Indholdsfortegnelse

96 Den religiøse tekst
c) Tekst og tro
Til den religiøse tekst knytter sig naturligt spørgsmålet om tro. Har en tro betydning for læsningen
af den religiøse tekst, og kan det filosofiske arbejde med spørgsmålet om religiøse
tekster belyse eller give nye begreber eller ord for, hvad tro er? For en hermeneutisk filosofi
optræder tro aldrig som en umiddelbar oplevelse, men er altid medieret ved et særligt sprog,
som artikulerer det gennem vidnesbyrd og disses fæstnelse i tekster. Tro er for Ricoeur knyttet
til subjektets selvforståelse foran teksten. Tro er den attitude, som ikke blot fortolker, men
tillader sig selv at blive fortolket af teksten. Eftersom troen på den ene side beskrives som
medieret gennem tekster og på den anden side som en laden sig fortolke af tekster, er der altså
hos Ricoeur en tæt sammenknytning af tekst og tro. Tro knytter sig som tillid til den tillidsfulde
tilegnelse af teksten mening og kan dermed betegnes som en grænse for hermeneutikken,
idet tilegnelsen er overgangen mellem tekstens verden og læserens verden, mellem tekst
og handling. Omvendt går troen også forud for læsningen af religiøse tekster, fordi den troende
møder disse med en forudgående tillid til, at disse tekster er åbenbarende tekster. Hermeneutikken
udgør dermed hverken det første eller det sidste ord. Men hermeneutikken minder
om, at bibelsk tro ikke kan adskilles fra fortolkningens bevægelse, som løfter den op og ind i
sproget.
Delkonklusion
Den religiøse tekst udgør for Ricoeur et særtilfælde indenfor det normale. De bibelske skrifter
er ikke anderledes end andre skrifter på grund af en overnaturlig inspiration eller et ganske
særligt sprog. Men i de religiøse tekster eksponeres visse træk ved tekster og fortolkning i
særlig grad. De bibelske teksters "sag", den verden de udfolder, er i ganske særlig grad en ny
verden, Guds rige, med skaberkraft. De er tekster, som "skaber, hvad de nævner", og denne
kraft udgør deres åbenbaringskarakter. I de bibelske tekster forefindes en bred vifte af diskursformer,
som på hver sin måde og i et indbyrdes, og til dels spændingsfyldt, samspil er
åbenbarende. Denne pluralitet sikrer en flerhed af applikationsfelter og beskytter mod et autoritativt
misbrug af åbenbaring som grænsesættende dogmesamling. Disse tekster tydeliggør
desuden tilegnelsens plads i fortolkningsprocessen. Den religiøse teksts formål er at skabe tro,
og denne tro er en tilegnelse og tillid til dette, som teksten udsiger, og svarende hertil et nyt
liv i den verden, som teksten skaber. Tilegnelsens afgørende betydning forstærkes yderligere
ved det særlige forhold, som består mellem tekst og læser, at teksten har funderende karakter
for læseren, det vil sige at teksten på forhånd erfaringsmæssigt tilskrives åbenbarende, man
kunne sige: forvandlende, kraft. De bibelske tekster udgør desuden som et intertekstuelt netværk
en samlet fortolkning af verden, som for den enkelte såvel som for et menighedsfællesskab
ikke udgør en afgrænsning, men en horisont. Det hermeneutiske arbejde med religiøse
tekster er ”[that] work of interpretation and reinterpretation by which a group or an individual