Indholdsfortegnelse

70 Fortolkning
i forbindelse med en behandling af symbolet som dobbeltmening, følgende definition af fortolkning,
som han senere vender bort fra: "Interpretation...is the work of thought which consists
in deciphering the hidden meaning in the apparent meaning, in unfolding the levels of
meaning implied in the literal meaning…there is interpretation wherever there is mulitple
meaning." (Conflict, p. 13). I Interpretation Theory er der sket en forskydning således, at det
nu er fortolkning af teksten (og først sekundært af selvet), der er i centrum. Der sker herved
ikke en afvisning af det tidligere, og det er ikke et helt nyt felt, der arbejdes med, men fortolkningen
og dens nødvendighed belyses nu yderligere, således som det allerede kommer til
udtryk i bordtalen fra 1971, hvor Ricoeur eksplicit korrigerer sig selv: "Today I should be
less inclined to limit hermeneutics to the discovery of hidden meanings in symbolic language
and would prefer to link hermeneutics to the more general problem of written language and
texts." (Metaphor, p. 317). Endelig påpeger Mark I. Wallace hvordan Ricoeur yderligere har
udviklet sig under indtryk fra bl.a. narratologien: "His thought has followed a trajectory from
his initial analysis of the bad will and the power of symbolic language to a comprehensive
hermeneutical model now complemented by an emerging theory concerning the role of narrative
in the formation of subjectivity." 30
Mellem hermeneutik og ideologikritik: Fortolkningens udgangspunkt
I mødet med en tekst kan læseren komme med en grundlæggende tillid eller mistænksomhed:
Vil teksten bibringe mig noget godt eller noget ondt? På denne baggrund kan fortolkningen
tage form af en tillidsfuld tilegnelse eller en mistænksom kritik. Denne problemstilling har
været genstand for en indgående debat ført mellem Gadamer og Habermas, hvor en traditionshermeneutik
er blevet stillet overfor en ideologikritik, der mistænker tekstværket for at
være en ideologisk forvrængning, båret af forudgående interesser. Ricoeur har behandlet denne
debat i artiklen "Hermeneutique et critique des idéologies" 31
a) Gadamers traditionshermeneutik
Som reaktion mod en overophedet subjektivisme genoptager Gadamer begreberne fordom,
autoritet og tradition. Historien går, ifølge Gadamer, forud for individet og bliver grundlag for
hermeneutikken. Ud fra Heideggers tanke om tilværelsen "for-struktur" taler Gadamer om en
forståelsens "for-struktur". Den hermeneutiske cirkel påpeger, at der altid er gået noget forud,
at vi aldrig står ved begyndelsen. Bevidstheden tilhører og er afhængig af det, som har berørt
bevidstheden inden den er blevet bevidst om sig selv. Det følger heraf, at det er umuligt at
besidde et fuldstændigt overblik over et fortolkningsområde. Absolut viden er umulig at opnå,
30
Figuring. p. 11, indledning af Mark I. Wallace.
31
I: E. Castelli(red): Démythisation et Idéologie (Paris: Aubier Montaigne, 1973), s25-64; Sv. oversættelse i
Från Text till handling.