Indholdsfortegnelse

5 Fortolkning
Fortolkning 69
Metode
Ricoeur foretager i to artikler en produktiv udnyttelse af modstående synspunkter hos Gadamer
og Habermas henholdsvis hermeneutik og strukturalisme med henblik på fortolkningsspørgsmålet.
Disse to artikler behandles i dette afsnit, som baggrund for Ricoeurs mere selvstændige
udkast i Interpretation Theory, for herved at påpege teoriens karakter af et mellemstandpunkt.
I afsnittet søges der desuden trukket tråde til de filosofiske linier i forfatterskabet,
der tidligere har været behandlet. Afsnittet er disponeret som en bevægelse gennem en række
temaer fra fortolkningens udgangspunkt i subjektets dialektiske stilling mellem tilhør og
fremmedgørelse til den postkritiske tilegnelse som fortolkningens endemål.
Indledning
På baggrund af den distance, der er impliceret i teksten som skreven diskurs og tanken om en
tekstens verden, som særligt fortællingen projicerer frem, kan Ricoeur udvikle en fortolkningsteori,
der implicerer både mistænksomhed og tillid, kritik og tilegnelse i én hermeneutisk
bevægelse fra naiv forståelse over forklaring til en begrundet forståelse, en tilegnelse som
er fortolkningens telos, hvor læseren gør tekstens mening til sin egen, og derigennem forstår
sig selv bedre. Jeg vil se på, hvorledes Ricoeur ud fra en sammenholden af hermeneutik og
henholdsvis strukturalisme og ideologikritik 28 udvikler sit fortolkningsbegreb som en dialektik
af begrebsparret forklare og forstå. Til slut vil kriterier og formål for fortolkningen blive
præciseret i selvstændige afsnit.
Fortolkningsbegrebets udvikling hos Ricoeur
Fortolkningsteorien 29 udvikler sig gennem det meste af forfatterskabet, idet andre tænkere
konfronteres og sammenholdes, hvorved den bliver en teori om fortolkning mellem eklektiske
ensidigheder, i et stadigt forsøg på at gøre dikotomi til dialektik. Mest fyldigt er fortolkningsteorien
behandlet i værket Interpretation Theory med undertitlen Discourse and the surplus of
meaning. Fortolkningsteorien bygger således på teksten som skreven diskurs og på tanken om
et positivt meningoverskud i teksten, således som jeg har behandlet det i de to foregående
kapitler.
I The Conflict of Interpretations arbejdede Ricoeur med en konkret refleksion, hvor fortolkningen
blev en nødvendig del af refleksionen / selverkendelsen. Ricoeur gav her ligeledes,
28 De to diskussioner tages her grundet en indholdsmæssig disponering op i omvendt kronologi.
29 Hermeneutik defineres visse steder af Ricoeur som tænkningen angående fortolkning af skrevne tekster, men
andre steder vides begrebet ud til fortolkningen af tegn af enhver slags, og han kan således beskrives humanvidenskaberne
bredt som hermeneutik. Vi vil her indskrænke os til særligt at se på fortolkning af tekster.