26.07.2013 Views

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

76 Fortolkning<br />

gør nemlig den erkendelsesteoretiske dimension ved dialektikken mellem nærhed og distance.<br />

Når vi erkender ved forklaring og ved forståelse, træder vi ind i en proces, der har en tilegnelse<br />

af det fremmede som mål.<br />

a) Distancering og forklaring<br />

Den kritiske forholden beskriver Ricoeur som fortolkningens forklarende moment. At der kan<br />

blive tale om et forklarende, og det indebærer et objektiverende, forhold til teksten, har sin<br />

mulighedsbetingelse i den distancering, som ligger i og med diskursens skriftlige fiksering.<br />

Denne distancering muliggøres selv af dialektikken i diskursen mellem begivenhed og mening.<br />

Det er betydningens universalitet der overvinder den første diskurs´ bundethed til begivenheden.<br />

Dermed muliggøres en ny begivenhed i og med læsningen. Distanceringen i skriften<br />

udgår fra begivenhedens udvendiggørelse i meningen. Allerede i talen er der en potentiel<br />

distance mellem talebegivenheden og den mening, som udtrykkes i denne. Ricoeur formulerer<br />

det således, at hvis diskurs produceres som begivenhed, forstås den som mening. Mens forklaring<br />

og forståelse i dialogsituationen stadig er sammenfaldende realiseres med den skriftlige<br />

fiksering den potentielle distance, hvorved begivenhedens udvendiggørelse fuldkommes. Begivenhed<br />

og mening er nu (helt) adskilte størrelser, og tekstens mening er ikke den mening<br />

forfatteren udtrykte i den første diskurs begivenhed. Mening er nemlig en dobbelthed af betydning<br />

og reference (jvf. Frege). Det er meningen som betydning, der videreføres i teksten,<br />

og ikke en bestemt (i talesituationen: ostensiv) reference. Tekstfortolkning er derfor ikke blot<br />

en variant af samtalesituationen.<br />

Forholdet mellem begivenhed og mening i den første diskursbegivenhed (skrivningen) kan<br />

ses som en parallel til forklaring og forståelse i den anden diskursbegivenhed (læsningen).<br />

Det objektiverende og forklarende arbejde, består i at klargøre den mening, som ligger i teksten.<br />

Begivenhedskarakteren i den første diskurs svarer til dette at gå ind i en tilegnende forståelse<br />

af teksten. Denne tilegnelse er nemlig en ny diskursbegivenhed, hvor tekstens mening<br />

forbinder sig med en ny begivenhed og derved får en ny reference; den som Ricoeur på grund<br />

af dens skabende (mimetiske) kraft betegner ny-figurering. Ricoeur sammenligner teksten<br />

med et musikalsk partitur, og læseren er dirigent. Det at forstå er da ikke at gentage talebegivenheden,<br />

men at frembringe en ny begivenhed, hvori teksten bringes til at tale, eller rettere<br />

der tales på baggrund af det, som står i teksten. Ricoeur formulerer forholdet mellem distanceringen<br />

og fortolkningen således: "A work of discourse, as a work of art, is an autonomous<br />

object at a distance from the authorial intention, from its initial situation (its Sitz im Leben),<br />

and from its primitive audience. For this very reason it is open to an infinite range of<br />

interpretations. There is room for interpretation because the recovery of the initial event of<br />

discourse takes the form of a reconstruction starting from the structure and the inner organization<br />

of the specific modes of discourse." (Philosophy, p. 75). Det er vigtigt at påpege at dia-

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!