Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Afrunding 97<br />
appropriates the meaning content of speech-acts and writings that found the group’s and the<br />
individual’s existence as a community and as a person." (Figuring, p. 48).<br />
7 Afrunding<br />
Ricoeurs generelle program kan beskrives som et forsøg på at udvikle en tænkning, der giver<br />
rum for den menneskelige tilværelse i hele dens fylde. Det vil sige, en tænkning der lægger op<br />
til personligt engagement og tillidsfuld omgang med verden, og som på den anden side ikke<br />
fornægter behovet for en kritisk holdning. Ricoeurs program kan derfor i teologiske termer<br />
siges at tage højde for mennesket som "skabt, men faldet."<br />
I sin omgang med og anvendelse af andre tænkere er Ricoeur den, som hele tiden søger en<br />
(gylden) middelvej. Dette sker ikke som en middelmådighed, men idet han hele tiden søger at<br />
udnytte begge synspunkter produktivt. Ricoeur ønsker at samle det bedste fra alle sider og<br />
derudover at udnytte netop den spænding, som består mellem eksisterende indbyrdes modstridende<br />
synspunkter. Derfor er Ricoeurs filosofi en filosofi "mellem". Mellem strukturalisme og<br />
hermeneutik, mellem tillid og kritik, mellem Freud og Hegel. Ricoeurs tænkning bevæger sig<br />
fremad i kraft af en stadig pågående konflikt, som leder frem mod nye konflikter. Men det<br />
sker ikke i et hegelsk tese-antitese-syntese skema, hvor syntesen opløser spændingen. For<br />
Ricoeur er netop spændingen afgørende at fastholde, fordi den holder tænkningen levende.<br />
Opløses spændingen, går tænkningen i stå.<br />
Tekstbegrebet bygges i Ricoeurs tænkning på diskursbegrebet. Tekst er ikke en nedskrift<br />
af talen, men står parallelt til talen som en anden mulig udvendiggørelse af diskursen, en<br />
skriftlig fiksering af diskursen. Denne skriftlige fiksering giver diskursen en "vedvaren", som<br />
muliggøres af forholdet mellem begivenhed og mening i diskursen. Når diskursen finder sted,<br />
er dette en diskursbegivenhed, i hvilken en mening udtrykkes. I teksten bevares meningen,<br />
mens begivenhedsdimensionen lades tilbage. Når teksten læses og fortolkes gengives diskursen<br />
denne dimension, idet tilegnelsen af tekstens mening er en ny diskursbegivenhed. Muligheden<br />
af en sådan ny begivenhed bygger på tekstens frigørende distance til forfatteren, dens<br />
semantiske autonomi. Et andet træk ved teksten, som bibringer den et meningsoverskud, er de<br />
elementer i teksten på sætnings og værkniveau, som åbner op for en dobbelt eller mangfoldig<br />
mening. Dette er symbolet, metaforen og teksten som fortælling. Symbolet peger på dybder i<br />
tilværelsen, som ellers ikke kan bringes til udtryk i sproget. Metaforen fremprovokerer en<br />
innovativ læserholdning, hvor fantasien må bringes i anvendelse for at skabe mening ud af et<br />
tilsyneladende meningsløst begrebssammenstød. Endelig udgør fortællingen en skabende<br />
mimetisk proces i hvilken, der ikke blot gives en ny beskrivelse af tilværelsen, men hvor denne<br />
ny-figureres, idet den gennem fortællingens emplotment gives helt ny mening og bliver en<br />
helt ny verden.