Indholdsfortegnelse

80 Fortolkning
påpeger Ricoeur: "If it is true that a religious vocabulary is understood only within an interpreting
community and according to a tradition of interpretation, it is also true that there exists
no tradition of interpretation which is not 'mediated' by some philosophical conception."
(Semeia, p. 129f.). Derefter påpeger han, hvordan både en onto-teologi og en anti-ontologisk
teologi på sekulariseringens præmisser er kulturelt og filosofisk determinerede. I et "ortodokst"
verdenssyn (f.eks.) vil det kontrollerende symbol (f.eks. "Gud") blive en norm for fortolkningen.
Vanhoozer anvender (p. 108) et citat fra Lectures on Ideology and Utopia, hvor Ricoeur taler
om Manheeims paradoks og dialektikken mellem ideologi og utopi, som egentlig handler
om social etik, og udbreder dette til også at gælde fortolkning af tekster: "My more ultimate
answer is that we must let ourselves be drawn into the circle and then must try to make the
circle a spiral. We cannot eliminate from a social ethics the element of risk. We wager on a
certain set of values and then try to be consistent with them; verification is therefore a question
of our hole life... I do not see how we can say that our values are better than all others
except that by risking our whole life on them we except to achieve a better life, to see and to
understand things better than others." (Lectures, p. 312). Dette er nærmest at betegne som en
eksistentiel verifikation angående vores fortolkning. Et nyttekriterium, vores liv, skal vise, at
det er bedre at forstå tingene på denne måde. Ricoeur kan desuden, med hensyn til fortællingen,
anvende det kriterium, at den fortælling, som belyser min verden er sand. I fraværet af
absolut viden, gives der ikke noget mere sikkert end dette.
Subjektets berigelse: Fortolkningens (for)mål
Fortolkningens formål er kort formuleret at forstå sig selv og sin verden bedre gennem en
tilegnelse af den verden, som teksten åbner op. Ricoeur kan i øvrigt beskrive dette formål på
flere forskellige måder: "At forstå en tekst er på samme tid at kaste lys over vor egen situation,
eller, om man vil, at interpolere alle de betydninger, som gør vor omverden til en verden,
blandt vor situations prædikater." (Kilder, s. 145) og "Det som skall förståes i en text är inte
först och främst den som talar bakom texten utan det som texten talar om - textens 'sak', d v s
den värld som texten på något sätte utvecklar framför texten." (Handling, s. 77), og det som
skal tilegnes er "nothing other than the power of disclosing a world that constitutes the reference
of the text." (Interpretation, p. 92).
Når læseren tilegner sig denne verden, sættes læseren i tekstens "retning" og fortolkning
kan derfor også beskrives som at indlade sig i den tankeretning, som teksten har åbnet. I det
hele taget gennemsyrer en eksistensiel tilgang Ricoeurs fortolkningsteori, således at endemålet
altid i en eller anden forstand havner hos læseren selv. Han siger således: "Fortolkningen
af en tekst fuldbyrdes i et subjekts fortolkning af sig selv, således at subjektet fremover forstår
sig selv bedre, forstår sig anderledes eller endog først nu begynder at forstå sig