Indholdsfortegnelse

Fortolkning 71
for der er tale om en horisont, som kan udvides eller indsnævres. Men her gives muligheden
af en horisont-sammensmeltning mellem tekstens horisont og læserens. De fordomme læseren
kommer med til teksten, er nuets horisont.
Som en metakritisk konsekvens af bevidsthedens indfældethed er en udtømmende kritik af
fordommene, (inkl. ideologierne forstået som sæt af fordomme) umulig, fordi der ikke gives
noget "nulpunkt" eller arkimedisk punkt. I stedet kulminerer hermeneutikken i den sproglige
dimension, der kan ses som en samling af de ting, der er sagt, og som har gjort os til dem, vi
er; gjort os til "den samtale, som vi er".
Ricoeur kritiserer Gadamer for nok at tale om tekstens sag, men ikke at tage nødvendigheden
af en kritisk instans alvorligt nok. Titlen på hans hovedværk burde således, ifølge Ricoeur,
have været "Warheit oder Methode". Det er, ifølge Ricoeur, nødvendigt at arbejde med
forholdet mellem forforståelse og fordom, dvs. spørgsmålet om hvorvidt vi blot må tage vores
forudsætninger for givet i læsningen eller om vi kritisk må betragte dem som (i negativ forstand)
"fordomme".
b) Habermas´ ideologikritik
I modsætning til Gadamers udgangspunkt i et grundlæggende tilhør til eksistensen påpeger
Habermas, hvordan oplevelsen af "Verfremdung" er en ontologisk forudsætning , som udgør
en grund for objektiviteten indenfor humanvidenskaberne. Fra marxismen henter han begrebet
interesse, som står i modsætning til ethvert krav på, at subjektet skulle befinde sig neutralt
udenfor begærets sfære. Den kritiske filosofis opgave er at demaskere de interesser, som ligger
i enhver kundskabssøgen (og fortolkning). En sådan demaskering er begrundet i en emancipatoriske
interesse, som Habermas knytter til de kritiske samfundsvidenskaber, hvor refleksionen
sættes over den institutionaliserede tvang i ideologien. Kritikken skal være en opløsning
af den tvang, som ideologier udøver. Ideologier er nemlig skjult voldsudøvelse og systematiske
forvrængninger af kommunikation. Den ideologiske diskurs grunder i en fortrængning,
som bevidstheden ikke har nøglen til, og som sådan er ideologier en grænseerfaring for
hermeneutikken. For at behandle ideologierne behøves en metahermeneutik. Denne kan opnås
via en kommunikation uden grænser og tvang. Den sproglighed som ontologisk grundvilkår
som Gadamer grunder sin hermeneutik i, er for Habermas intet andet end en regulativ idé.
Den regulative idé for al ideologikritik er derimod tanken om kommunikation uden grænser
og tvang (den herredømmefri kommunikation) med udgangspunkt i en brudt kommunikation
som grundvilkår.
c) Frem mod en kritisk hermeneutik
Ricoeur forsøger ikke at skabe en sammenblanding, men en gensidig anerkendelse imellem
hermeneutik og ideologikritik, idet han på den ene side vil give hermeneutikken et nyt ud-