Indholdsfortegnelse

78 Fortolkning
c) Fortolkning i teksten selv
At fortolkningen ikke er et greb som på upassende vis tilføres teksten som noget fremmed,
understreges også af, at teksten kan bære et fortolkningsforhold i sig, teksten fortolker selv,
før den bliver fortolket. Tilegnelsen er derfor ikke noget vilkårligt, for den er en genoptagelse
af det, der er på færde i teksten selv. Ricoeur henter fra Aristoteles, at fortolkning er "fortolkning
ved (par) sproget, før den bliver til fortolkning af sproget (sur le langage)." (Kilder, s.
128). Et andet sted skriver han: "The question is rather whether there is, before the philosophical-theological
interpretation, an interpretation that would not be an interpretation of the
text or an interpretation about the text, but an interpretation in the text and through the text."
(Figuring, p. 140). Det drejer sig om, at teksten udlægger sig selv, fordi et lag i teksten udlægger
et andet, f.eks. at en Wortbericht fortolker en Tatbericht. Fortolkningen "is an act of
the text insofar as the text has a direction, a dynamic 'sense'. To interprete is to place ourselves
in 'its sense.'" (Ibid.) Såfremt fortolkeren respekterer denne tekstens indre retning og
selvfortolkning er fortolkningen "not a violence done to the text, the irruption of the subjectivity
of the exegete within the objectivity of the text." (Ibid., p. 142). Ricoeur kalder dette
"the interpretive dynamism of the text itself." (Ibid., p. 161). Teksten fortolker, før den er blevet
fortolket.
Ricoeur taler om sådanne tekster med en egen fortolkning i artiklen "Interpretative Narrative"
og nævner som eksempel de nytestamentlige passionsberetninger. Han siger her: "The
most important lesson to be gained form Alters work...is that it is precisely the narrative composition,
the organizing of the events in the narrative, that is the vehicle for, or, better, that
foments, the theological interpretation." (Ibid., p. 182). Hvor en sådan indre fortolkning findes,
understreger dette blot rimeligheden af en nyfortolkning, samtidig med at den indre fortolkning
regulerer denne nyfortolkning, som derved sikres mod arbitraritet. Det ligger, så at
sige, til tekster, at ville fortolkes.
Mellem dogmatisme og skepticisme: Fortolkningens kriterier
Ricoeur understreger, at tekstens distance åbner for et stort antal fortolkninger, men afviser
samtidig en fuldstændig subjektivistisk relativisme. "Selvom der altid findes mere end én måde
at udlægge en tekst på, er det ikke sandt, at alle fortolkninger står lige og kan forenes til de
såkaldte 'tommelfingerregler' (Hirsch, p. 203). Teksten er et begrænset felt for mulige udlægninger.
Bekræftigelseslogikken tillader os at bevæge os mellem de to yderligheder dogmatisme
og skepticisme." 33 (Kilder, s. 161). I fraværet af absolut viden er vi i stedet overladt til en
sandhedssøgen gennem en tolkningernes konflikt.
Enhver fortolkning må tage udgangspunkt i et gæt, fordi tekstens verbale mening ikke fal-
33 Ricoeur citerer her fra Hirsch, Validity in Interpretation.