Indholdsfortegnelse

82 Den religiøse tekst
af tekstens sag, som er den verden, den projicerer frem. Målet med læsningen er en beriget
tilværelse gennem øget selvforståelse, og dette opnås først i og med tilegnelsen.
6 Den religiøse tekst
Metode
Da Ricoeur understreger at være filosof og ikke teolog, må dette afsnit om den religiøse tekst
indledes med en behandling af denne specifikt filosofiske tilgang til det religiøse. Dernæst
følges en linie hos Ricoeur fra det hellige, til det religiøse sprog og til den religiøse tekst, og
her er, med eksegesen for øje, naturligvis de bibelske skrifter og den karakter, Ricoeur tillæger
disse, af størst betydning. Afsnittets disposition afspejler herved den overordnede linie i
min behandling af Ricoeur: Om filosofi, fra fænomenologi til sprog, fra originært sprog til
tekst og fortælling, om det poetiske sprogs meningsoverskud, om kerygmatisk eller narrativ
fortolkning og om Bibelen som religiøs tekst.
Indledning
Som kristen tænker beskæftiger Ricoeur sig naturligt nok ofte med de bibelske skrifter og
med spørgsmålet om religiøst sprog og religiøse skrifter generelt, men gør samtidig en pointe
ud af ikke at være teolog, men en filosofisk ekseget med en kristen grundindstilling. Derfor
tematiserer han bl.a. forholdet mellem filosofien og det religiøse sprog. I denne analyse søger
Ricoeur at finde de mest originære udtryk for det religiøse for at tage sit udgangspunkt dér og
ikke i en teologisk-dogmatisk grundkonception. Her kommer diskursformerne i de bibelske
skrifter til at spille en afgørende rolle både for forståelsen af disse teksters mening og af deres
særlige åbenbaringskarakter og rolle som hellige skrifter. Han knytter til ved diskursformer
tættere ved den menneskelige erfaring og mere fundamentale end ontoteologiske formuleringer.
Dér vil han søge sporene af en sandhed, som må udtales i manifestationens sprog snarere
end i verifikationen, og spor af en selvbevidsthed, hvor subjektet befrier sig for selvbevidsthedens
arrogance. Med denne tilgang indplaceres såvel en kerygmatisk som en narrativ
teologi i en større sammenhæng, i hvilken læseren stillet foran de bibelske skrifters diskursmangfoldighed,
i tro forstår sig selv ud fra og foran disse tekster.
Filosofi og det religiøse sprog
Hvorfor og hvordan skal filosoffen beskæftige sig med religiøst sprog? Det skal han for at
afdække religiøsiteten som en del af det menneskelige, og fordi religiøsiteten altid finder sit
udtryk i sproget. Den filosofiske undersøgelse identificerer en religiøs tro gennem dens sprog.
Hvad der end måtte være den religiøse erfarings natur, så kommer den til udtryk i sprog. At
fortolke den på dens egne præmisser er at spørge ind til dens lingvistiske udtryk. Herved af-