26.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Afrunding 97<br />

appropriates the meaning content of speech-acts and writings that found the group’s and the<br />

individual’s existence as a community and as a person." (Figuring, p. 48).<br />

7 Afrunding<br />

Ricoeurs generelle program kan beskrives som et forsøg på at udvikle en tænkning, der giver<br />

rum for den menneskelige tilværelse i hele dens fylde. Det vil sige, en tænkning der lægger op<br />

til personligt engagement og tillidsfuld omgang med verden, og som på den anden side ikke<br />

fornægter behovet for en kritisk holdning. Ricoeurs program kan derfor i teologiske termer<br />

siges at tage højde for mennesket som "skabt, men faldet."<br />

I sin omgang med og anvendelse af andre tænkere er Ricoeur den, som hele tiden søger en<br />

(gylden) middelvej. Dette sker ikke som en middelmådighed, men idet han hele tiden søger at<br />

udnytte begge synspunkter produktivt. Ricoeur ønsker at samle det bedste fra alle sider og<br />

derudover at udnytte netop den spænding, som består mellem eksisterende indbyrdes modstridende<br />

synspunkter. Derfor er Ricoeurs filosofi en filosofi "mellem". Mellem strukturalisme og<br />

hermeneutik, mellem tillid og kritik, mellem Freud og Hegel. Ricoeurs tænkning bevæger sig<br />

fremad i kraft af en stadig pågående konflikt, som leder frem mod nye konflikter. Men det<br />

sker ikke i et hegelsk tese-antitese-syntese skema, hvor syntesen opløser spændingen. For<br />

Ricoeur er netop spændingen afgørende at fastholde, fordi den holder tænkningen levende.<br />

Opløses spændingen, går tænkningen i stå.<br />

Tekstbegrebet bygges i Ricoeurs tænkning på diskursbegrebet. Tekst er ikke en nedskrift<br />

af talen, men står parallelt til talen som en anden mulig udvendiggørelse af diskursen, en<br />

skriftlig fiksering af diskursen. Denne skriftlige fiksering giver diskursen en "vedvaren", som<br />

muliggøres af forholdet mellem begivenhed og mening i diskursen. Når diskursen finder sted,<br />

er dette en diskursbegivenhed, i hvilken en mening udtrykkes. I teksten bevares meningen,<br />

mens begivenhedsdimensionen lades tilbage. Når teksten læses og fortolkes gengives diskursen<br />

denne dimension, idet tilegnelsen af tekstens mening er en ny diskursbegivenhed. Muligheden<br />

af en sådan ny begivenhed bygger på tekstens frigørende distance til forfatteren, dens<br />

semantiske autonomi. Et andet træk ved teksten, som bibringer den et meningsoverskud, er de<br />

elementer i teksten på sætnings og værkniveau, som åbner op for en dobbelt eller mangfoldig<br />

mening. Dette er symbolet, metaforen og teksten som fortælling. Symbolet peger på dybder i<br />

tilværelsen, som ellers ikke kan bringes til udtryk i sproget. Metaforen fremprovokerer en<br />

innovativ læserholdning, hvor fantasien må bringes i anvendelse for at skabe mening ud af et<br />

tilsyneladende meningsløst begrebssammenstød. Endelig udgør fortællingen en skabende<br />

mimetisk proces i hvilken, der ikke blot gives en ny beskrivelse af tilværelsen, men hvor denne<br />

ny-figureres, idet den gennem fortællingens emplotment gives helt ny mening og bliver en<br />

helt ny verden.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!