26.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Den religiøse tekst 87<br />

overfor det forhold, at denne benævnelse altid allerede har fundet sted, nemlig i de tekster<br />

som han tidligere har knyttet sin (eventuelt rent metodiske) overbevisning til. Benævnelsen af<br />

Gud må altid finde sted i en hermeneutisk cirkel, hvor den lyttende eller læsende tror for at<br />

forstå og forstår for at tro. Denne benævnelse må derfor stå for skud for anklagen om selvbekræftelse:<br />

"Naming God comes about only within the milieu of a presupposition, incapable of<br />

being rendered transparent to itself, suspected of being a vicious circle, and tormented by contingency."<br />

(Figuring, p. 218).<br />

Ved at knytte spørgsmålet til et tilsyneladende rent intratekstuelt felt, synes livet og det<br />

helliges manifestationer helt at have mistet deres betydning. Ricoeur hævder, som nævnt, at<br />

den religiøse erfaring altid artikuleres i sprog. Da dette sprog ikke er forblevet som enkeltudsagn<br />

eller vidnesbyrd, men har samlet sig i tekster og et samlet tekstkorpus, formes, klargøres<br />

og uddannes troen indenfor dette netværk af tekster. I prædikenen bringes sproget tilbage til<br />

levende tale, idet tekstens mening aktualiseres i en ny begivenhed. Teksten går i denne forstand<br />

forud for livet. En ren dialogisk forståelse af forholdet mellem Gud og mennesket ville<br />

desuden være for snæver. Ved tekstliggørelsen sker nemlig en distancering og frigørelse, som<br />

muliggør rekontekstualiseringer i ny situationer. Det, teksten siger noget om, er tekstens sag,<br />

og det særlige ved skreven tekst er, at den kan referere til en verden, som ikke er en verden,<br />

som taler og lytter deler. Som tekst formår den religiøse diskurs at aktualisere sig i enhver tid<br />

og situation. Som poetisk diskurs formår den at referere til det transcendente og eksistensens<br />

kerne, dvs. til det som gør verden til en "Lebenswelt".<br />

Den religiøse diskurs i de bibelske skrifter<br />

De bibelske skrifter udgør et tekstkorpus, som har Ricoeurs ganske særlige interesse. Det skal<br />

her belyses, hvad der kendetegner disse skrifter, ikke mindst med hensyn til deres diskursform,<br />

som Ricoeur finder af afgørende betydning for forståelsen af deres mening. Dette fører<br />

os i første omgang frem til en overvejelse af en afmytologiserings negligering af pluraliteten<br />

af diskursformer til fordel for kerygmaet overfor en narrativ teologis ditto til fordel for fortællingens<br />

form. En påpegning af de bibelske skrifters poetiske karakter sætter beskrivelsen i<br />

gang.<br />

a) En poetisk diskurs<br />

Når Ricoeur i denne forbindelse taler om poetisk diskurs, må dette ikke forstås som en genrebetegnelse,<br />

som poesi versus prosa. Når den religiøse diskurs her defineres som poetisk, sker<br />

dette ud fra dens særlige referentielle funktion. I poesien suspenderes nemlig en logiskpositivistisk<br />

førsteordens reference til fordel for en reference af anden orden. Poetikken som<br />

kategori kan ses som en samlebetegnelse for den række af diskursformer, som jeg skal se på<br />

nedenfor. Disse refererer nemlig alle anderledes end den deskriptive reference i ordinærspro-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!