Indholdsfortegnelse

Den religiøse tekst 91
Men Ricoeur påpeger, at ligeså mistænksom Bultmann er overfor det mytologiske sprog, ligeså
ukritisk er han overfor troens sprog og objekt. Bultmann synes ikke at være optaget af det
faktum, at et nyt sprog erstatter det mytologiske sprog, som han har afvist, og at det kalder på
en ny fortolkning. Ricoeur finder det derimod vigtigt at reflektere over sprog- og fortolkningsproblemet
også i forhold til troens eget sprog. Det går ikke an som Bultmann at ville gå
direkte fra en ideal mening i kerygmaet til den eksistentielle beslutning. Der må gåes en omvej
over tekstens mening ved hjælp af et kritisk eksegetisk arbejde, herunder arbejdet med alle
diskursformernes meningsskabende betydning. Det objektive og det eksistentielle er ikke
modsætninger; der må derimod gåes over forklaring til forstående tilegnelse: "If there is no
objective meaning, then the text no longer says anything at all; without existential appropriation,
what the text does say is no longer living speech." (Ibid., p. 398).
d) En narrativ teologi
Som et modsvar dels til Bultmanns eksistentielt orienterede teologi, dels til en dogmatisk spekulativ
teologi er opstået en narrativ teologi, som knytter sig til fortællingens kategori, som
den særlig prægnante bibelske formidlingsform. Ricoeur udvikler i Temps et Récit selv en
narrativ filosofi, men har visse reservationer overfor en indskrænkning til blot den narrative
blandt Bibelens diskursformer. Den teologiske diskurs består i nærmere at udvikle den meningshorisont
som udspændes af alle diskursformerne i den kristne tradition, på trods af disses
fastfrysning til et kristent mønster eller til den bibelske fortælling, forstået som Heilsgeschichtes
entydige kronologiske skema. En narrativ teologi er dog helt i tråd med Ricoeurs
eget projekt, fordi den sætter fokus på strukturen af den overleverede tekst selv fremfor at
hænge fast i et konceptuelt system. Men en narrativ teologi må blot ikke standse ved en strukturel
analyse, men må via de ikke-strukturelle bibelske diskursformer føres videre til tilegnelsen.
Hvor Bultmann ville springe for hurtigt uden om det forklarende arbejde til det eksistentielle,
behøver den narrative teologi påmindelsen om ikke at standse, før den er nået hertil. I
kapitel fire "Debat mellem Paul Ricoeur og Hans W. Frei" vil Ricoeurs bestemmelse af en
narrativ teologi blive nærmere behandlet. 36
Sandhed og autoritet
Jeg har i det foregående berørt de bibelske teksters særlige karakter, og dette skal nu uddybes
nærmere, idet jeg vil se på åbenbaringsbegrebet, Bibelen som hellig tekst og spørgsmålet om
tro og fortolkning.
36 Se indeværende opgave s. 152