres, kan det så overhovedet betale<br />
sig at arbejde <strong>for</strong> nyskabelser i uddannelsen?<br />
- Nu kan det jo ikke nytte at lade stå til.<br />
Det er selvfølgelig vigtigt, at studiet<br />
<strong>for</strong>bedres så meget som mulig Re<strong>for</strong>men<br />
kan betyde noget <strong>for</strong> de studerendes<br />
163<br />
velbefindende under studiet. Der kommer<br />
også bedre læger ud i sidste ende,<br />
og det betyder da noget <strong>for</strong> patienterne.<br />
Men det er ikke ligegyldigt , hvordan<br />
disse re<strong>for</strong>mer bliver. Jeg tror, at nogle af<br />
de folk, der laver re<strong>for</strong>mer og studieplaner<br />
laver nogle katastrofale fejl.<br />
- Hvilke fejl?<br />
- Deres hovedfejl er, at de ikke gør sig<br />
klart hvor <strong>for</strong>skelligt i natur det er at lære<br />
naturvidenskab og at lære human og<br />
samfundsvidenskab. Det er aktuelt nu,<br />
da der er <strong>for</strong>søg på at indføre flere<br />
såkaldte adfærdsvidenskabelige fag<br />
(samfundsmedicin, sociologi, psykologi).<br />
Og hvis man ikke gør sig denne <strong>for</strong>skel<br />
klart, er der oplagt fare <strong>for</strong>, at disse bliver<br />
beslaglagt af den naturvidenskabelige<br />
tænkemåde, og derved bliver underordnet<br />
den. Faget psykologi er et lærerigt<br />
eksempel. Det bliver dyrket på den mest<br />
naturvidenskabelige måde, man kan<br />
tænke sig. Det handler om rotter og mus<br />
og adfærdsbetingning - ikke om noget<br />
eksistentielt eller om menneske<strong>for</strong>stand.<br />
- Så <strong>for</strong> at redde det humane område<br />
overhovedet, bliver man nødt til at<br />
opretholde en stærk organisatorisk<br />
barriere mellem det human- og samfundsvidenskabelige<br />
område på den ene<br />
side og de tekniske- naturvidenskabelige<br />
på den anden side.
164
Nyd udsigten fra bagerste række<br />
Når du ofte hører de samme lange ord, så<br />
skal det være en god og afslappende<br />
oplevelse. Men i tågen er tiden din egen,<br />
og du kan læne dig tilbage og nyde at<br />
du ikke behøver at holde øje med<br />
<strong>for</strong>elæseren. Du kan jo kigge i det nye<br />
nummer af STUD <strong>MED</strong> i stedet <strong>for</strong> på<br />
overheaden der lige har sneget sig ind i<br />
dit synsfelt. Tag STUD <strong>MED</strong> med, så bliver<br />
<strong>for</strong>elæsningen mere behagelig. Få mere<br />
at vide på www.fadl.dk/studmed eller ring<br />
35 36 19 55. STUD <strong>MED</strong> hvis fliden er vigtig
På bænken:<br />
Dermatologen<br />
Psykiateren<br />
Skadet:<br />
Allergologen<br />
2: Ortopædkirurgen: Tung, hårdttacklende<br />
back med begrænsninger i spillet fremad<br />
banen<br />
STUD <strong>MED</strong><br />
præsenterer<br />
GLANSHOLDET<br />
11: Thoraxkirurgen: Perfektionisten med<br />
de usvigeligt sikre afslutninger som med<br />
stor variation ophøjer spillet til kunst<br />
7: Pædiateren: Den <strong>for</strong>udseende offensive<br />
kant med det store ansvar<br />
4: Gynækologen: Forsvarets store profil<br />
med en enorm spil<strong>for</strong>ståelse og dybe<br />
stikninger<br />
10: Anæstesiologen: Den offensive<br />
elegantier som med knusende ro og<br />
sublimt overblik redder enhver situation -<br />
fagets ambassadør<br />
6: Internmedicineren: En hurtigttænkende<br />
slider med en uundværlig<br />
taktisk <strong>for</strong>ståelse<br />
5: Almenmedicineren: Umiddelbart ikke<br />
så sikker i hovedspillet, men med en<br />
utrolig bred aktionsradius<br />
1: Patologen: Den bedrevidende<br />
og højtråbende sidste skanse<br />
9: Neurokirurgen: Den<br />
blændende tekniker med de<br />
skarpe driblinger og sans <strong>for</strong><br />
detaljen<br />
8: Neurologen:<br />
Den fremadrettede<br />
højre midtbane<br />
med de let løftede<br />
albuer og elegante<br />
afleveringer<br />
3: Gastrokirurgen: Mener sig<br />
finere end kollegaen på højre<br />
back, men med tendens til<br />
upræcise afleveringer